Kronik

Henriksen og Støjberg har fuldstændig ret: Jeg er ikke dansker

Det er politisk maskerade, hvis jeg kalder mig dansker, for folk vil alligevel kigge spørgende på mit sorte, krøllede hår, mine brune øjne og mit aparte navn. I stedet kalder jeg mig selv for danmarksborger. Det lyder måske opstyltet, men jeg mener det alvorligt. For det tilbyder et fællesskab, som inkluderer alle
Man kan selv vælge, hvor stor betydning man vil tillægge sin etniske identitet i sit liv. Personligt er jeg tusind andre ting, før jeg er kurder: Jeg er far, ægtemand, søn, svigersøn, ven, journalist, skribent og så videre, skriver Pola Rojan.

Man kan selv vælge, hvor stor betydning man vil tillægge sin etniske identitet i sit liv. Personligt er jeg tusind andre ting, før jeg er kurder: Jeg er far, ægtemand, søn, svigersøn, ven, journalist, skribent og så videre, skriver Pola Rojan.

Christian Klindt Sølbeck

28. september 2016

Når jeg fortæller folk, at jeg ikke er dansker, har de svært ved at skjule forargelsen. »Jamen, ønsker du slet ikke at være en del af fællesskabet?« kan de finde på at spørge.

Læg mærke til, at jeg ikke siger, at jeg ikke føler mig som dansker. Min pointe er den simple, at jeg ikke er dansker. Det er ikke en beslutning, jeg bare kan træffe, selv om mit pas er rødbedefarvet.

Jeg er født uden for Danmark af kurdiske forældre, og mit første modersmål er kurdisk. Det taler jeg også med mine børn.

Det har et skær af politisk maskerade over sig, hvis jeg kalder mig dansker, for folk vil alligevel kigge spørgende på mit sorte, krøllede hår og brune øjne og mit aparte navn.

Mit svar er, at jeg er betingelsesløst danmarksborger. Indrømmet; det ligner ved første øjekast en opstyltet, akademisk skrivebordsdefinition. Men jeg mener det ganske alvorligt.

En paraplylignende overidentitet på tværs af etniske underidentiteter baseret på ’Danmark’ snarere end på ’danskhed’ kan sende et vigtigt signal til alle befolkningsgrupper om, at der er noget større, vi er fælles om.

Læs også: Landsmænd, luk mig nu helt ind i fællesskabet

Vi er nemlig alle borgere i Danmark, men ikke nødvendigvis danske statsborgere. Definitionen tager udgangspunkt i fællesskabet fremfor i etniciteten hos majoritetsbefolkningen.

Integrationsdebatten her til lands har netop i årtier handlet om at skabe broer over forskelle; at finde frem til det, der forener os.

I mine øjne er etnisk identitet noget langt mere entydigt og relativt ufravigeligt, som er løsrevet fra, hvad vi kan vælge at føle os frem til baseret på politiske holdninger, sympatier og tilvalg.

Det, man kan vælge, er, hvor stor betydning man vil tillægge sin etniske identitet i sit liv. Personligt er jeg tusind andre ting, før jeg er kurder: Jeg er far, ægtemand, søn, svigersøn, ven, journalist, skribent og så videre.

Medfødte ufravigeligheder

I den del af hjemlige integrationsdebat kan man hurtigt få indtryk af, at ’dansker’ er en slags tværkulturel, filosofisk størrelse, der er løsrevet fra personens etniske ophav, inklusiv vedkommendes medfødte sproglige, kulturelle identitet.

Man kan således frit vælge at blive dansker, uanset hvor man kommer fra, må man forstå. Så længe man accepterer et værdisæt bestående af universelle demokratiske koncepter som ytringsfrihed og ligestilling. Sommetider også frikadeller.

Det er især venstre- og centrumvenstrefløjen, der abonnerer på den model. Og det er så absolut en smuk og velmenende tanke, at man signalerer farveblindhed og fordomsfrihed over for den enkelte borgers ønske om at blive en del af fællesskabet.

Læs også: Du skal kende min ungdom, Inger Støjberg

Vi hører ofte formaninger om, at det mørkerøde, danske pas automatisk medfører danskhed. Men ligger danskhed virkelig bare i juraen?

Problemet med den filosofiske danskhed som fællesnævner er, at ikke alle borgere i Danmark betegner sig som danskere.

Ikke fordi de fravælger fællesskabet, men fordi de frivilligt eller ufrivilligt er tilflyttere med en anden etnisk bagage og ser det som en styrke og en medfødt ufravigelighed.

Højrefløjen i debatten har en tilsyneladende snævrere definition af danskerbegrebet. Det illustrerede Dansk Folkepartis Martin Henriksens senest i DR2’s Debatten, da han nægtede at kalde elevrådsformanden fra Langkær Gymnasium, Jens Philip Yazdani, dansker, selv om han er født og opvokset i Danmark.

Integrationsminister Inger Støjberg abonnerer tilsyneladende på samme synspunkt.

I debatten om Langkær Gymnasium opsummerede hun sagen således: »Det her handler jo om, at der er danske elever, som er kommet i mindretal på deres eget gymnasium« (Politiken, 7. september).

Henriksen og Støjbergs definition af begrebet ’dansker’ er den klart mest anvendte i offentligheden. Både bevidst og ubevidst. Folk, der bruger begrebet ’nydansker’, deler i mine ører i det store hele udsyn med Støjberg. Begge parter opererer nemlig med en entydig og etnisk ladet definition af ’dansker’ forstået som den hvide, oprindelige, indfødte dansker. Nydansker må jo nødvendigvis stå i modsætning til en gammeldansker.

Kardinalpunktet er ligeværd

Mange på venstrefløjen vil alligevel vende sig mod Støjberg og Henriksens version, fordi de måske betragter den som politisk ukorrekt. Men det er den ikke nødvendigvis i mine ører.

Problemet opstår først, når man giver de ikkedanske borgergrupper i Danmark følelsen af, at de ikke hører til herhjemme.

Eller værre endnu, hvis man giver dem indtryk af, at offentlige institutioner som for eksempel et gymnasium faktisk tilhører den dominerende etniske gruppe af danskere snarere end alle skattebetalende danmarksborgere på tværs af etnicitet.

Mit ærinde er ligeværdigheden. Altså at alle etniske grupper bør være danmarksborgere på lige fod med hinanden og med lige afstand fra etnisk underidentitet til national overidentitet. Jeg er kurder og danmarksborger, mens min nabo er dansker og danmarksborger

Læs også: Hvordan løser man problemet med ghetto-gymnasier?

Det er dog ligeså vigtigt at slå fast, at Danmark ikke er et multikulturelt samfund. En relativ høj andel af borgere med udenlandsk baggrund er ikke automatisk lig med et multikulturelt samfund.

Det ville for eksempel være ude af aktuelle proportioner, hvis dansk trafikskiltning partout skulle skrives på andre sprog end dansk, eller hvis klasseundervisning i folkeskoler i Ishøj foregik på tyrkisk, bare fordi kommunen har en meget høj andel af borgere med tyrkisk baggrund.

Danmark som samfund består derimod af grupper fra forskellige etniske grupper foruden den kulturelt dominerende, stiftende gruppe af danskere.

Vi bliver nødt til at acceptere og slutte fred med det åbenlyse, at ikke alle i Danmark er danskere. Det er ikke et problem.

Vi behøver ikke alle at hedde det samme for at kunne respektere hinanden. For det knusende flertal af borgere på tværs af etniske skel nærer stor loyalitet til Danmark og betragter sig selv om betingelsesløse fuldblodsborgere af Danmark.

Danmark er mit land

Det er en logisk kortslutning, når folk tror, at jeg har fravalgt fællesskabet Danmark, alene fordi jeg ikke betegner mig selv som dansker. Intet kunne være mere fjernt fra sandheden, hvilket alle, som kender mig godt, kan bevidne.

Jeg ranker ryggen over at være borger i Danmark og kender ikke til et andet hjem. Jeg vil ikke opfostre mine børn i noget andet land. Hvorfor skulle jeg også det? Danmark er mit land. Ganske enkelt.

Jeg føler mig socialt og kulturelt mere fremmed i Kurdistan, end jeg nogensinde har gjort i Danmark, hvor jeg har boet, siden jeg var fire år.

Jeg har gået i dansk børnehave, folkeskole, gymnasium og på dansk universitet, og mine børn vil gå samme vej.

Sådan er realiteterne for flertallet af borgere i Danmark med fremmed etnisk herkomst, som har boet hele eller størstedelen af deres liv her i landet.

De har ofte en langt større social, emotionel og kulturel tilknytning til Danmark end til deres oprindelige hjemlande. Det burde ikke betragtes som en protest eller en politisk-etnisk trodsaktion, hvis man gerne vil bevare sin etniske identitet

Min identitet som kurder er ikke kulturel dødvægt for mig som borger i Danmark. Den er i mine øjne tværtimod en kulturel rigdom i mit liv. Og den gør mig ikke spor mindre danmarksborger.

Men hvis samfundet kun anerkender mig som ’nydansker’ eller ’dansker med anden etnisk herkomst’ eller ligefrem som ’indvandrer’, virker det for mig at se ikke særligt fordrende for integrationen forstået som en tilstræbt ligeværdighed og gensidig respekt mellem mennesker.

Det lyder nemlig, som om jeg må affinde mig med at være en slags afart af ’dansker’, medmindre jeg skal være dømt til at være den evige indvandrer i mit eget land.

Pola Rojan er kommunikationsrådgiver og mellemøstanalytiker hos Mellemfolkeligt Samvirke.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Vivi Rindom
  • Jens Wolff
  • Britta B.
  • H.C. (Hans Christian) Ebbe
  • Viggo Okholm
  • Flemming Berger
  • Dagmar Christiandottir
  • Keld Albrektsen
  • Christian Mondrup
  • Ernst Enevoldsen
  • Nils Sørensen
  • Malan Helge
  • Philip B. Johnsen
  • Claus Oreskov
  • Lars Bo Jensen
  • Leo Nygaard
  • Niels Duus Nielsen
  • Dorte Sørensen
  • Hans Larsen
Vivi Rindom, Jens Wolff, Britta B., H.C. (Hans Christian) Ebbe, Viggo Okholm, Flemming Berger, Dagmar Christiandottir, Keld Albrektsen, Christian Mondrup, Ernst Enevoldsen, Nils Sørensen, Malan Helge, Philip B. Johnsen, Claus Oreskov, Lars Bo Jensen, Leo Nygaard, Niels Duus Nielsen, Dorte Sørensen og Hans Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Godt skrevet!
Fremmer i sandhed det mellemfolkelige samvirke med den slags klarsyn, mener jeg.

Frit Kurdistan - kunne man kvittere med at råbe!

Et af problemerne i Danmark - kan skyldes sproglig fattigdom, foruden ren smalsporethed. DF og der ud ad)

Tag nu f.eks. portugisisk: Brasilien hedder Brasil og brasilianere hedder brasilero. Helt enkelt.

Danmark og danskere javel, men danmarksborger kan jeg godt abonnere på - tak for den.

Viggo Okholm, Flemming Berger, Ole Frank, Allan Stampe Kristiansen, peter juhl petersen, Mikkel Madsen, Benta Victoria Gunnlögsson og Klavs Hansen anbefalede denne kommentar

Tankevækkende artikel.

Det er spøjst, hvis man sammenligener med USA, der er et "kludetæppe" af diverse etniske og religiøse grupper .

Typisk ( men der er altid undtagelser) ville en amerikansk udgave af Pola Rojan erklære sig som 100% amerikaner og dernæst påpege sin etniske/religiøse/kulturelle baggrund med samme stolthed.

Forskellen er vel, at Danmark er et super homogent samfund, hvor der ikke skal ret meget til, før man skiller sig ud og føler sig "forskellig"..

I USA er der ( på godtog ondt) så mange forskelligheder, at det ikke føles mærkeligt at være "forskellig" fra de andre mange "forskellige typer" ?

Hvis alle skal føle sig 100% hjemme i Danmark, så må vi smide "homogeniteten" over bord og blive et multikulturelt samfund ?

I en globaliseret verden bliver alle lande og kulturer vel i sidste ende ret ens - og det skaber forhåbentlig fred og fordrageligehd

Befriende opfattelse - oven på den latterlige snak om at være dansk.
En statsborgerlig hilsen til Pola Rojan fra en dansk danmarksborger.

Flemming Berger, Carsten Budde, Finn Hansen, Ole Frank, Luise Ekberg, Allan Stampe Kristiansen, peter juhl petersen og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar
Helene Brochmann

Der er sket et skred i sproget. I dag taler alle politikere og journalister om "danskerne", når de taler om hele befolkningen. Det støder mig hver gang, selvom jeg selv er pæredansk (dvs. halvt norsk, 1/8 tysk og 3/8 dansk, sådan rent genetisk). Da jeg var barn og ung, hed det "borgerne". Et meget bedre begreb! Tak for en god artikel.

Randi Christiansen, curt jensen, Carsten Budde, Finn Hansen, Christian Mondrup, Malan Helge, Niels Duus Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Mikkel Madsen og Luise Ekberg anbefalede denne kommentar

Hvor er jeg glad for at få dette perspektiv med i min egen holdning til emnet!
Danmarksborger kan jeg godt identificere mig med. Jeg har netop selv haft store problemer med at identificere mig med det danske de sidste mange år.
For hvem er det der tager patent på og definerer begrebet danskhed? Hvad er det at være dansk i værdier og normer?
Er alle såkaldte dansker nu egentlig så ens, når det kommer til stykket?
For mig at se, er der store og endda langt større skel mellem de forskellige klasser i samfundet både værdi og normmæssigt - hvad binder f.eks. en uuddannet kontanthjælpsmodtager sammen med en akademiker i en høj stilling, og har de et fællesskab om andet end at være borgere i Danmark, trods deres danske oprindelse?
Der er rigtig mange mennesker i Danmark, der står for værdier, jeg ikke ønsker at blive slået i hartkorn med.
Så ja, Danmarksborger med et juridisk fællesskab, det kan jeg gå med til at være!

Viggo Okholm, Jørn Andersen, Ole Henriksen og Carsten Budde anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Nu har de fleste danskere ikke personlig flere tilhørsforhold end det danske og det kræver derfor som minimum empati, at forstå danskhed, er noget man kun selv føler, hvor uanset, hvad man ved om Danmark og danske forhold, hvad man spiser eller om man taler og skriver, bedre dansk end 99% borgerne i Danmark osv., så er danskhed ikke noget, man måler og vejer så, hvis man alligevel politisk vælger, at måle og veje danskhed, som parameter for 'en god borger i Danmark', så er ikke danskhed man i virkeligheden taler om, men en 'tanke politi' filosofi, hvor borgerne skal have de tilladte politiske holdninger eller muligvis bare den hvide hudfarve, der ikke har noget med at gøre med, hvad borgeren selv føler sig som.

PS. Men nej Pola Rojan når du skriver "Nydansker må jo nødvendigvis stå i modsætning til en gammeldansker."

Når jeg bruger ordet nydansker, er det f.eks. om nytilkomne der passere grænsen, når man får en opholdstilladelse og når man får overrakt sit første danske pas, der giver lov til, at forlade Danmark og komme tilbage igen, jeg mindes da jeg måtte sparer op i lang tid til mit første pas, der gav mig mulighed for, at få mit første lønnede arbejde på søen, jeg var sur over ikke at kunne brødføde mig selv, fordi jeg ikke kunne få et pas, men nydansker det var jeg, med mit første danske pas i hånden.

Bortset fra ordet nydansker en fantastisk artikel tak.

Carsten Budde, Finn Hansen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Et af problemerne i Danmark - kan skyldes sproglig fattigdom, foruden ren smalsporethed. DF og der ud ad)

Tag nu f.eks. portugisisk: Brasilien hedder Brasil og brasilianere hedder brasilero. Helt enkelt.
Skrives der.
Ja og på fransk hedde hest, cheval og sådan er det hele vejen igennem.

Jeg har det ligesom Pola Rojan.
Er i mine unge år kommet til Danmark som skatteflygtning fra Schweiz; det var alt for dyrt ikke at betale en retfærdig skat, men skulle forsikre sig privat for at opleve de samme goder som i Danmark.
Når det omtales at danskerne gør sådan eller sådan, så angår det ikke mig. Har i hvert fald ikke gjort det de sidste mange år, siden begrebet anvendes i Støjbergsk og DF's forstand.
Jeg er dansk statsborger og deltager flittig i fællesskabet på mange måder, men dansker i den aktuel, af dominerende politiker og journalister brugte form er jeg ikke og bliver jeg nok aldrig. Det har min opvækst i det direkte demokrati med den lange historie som Schweiz er udtryk for påvirket mig alt for meget.
Og det har jeg det helt fint med.
Danmarksborger er jeg da med hud og hår.

Poul Solrart Sørensen, Jørn Andersen, Ole Frank og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Martin Henriksen har startet endnu en ligegyldig diskussion, som medierne ikke burde køre med på. Hvis det nogensinde lykkes MH at finde en definition på 'den rigtige dansker', hvad skal vi så bruge det til? Når jeg lytter til MH, har jeg lidt svært ved at identificere mig med den nation, hvor både jeg og min tipoldefar er født. Bortset fra at jeg taler dansk, passer jeg ikke til et eneste af de kriterier for danskhed, som MH har fremsat i medierne. Jeg bliver måske landsforvist, når MH bliver integrationsminister?

Flemming Berger, Poul Solrart Sørensen, Keld Albrektsen, Finn Hansen, Christian Mondrup, Allan Stampe Kristiansen, Malan Helge, Luise Ekberg og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Christel Larsen

Det er en underlig diskution. Hvis ikke man er født i dk er man vel ikke dansker, man kan opnå dansk statsborgerskab, men indfødt dansker er man ikke. De fleste vil da immervæk have en historie i deres oprindelses land, som er med til at fortælle hvem de er. Jeg er dansker men min ene oldemor er fra polen og det fortæller hvorfor jeg er katolik feks.
Men ellers er der intet fra polen jeg har med at gøre, jeg hverken taler sproget eller har været i landet andet end et 3 dages besøg, jeg følger ikke med i hvad der sker i polen specifikt og jeg har heller ingen særlig interesse i det.
Men jeg er da sikker på hvis jeg flyttede til et andet land , at jeg ville følge ivrigt med i danske forhold og være stolt nok af mit fødeland til at definere mig selv som dansker.
Jeg ser mange brunøjede og mørkhudede som jeg selv ikke tænker over hvor deres familie kommer fra, de er så typisk danske , både i sprog mimik, og humor. Jeg ser lige så mange brunøjede og mørkhudede som tydeligvis ikke er danske men kommer fra andre steder i verden. Nogle kan snakke dansk med accent , andre har jeg meget svært ved at kommunikere med. Der er da også både nordmænd, svenskere og tyskere hvor jeg tydeligt kan høre de ikke er danskere, selvom de har boet i dk i mange år, og jeg kan snakke med dem.
Det er da underligt at det ikke er ok at sige de er , det de er.

Allan Stampe Kristiansen, jens peter hansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Christel Larsen - Jeg har svært ved at se, hvordan man kan være dansk i mimik og humor? Hvordan er denne såkaldte danskhed? Jeg tror faktisk ikke, vi er så enige, om hvad den danske kultur er for en størrelse, når alt kommer til alt!
Borgerne i Danmark er faktisk meget forskellige! Også selv om vi er født og opvokset i Danmark igennem generationer!
Der er store forskelle fra landsdel til landsdel, fra by til land, og mellem de sociale lag i samfundet.
Jeg kan finde flere forskelle end jeg kan finde ligheder!
Så skulle vi måske ikke bare gøre som Pola Rojan foreslår - respektere hinanden!

Preben Jensen, Flemming Berger, Poul Solrart Sørensen, Carsten Budde, Ole Frank, Allan Stampe Kristiansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Min mormor var fra Frankrig. Og hun blev aldrig dansk. Og min danske veninde, som har boet i Frankrig i 50 år er heller ikke franskmand.
Så jeg tilslutter mig helt Pola Rojans definition.
Det er meget mere naturligt og afslappet.
De, som flytter hertil, har jo ikke vikingeforfædre, har ikke forfædre, der ophævede stavnsbåndet og tilsluttede sig andels-og højskolebevægelsen.
De kommer med en anden baggrund, som kan være absolut inspirerende og et gode.
Som f eks min mormors guddommelige franske mad

Vivi Rindom, Jens Wolff, Poul Solrart Sørensen, Carsten Budde, Søren Ferling, Allan Stampe Kristiansen, Malan Helge, Niels Duus Nielsen og Christel Larsen anbefalede denne kommentar

Jeg er heller ikke rigtig dansker. Ganske vist er jeg født her, snakker sproget, har statsborgerskab og stamtavle i flere generationer, men jeg fejrer ikke helligdagene, hvilket åbenbart er vigtigt. Værre er sikkert, at jeg ikke tror på statsreligionen og at det rager mig en høstblomst om Danmark vandt medaljer til OL. Skyldig er jeg i ikke at støtte kongehuset, og hverken af dem eller af de eksisterende politiske partier føler jeg mig repræsenteret, hvorfor jeg kun sjældent stemmer. Jeg ser ingen skønhed i dannebrogsflag og fædrelandssange, og tager jeg tv pakkerne som pejlemærke for danske værdier og kultur - folk bruger trods alt ca. 4 timer dagligt på den slags - så fornemmer jeg heller ikke noget åndsfællesskab der, ej heller bag nyhedsmuzakken på de ensidige statskontrollerede medier. Som statsløs med interesser, holdninger og værdier inspireret af kulturer fra lande, som er vidt forskellige, har jeg imidlertid ikke de nationalkonservatives frygt for at miste mig selv, og har ingen trang til at læse op på regeringens kulturkanon, men det vil næppe være muligt for mig at få dansker stemplet i de partidomstole, som nogle snakker om at de vil indføre.

Mette Johansson, Flemming Berger, Poul Solrart Sørensen, Carsten Budde, Karsten Aaen, Christian Nymark og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

Hvis man kan klare to vintre i Danmark uden at miste livsmodet er man dansk. Dansk Folkeparti og Martin Henriksen repræsenterer en lille minoritet af den danske befolkning og de aner ikke hvad det vil sige at være dansk. De er blot småborgerlige og uden visioner, og forsøger at give nogle andre skylden.

Fortæl dem at det er udansk at være diskriminerende og fordomsfuld, og vind debatten tilbage.

Vi er danske, vi er mangfoldige. Vi har frisind og vi er flere end Dansk Folkeparti.

Med venlig hilsen
Lennart

Jens Wolff, Britta B., Flemming Berger, Poul Solrart Sørensen, Keld Albrektsen, Carsten Budde, Karsten Aaen, Finn Hansen, Vibeke Hansen, Ole Frank, Niels Duus Nielsen, Allan Stampe Kristiansen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar

Jeg tager stærkt afstand fra hele denne tåbelige debat om at være dansker eller ej! Den minder mig lidt om Bush's enten-er-I-med-os-eller-....Har vi virkelig gavn af at få sat alle disse snævre kasser op til at putte mennesker, vi bor og lever sammen med, i? Jeg tror vi skal interessere os mere for hinanden, spørge mere ind til de mennesker vi er og indse at det er mere vigtigt at være menneske end at være dansker. Hele diskussionen giver mig associationer til apartheid som jeg kæmpede imod i 70'erne. Tidens toner giver mig også gåsehudsagtige fornemmelser af mindelser fra 30'erne/40'erne som jeg dog ikke har personlige minder fra. Jeg er pæredansk, men føler mig efterhånden mere og mere ekskuderet fra at føle mig dansk.

Britta B., Poul Solrart Sørensen, Carsten Budde, Karsten Aaen, Christian Nymark, Vibeke Hansen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Glimrende indlæg. Danmarksborger er inkluderende på den gode måde. Det betyder det som 'dansker' engang betød. Et ord som fremmedfjenskheden desværre har haft held med at få udhulet.

Kære medmenneske, medborger og meddansker ;o) At være dansk er heldigvis en mangfoldig ting og du er selvfølgelig dansk, på din måde. Ligesom jeg er 3. generations-indvandrer her til Sydjylland fra Møn ;o). Og prøv at se på en ærkejyde og ærkekøbenhavner. ;o)
Forskelle gør stærk og mangfoldighed er livets lov!
Det land man vokser op i, det der er barndomslandet, er det land man hører hjemme. For barndomslandet er vokset sammen med barnet og det senere voksne menneske. Så enkelt er det ;o)

Britta B., Carsten Budde, Karsten Aaen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Poul Solrart Sørensen

Jeg er glad for jeg har lidt svensk og tysk blod i årene, det gør at jeg føler jeg kan lægge lidt afstand imellem mig selv og Martin Henriksen og co....Hvis jeg var indvander, så ville jeg måske være stolt og glad for det.
Den bedste gave man kunne give det danske folk er en pakke fyldt med internationalisme.... god ied og glædelig jul.

Britta B., Carsten Budde og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

"Tag nu f.eks. portugisisk: Brasilien hedder Brasil og brasilianere hedder brasilero. Helt enkelt."

Jo, når man blot får decimeret den oprindelige befolkning tilstrækkeligt meget, så går det hele meget nemmere derefter.

@ Karen Helle Grue og andre.

..."de som flytter hertil....'

Hvem er egentlig det? Er det flygtninge, der flygter fra krig og borgerkrig fra Syrien, Afghanistan, Irak mm. eller er det de flygtninge, der flygter fra personlig forfølgelse af diktaroter i Ækvatorial-Guinea, af regimer i Iran mm.

Eller er det mon de polakker, hvoraf der er i dag er 40-50.000 polakker i DK....

Eller det mon de os, heriblandt mig, der er adopteret til DK fra udlandet, og som har andre biologiske forældre end vores danske (adoptiv)forældre....som er kommet hertil.....eller?

Lad os sige, at Jens Philip Yazdani ikke havde en muslimsk far, men en tysk far eller en fransk far. Ville DF, Martin Henriksen m.fl. så mene, at han ikke var dansker eller?

Britta B., Niels Duus Nielsen og Poul Solrart Sørensen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Det gør mig ondt at høre de mange overvejelser Pola Rojan føler han er nødt til at gøre i forsøget på at blive god nok som dansker.

Frikadellebanden må stikke piben ind. Hvis nogen kommer til Danmark fra et andet land og de forsøger at lære sproget, glædes ved grundloven og overholder loven er de selvfølgelig danskere. Men derfor kan de godt være irriterende - det er der mange der er. Også dem der har boet i landet i generationer. F.eks. Hells Angels, Greenpeace, Jehovas Vidner, tilslørede kvinder, omskærende jøder, jyder i hovedstaden der spørger efter rutebilstationen etc. Selvfølgelig er de danskere - men de fatter ikke alle de centrale ideer i det danske vestlige - og får derfor ikke selv fuldt udbytte af det landet har at byde på. Det er ikke kun muslimer der kan ødelægge det for sig selv - og være irriterende.

Os Cosmopolitter klarer det jo nok - men murermesteren der bliver nødt til at bo sine sidste år i Tingbjerg - kan ikke fortænkes i at hjælpe Frikadellebanden frem.

Min kære, afdøde moster førte min mødrende, jyske slægt tilbage til 13/14-tallet. Min fars kom til landet fra Nordtyskland i 1800-tallet.
Jeg føler mig ikke dansker på samme måde som fx Inger, Martin og diverse medlemmer af Krarupfamilien.

Karsten Aaen, Britta B. og Poul Solrart Sørensen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Som en af arabisk afstamning, kan han være som en flygtning, være her midlertidig. Hvis man er interesseret I polititik man ikke undgå at deltage på en eller anden måde I alt hvad der foregår I hjemlandet. Man er lige som en læge, han er knyttet til et bestemt hospital men ser på alle patienter og behandler dem ens. Det er det samme for en af arabisk afstamning, han kender bedre hjemlandet og der kan han eller hun hjælpe(politisk), ikke I danmark, lige så langt han har boet kan han ikke få 100% kenskab, så er det at han hjælpe med I hjemlandet. Det er meget svært at forklare mange danskere, Nogle spørge har du stadig kontakt med familien elle venner I hjemlandet, ja hvorfor ikke?. Nogle mener man skal bliver "forræder" og hade det hjemland man kommer fra. Nei man er som en læge, vi reparere hvor er muligt og der er i hjemlandet.

curt jensen, Flemming Berger og Poul Solrart Sørensen anbefalede denne kommentar

I alk almindelighed er det slet ikke et problem hvilken nationalitet man har med mindre man har en konflikt med den dominante nationalítet der hvor man befinder sig. Det er derfor en så irrationel nationalitet som 'muslim' giver én eksistentielle problemer i nærmest enhver samfundsorden (inkl. virkeliggjorte kalifater endda...). Det er en trist situation at være i - ikke at det lige er det der plager Rojan mest, og tillykke med det. Men det skulle efter sigende også være ganske dansk ikke at gå op i hvor folk kommer fra eller om de har de grimmeste tænder så længe de er .... 'tilforladelige' ? er det ordet ? Det er ikke et juridisk begreb. Findes dets indhold i andre sprog ? Det er sproget og ords indhold, der skaber de væsenligste kulturelle forståelsesproblemer her i verden, når ellers der ikke er kapitalpolitisk støj på linjerne. .

Integrations-problemernes afledte handikap er efterhånden forstået ...

Kunne man ikke bare slappe af og kalde sig dansk-kurder eller kurder-dansk – men det vil måske genere den etniske identitet alt for meget, og man derfor ikke vil kunne benytte den åbenlyse betegnelse ’samfundsborger’ ud over de ’tusind andre ting’ i stedet for det noget gakkede og lattervækkende ’danmarksborger’ - med småt! – i den evige jagt på ’ligeværd’ – eller om man må affinde sig med at ende som en slags afart af ’dansker’ (sic!) - er stadig et personligt anliggende …

PS: Sørg nu for, at ungerne også lærer det danske rigssprog og stifter bekendtskab med flertalskulturen og de sociale koder her i sognet DK …

Problemet er egentligt meget simpelt.
Begrebet Danskerne, anvendt som duoen Henriksen & Støjbjerg gør, og som næsten hele den daske journaliststand kritikløs efterplaprer uden omtanke, er ekskluderende.
Det bruges til at skelne etniske gammeldanskere fra de øvrige danmarksborgere.
Når der så tales om, skrives om at daskerne skal tage stilling til dit eller dat, danskerne gør sådan eller sådan, hvem er så omfattet?
Er der frit valg her?

Touhami Bennour

Underligt de fleste taler som om der mangler dit eller dat, og hvis man gør det så problrmet bliver løst. Der mangler ikke noget , og hvis der mangler noget så bliver ikke rettet op. Der finds stærke kræfter I denne verden for at forhindre det. Under alle omstændigheder det er folksmening der interesserer os og den bliver ikke ændret , Det er noget der hedder Islamofofi, hvordan kan man ændre det. Hvis man kikker I verden kan man se at alle konflikter er forsvundet siden afslutningen på den kolde krig. Der et ikke Corea krig, derer ikke CIA aktiviter I Latin Amderika, der er ikke varm krig med Rusland, intet med Kina eller Taiwan, Kun konflikt í mellemæsten.Der finder man alle storemagter (USA, Rusland og deres vassaler eller allierede. Hvorfor kun i mellem Østen er der koldkrig? der ser man f 16 fly og raketter, ikke andre steder. Hvorfor ? har et mellemøstlig land angrebet et vestkig land? Nej , det er stor politik derfor kan folk kun følge uden at vide hvorfor.

Werner Gass

"Problemet er egentligt meget simpelt.
Begrebet Danskerne, anvendt som duoen Henriksen & Støjbjerg gør, og som næsten hele den daske journaliststand kritikløs efterplaprer uden omtanke, er ekskluderende."

Problemet med den sætning er at en kategori per definition er ekskluderende - den er nemlig skabt netop for at skelne mellem kategorien og ikke-kategorien.

Vi har til gode at høre dine argumenter for det synspunkt at det er forkert at være ekskluderende.

Du forstår vel at kategorisering og generalisering er grundelementer i menneskelig tænkning ?

Lennart Kampmann

@ Søren Ferling
Det jeg forstår Werner Gass påpeger er at begrebet dansker anvendes ekskluderende for at fastholde en illusion om dansk blod og bånd. På den måde er begrebet "dansk" knyttet til en ideologi vi sloges for at fjerne for mere end 70 år siden. Den form for kategorisering og generalisering har været uønsket lige siden.

med venlig hilsen
Lennart

Touhami Bennour

Vi er i 2016, og er trukket fra eller lagt til det, der skete for 70 år siden. Vi skal se på fakta fra dato. I princippet er det samme problem navnlig eksklusion, men offeret er ikke den samme. Igår var jøden men idag er muslim det offer.

Artiklen har hængt ved i mit hoved i nogle dage nu, og det korte af det lange er, at jeg enormt godt kan forlige mig med den nye inkluderende betegnelse for og under min tilstedeværelse her i landet: danmarksborger :-)

Touhami Bennour

Den franske filosof Alain Badiou definerer "nationaliteten" således: "celui qui est ici est d´ici" den der er her er herfra" . den går ikke danskere imod for de siger ofte "der skal være jøjt til loftet" og der skal plads til alle". Den er indkluderende og det skriver kommunen også I deres skrivelser til borgerne.