Med ordet liberal forbinder de fleste tanken om fri- eller storsind. Det er således et politisk plusord, mange borgerlige – især Venstre, Liberal Alliance og tænketanken Cepos – samles om.
Af sidstnævntes statutter fremgår det imidlertid, at man ønsker »en begrænset statsmagt«, en »begrænset ... støtte fra det offentlige til befolkningen … fri konkurrence og frie markeder«.
Men det har jo intet at gøre med et liberalt fri- eller storsind. Det har derimod alt at gøre med den liberalistiske tanke om de frie (markeds)kræfter, enhver er sin egen lykkes smed, vind eller forsvind, den stærkes ret, mindre stat – mere privat osv.
Det er lykkedes mig at overtale en del af mine politisk engagerede bekendtskaber til at skelne mellem det at være liberal og det at være liberalist.
Læs også: Tidligere V-minister: ’Vores eget værdiskred er den største trussel’
Men den 15. august kunne man i Information se et ellers forstandigt menneske som min partifælle Mette Gjerskov betegne V-regeringens nye u-landsudspil Verden 2030 som skrevet efter en »liberal grundopskrift«, skønt dette udspil i den grad er skrevet efter en liberalistisk.
Heller ikke ledende ’alternativister’ som Uffe Elbæk, Josphine Fock og Rasmus Nordqvist er tilsyneladende i stand til at skelne mellem det at være liberal og det at være liberalist.
I deres Politiken-kommentar (den 17. august) til Finansministeriets barske vurdering af, hvad det vil koste at indføre partiets konstruktive forslag om en 30 timers arbejdsuge, brugte de således udtrykket »neoliberale« om de regnemodeller, som dette ministerium lægger til grund for sine vurderinger.
Udtrykket neoliberal er økonomslang – og noget vrøvl. Hvordan skulle regnemodeller dog kunne være liberale, altså fri- eller storsindede?
Sprogbevidste Venstre-folk
Rød blok burde gøre sig klart, hvad der kunne opnås af opmærksomhed, hvis man konsekvent korrigerede de mange, som ikke skelner mellem det at være liberal og det at være liberalist.
Venstre er ganske anderledes sprogbevidst. Det er f.eks. lykkedes partiet, at få alle til at tale om tilbagetræknings-, kontanthjælps- og dagpengereformen.
Indtil for få år siden vedrørte ordet reform ellers udelukkende positive ændringer. Men nu bruger Løkke og hans mange V-folk fordrejningen af ordet til at dække over forringelser, uden at det øjensynligt generer nogen.
Den 6. august bragte Politiken en samtale med Rasmus Brygger, forhenværende medlem af VU og forhenværende formand for Saxo Bank-partiets, LA’s, ungdomsorganisation.
Læs også: 'Det er ikke længere business as usual'
Han har meldt sig ud af både VU og LA, fordi han ikke traf den liberalitet, han søgte i de to organisationer. For ham drejer liberalisme sig om »at sætte individet fri«.
Han fremhævede i den forbindelse i Politiken, at »borgerretsbevægelserne« altid har haft »liberale bannerførere«.
Men hvordan gik det arbejderklassen – den største og mest undertrykte klasse – da den i løbet af 1800-tallet søgte at gøre brug af borgerrettighederne? Det gik sådan, at borgerskabet hindrede arbejderklassen i at bruge disse rettigheder.
Udtrykket de borgerlige frihedsrettigheder er derfor ganske dækkende. Disse rettigheder gjaldt øjensynligt kun for borgerskabet.
Det var socialdemokraterne/de demokratiske socialister, som sikrede, at borger- eller frihedsrettighederne fik gyldighed for alle borgere i landet – ikke de borgerlige, hvoraf nogle kaldte og kalder sig liberale.
Borgerlige frihedskrænkelser
Louis Pio, som her i landet samlede arbejderklassen i et politisk parti, Socialdemokratiet, og en fagbevægelse, indkaldte i maj 1872 for første gang Københavns arbejdere til et friluftsmøde. Det skulle finde sted på Blegdammens Fælled, dvs. den nuværende Fælledpark.
Anledningen var en langvarig murerstrejke. Den gjaldt en forkortelse af den dengang 13 timer lange arbejdsdag med een sølle time. Men det ville murermestrene ikke gå med til.
Den borgerlige regering forbød ikke bare dette første S-friluftsmøde i København. Den forbød samtlige S-møder, hvilket stred mod Grundlovens ord om forsamlingsfrihed.
Pio fastholdt imidlertid, at mødet skulle gennemføres. Mange arbejdere mødte frem. De blev mødt af et talstærkt politi og militær, som skred hårdt ind. Det udviklede sig til Slaget på Fælleden. Pio var forinden blevet arresteret.
Læs også: Liberal politik er ikke, hvad det har været
Ved Højesteret blev han idømt fem års ’Forbedringshusstraf’, bl.a. fordi han ville gennemføre en »socialdemokratisk samfundsorden«, dvs. en forløber for det senere velfærdssamfund. Senere blev han udvist til USA.
Socialdemokratiet var i mellemtiden blevet opløst af den daværende borgerlige regering, hvilket var i strid med Grundlovens ord om foreningsfrihed, og udgivelsen af Pios avis Socialisten/Social-Demokraten var blevet lagt hindringer i vejen, hvad der var i strid med Grundlovens ord om ytringsfrihed.
Den nationalliberale justitsminister A. F. Krieger, som havde ansvaret for disse svinestreger, var en af ’grundlovsfædrene’.
Der kunne nævnes adskillige andre eksempler på, at borgerlige partier har ageret i modstrid med frihedsrettighederne. Det er derfor pinligt at se Rasmus Brygger tillægge den borgerlige fløj sejrene i den politiske frihedskamp. Den ære har den ikke fortjent.
Henning Tjørnehøj er historiker
Hvad var det nu din partifælle Helle Thorning-Schmidt regering kaldte nedskæringerne på dagpenge, kontanthjælp- og førtidspensionsområdet?
Når man graver en grav for andre og selv falder i den, så er det vist lidt ligemeget om man er liberal eller liberalist eller rødblokker. Det virker ikke synderligt elegant.
Her var afsnittet jeg refererede til ovenfor:Venstre er ganske anderledes sprogbevidst. Det er f.eks. lykkedes partiet, at få alle til at tale om tilbagetræknings-, kontanthjælps- og dagpengereformen.
Indtil for få år siden vedrørte ordet reform ellers udelukkende positive ændringer. Men nu bruger Løkke og hans mange V-folk fordrejningen af ordet til at dække over forringelser, uden at det øjensynligt generer nogen.
Alle humanister er liberale i betydningen: "Stræb efter virkeliggørelsen af dine drømme, hvis ikke din stræben ødelægger andres muligheder."
Hvor har du ret Henning Tjørnhøj en liberal er en frisindet person som bygger på de gamle kendte ord frihed og hvad frihed for alle mennesker betyder, lighed og hvad lighed indebærer for alle mennesker samt om fællesskab som bærende for et samfund der har egentlig frihed og lighed.
Et liberalistisk samfundsmodel bygger på junglelovens præmisser hvor de stærkeste æder de svage, fordi fællesskabstanken om frihed og lighed ingen gang har på jorden.
Jeg er ikke overbevist.
Handler det ikke bare om sprogforvirring, sprogmanipulation, politisk manipulation og almen uvidenhed ?
Artiklen forsømmer uheldigvis at levere en grundig distinktion mellem begreberne.
Liberal - overført liberalistisk politik, filosofi etc. - har i min opfattelse positiv konnotation.
Miseren opstår da alle med en sag har interesse i at spænde så mange positive begreber som muligt for denne sag.
Ingen midler for snavsede - direkte bedrag og manipulation inkl.
Positive begreber som liberal og liberalistisk bruges således til at sælge politik, der er alt andet - intet nyt under solen. Og folk bider fortsat på krogen - tilsyneladende med uformindsket styrke.
Leo Nygaard: "Vi bliver aldrig lige, i betydningen ens." Nej, og vi bliver aldrig fri til at gøre alt, hvad vi har lyst til. Om du betoner ligheden eller friheden afgør, om du er liberal-ist eller social-ist.
Efter min ringe mening tager fundamentalisterne fejl, hvad enten de liberalt sindede eller socialt sindede. Frihed og Lighed er ikke kompatible - man kan opbygge en konsekvent samfundsteori på enten frihed eller lighed, men forsøger man at sidestille de to begreber som præmisser, ender man med et kludetæppe af kompromisser.
Hvilket er som det skal være. Livet er et kludetæppe af kompromisser, hvorfor skulle politik være anderledes?
Det kan være, at Henning Tjørnehøj skulle blive Wikipedian. IMO er hans version af liberal/liberalist ikke reflekteret i Wikipedia-opslagets introduktioner og opsummeringer, men kun deres uddybninger af andres opfattelser. Måske er den danske Wikipedia også er den mest gængse opfattelse, vi kan læne os op ad (på dansk!)?
https://da.wikipedia.org/wiki/Liberalisme
Liberalisme er et samlende begreb for en række mere konkrete politiske holdninger og filosofier, der alle har det til fælles, at de anser staternes magtbeføjelser og den deraf mulige krænkelse af den individuelle autonomi som en central samfundsproblemstilling.
Med udgangspunkt i Wikipedia, synes jeg godt, man kan sige, at der er væsentlig forskel på den danske og engelske forståelse af ordet liberalisme. Den engelske rummer i sine generelle definitioner plads til et ligestillingsbegreb, hvor staten ikke opfattes som modsætningsforhold. Det gør den danske ikke.
Jeg forstår dog ikke, hvad han mener med liberal vs liberalist. Hvilken person er tilhænger af ideologien "liberalisme", og i så fald, hvad er den anden så tilhænger af?
"Udtrykket neoliberal er økonomslang – og noget vrøvl. Hvordan skulle regnemodeller dog kunne være liberale, altså fri- eller storsindede?"
Nu er "neoliberalisme" jo i sig selv et udtryk for en økonomisk model - baseret på Chicagoskolens (under ledelse af økonomen Milton Friedman) ideologiske frimarkedstænkning, der vandt indpas i den vestlige verden i 1970'erne og 80'erne, navnligt under Ronald Reagan og Margaret Thatcher. Vi lever stadig i en verden formet af neoliberalistiske økonomiske teorier.
Regnemodeller er netop dette; modeller. Man bruger en række økonomiske parametre og baserer sine resultater på disse. At parametrene derfor kan være neoliberale (altså baseret i det neoliberale rationale) og derfor producerer dybest set neoliberale resultater, kan vel ikke være så svært at forstå?
Skulle Hr. Tjørnhøj stadig være i tvivl om hvad neoliberalismen dækker over, kan jeg anbefale følgende artikler:
https://www.theguardian.com/books/2016/apr/15/neoliberalism-ideology-pro...
http://www.monbiot.com/2016/04/15/the-zombie-doctrine/
http://www.counterpunch.org/2015/10/23/culture-of-cruelty-the-age-of-neo...
https://chomsky.info/199711__/
Jeg tror det er de neo-liberale selv, der ødelægger omverdenens forståelse af at være liberal, for vi hører jo aldrig en højskole-venstremand (eller kvinde...) sige noget?? Ja, de er måske helt forsvundet i neo-liberalistisk 'bragesnak' ;o)
Jeg tror at problemet er, at Tjørnehøj af uransagelige grunde ikke kender ordet "libertarianisme".
"Liberalistisk" er et tillægsord, hvis betydning er afledt fra navneordet "liberal". Og at være liberal har noget at gøre med, at man går ind for det enkelte menneskes frihed under ansvar. Socialister kan betragtes som en slags liberale, der også forsøger at tænke lighed ind i ligningen
"Neo-liberalisme" er så det moderne mundrette ord for, hvad de politiske filosoffer i de sidste halvtreds år med sædvanlig sans for knudrede formuleringer har kaldt "libertarianisme" - som netop er den særlige form for liberalisme, som betragter staten som hovedtruslen mod den individuelle frihed.
At sprogforvirringen er opstået skyldes nok, at et parti som fx Venstre kalder sig "Danmarks liberale parti", hvor de retteligt skulle kalde sig "Danmarks pseudo-libertarianske parti" i en accept af, at når det kommer til rendyrket libertarianisme er det LA, derleverer varen.
Fun fact: At være "libertiner" var en gang udtryk for at man hyldede et teologisk og moralsk frisind byggende på den opfattelse, at Guds ånd gennemstrømmer alt og alle; ingen handlinger kan derfor fordømmes, som der står i Den store Danske. Ordet betyder "frigivet slave", så det er vel meget passende at vi ikke kalder hverken folk fra Venstre eller fra LA for libertinere, de arbejder jo netop på at gøre alle mennesker til lønslaver, uanset om folk kan eller vil.
Hvor er vi enige Leo Nygård
"Den stærke stat kan vælge at æde eller støtte den svage."
I det her udsagn skriver du jo lige netop hvad der er forskellen på at være liberal eller liberalist.
Angående lighed så kunne jeg også have brugt udtrykket begrænsninger at ingen samfundsmodel må bruges til at skabe begrænsninger for menneskers muligheder for at udvikle sig.
Daniel Fruelund
sikke en gang vrøvl du fremkommer med omkring at kunne lave økonomiske parametre om til neoliberalistisk tankegang.
Det store problem i økonomisk tænkning når man går ud over fiskehandler regnskaber er at bundlinjen er den samme. Hvorfor et samfund i fuld beskæftigelse ikke er dyrere end et samfund med mange overførselsindkomster. Forskellen ligger i fordelingspolitikken og brugen af økonomi.
Hvilket igen har noget at gøre med hvilke interesser skal til gode ses. Hvem det er kan aflæses, af hvilke grupper politikkerne mener skal nyde at opleve som deres kæle digger. Svært er det ikke at aflæse i to partier henholdsvis LA og DF. Den første kæmper for at til gode se million indkomstmodtagerne, den anden kæmper for at tage alt fra de fremmede, for at til gode se pensionisterne.
Ole Vagn Christensen - Hvad tror du man mener, når man taler om den "regnemaskine" der bruges af vismændene og økonomerne, når de sidder og regner på alle mulige vage og abstrakte parametre i finanslove m.m.? Hvorledes denne "regnemaskine" fungerer og hvilke resultater, der kommer ud af den, afhænger i høj grad af hvem der sidder med den og hvorledes de forstår økonomi. Det er jo ikke ligegyldigt om man er tilhænger af en Keynesiansk forståelse af økonomi eller om man sværger til den Østrigske skole eller Chicagoskolen. Så nej, når det angår så store budgetter og så komplekse mekanismer som nationaløkonomi og finanslov, så er en bundlinje ikke bare en bundlinje. Den bliver hele tiden beregnet udfra hvordan man fortolker økonomien - og disse fortolkninger er afgørende for hvilke økonomiske 'reformer' politkerne derefter lægger for dagen. I ca. 40 år, har disse økonomiske fortolkninger været overvejende neoliberale. Både nationalt og internationalt. Det er ikke "vrøvl", det er fakta.
100,0 - 100,0 - 100,4 - 100,8 - 100,2
100,0 - 99,0 - 100,3 - 100,0 - 100,0
100,0 - 100,0 - 100,0 - 100,0 - 100,0
100,0 - 100,0 - 100,0 - 100,5 - 100,0
Nogenlunde sådan så en 5 års fremskrivning over forventet produktivitetsstigning i kommunale sektorer ud i det afsnit af Produktivitetskommssionens rapporter jeg læste i forleden. Og til ovenstående knyttede man så 10 siders analyser, der sluttede med at det ville være klogt at skære yderligere i SKAT.
Enig Daniel, en regnemaskines resultat, er resultatet af, hvad den er fodret med, jeg har siden 1966 læst vismandsrapporterne, og det de er fodrer maskinen med, det står på forsiden. Men jeg har også siden 1984, læst regeringernes økonomiske redegørelser, og det de fodrer maskinen med. Ved derfor godt, hvordan man skaber sit resultat. For en regnemaskine kan bruge pengene flere gange. Tag nu de kystnære vindmøller. Her skal udbetales milliarder til udbudsvinderen, de milliarder kan udbudsvinderen putte i egen lomme (den svenske stat), han kan også vælge at investere dem i Danmark. Putter han dem i egen lomme så støtter han det svenske samfundsøkonomi. Investerer han i Danmark så gavner de det danske samfund. Jeg håber du er enig heri, at det er det, regnemaskinen med dens fodring, kan fortælle os.
"Med ordet liberal forbinder de fleste tanken om fri- eller storsind."
Måske skulle vi hellere sørge for at folk ikke gør det. Liberal betyder FRIHED. Og det går venstreorienterede ikke ind for. Liberale (forstået som dem der går ind for lille stat) går nærmest helt automatisk også ind for det som Henning kalder frisind. De ønsker nemlig ikke at blande sig i andres liv modsat venstreorienterede.