Læserbrev

Genoplivning er den ældres val

Debat
24. september 2016

Ifølge artiklen »Genopliver vi ældre, som burde have lov til at dø?« (20. september) genopliver vi for mange svækkede ældre og alvorligt syge, der burde have lov til at dø. Jeg mener dog ikke, at dette skyldes lovgivningen, som artiklen antyder.

Det skyldes derimod berøringsangst over for døden – også blandt ansatte i sundhedsvæsenet.

Læger og sygeplejersker er ofte tilbageholdende med at tage emnet op, fordi man ikke ønsker at ødelægge den gode stemning og gøre patienten ked af det.

Læs også: Vi behandler vores døende til allersidste suk

Dette står i stærk kontrast til patienternes egen opfattelse, hvor forskning viser, at de fleste er glade for at få lov til at diskutere og planlægge deres sidste tid og er aldeles afklarede omkring deres egen død.

Genoplivning i forbindelse med hjertestop er et godt eksempel på denne diskrepans. Behandlingen består i at give hjertemassage og støde hjertet i gang med en hjertestarter. Hos mange svækkede ældre og kronisk syge mennesker skyldes hjertestop derimod oftest en kombination af flere organsvigt.

Kroppen siger simpelthen stop, og hjertet er her et af de sidste organer, der sætter ud.

Hvis det lykkes at genoplive patienten, vil de øvrige organer ofte have taget yderligere skade, og chancen for at overleve og kunne leve en meningsfuld tilværelse vil være ringe.

I denne situation findes der ingen facitliste for, hvornår behandlingen er udsigtsløs. Derfor må behandleren kende patientens egne ønsker.

Det må være et fælles ansvar for ansatte i sundhedsvæsenet, politikere og faglige organisationer at gøre op med berøringsangsten og sikre, at svækkede ældre og kronisk syge bliver hørt.

Læs også: Plejehjemsbeboere: Nej tak til genoplivning

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"...den ældres val..????"

Mener man nu "hval" eller måske "valg"?

Nej da, lad os ikke ødelægge den gode stemning med noget så kedeligt som at dø - vi sørger for ilt og føde, men resten må du selv finde ud af!