Kronik

For den konventionelle landmand er jeg en rød satan

Lufter jeg mine ønsker om mere økologi og natur i det åbne land for konventionelle landmænd, bliver jeg beskyldt for at være uproduktiv og destruktiv. Jeg bliver opfattet som en nostalgiker, der fjerner fokus fra reelle problemstillinger
’Vi skal bort fra, at landmanden kun fokuserer på at tjene penge til sig selv, og forbrugerne kun tænker på at få deres fødevarer så billigt som muligt. Landbruget skal være meget mere end det,’ skriver agronom Poul Erik Pedersen

’Vi skal bort fra, at landmanden kun fokuserer på at tjene penge til sig selv, og forbrugerne kun tænker på at få deres fødevarer så billigt som muligt. Landbruget skal være meget mere end det,’ skriver agronom Poul Erik Pedersen

Peter Hove Olesen

16. september 2016

Da jeg i 80’erne læste på Landbohøjskolen, specialiserede jeg mig i miljø og økologi. Jeg fik et indgående kendskab til virkningerne af pesticider, gødning, jordbehandling og sædskifter. Jeg interesserede mig meget for vekselvirkningerne imellem dem og deres virkning på afgrøderne og den vilde fauna.

Jeg troede, det ville være en stor fordel for mig med denne viden, når jeg skulle søge job. Men tværtimod blev jeg ofte set skævt til, fordi jeg havde koncentreret mig om de emner.

Det er en underlig tanke, at fordi jeg er agronom, må jeg i manges øjne ikke være uenig i, hvad det konventionelle landbrug står for.

Jeg blev cand. agro i 1990 og var ofte sammen med mennesker fra landbruget, da jeg er opvokset i miljøet. Der sad de så og bekræftede hinanden i, at dem, der kom med forslag til, hvordan tingene kunne gøres på andre måder, var nogle røde sataner – især biologerne.

Læs også: Landbrugsformand: ’Der er risiko for, at landmanden forsvinder’

Stillede jeg forsigtigt og ydmygt spørgsmål til, hvordan de dog kunne sige sådan og påpegede, at et eller andet godt kunne hænge sammen på andre måder, blev der rystet ulykkeligt på hovedet. De gik aldrig ind på det, jeg sagde, men bekræftede blot hinanden i, at mennesker med andre meninger absolut ikke skulle komme og blande sig i, hvordan landbruget skulle drives.

Nu skriver vi år 2016, og det konventionelle landbrug gider stadig ikke høre på eksperter. Jeg møder unge landmænd, som betegner økologer som deres fjende. Køber konen ved en fejl et økologisk produkt, bliver det smidt ud.

Lytter kun til ligesindede

Hele min fars familie var konventionelle landmænd. Som den eneste i familien var jeg kritisk over for udviklingen i landbruget.

Allerede som barn blev jeg interesseret i miljø, og hvordan landbruget påvirker omgivelserne. Interessen skyldtes min barndoms bæk, som løb igennem min mormors og morfars have. Jeg elskede denne biotop så fuld af liv.

Engang i 1970’erne var der en bonde, som med fuldt overlæg lod møddingsvand løbe direkte ud i bækken. Der var simpelthen gravet en rende. Så var det slut med livet i bækken.

I en af somrene, der fulgte, tørrede det lille vandløb helt ud, da selv samme landmand nu vandede sine afgrøder direkte derfra.

Billedet fra min barndom er selvfølgelig ikke repræsentativt for alle, men i den herskende udvikling er både natur, landmænd og landets borgere tabere.

Landmændenes store problem er, at de aldrig har været åbne for kritik. De hørte ikke på biologers og andres advarsler, og mange af dem tænkte slet ikke i grøn omstilling. Det gjorde deres rådgivere heller ikke. Landmændene er jo selvstændige og ingen skal komme og blande sig i, hvordan de dyrker jorden eller holder dyr.

Det konventionelle landbrug har stort set ikke lyttet til andre end dem, som de var enige med. Det er trist, at viden og ekspertise mødes med mistænksomhed og afvisning.

Helt galt går det, når forskere, som formaster sig til at have en mening om noget, som han eller hun efter mange års fordybelse rent faktisk ved en masse om, må dukke sig. I forløbet om den seneste landbrugspakke var vi vidne til, at forskere havde fået mundkurv på. Scenen bliver mere og mere overladt til professionelle meningsdannere, og populismen sejrer.

Naturens herskere

Med landvindingsloven fra 1940 blev enorme arealer natur i de følgende 30 år lagt under plov. Med loven i hånd blev intet skånet.

Snoede vandløb blev rettet ud efter en lineals tyranni. Små bække blev lagt i rør dybt under jorden. Enge, moser, lavvandede søer og fjorde blev drænet. Heder blev opdyrket. Landbruget og hedeselskabet ødelagde enorme naturområder. Kritikere var der nok af; men dem lyttede landbruget ikke til.

De fleste landmænd siger oprigtigt, at de holder meget af naturen. Men den gamle tankegang, hvor de er naturens herskere ligger stadig dybt i dem. Landmændene mener, at de har ret til at udnytte naturen i egen interesse; men vil dog også beskytte miljø og natur, hvis det drejer sig om at overleve.

Vi skal have et opgør med denne tankegang, for naturen har vel ikke kun en værdi, fordi den er nyttig for landmanden. I Europas mest opdyrkede land skal naturen tilgodeses mere, end den bliver nu.

Men miljøfilosofien har trange kår, og ingen gider høre på moralske og etiske argumenter. Naturen og miljøet i landbrugslandet har sjældent førsteprioritet, fordi materielle vækstbehov ikke giver et incitament til at beskytte natur, biodiversitet og vandressourcer.

Lufter jeg mine holdninger om økologi og mere natur i det åbne land i samtale med konventionelle landmænd, bliver jeg beskyldt for at være uproduktiv og destruktiv i min tankegang. Jeg får at vide, at jeg er en nostalgiker, der fjerner fokus fra reelle problemstillinger.

For mange landmænd er mennesker som jeg blot et irritationsmoment, som skal bekæmpes, for landbruget i vore dage kræver optimering og atter optimering. For mange kan intet blive stort nok. På trods af kæmpe gæld ser mange landmænd ingen anden vej at gå. Får de blot fjernet jordskatter og afgifter, skal alting nok gå, mener de.

Ægte fremskridt

Mennesker, der tænker i økologi, alternative driftsformer, agroforestry, grønne sammenhængende korridorer i landbrugslandet, grønne bræmmer, dyrkning- og forbrugsfællesskaber og alternative ejerformer er ildeset i store dele af landbruget.

Det er dog meget vigtigt at holde sig for øje, at det at forestille sig et landbrug, som byder på andet end større og større svinefarme, større og større marker, kemi og uafbrudt vækst, kan være meget inspirerende og faktisk pege fremad.

Et fremtidigt landbrug skal indeholde de kvaliteter, som gør livet værd at leve både for landmanden og os andre. Fremskridtet skal øge biodiversiteten i både landbrug og natur. Disse ting skal være opfyldt, ellers er det intet fremskridt. Det er ikke en sentimental form for nostalgi at få en udvikling, hvor vi begrænser følgevirkningerne af et fejlslået landbrug.

I samme ånd er det en meget positiv form for nostalgi at værdsætte andre livsstile, som ikke er så fokuserede på vækst og forbrug. Er der kun fokus på disse parametre, bliver mennesket udelukkende betragtet som en ressource, hvilket er fremmedgørende, fordi vi kun tillægges en værdi, hvis vi er nyttige i forhold til et højere økonomisk formål.

I vores samfund er det et krav, at vi hele tiden udvikler vores produktive kompetencer. I den vestlige verden er vi intet værd ved blot at være til.

Det samme gælder langt hen ad vejen også vores natursyn. Skove bliver opgjort i tømmer, og landskaber bliver opgjort i udbytter, infrastruktur og udvikling. Husdyr bliver udelukkende betragtet som produktion. Derfor er der heller ingen interesse i at redde de gamle husdyrracer og deres unikke genmateriale.

Landmændene uddannes som dyrkningsteknikere med forstand på husdyrproduktion, gødningsregnskaber, markplaner og maskiner, men uden synderligt input om biologi og natur. Måske skulle man til at læse miljøfilosofi på landbrugsuddannelserne.

Vi skal bort fra, at landmanden kun fokuserer på at tjene penge til sig selv, og forbrugerne kun tænker på at få deres fødevarer så billigt som muligt. Landbruget skal være meget mere end det. Rundt omkring i landet er der alternative landmænd og lokale samfund, som viser vej. Måtte man lytte til dem.

Poul Erik Pedersen er cand. agro.

Serie

Vores jord – vores mad

Danske landmænd er tynget af gæld og global konkurrence, og hver dag må en eller flere heltidsbedrifter dreje nøglen om.

Forbrugerne tager samtidig afstand fra de stedse større industrilandbrug og forlanger mere dyrevelfærd, mindre kemi og lokalt producerede fødevarer.

I en ny serie sætter Information i samarbejde med P4-regionerne i Danmarks Radio fokus på, om der er en anden vej for dansk landbrug.

Seneste artikler

  • Tænk, hvis landbruget har en fremtid

    21. oktober 2016
    Meget går den gale vej for de hårdt trængte danske landmænd, som skildret i Informations serie ’Vores jord – vores mad’. Men der eksisterer mange muligheder for at bane vej for omstilling til et mere robust og bæredygtigt landbrug i ny nærkontakt med forbrugerne. Tænk hvis vi greb dem
  • ’Ikke så afgørende, om landbrugs-produktionen består, og landmanden forgår’

    18. oktober 2016
    Eksporten er afgørende for, om der kan skabes liv og beskæftigelse i landdistrikterne, uanset at antallet af bedrifter bliver ved at falde hastigt, mener miljø- og fødevareministeren
  • Hvis jeg er inhabil, er vi alle inhabile for Vorherre

    13. oktober 2016
    Information krænker god presseskik med sine historier om, at jeg var inhabil og korrupt i forbindelse med, at jeg i Promilleafgiftsfonden for Landbrug deltog i behandlingen af en ansøgning, jeg selv havde forfattet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Estermarie Mandelquist
  • Bjarne Andersen
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Hanne Koplev
  • Flemming Berger
  • Ruth Gjesing
  • Jens Falkenberg
  • Britta Hansen
  • Torben K L Jensen
  • Carsten Mortensen
  • Johannes Lund
  • Jakob Trägårdh
  • Torben Skov
  • Margit Tang
  • Anne Schøtt
  • Lise Lotte Rahbek
  • Jørn Andersen
  • Anne Eriksen
  • Lars Bo Jensen
  • Liliane Murray
  • Jens Boll
  • Oluf Husted
  • Niels Duus Nielsen
  • Erik Jensen
Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Mikael Velschow-Rasmussen, Hanne Koplev, Flemming Berger, Ruth Gjesing, Jens Falkenberg, Britta Hansen, Torben K L Jensen, Carsten Mortensen, Johannes Lund, Jakob Trägårdh, Torben Skov, Margit Tang, Anne Schøtt, Lise Lotte Rahbek, Jørn Andersen, Anne Eriksen, Lars Bo Jensen, Liliane Murray, Jens Boll, Oluf Husted, Niels Duus Nielsen og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Landmændene uddannes som dyrkningsteknikere med forstand på husdyrproduktion, gødningsregnskaber, markplaner og maskiner, men uden synderligt input om biologi og natur. Måske skulle man til at læse miljøfilosofi på landbrugsuddannelserne."
Netop hvad jeg selv oplever når jeg har dialog med lanbrugsfolk, der har været på landbrugsskole. De lærer intet fornuftigt/relevant om miljø. Og naturen er lig med marken.

Carsten Wienholtz, Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Karsten Aaen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

naturens mangfoldighed i en blanding af naturens kræfter og menneskets hærgen vel?
God artikel skrevet af en "frelst" fra den gode side. Poul Erik har så besluttet at hans menneske-og landbrugssyn er rigtigere end de forstokkede konventionelle bønder. Men det er den nok også, men den gamle venstre ånd ligger meget dybt. Hans beskrivelse af kulturen tidligere, kan jeg som opvokset i miljøet lidt tidligere bekræfte.

Hvis landmændene ikke vil forvalte vores land, som vi beder dem om, må vi jo tage tilskuddene fra dem.

Erik Tvendager, Carsten Wienholtz, Benta Victoria Gunnlögsson, Flemming Berger, Helene Kristensen, Jens Falkenberg, Torben K L Jensen, Mona Blenstrup og Rasmus With anbefalede denne kommentar

Jeg tror, det er en meget simpel årsag, vi taler om - og det er, at rigtig mange landmænd synes at have været dårlige, måske dovne, i skolen. Når de en sjælden gang selv blander sig i debatten, uden at lade deres organisationer gøre lobbyarbejdet, staver de som en brækket arm, og når ser, hvordan landbrugets økonomi ser ud, kan det vist ikke være meget bedre med regnekundskaberne.
Det er ikke for at nedgøre et erhverv, men for at påpege, at landmænd ligeså lidt som andre grupper i samfundet i dag kan klare sig, hvis de smøler med skolearbejdet. Jeg nægter at tro, at de er ordblinde allesammen.

Henrik Petersen

Den samme kamp er før taget med industrien. Kulturen var, at man kunne skaffe sig af med sit affald ved at smide det der, hvor man gik og stod.

Ændringer er mulige. Men kravet skal stilles og fastholdes.

Industri og landbrug kan godt have ejendomsretten til et stykke jord. Men de skal ikke diktere vores miljøpolitik.

Når det er sagt, så er vi nødt til at forholde os til, at vi i Danmark ikke har vild natur. Så måske der også skal være grænser for de moralske opstød når nogen vil bruge et areal til produktion?

kære forbruger: køb økologisk
kære landmand: dyrk økologisk

Erik Tvendager, Carsten Wienholtz, Søren Johannesen, Estermarie Mandelquist, Benta Victoria Gunnlögsson, Flemming Berger, Helene Kristensen, Jens Falkenberg, Britta Hansen, Torben K L Jensen, Mona Blenstrup, Svend Christensen, Carsten Mortensen, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

"Når det er sagt, så er vi nødt til at forholde os til, at vi i Danmark ikke har vild natur. Så måske der også skal være grænser for de moralske opstød når nogen vil bruge et areal til produktion?"

Nej alt hvad der har været er opdyrket uanset, hvor vanskeligt det er. Våde engnstykker, marsken samt heden .

'I Europas mest opdyrkede land skal naturen tilgodeses mere, end den bliver nu.'

Det har jeg en rettelse til: Danmark indtager en 1. plads som det land med mest opdyrket land i hele VERDEN!

Jeg ved godt, at Danmark altid ønsker at være de bedste og største i verden på alle mulige områder. Men var det nu nødvendigt at indtage denne placering på så trist et punkt?

Erik Tvendager, Carsten Wienholtz, Majbritt Nielsen, Mona Blenstrup, Estermarie Mandelquist, Benta Victoria Gunnlögsson, Helene Kristensen, Liliane Murray og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Hvis man er vokset op ude på landet og den dominerende kraft har haft ret i at vi er et landbrugsland, forstået derved at en temmelig stor del af befolkningen levede af at dyrket jorden lige rundt om deres beboelse/ejendom50%, for sådan var det i 1950erne, hvor primærlandbruget rent faktisk udgjorde 50% af BNP, -så kan det være svært at forstå, hvordan virkeligheden er i dag , når de magtfulde kræfter i visse organisationer har lykkedes at fastholde dette billede i mange årtier.
Mange politikere, journalister, organisationsfolk har stadigvæk et urealistisk forhold af primærlandbrugets betydning for dansk samfundsøkonomi. Ved spørgsmålet om hvad primærlandbrugets BNP er i dag svarer mange 400-1000% forkert. Og landbrugets lobbyister og strateger snakker ej heller om det men har omdøbt det til fødevareklyngen. Så bliver resultatet helt
anderledes. Smart træk som på samme måde som nogle kalder sig bæredygtigt landbrug.
Samfundsøkonomisk betyder det at politiske beslutninger om for eksempel at skabe mere natur , biodiversitet, beskytte grundvand opnå klimaeffekt mm, ved ikke at dyrke flere 100.000 hektar vådområder, finder sted bl.a. på grund af EU hektar støtte, som således modarbejder brede samfundsmæssige tiltag på et ellers for alle parter ønskeligt område. Her kan jeg godt give debattøren lidt ret i at landbrugets top kunne være langt mere aktiv og samfundsmæssig imødekommende. På samme måde som toppen indenfor landbrugskredse kunne have gjort noget langt mere offensivt for at gøre noget ved MRSA problematikken for længst.

Mona Blenstrup, Lars Riber og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Landbrugets indtægt stammer ikke fra produktion og afgrøder, men fra tilskud og kompensationer. Til at planlægge og tage beslutninger har de en gudelignende person som kaldes "konsulenten". "Konsulenten" siger hvordan ting skal foregå. "Konsulenten" har styr på hvordan vejret har været og hvordan vejret måske bliver. Hvis man skal ændre nutidens konventionelle landbrug i en anden retning, er det måske guddommen "Konsulenten" man skal have fat på.

Carsten Wienholtz, Søren Johannesen, Lars Riber , Estermarie Mandelquist, Benta Victoria Gunnlögsson, Liliane Murray, Steffen Gliese og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Hvis man med egne øjne vil se det frådende had i konventionelt landbrug når det gælder økologer, skal man bare prøve at gå ind på Landbrugsavisen.dk og se debatten under de få artikler vedrørende økologi. Det er ikke for sarte sjæle.

Erik Tvendager, Carsten Wienholtz, Mona Blenstrup, Lars Riber , Estermarie Mandelquist, Benta Victoria Gunnlögsson, Jesper Graugaard, Liliane Murray, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jesper Graugaard

Jeg glæder mig oprigtig meget over denne artikel og Informations fokus med denne serie.
Det er givende debat, og jeg håber det styrker bølgen som er på vej i vores samfund, og som vil tvinge Landbrug & Fødevarer til, at rette ind og arbejde for et bedre miljø, bedre fødevare og få slagtet de 30 millioner svin , smidt Esben Lunde & Co ud, og at folket vil vågne op, stemme de rette politikere ind og ændre på sagerne.

Jeg kiggede indpå Landbrugsavisen.dk og skrev økologi i søgefeltet.
Der finder jeg en artikel der bekræfter, at vi som forbrugere har magten på sigt, vi skal bare tage den; nemlig at
"
Økologisk Landsforening peger på, at både danskerne og handelen er i færd med at skubbe dansk landbrug i en grønnere retning. Rekord mange landmænd lægger om til økologi i øjeblikket.

http://landbrugsavisen.dk/kv%C3%A6g/%C3%B8ko-salget-steg-med-18-procent-...
Vi kan gøre en forskel. #Actnow

Karsten Aaen, Britta Hansen, peter fonnesbech, Estermarie Mandelquist og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Så ville det jo være smart hvis alle de tusinder, som nu får frataget en del af deres kontanthjælp, kunne få råd til økologi eller de kunne bruges som arbejdskraft i det økologiske landbrug. Men gad vide om alle de, som tjener de mange penge er parate til at bruge økologien hele vejen. Nu skal det siges at ikke økologi ikke nødvendigvis er dårligere rent sundhedsmæssigt.

Ingen anden industri har samme grad af økonomisk og lovgivningsmæssig særstatus. For eksempel ville lugtgener og affaldshåndtering fra enhver anden form for industri være sanktioneret.
Ingen anden industri har uforstyrret samme negative effekt på dagens Danmark hvad miljø og samlet samfundsøkonomi angår.
Mængden af drikkevandsboringer forurenet af sprøjtegift er stigende.

Den sindrige udregning af landbrugets påståede økonomiske bidrag til DK samfundsøkonomi er et fint billede af kreativiteten og vilje til at vildlede den betalende forbruger (og egne støtter)
Seneste manipulation med vigtige oplysninger om multiresistente svinebesætninger bekræftiger også her hensynet til økonomiske interesser er vigtigere end basal folkesundhed for x antal millioner danskere.

At diskutere økologi med bønder er som at snakke fiskekvoter med fiskere eller arbejdssikkerhed med søfolk!
De hader simpelthen den grundlæggende viden, og især budbringeren, trods indlysende fakta og statistik!
Hvis selvsamme videnssystem støtter deres, ofte forskruede og ensidige, syn på temaer om økonomi, miljø, sundhed og arbejdssikkerhed håndplukkes passende tal og helheden ignoreres..

I øvrigt er idéer om at kontanthjælpsmodtager skulle gøre gavn for føden ved at arbejde i landbruget urealistisk alene af den grund der stort set ikke ansættes andet end kompetente og gerne unge østeuropæiske mænd!
De få jobs der rent faktisk er tilbage i den industriproduktion med for eksempel medicinering og maskinhåndtering er ikke for hvem som helst.
Det er jo ikke længere håndtering af møggreb og trillebør produktionen hviler på...

Det paradoksale i omsætningen af økologiske produkter er at landboere og provinsen der i praksis lever med konsekvenserne af industrilandbrugets hensynsløse drift af deres nærmeste omgivelser også er udpræget skeptiske over for det ellers indlysende at købe produkter der gør en positiv forskel på nærmiljø og lokal sammenhængskraft...

Erik Tvendager, Carsten Wienholtz, Ernst Enevoldsen og Mona Blenstrup anbefalede denne kommentar
Morten Johansen

Danmark er alt for intensivt opdyrket. Både landbrug og politikere kan lige så godt se det i øjnene. 65% af Danmarks areal er opdyrket, så uanset hvad vil man aldrig kunne forene landbrugets krav om gødskning og sprøjtning med en bare halvvejs bæredygtig natur, Det er ikke blot den natur der ligger i tilknytning til opdyrkede arealer der lider, det er også fjernere liggende arealer der udsættes for vindbåren amoniak- og pesticidpåvirkning. Der har således været økologiske frugtavlere der har mistet deres økologiske status p.g.a. vindbåren pesticidforurening af deres afgrøder. Løsningen er at reducere landbrugsarealet væsentligt, hvilket kan ske ved at staten laver en fond til opkøb af især landrugsarealer i naturfølsomme områder, inkl. områder med vigtige grundvandsresevoirer.
Så kan det landbrug der bliver tilbage så få lov til at gødske mere intensivt. Og nej, det gør nok ikke den store forskel på verdens fødevaresituation om Danmark reducerer sit landbrugsareal med 15%.

Karsten Aaen, Mona Blenstrup og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Et interessant aspekt ved det link til artiklen i landbrugsavisen, du lagde tråden, er, at selvom artiklen nu har stået i den avis i 2 døgn, så er der 0 (nul) kommentarer til den fra avisens publikum.

Hvorfor bliver et spørgsmål som økologi og sunde fødevarer overhovedet ideologiseret? Det er jo i alles interesse.

Mona Blenstrup, Liliane Murray og Jens Falkenberg anbefalede denne kommentar

Det skulle man tro. Men det er det netop ikke, Steffen Gliese. En begrænset horisont - muligvis fremmet af de tidligere nævnte skolerelaterede evner - gør at der mangler indsigt i sammenhængene. Hvis man da tror på nogle sammenhænge i det hele taget (klimaændringer, forurening, forandringer af nyfødtes kønsdele og hvad det måtte være...).

Landbefolkningen er traditionelt konservativ (og dette gælder naturligvis ikke kun DK). Så det, bonden ikke kender, det spiser han ikke.

Landbruget beklager sig, og har altid gjort det. Nu kommer klagerne bare fra nogle som har over-investeret og spillet med i kasino-økonomien mens der var økonomisk fremgang i nullerne. Ikke alle landmænd har problemer med økonomien. De som har holdt igen med investeringerne, klarer sig faktisk rigtigt godt.
EU's landbrugsstøtte bør fjernes, selvom det sikkert betyder at en del landmænd bliver sure og begynder at demonstrere. Jorden skal gives tilbage til befolkningen så de kan få et arbejde hvor de kan forsyne sig selv med afgrøder. Det bliver nødvendigt i en fremtid hvor digitaliseringen og robotiseringen vil gøre mange arbejdsløse og sætte dem udenfor samfundet. Alle har ret til et arbejde som kan give dem smør på brødet. Traditionelt jordbrug ødelægger jorden ved at pløje den og give den kunstgødning eller gylle, som jo er en koncentreret form for gødning. Drivhusgasserne vælter op i atmosfæren og kulstofindholdet i jorden falder drastisk. Dermed bliver jorden gradvist udpint og der skal stadig større mængder gødning til for at holde produktionen oppe.
Permakultur, frugtplantager og biodynamisk dyrkning er nogle af de metoder som kan vende udviklingen. De krævet godt nok mere manuelt arbejde, men bevarer til gengæld jorden i en god tilstand til de næste generationer.

Mona Blenstrup, Morten Johansen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar