Kronik

Skal konkurrencestaten forandres, skal vi først gøre op med dens menneskesyn

Man tager fejl, hvis man tror, at konkurrencestaten kan omkonstrueres efter, hvad borgere, politikere og offentligt ansatte måtte ønske. Først hvis man gør op med fundamentet i konkurrencestaten – forestillingen om det middel-mål-rationelle menneske – kan vi udvikle en ny model for en bæredygtig velfærdsstat
Man tager fejl, hvis man tror, at konkurrencestaten kan omkonstrueres efter, hvad borgere, politikere og offentligt ansatte måtte ønske. Først hvis man gør op med fundamentet i konkurrencestaten – forestillingen om det middel-mål-rationelle menneske – kan vi udvikle en ny model for en bæredygtig velfærdsstat

Line Høstrup/iBureauet

13. september 2016

Debatten om konkurrencestaten kører igen på fuldt blus.

Denne gang er det ikke Bjarne Corydon, der har gjort konkurrencestaten til et nyt politisk varemærke.

Debatten er affødt af en ny bog og følgende kritik af Svend Brinkmann og en række nyere bidrag til den samfundsvidenskabelige forskning.

Og det selv om Brinkmann ikke nævner den offentlige sektor, DJØF eller New Public Management i sine bøger.

Alligevel er debatten kommet til at handle om de offentligt ansatte. Senest i Carsten Henrichsens kronik (Information, den 2. september 2016) opstilles en modstilling mellem de ’ærekære teknokrater’ og ’de forandringsuvillige professionelle’.

Læs også: Svend Brinkmanns nye bog er konstruktiv, sympatisk og fuld af banaliteter

Men hvad er egentlig substansen i forsvaret for og kritikken af konkurrencestaten?

Der tegner sig tre positioner: (1) En corydonistisk højrefløj, der fremhæver nuancerne i moderniseringen af den offentlige sektor, og som i øvrigt mener, at offentligt ansatte via deres organisationer har haft historisk stor indflydelse på deres arbejde; (2) en centrum-venstre bevægelse, som primært kritiserer udviklingstvangen, instrumentaliseringen og den nuværende præstations- og konkurrenceideologi, der præger samfundet; og endelig (3) en decideret venstrefløj, der ser konkurrencestaten som et angreb på fundamentale rettigheder som medbestemmelse, universel velfærd og som en nedbrydning af distancen mellem stat og marked.

(Man kan tilføje en fjerde position, der i større afstand fra debatten mener, at konkurrencestaten slet ikke er en præcis beskrivelse af vores nuværende statsform, og at andre konkurrerende diagnoser har større forklaringskraft.)

Kritik med svagheder

De tre positioner er ikke kun uenige om nødvendigheden af konkurrencestaten, men også om, hvordan dens omfangslogiske og nogle gange overgribende karakter skal kritiseres.

På højrefløjen mener man, at konkurrencestaten grundlæggende har givet bedre økonomistyring, bedre ledelse og bedre blik for målsætninger og borgernes behov.

Det er et fremskridt i udviklingen af velfærden, som bør give de fagprofessionelle grund til at kigge indad og spørge, hvordan de kan bidrage til konkurrencestaten.

På midten vil man gerne reformere den offentlige sektor i et nyt kompromis, hvor fagforeninger og de fagprofessionelle inddrages i løsningen af de komplekse udfordringer, som staten står over for, og hvor presset på den enkelte medarbejder afløses af større empati og meningsfulde rutiner.

På venstrefløjen ses både kritikken og selvkritikken som små krusninger i overfladen på en langt større magtfordrejning og reduktion af alle livsforhold til præstationer, konkurrence og økonomi.

Læs også: ’Problematisk at sige ja til det hele. Men nej er ikke svaret’

Den radikale kritik ser gerne konkurrencestaten afskaffet til fordel for en klimavenlig stat med universel uddannelse og nye modeller for vækst og udvikling, som det for eksempel formuleres af Carsten Henrichsen.

Der er rigtige elementer i alle tre positioner. Men de gør brug af en vigtig forudsætning, som i stigende grad er blevet problematisk.

Konkurrencestaten ses i et voluntaristisk perspektiv som en enhed, der kan konstrueres og omkonstrueres alt efter, hvad borgere, parlamentarikere og offentligt ansatte ønsker.

Ved at blande sig og fremføre forsvar, kritik eller selvkritik antages det anonymt, at konkurrencestatens arkitekter lytter og er åbne for forandringer.

Det sidste er den primære svaghed i debatten om konkurrencestaten.

Institutionerne konkurrerer

Konkurrencestaten er først og fremmest udtryk for en centralisering af magt hos Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen med deraf følgende økonomiske ledelsesredskaber og en reduktiv forvaltningslogik.

Den finansministerielle centralisering kommer i en geopolitisk periode med globalisering og stigende udfordringer for vækst og beskæftigelse ikke mindst accelereret af finanskrisen.

Konkurrencestaten er naturligvis ikke tvunget frem af globaliseringen, men er udtryk for en bestemt fortolkning af de vilkår, som velfærdsstaten står over for.

I centrum for denne fortolkning står ikke bare en stærk økonomisk styringstænkning, men en central forestilling om institutionel konkurrence.

De offentlige institutioner skal bevise deres værdi gennem økonomisk konkurrence – hvad enten det er simuleret konkurrence på kunstige markeder eller på det rigtige marked i form af bidrag til vækst og beskæftigelse.

Det er ikke et specielt dansk fænomen. Spørgsmålet om, hvordan det internationale samfund generelt skulle tackle globaliseringen, endte i 1980’erne og 90’erne med at blive et spørgsmål om ’krig med andre midler’ og åbne frihandelsaftaler. Heraf fulgte den danske tolkning af konkurrencestaten som en globaliseret, reduceret og effektiviseret velfærdsstat.

Det rationelle menneske

En central forudsætning for denne statsform har været, at alle offentligt ansatte skal mobiliseres i bestræbelserne på at maksimere statens konkurrenceevne.

For at muliggøre det er der gennemført en omfattende professionel ledelsesreform baseret på en ledelsestænkning kaldet principal-agent-relationer. Den offentligt ansatte betragtes som en agent, der skal følge principalens (ledelsens) autoritet.

Hoveddelen af de udfordringer, der i dag knytter sig til styring og ledelse af offentlige institutioner, er ifølge denne opfattelse et spørgsmål om at skabe overensstemmelse mellem medarbejdernes og ledelsens interesser. Det sker blandt andet ved, at offentligt ansatte udstikkes klare incitamenter for produktivitet og tilsvarende sanktioner for mangel på produktivitet.

For denne betragtning er professioner og fagforeninger karteller med egeninteresser, som strider imod principalens interesser, og hvis magt derfor skal afmonteres. Det gør ikke stor forskel, om de fagprofessionelle har ja-hatten eller nej-hatten på.

Sproget for såvel kritik som selvkritik i den offentlige sektor er ikke usynligt, men irrelevant: Forholdet mellem principal og agent er ikke designet til at være empatisk, drøftende og åbent, men til at sikre ansvarspådragelse, autoritet og effektivitet.

Et samfundsskabende menneske

Som den amerikanske politolog Francis Fukuyama har påpeget i sin statsteoretiske analyse, har økonomisk teori erstattet sociologi og socialpsykologi som det primære grundlag for organiseringen af den offentlige sektor. Mennesket opfattes i konkurrencestaten som homo economicus, dvs. som et rationelt og økonomisk tænkende væsen.

Men når homo economicus bruges som præmis for indretningen af samfundet og de offentlige institutioner, som det er sket i Danmark, indebærer det kontrolforanstaltninger på alt, hvad borgerne og de offentligt ansatte foretager sig. Det sker for at komme den rationelle dovenskab til livs, især hos offentligt ansatte, der ikke er underlagt markedets direkte kontrol.

Ikke før konkurrencestatens kritikere og fortalere begynder at drøfte det nyliberalistiske menneskesyn, er det muligt at forestille sig en anden statsform.

Et alternativ kunne være homo socius, det samfundsskabende menneske. Homo socius understreger menneskets sociale og samfundsskabte natur: dets solidaritet med sine samfundsfæller og dets interesse i at etablere stærke institutioner, der går ud over den enkeltes interesser.

Der er ingen naturnødvendighed i homo economicus, og det er muligt at udvikle en bæredygtig velfærdsstat på andre præmisser – og klare konkurrencen lige så godt.

David Budtz Pedersen er lektor i filosofi på Aalborg Universitet København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten P. Nielsen
  • Olaf Tehrani
  • Bo Klindt Poulsen
  • Lise Lotte Rahbek
Morten P. Nielsen, Olaf Tehrani, Bo Klindt Poulsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Noget nyt?

Skal konkurrencestaten forandres, skal vi først gøre op med dens menneskesyn - det må da være noget af et klarsyn, næsten en åbenbaring …

Det kan dog næppe kaldes et nysyn, venstrefløjens prioritering af homo socius frem for homo economicus, kræver givetvis, at det nuværende neoliberale konkurrenceregimente og kapitalismens globaliseringsvandalisme forsvinder fra jordens overflade, før der vil kunne skabes andre mere humane statsformer – men det er nok ikke helt det, kronikøren slår til lyd for, i så fald er det bare gammel venstreorienteret vin på nye flasker …

Britt Kristensen, Allan Stampe Kristiansen, Per Jongberg, Flemming Berger, Bill Atkins, Jørn Andersen, Anne Eriksen, Randi Christiansen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Jeg har aldrig rigtig forstået, at tilsyneladende civiliserede mennesker kan abbonnere på konkurrencestaten, som jo er jungleloven for fuld skrue. Hvis det så i det mindste medførte, at de bedste overlevede, men det er der jo ikke tale om, tværtimod plejes menneskets mest primitive instinkter og med krig, død og ødelæggelse til følge. Det er på høje tid at hæve bevidsthedsniveauet og begynde seriøst at satse på samarbejdsstaten uden at fedte rundt i det socialdemokratiske, frygtbaserede kujoneri, som vil det hele, men går over til fjenden og ender med intet. Homo socius må i spil. Alternativet er i gang.

Ervin Lazar, Britt Kristensen, Morten P. Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Niels Duus Nielsen, Ib Christensen, Flemming Berger og Niels Borre anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Og med hillarys ildebefindende rykker risikoen for det utilslørede reptilregime uhyggeligt meget nærmere. Det er alle tiders vigtigste samtale, som filosofilektoren hermed gør en indsats for atter at gøre opmærksom på og sætte på dagsordenen, og tak for det. Gid frøene ej alle falder på sten. Lykketoft, du lovede på folkemødet at sige noget til dine partikammerater ....

Randi,
Jeg tror logikken er meget den samme som Trump anvendte i forbindelse med kritik af Republikanernes interne regler i primærvalget.
Han sagde nogenlunde som følger:
"At first I thought the system was rigged and unfair - I tried to fight it. Now I am winning anyway, so I just don't care"

Altså at man måske nok kan se mening i at bekæmpe systemfejl, når det er risiko for at man selv taber på dem. Men at denne interesse forsvinder for de fleste, såfremt de ser ud til at vinde.

Esben Lykke, Ib Christensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

En glimrende analyse af David Budtz Pedersen, som anviser operative tilgange, vi må bemægtige os: simpel oplysning om denne misforståelse af menneskenaturen, som de færre vist er opmærksomme på er årsagen til alle de kalamiteter, der rammer vores samfund i disse år.
Velfærdsstaten bygger på en anden form for egoisme: at vi ved at betale skat bidrager til opretholdelse af samfundet til gode for alle - for det er jo ikke kun muligheden for selv at kunne tage en videregående uddannelse, f.eks., der er til gavn for den almindelige skatteborger, men dennes efterfølgende bidrag, ikke til økonomien, men til en realistisk og voksende verdensforståelse, som gør os bedre i stand til at leve.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Der undrer mig ikke, at ingen her bare forsøger at forstå, hvad "konkurrencestaten" er for noget.
De fleste er jo begejstrede for det kommunistiske system, hvor alle var lige.
Uanset at dette system gik neden om og hjem med Gorbatjov og hans 'glasnost' og 'perestrojka'.
Men det er vel så længe siden, at nye skarer forsøger at genfinde middelmådigheden, som jeg foretrækker at kalde det system.

Herhjemme misforstås det også og minder lidt om dengang, hvor der dukkede hvidklædte mænd op på arbejdspladsen med stop-ure. For at måle en arbejdsgang og skabe grundlag for akkord-systemer - i stedet for de faste timelønninger.

Bare et nyt ord, og så himler man.

Konkurrence er fundamentalt godt - uden den var der ingen, der gad gå til sportskampe, vel?
Uden den var der ikke overskud på produktionen, eksporten osv.

Hvem skulle så stå for udbetalinger af førtidspensioner og kontanthjælp, måske?

Hans Jørn Storgaard Andersen

Nå, så fik jeg sagt det som udgangspunkt for en triviel debat.

Jeg har dog en bemærkning til artiklens forfatter, som er lektor i filosofi.
Når du skriver dette: "De offentlige institutioner skal bevise deres værdi gennem økonomisk konkurrence – hvad enten det er simuleret konkurrence på kunstige markeder eller på det rigtige marked i form af bidrag til vækst og beskæftigelse.

Så krummer jeg altså tæer. De offentlige institutioner skal aldeles ikke bevise deres værdi, for den bestemmer politikerne. Men de skal som i den private sektor følge med tiden og anvende de metoder, som er gængse. Tænk tilbage i 1970erne, hvor der dukkede et nyt begreb frem, der hed EDB. Skulle man monstro bruge det i al offentlig virksomhed eller .. skulle fagforeningerne bestemme hvordan og hvorledes?

Bjarne Corydon var en af de store nyskabere som finansminister - idet han vægtede Digitaliseringsstyrelsen højt - der var vist også nogle andre organer beslægtet hermed. Selvfølgelig skulle han gøre det, selvom han fik tæv fra den kendte side, eg. de der hamrede på plankeværkerne i 1960erne og nu var blevet voksne ... og skriver her på Information :-)
Faktisk tror jeg, at det hedder Moderniseringsstyrelsen i dag, men ideen er den samme. Følg med det private for pokker, hvad ellers?

Der er andre måder at organisere en effektiv stat på end at efterligne det erhvervsliv, der konstant kører med røven i vandskorpen og gang på gang skal have kunstigt åndedræt, ved hjælp af statens - skatteborgernes - støtteopkøb af gældsbeviser.

Staten skal have en anden målsætning end en monopolsøgende virksomhed, der så snart den har opnået monopolet hæver priserne - som vi senest har set det i medicinalindustrien hvor prisen på livsvigtig medicin er steget 4000%.

Et sådant menneskesyn kan man naturligvis ikke drive en stat efter.

Statens målsætning er at sikre alle borgere et værdigt liv på den mest effektive måde, og effektivitet opnåes ikke gennem profitoptimering og konkurrence, da disse metoder totalt ignorerer mennesker der ikke er rentable.

Statens effektivitet opnås gennem omtanke og demokrati.

Ervin Lazar, Britt Kristensen, Randi Christiansen, Steffen Gliese, Allan Stampe Kristiansen, Niels Duus Nielsen, Søs Dalgaard Jensen, Nille Torsen, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Carsten Budde og Jan Weis anbefalede denne kommentar

Min verden er mere simpel. De videnskabelige kendsgerninger er, at vores livsform hastigt er ved at gøre jordens klima ugæstfri for højerestående skabninger. Økonomisk ansvarligt eller ej. Vi skal ændre vores livsform, så vi ikke bruger fossiler energiformer og kun meget begrænsede mængde jordbundne resourcer.

Britt Kristensen, Allan Stampe Kristiansen, Niels Duus Nielsen, Nille Torsen, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek og Carsten Budde anbefalede denne kommentar

Lige som det er et gammelt statsligt princip, at man ikke skal tjene penge på folks sygdom, er det et gammelt princip, at man ikke skal kunne tjene penge på at levere varme til forbrugerne, men det princip er af konsulentfirmaet McKinsey sat under angreb, efter Bjarne Corydon er blevet ansat. En privatisering er under opbygning. Om få år ejer Goldman Sachs både leverandør-, energi- og distributionsnet. Den overvurderede amerikanske dollar skal placeres i noget sikket inden bunden bliver slået ud af finansøkonomien. Sugetrøret lige ned i danskernes lommer.

Britt Kristensen, Allan Stampe Kristiansen, Randi Christiansen og Nille Torsen anbefalede denne kommentar

Hr. Hans Jørn Storgaard Andersen,
har du da slet ingen skam i livet – har du fundet nogen her, der signalerer ’begejstring for det kommunistiske system’? - eller for den sags skyld, en begejstring på dit ophøjede niveau for konkurrencestaten, ud over dig selv og ’store nyskabere af S-klassen’? …

Steffen Gliese, Allan Stampe Kristiansen, Olav Bo Hessellund og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Konkurrencestater konkurrerer med hinanden.
I en stat, i et land konkurrerer borgerne mod hinanden.
Se jer selv i spejlet - ledere, ejere, ansatte......politikere.
Idrætsfolk, rosendyrkere og andre fritidsentusiaster gør det helt frivilligt.

Allan Stampe Kristiansen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

...og når mennesker af helbredsgrunde eller alder ikke længere er rentable skal de belaste mindst muligt for ikke at skade "konkurrenceevnen" ...et sådant menneskesyn er en politisk beslutning ...selv om Corydon i sin neoliberale eufori forsøgte at skubbe de sociale nedskæringer ind under nødvendighedens økonomi.

Britt Kristensen, Allan Stampe Kristiansen, Niels Duus Nielsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Hans Jørn Storgaard Andersen, i et demokrati er alle lige - ikke økonomisk lige, men dog så lige, at alle er sikret muligheden for at kunne deltage i de offentlige liv, som er kernen i samfundet.
Det står i modsætning til det privatiserede liv, som sætter personlig vinding og hoffærdig ambition over de fælles interesser. Dette sidste er en destruktiv og bagstræberisk tendens, som ikke desto mindre har fået lov at brede sig som en cancer i de seneste årtier. Men det er slut nu, for det er ved at blive gennemskuet af et flertal.

Britt Kristensen, Allan Stampe Kristiansen, Niels Duus Nielsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Der er en fantastisk god forklaring fra en finne på, hvordan det nordiske velfærdssamfund er skruet sammen, og det er tydeligt, at vi begår en historisk fejltagelse ved i stedet for at følge den dræbende kurs, vi har kunnet iagttage i andre lande, der alle som én gør det dårligere end os.
http://www.businessinsider.com/what-americans-dont-understand-about-nord...

Britt Kristensen, Allan Stampe Kristiansen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Konkurrencestaten er først og fremmest udtryk for en stigende sociopati som skyller hen over Danmark, regionerne, kommunerne og de sociale institutioner.

På trods af at mange medier har fremvist ufattelig mishandling af syge, handicappede og "På arbejde med sygeseng", siger politikerne og lederne af de sociale institutioner; vi fortsætter lidt endnu. Stanley Milgram beviste allerede i 60'erne at tortur er ekstremt sandsynligt når medarbejderne blindt skal adlyde syge ledere. Hoveddelen af de udfordringer, der i dag knytter sig til styring og ledelse af offentlige institutioner er screeninger for sociopati. Pædagogerne skal igennem et langt forløb og uddannelse, som også har til formål at filtrere de ikke egnede fra, dem uden empatiske evner.

Ikke før konkurrencestatens kritikere og fortalere begynder at indse at det nyliberalistiske menneskesyn er skyld i nedbrydninger af de sociale institutioner inkl. Skat, med det ene formål at fremme minimalstaten, er det muligt at forestille sig en anden statsform, det kræver desuden at de politiske partier skal gøre op med deres fatale menneskesyn, og dertil er en stor omstrukturering nødvendig.

Britt Kristensen, Allan Stampe Kristiansen, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Hjsa - "Konkurrence er fundamentalt godt - uden den var der ingen, der gad gå til sportskampe, vel?" Det er underlødigt at sammenligne sportskampe med kamp for overlevelse.

"Uden den var der ikke overskud på produktionen, eksporten osv" - hvilket fattigt livssyn.

Realpolitik? Kommer an på, hvilken virkelighed, man befinder sig i hvilken vision, man vælger. Konkurrencestatens drivkraft handler essentielt om at 'æde eller blive ædt'. Det er simpelthen for uambitiøst, uskønt og grundlæggende grimt. Vi burde være videre end det.

Britt Kristensen, Allan Stampe Kristiansen, Steffen Gliese, Ib Christensen og Nille Torsen anbefalede denne kommentar
Christian Nymark

HJSA er blot en patetisk provocateur - og synes lidt for gammel til at være det. Det er i virkeligheden imponerende, fordi det alligevel har effekt.

Naturligvis tager manden aldeles fejl i den ganske beskedne størrelse verden, han befinder sig i.

Mikael Velschow-Rasmussen, Allan Stampe Kristiansen, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jo, men man må alligevel ikke tage fejl af, at HJSA rent faktisk udtrykker nogle holdninger, som må være - og som ofte bliver bekræftet, at være - mange menneskers tro på, at neoliberalismen fører til velstand samt et godt liv for alle. Man må ikke lukke øjnene for, at selv neoliberalister har brug for den god historie for at kunne falde i søvn, og ikke glemme, at de har miste historien om den glorværdige kampen mod ondskabens imperium, som undskyldning for deres støtte til privatkapitalismens nedbrydning af socialstaten..

Mikael Velschow-Rasmussen, Britt Kristensen, Randi Christiansen, Allan Stampe Kristiansen, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Hygge er den lim der binder danskerne sammen. Feks. den korte udgave når forlader vennerne :"hygge,ka´i hygg jer,har ikke tid,skal hjem og hygge med konen." Denne afslappede samtale med venner og kollegaer mens man løser dagens opgaver på en effektiv samarbejdende måde,med fuld focus på det fælles mål hvor det er den med kompetencer der underforstået er leder.

Allan Stampe Kristiansen, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Ja, det er ihvertfald gået ringe hver gang konger har kastet Danmark ud i krige. Handel og hoveri har gjort købmænd og godsejere rige, men andels- og fagbevægelse fik fordelt noget af den skabte BNP.

Kasper Fogh fik i aftenens Deadline udstillet, Ole Birk Olesen og de øvrige liberalister ikke har nogen idé om, hvori velfærdssamfundets idé og styrke er funderet, at det netop ikke handler om bevidstløst at rage til sig, men om at gøre det fornødne og at investere værdierne i fælles institutioner, der kommer alle til gavn. Det er ganske rart, at ballonen nu på næsten daglig basis bliver punkteret.

Britt Kristensen, Randi Christiansen, Allan Stampe Kristiansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Ja, Ole Birk Olesen var forbavsebde tavs, om aftnens bog, der konkluderede at USA intet kunne lære af Danmark, men måske havde han lige set udsendelsen om hvordan konkurrencen mellem de amerikanske universiteter, på prestige og alt muligt andet end god undervisning, helt har smadret det amerikanske uddannelsessystem.

Britt Kristensen, Allan Stampe Kristiansen, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er jo her, at Brinkmann minder os om, hvordan Danmark fungerede, og til dels trods alt stadig fungerer: fordi tingene bliver gjort for at løse opgaverne i sig selv.

Britt Kristensen, Bill Atkins og Allan Stampe Kristiansen anbefalede denne kommentar

Konkurrencestaten er kulisse for en klassekamp, hvor en ny klasse af bureaukrater forsøger at sætte sig på magten og styre som de værste skrivebordsgeneraler med og den samme mangel på forståelse for den faktiske virkelighed og de faktiske mål for mennesker i et samfund.
Det er som "Mio, min Mio" af Astrid Lindgreen, med Brinkmann som frelseren. :-)

Randi Christiansen

Toke, 13/9 - 13.56 - "ser ud til at vinde" - netop 'ser ud til'. Disse rovdyrsapitalister/neoliberale reptilhjerner har ikke indsigt til at rumme, at deres adfærd ender med at undergrave deres eget fundament.

Christian Nymark

Og i forlængelse af det randi skriver, som svar på Steffens kommentar:

Kan man så argumentere for at disse individer(-s adfærd) ikke skal tåles meget længere? Hvornår er nok, nok?

Randi Christiansen

Folket er blevet forført og dysset i søvn af forbrugerisme, og mens det sov, stjal rovdyrskapitalisterne fællesejet. Det sker med konkurrencestaten som dække, og finansielle dereguleringer som våben. Men nu sidder vi i saksen, nu har vi afgivet magten til rovdyrskapitalisterne og deres neoliberale fætre.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Bill Atkins kom til at skrive: "...Lige som det er et gammelt statsligt princip, at man ikke skal tjene penge på folks sygdom".

Nå for pokker, trækker du nu dét kort frem?
Du mener altså, at sundhed i det gamle DDR var bedre end i vort land, fordi de dernede ikke tjente på at holde liv i folk?
Jeg mener, at vi i vort land har en ganske almindelig og sund konkurrence i vort sundhedssystem, bl.a. ved det frie lægevalg. Hvis vi hertil lægger medicinen, som kan være en ganske alvorlig prisfaktor, så forstår jeg heller ikke, at konkurrence skulle være .. usund, Bill?
Men jeg ved så ikke, hvilken medicin, man havde rådighed over i DDR - hvis vi nu tager diabetes-medicin, så tvivler jeg lidt på, at de gode østtyskere fik tilbudt insulin fra Novo?

God medicin er dyrt at udvikle, og jeg har aldrig hørt om god medicin fra de socialistiske lande, men jeg kan jo tage fejl.

Så påstår du, at "det et gammelt princip, at man ikke skal kunne tjene penge på at levere varme til forbrugerne" - hvor i alverden har du dét princip fra? Vi er da i fuld gang med at rationalisere også denne sektor, fordi der er penge at spare ved stordrift eller?

Tja, så slutter du endnu engang med at nedgøre den amerikanske industri, økonomi osv. Har du ikke et mindreværdskompleks over for de velhavende amerikanere og deres drømme? Der blev til virkelighed for mange indvandrere - også fra Danmark, da vi ikke var i stand til at brødføde dem herhjemme.

Hans Jørn Storgaard Andersen

randi christiansen mener, at jeg er underlødig, når jeg går ind for konkurrence inden for sportens verden. Dig om det - jeg nyder disse sportskampe og har lige haft fornøjelse af at se vores hjemlige tennisstjerne Caroline Wozniacki spille i US Open for fulde udblæsninger ...
Det var sublimt, at du bare ved det - og igen gør konkurrence kampene lidt mere spændende, end hvis der blev spillet om 'peanuts'.

Så påstår du, at "Konkurrencestatens drivkraft handler essentielt om at ’æde eller blive ædt"?!
Den har jeg godt nok aldrig hørt før. Som om det var et enten/eller-spørgsmål. Det er da og forbliver et både/og-problem. Der gives - og der tages. Vinderen tager det meste - men det udelukker da ikke, at en taber kan vinde i næste runde. Hvis vedkommende altså kan tage ved lære af ... konkurrencen?

Har vi ikke haft konkurrence i Danmark i temmelig mange år efterhånden? Jeg husker fra ikke fra Danmarkshistorien, at vi ikke har kendt til dette begreb, men jeg tager gerne ved lære, hvis jeg har overset noget.

Vikingerne handlede da på verdenshavene - og røvede måske også lidt hist og pist, men de beretninger, jeg har læst om sejllads via russiske floder til det nuværende Istanbul, det tegner da et billede af dygtige handelsrejsende.

Dem har vi altså endnu i mere moderne udgaver. De flyver ud hver mandag morgen til Østen og faldbyder vores varer til en konkurrencedygtig pris - og flyver hjem fredag aften og så skal de have at vide, at de er .. hvad kaldte du det: Et fattigt livssyn.

Du skulle kende nogen, der ofrer sig for, at vi, der bliver hjemme og tærer på samfundsgoderne uden at røre en finger, få del i kagen, de tager med hjem ...

Christian Nymark, disse mennesker udgør ca. 75 til 80% af befolkningen - lavt sat - hvis vi tæller de ubevidste og de bevidste under ét. Så vi må nok vente til at det går op for flertallet at mennesker "der kan rentere sig" er dem, der er i stand til at forsørge sig og de uforsørgede de holder af. I Frankrig kæmper arbejdere i gaderne med fyringer lige nu ...de kæmper ikke mod immigranter som magthaverne havde håbet på. Jeg tror der har indfundet sig en fornuft. Og danskerne, de er ikke repræsentative med hensyn til aktionsevne.

Hans Jørn Storgaard Andersen, man fortjener ikke et svar, når man ikke sætter sig ind i tingene, men bare sætter ævleren igang...

Randi Christiansen

Hjsa - kan du ikke læse indenad? Jeg siger, at det er underlødigt at sidestille sportskonkurrence med konkurrence om overlevelsesressourcer.

Men du har selvfølgelig lov at mene, at det er en attråværdig norm for vort samvær, jeg finder det underlødigt at konkurrere om overlevelse. En disciplin der ikke valideres, blot fordi den har været plagsom standard i stort set hele menneskehedens historie og nu fremstår i så modbydelig raffineret form og ditto afledte dynamiske effekter, at det må være på høje tid at finde på noget andet. Samarbejde fx.

Hans Jørn Storgaard Andersen, ja, den klassiske danske handel har ikke haft noget med konkurrence at gøre, den har bygget på eksport af særegne og unikke produkter til høj pris, om det så var ravsmykker i Vikingetiden eller stude i Middelalderen eller stereoanlæg i fra tresserne og frem.

Noget af vigtigste er et oprør imod at blive tiltalt og skammet ud som et barn af nogle, der iscenesætter sig som "de voksne". Det forekommer mig uhørt, at voksne, kompetente mennesker skal finde sig i at blive gloet over skuldrene af folk, der absolut ikke har andre kompetencer end at kunne regne den ud.

Hans Jørn Storgaard Andersen

randi christiansen vedbliver med at synes dårligt om konkurrence - og jeg må heller ikke sige, at konkurrencesport er god underholdning. Hvad bliver det næste, konkurrence på teater og ballet skal forbydes?

Du snakker så om overlevelse - at det er underlødigt med konkurrence her. Drømmer du om et samfund, hvor alle får lige meget i borgerløn uanset hvor meget og hvordan, de bidrager?

Du anbefaler så samarbejdets kunst. Det kan vi enes om, for konkurrence er vel ingen modsætning til samarbejde, vel? Tag f.eks. det at bygge en tunnel under Østersøen fra Rødby til Puttgarden. Her afholdes en konkurrence, en licitation, der afgør, hvem der får kontrakten. Når det er sket, så samarbejde konkurrenterne da på bedste vis - og ødelægger da ikke hinandens kontrakter, vel?

Vi får så den bedste og billigste tunnel og tilhørende anlæg for vej og bane i Danmark og Tyskland - med tilskud fra selveste EU - hvordan vil du ellers "ordne" den slags kontrakter?

Jeg har på fornemmeren, at du med din mistillid til konkurrence tænker på noget personligt, du har oplevet - eller måske i din omgangskreds. Rent politisk har jeg svært ved at se, at konkurrence ødelægger menneskers skæbne, tværtom. Den billiggør ting, så der bliver overskud til at tage sig af de, der ikke kan selv.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Steffen Gliese: Det mener du altså ikke: "den klassiske danske handel har ikke haft noget med konkurrence at gøre"??

Tænker du på, at Danmark har haft monopol på rav-smykker - og derfor kan sætte prisen helt som de vil? Selvom vi har en stor kyststrækning i forhold til vort indbyggertal, så ER der altså andre steder i verden, hvor rav dannes på naturlig vis.

Dine andre eksempler - agen med stude og B&O - ærlig talt, selv MOMA har fjernet de smukke anlæg for længe siden. På grund af - gæt hvad: Konkurrencen fra andre objekter, der fortjener at blive husket.