Kommentar

Din krop – din ret

Som omskåret mand, læge og med muslimsk baggrund vil jeg til enhver tid forsvare børn imod at blive rituelt omskåret. Den personlige frihed er ukrænkelig – også hos børn
1. oktober 2016

Den 21. september 2016 bragte Information antropologen Christian Groes’ legitimering af forældrenes ret til at bortskære rask forhud af drengebørn.

Argumentet synes at være, at når forældre i forvejen sætter så meget præg på børnene og deres krop, hvorfor så ikke også fjerne huden.

Børnenes krop præges af forældrene, kulturen og religionen. Den er alt andet end børnenes egen ejendom.

Groes begår så mange fejlslutninger, at debatten når et nyt lavpunkt – langt under bæltestedet.

For det første drager han paralleller mellem stritøreoperation og et irreversibelt religiøst rituelt indgreb på drengebørns kønsdele.

For det andet henviser han til, at han som myndig, voksen og velinformeret mand lod sig omskære og antyder, at det ikke er væsensforskelligt fra omskæring af jødiske og muslimske børn. Lad mig tørt konstatere, at myndig, voksen og velinformeret ikke er ord, der er passende i børnenes tilfælde.

Husker stadig saksen

Groes, du skriver, at »det gælder om at lytte til og inddrage dem, der påvirkes af lovgivningen, nemlig de omskårne selv, for at sikre, at omskæring sker under forsvarlige forhold«. Her skal du få min historie i korte vendinger, så du kan overveje, om du agter at høre mere fra en omskåret fyr:

Jeg blev omskåret som 4-årig. Som et forsvarsløst dyr blev jeg holdt i arme og ben af min barnepige og hendes mor. Vær så god, hurtig bedøvelse og 1-2-3 og væk med forhuden. Jeg kan huske den kolde saks mod min penis, som var det i går.

Det er ikke selve omskæringen, jeg opponerer imod, men omskæring af børn. Jeg blev frarøvet mit valg, ingen spurgte, hvad jeg ville. De påtvungne rituelle handlinger, der efterlader et uskyldigt individ lemlæstet, kan aldrig sidestilles med den personlige frihed og ejerskab over egen krop, der gjaldt for dig, da du blev omskåret.

Børn har også ret til en intakt krop. Vores fornemmeste opgave i samfundet er at værne om vores rettigheder, særligt når det gælder sjæle, der ikke kan beskytte sig selv.

Ikke som stritører

Debatten får en skæv drejning, når debattører som du, Groes, glemmer at skelne mellem operationer for stritøre, læbeganespalte, næseskillevægsabnormalier og omskæring af penis. Det er en eklatant fejlslutning at sidestille rask funktionelt væv med de ovenfor nævnte abnormaliteter.

Hvad angår stritører, er min erfaring fra øreafdelingen, at børnene har psykiske gener, hvorfor de henvender sig til lærere og forældre for at få hjælp. Barnet bliver således ikke et offer for et tusinde år gammel rituelt indgreb. Det beder selv om hjælpen.

Og hør nu, jeg er hverken anti-muslimsk eller anti-semitisk. Jeg er blot den lille mand, der ikke ønsker, at børn skal lide under forældres religiøse/kulturelle normer. Det kan aldrig være etisk velbegrundet at tvinge et andet menneske (uden samtykke) til et unødvendigt irreversibelt kirurgisk indgreb.

Vi har pligt til at forsvare børnene, når deres forældre af rituelle årsager vælger at lemlæste dem. Lad dem – når de er myndige – foretage et valg på et informeret og oplyst grundlag. Præcis som Groes gjorde det.

Vil bøje sig for loven

Skeptikerne er bekymrede for, hvorvidt eventuel lovgivning imod omskæring af drenge vil blive overholdt af forældrene, der ønsker rituel omskæring. Jeg deler også denne bekymring, og vi udfordres især af forældre med dobbelt statsborgerskab:

Skal forældrene straffes, hvis de tager deres søn med til Israel eller Tyrkiet for at blive omskåret? Skal vi trække bukserne af alle børn og indberette lovbrud til staten?

Selvfølgelig skal vi ikke det. Vi må forvente, at en lovgivning, der sikrer drengebørnene en intakt krop, vil blive udfordret, men over tid vil den blive efterlevet. Sådan er det i hvert fald gået tidligere.

I 1997 forbød man forældrene korporlig afstraffelse af børn (revselsesretten). Hvor mange børn får i dag tæsk af forældrene sammenholdt med situationen før lovgivningens indtræden?

I 2003 forbød man pigeomskæring. Hvor mange piger omskæres i dag sammenholdt med før lovgivningens indtræden?

Over tid bøjer gamle kulturer og rituelle handlinger sig for loven.

Alle omsorgsfulde forældre har gode intentioner for deres børn. Den gode intention resulterer bare ikke altid i den bedste handling.

Ayhan Al Kole er læge og regionsrådskandidat for LA i Nordjylland

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming S. Andersen
  • ingemaje lange
  • Hanne Koplev
  • Ernst Enevoldsen
Flemming S. Andersen, ingemaje lange, Hanne Koplev og Ernst Enevoldsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg læste også indlægget fra Christian Groes med gru og skam.
Efter 40 års bitre erfaringer, har jeg meget lave forventninger til andre danskeres intellektuelle evner, men var alligevel ikke forberedt på det niveau af skamløst idioti som Groes udfoldede i sin tekst..
Man skulle tro der var et filter eller noget lignende her hos den 'mindst ringe' der fangede den slags destilleret ignorance inden trykken. Tilsyneladende nej!
Efterfølgende overvejede jeg dog en anden forklaring.
Netop fordi indlægget var så grænseløst idiotisk; som om forfatteren bevidst forsøgte at ramme samtlige tåbelige og irrelevante argumenter omkring emnet - kom jeg til at tænke om det i virkeligheden var en slags omvendt psykologi.
Altså at Christian Groes talte for den stupide ide, med stupide argumenter ud fra et fundamentalt sygt menneskesyn, i det håb at hjælpe den offentlige meningsdannelse, den modsatte vej - altså mod den eneste acceptable position: Et totalt forbud mod lemlæstning af mindreårige.

Jeg tvivler dog på denne fortolkning. Den træfsikkerhed som Groes havde på de mest hjernedøde argumenter man overhovedet kan forestille er ikke noget man kan 'fake'. Det må udspringe af en betydelig intellektuel begrænsning.

Hans Jørgen Lassen

"Alle omsorgsfulde forældre har gode intentioner for deres børn."

Nu handler omskæring jo altså ikke om omsorg. Der er ikke tale om, at de små drenge har ondt i forhuden, og forældrene derfor af omsorg sørger for behandling, radikal behandling, afskæring.

Nej, forhuden bliver ofret, for at forældrene kan være religiøst eller politisk korrekte. Andet handler det såmænd ikke om.