Læserbrev

Ingen interesserer sig for landmanden

26. september 2016

»Landmænd forgår – landbrugsproduktionen består.« Sådan siger Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, i artiklen »Hvis det fortsætter som hidtil, vil der i 2022 være ét dansk landbrug tilbage« (5. september).

Det er en holdning, der findes hos alle embedsmænd i København og hos alle Landbrug & Fødevarers konsulenter. Alle har de en interesse i, at landbrugsproduktionen består, men der er en udbredt ligegyldighed over for det enkelte menneske i landbruget.

Et typisk landbrug mister op mod en million kroner i skat, afgifter og produktionsbegrænsninger. Det sænker prisen på gården.

En masse landmænd har hele deres opsparing i deres landbrugsejendom, så skatterne og afgifterne rammer landmændene direkte på opsparingen.

Mange ældre landmænd kan ikke komme bort fra deres gård uden at få en regning med. Efter et langt og flittigt arbejdsliv kan landmanden være henvist til overførselsindkomst, når han eller hun skal på pension.

Derfor skal vi have de samme rammevilkår som i Tyskland og Sverige. Selv om priserne på landbrugsjord er dobbelt så høje i Tyskland som i Danmark – og selv om jorden er af samme kvalitet – så kan den tyske landmand tjene langt mere på sin jord. Det er rammevilkårene, der gør forskellen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu