Læserbrev

Læserbreve

17. september 2016

Studerendes holdning til job er vigtig

Kristine Nissen og Katia Dupret, København

Da vi tidligere på måneden besøgte Roskilde Universitet for at præsentere det nye initiativ X-Platform, som skal inddrage studerende i debatten om arbejdsmarkedet, var det tydeligt, at de studerende oplever en tendens til kortsigtede, konkurrencemindede og individuelle løsninger på arbejdsmarkedet.

En studerende fortalte for eksempel, at hun synes, der er meget fokus på resultater. »Men måske bliver resultatet faktisk bedre, hvis man kigger på processen,« påpegede hun.

En anden studerende havde bemærket, at der i mange stillingsopslag står, at man skal være »en robust medarbejder«, hvilket hun syntes lagde problemet over på medarbejderen. »Man kunne lige så godt skrive, at det er et hårdt arbejdsmiljø,« sagde hun.

Med disse udtalelser bidrager de studerende til den aktuelle debat om arbejdsmarkedets udfordringer, herunder et større fokus på individuel robusthed som en løsning på stort set al modstand fra omgivelserne – om det så er øget arbejdsbelastning eller effektivisering i virksomhederne.

Derudover var der flere af de studerende på Roskilde Universitet, som påpegede paradokset i, at flere går ned med stress, mens hundredtusinde mennesker er arbejdsløse. Og hvordan skal vi egentlig løse problemet med stress, hvis den enkelte medarbejder får at vide, at han eller hun skal være mere robust?

De studerendes stemmer er vigtige, når vi diskuterer, hvordan vi skal indrette fremtidens arbejdsmarked. Er der nogen, der lytter til dem? De er jo fremtidens medarbejdere.

Nye modeller for vurdering af medicin

Pernille Schnoor, Alternativet

Medicinalvirksomhedernes monopol på livsvigtig medicin betyder, at hospitalernes økonomi er hårdt belastet: Prisen for livsvigtig medicin til for tidligt fødte børn er steget med 4.000 procent fra 20 kroner til 800 kroner.

Konsekvensen er færre læger og sygeplejersker til flere patienter. I Alternativet mener vi – ligesom mange fageksperter – at vi politikere, når vi snakker om dyr medicin, skal kigge på relationen mellem pris og effekt.

Den nuværende incitamentsmodel er baseret på, at samfundet belønner medicinalvirksomhederne for deres investeringer ved at tildele dem monopoler.

Danske Regioner har nu indført en ny model med blandt andet et Medicinråd, der skal vurdere medicinens effekt. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Vi er nødt til at finde nye modeller for vurdering af medicin. Den blankocheck, som vores samfund lige nu udskriver til medicinalindustrien, betyder besparelser på blandt andet akutberedskab, lægebiler og personale.

Medicinalvirksomhederne vil hverken tage moralsk, etisk eller samfundsmæssigt ansvar, så der er brug for politisk handling.

Frisind tager tid

Gorm Petersen, Hornslet

Med udgangspunkt i Samuel Huntingtons bog Clash of Civilizations må vi se i øjnene, at hovedproblemet med de terrorangreb, som vi oplever igen og igen og med stigende succesrate, er terroristernes evne til at vinde kampen om hearts and minds.

Vestligt frisind har egentlig kun fodfæste i Nordvesteuropa og i et vist omfang i Sydvesteuropa samt i visse amerikanske storbyer med høj befolkningstæthed og højt uddannelsesniveau.

Langt hovedparten af jordens befolkning deler ikke vores frisind. Det gælder ikke kun den muslimske verden, men i lige så høj grad store dele af USA, hele Rusland og, ja, selv steder i Sydøsteuropa.

Her bliver det, vi betegner som »frisind,« betragtet som en grov forbrydelse – noget, der kan sammenlignes med vores eget syn på pædofili.

For en dansker som jeg, der har haft 47 år til at vænne mig til pornoens frigivelse, er det ikke noget stort chok at støde på for eksempel LGBT-festivalen Pride i gadebilledet.

Men prøv at få en ældre dansker til at forestille sig, hvad der ville være sket, hvis en sådan Pride-parade var rullet af stablen her i Danmark i 1959, altså 10 år før pornoens frigivelse?

Vi har selv haft 47 år til at vænne os til frisind og gradvist nærme os et niveau, hvor den slags er acceptabelt.

Så vi kan ikke forlange, at de mere end 70 procent af jordens befolkning, som lever under ældre – ofte ligefrem patriarkalske civilisationsformer – skal kunne vænne sig til frisind 10 gange hurtigere, end vi selv kunne.

At udvise kulturel empati er ikke unødvendig selvcensur, hvis vi erkender, at vi heller ikke selv – hvis vi havde været tvunget til at forandre os for 47 år siden – ville have reageret mindre fjendtligt, end andre kulturer gør i dag.

Hvis vi kan blive bare lidt bedre til at udøve kulturel selvcensur i en tidsbegrænset periode – for eksempel 40 år – kan vi gøre det meget sværere for eksempelvis Islamisk Stat at hverve nye tilhængere – allerede fra i morgen.

Vi skal bare vente med at eksportere parader og den slags til geografiske områder, der har haft mindre end 40 år til at vænne sig til pornoens frigivelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu