Kommentar

Flere regnestykker, tak!

Klimakonsekvenserne af politiske planer og lovforslag bør blive en del af hverdagens debat og beslutningsgrundlag
Debat
21. september 2016

I regeringens maskinrum, centraladministrationen, har fagfolk til opgave at beregne konsekvenser af diverse ministerideer og lovforslag.

Beregningerne sendes op til kommandobroen, og her kan ministrene prioritere og kassere forslagene efter behag.

De forslag, som når frem til offentligheden – f. eks. den seneste Helhedsplan for et stærkere Danmark – ledsages af tal fra maskinrummet om, hvad planen vil betyde for samfundsøkonomiske størrelser som f. eks. indkomsterne, beskæftigelsen og statens finanser.

Beregningerne kontrollerer, at planen holder sig inden for et såkaldt økonomisk råderum, og man beregner en holdbarhedsindikator, som fortæller om de langsigtede konsekvenser.

Den slags beregninger og offentliggørelsen af dem er en god skik, som kan kvalificere det politiske beslutningsgrundlag. Men kunne det ikke være en idé også at beregne konsekvenserne for miljø og klima?

Når helhedsplaner og reformpakker taler om råderum og holdbarhed handler det ikke om et bæredygtigt samfund eller to grader celsius, men om at have ligevægt på statsbudgettet.

Den værst tænkelige fremtidskatastrofe i hele denne logik er at overtræde budgetloven og EU’s regler om statens finansunderskud.

Hvis vi skal stille om til et bæredygtigt samfund, er det vigtigt at få klimakonsekvenserne ind i analyserutinen og med i lovforslagenes bilag. Som det er nu, har systemet skyklapper på.

Der kommer ingen røde tal ud for forslaget om at øge den globale opvarmning ved at spare en række havvindmøller væk.  Tværtimod: Færre udgifter til vindmøller øger råderummet, og holdbarhedsindikatoren vil forbedres.

Målinger giver handlinger

Argumentet for at få klimaet med ind i hverdagens beregningsrutiner er i mange managementbøger formuleret som: What gets measured gets done. Det er lidt overdrevet, for det er ikke sikkert, at man bliver slankere af at veje sig dagligt.

Imidlertid bliver slankekuren nok en fiasko uden spejl, målebånd eller vægt. At kunne måle resultatet af anstrengelserne – om vi bevæger os hen imod målet eller væk fra det – er en nødvendig forudsætning for at lykkes.

Der er masser af bevægelse i den rigtige retning. Siden september 2013 har en EU-forordning pålagt alle medlemslande at udarbejde årlige opgørelser over luftforurening, miljøskatter og materialestrømme.

Danmarks Statistik gør i disse år en ekstra indsats og opbygger nu et ’grønt nationalregnskab’ med nye data, som sammenkobler økonomi og miljø/klima. Projektet blev vedtaget som en folketingsbeslutning og sigter netop på at forbedre mulighederne for at beregne de miljømæssige konsekvenser af politiske beslutninger og gennemskue, om en plan er bæredygtig eller ej.

I de senere år har mange byer og firmaer beregnet miljø- og klimamæssige konsekvenser af deres aktivitet, investeringer etc. Københavns kommune gør f.eks. meget ud af at beregne storbyens miljøpåvirkning og samler oplysningerne i et årligt miljøregnskab.

Erfaringerne tyder på, at den slags beregninger gavner på flere måder. Ved at skærpe opmærksomheden på det fodaftryk, man sætter på miljøet, men også ved, at f.eks. storbyerne lærer af hinanden og konkurrerer om at nå nogle reduktionsmål.

I regeringens Helhedsplan er der ingen konkurrence om at nå nogen klima- eller miljømål. Der er snarere risiko for at konkurrere med miljøet og klimaet, hvor det, der tæller, er at øge den økonomiske vækst på forskellig vis.

De økonomiske konsekvensberegninger siger noget om mulighederne for at lykkes med det, men altså ikke noget om, hvad planen vil betyde på miljø- og klimakontoen.

Med den nuværende bemanding af kommandobroen vil mere fuldstændige beregninger fra maskinrummet nok ikke ændre så meget. Men det er vel ikke noget argument for at basere vores fælles fremtidsplaner på kun en udvalgt del af konsekvenserne?

Nils Enrum er cand. polit. og lektor på Professionshøjskolen Metropol

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip B. Johnsen

Året 2016 er en milesten, hvor de menneskeskabte klimaforandringer accelerere hurtigere end, de mest pessimistiske har frygtet.

Finanskapitalisme, såkalt frihandel på kul, olie og gas er ikke fairhandel og global investeringer udebliver naturligvis, det er tid til det globale lederskab på topplan, tager fat på det arbejde, lederskabet har undertrykt og misvedligeholdt.

Og jeg tænker ikke på, at omfavne racismen, som mange af vores hjemlige europæiske og ikke mindst amerikanske politikere dyrker, som var det deres redning, det handler stadig om de menneskeskabte klimaforandringer og den ekstreme omstilling.

Ja undskyld det lille sidespring, men er blevet så populært, at høre det man vil høre, men der er bare ikke råd til panik før lukketid.

"I regeringens Helhedsplan er der ingen konkurrence om at nå nogen klima- eller miljømål. Der er snarere risiko for at konkurrere med miljøet og klimaet, hvor det, der tæller, er at øge den økonomiske vækst på forskellig vis."

Nej men det er ikke noget at prale af, at neoliberale kan ikke regne, der er ingen global vækst!

Randi Christiansen

Klimaberegninger burde være en selvfølge, men så vil hele konkurrencestatsprojektet blive udstillet i al sin ynkelighed; hvor fx gennemført latterligt, dumt og korrupt det er at kræve topskattelettelser, som yderligere privatiserer en beslutningsret over anvendelsen af miljøressourcer, der i forvejen fejlforvaltes ad nauseam.

Et problem i den forbindelse er naturligvis, at staten qua skiftende regeringer er nøjagtig lige så idiotisk i sin forvaltning af fællesejet. Der misbruges, overforbruges, fejlforvaltes og sælges ud i så en lind strøm, at borgerne blot magtesløse kan bevidne denne maltraktering af deres livsforhold foretaget af politikere, der opfører sig som om, de har fundet de vises sten.

Hvad kan der gøres? Ja, første skridt er som altid selverkendelse - der ad åre fører til kollektiv erkendelse. Set i et enkelt livsperspektiv går det for langsomt med den erkendelse, som skal standse ødelæggelserne. Man må trøste sig med, at sålænge der er liv, er der håb.

Randi Christiansen

Og igen må jeg blot præcisere, at valget er imellem konkurrencestaten og den samarbejdsstat, som forvalter med respekt for naturens kredsløb.

Philip B. Johnsen

Omkostninger forbundet med vores samlede kul, olie og gas forbrug.

Nu er det flygtninge udgifter, der interessere flertallet i folketinget mest, men der er andre udgifter end til de 200-250 millioner klimaflygtninge, UN forventer de kommende 35 år, mennesker ikke kan overleve hvor de lever i dag i verden, forårsaget af menneskeskabte klimaforandringer, hvor overlevelses betingelserne er forsvundet, hvilket tvinger mennesker, der før har kunne overleve i deres område på flugt, som direkte resultatet af de menneskeskabte klimaforandringer, hvilket ofte i kølvandet skaber krig internt og spredes, da folkevandringer hovedsaglig mod nord, på deres vej må passere områder der i forvejen også er pressede på mulighed for egen overlevelse.

Der er ikke raketvidenskab, at det kommer til at påvirke også Danmark, men der er også andre omkostninger af vores kul, olie og gas forbrug.

525 000 mennesker er døde som direkte konsekvens af ca. 15000 ekstremt vejr episoder og de økonomiske tab mellem 1995-2014 løber op i over 2.97 billioner USD (i købekraftsparitet)

GLOBAL CLIMATE RISK INDEX 2016
Who Suffers Most From Extreme Weather Events? Weather-related Loss Events in 2014 and 1995 to 2014

Brief Summary
The Global Climate Risk Index 2016 analyses to what extent countries have been affected by the impacts of weather-related loss events (storms, floods, heat waves etc.). The most recent data available—from 2014 and 1995–2014—were taken into account.

The countries affected most in 2014 were Serbia, the Islamic Republic of Afghanistan as well as Bosnia and Herzegovina. For the period from 1995 to 2014 Honduras, Myanmar and Haiti rank highest.
Link: https://germanwatch.org/fr/download/13503.pdf

Fakta om de menneskeskabte klimaforandringer og påvirkningen af alle danskeres liv.

Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2014, FN’s klimapanel IPCC og DMI beskriver et tydeligt billede af, hvad man kan forvente de klimamæssige udfordringer bliver de kommende årtier.

Denne rapport analyserer hovedbudskaberne fra delrapport 2 i den 5. hovedrapport fra FN’s klimapanel IPCC med fokus på, effekter, klimatilpasning og sårbarhed med særligt focus på Danmark, udgivet af Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2014.

Fra link:
"Oversvømmelser i Europa vil påvirke flere personer, og materielle tab vil blive to- eller tredoblet inden 2080. Den forøgede ekstremnedbør vil resultere i forøget jorderosion og transport af bl.a. fosfor, som derfor i stigende grad udvaskes til vandmiljøet."
Link: http://naturstyrelsen.dk/media/129289/analyse-af-ipcc-delrapport-2-effek...

DMI lever supplerende data til klimaudviklingen i Danmark de seneste knap 150 år, er nedbøren i Danmark steget 20-25 procent, dette viser tal fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI mf.

Fra link:
"Professor Kaj Sand-Jensen fra Københavns Universitet, én af Danmarks førende eksperter i vandløb og vådområder, er ikke i tvivl.

- Der vil blive mere sump i Danmark, blandt andet fordi jorden langs åer og søer mange steder er sunket. Nogle steder med 30 centimeter, andre steder med op til halvanden meter, siger han til Jyllands-Posten og mener ikke, at udviklingen ikke står til at ændre.

Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen fra Geus, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, er enig i, at Danmark står foran store forandringer.

- Det ændrede klima vil få stor betydning, fordi mere nedbør hæver vores grundvand, hvilket fører til, at områder vil blive omdannet til sump. Undersøgelser viser, at grundvandet mange steder allerede er steget med cirka en halv meter de seneste fire-fem år.

- Nogle klimamodeller over fremtidens klima viser, at grundvandet kan stige med op til fem meter nogle steder. Det vil føre til markante ændringer ikke mindst for mange landmænd, siger Hans Jørgen

Henriksen til Jyllands-Posten.
Link: http://www.b.dk/nationalt/danmark-er-ved-at-blive-oversvoemmet

Mere oplysning, tak. Her i august har klimaet sat uhørt nye rekorder, uden den store opmærksomhed fra pressens side. Men de stadigt stigende temperaturer er selvfølgelig heller ikke længere nyheder, men daglig rutine, der ikke kan måle sig med Se og Hør og krise i landbruget som interessefanger.