Læserbreve

Der er ulighed i forældreskabet

Svend Aage Madsen, formand for Tænketanken Viden om mænd

To advokater påstår i et læserbrev (den 1. september), at min udtalelse til Information (den 26. august) om, at »mænd står svagere og ofte taber retten til at være sammen med deres børn«, og at »der simpelthen er flere mænd, som har grund til at kæmpe«, er forkert.

Men samvær med børn handler imidlertid ikke bare om tilkendelse af samvær i statsamt eller retten. Her er der af gode grunde meget få, og flest fædre, der får tilkendt samværsret.

Men der findes en verden uden for retssalene, og her er der af mange forskellige grunde en enorm ulighed i mænd og kvinders forældreskab.

Heldigvis er der rigtig mange, der har fælles forældremyndighed, men ifølge Danmarks Statistik (2009) er der blandt »de 0-3-årige 606 børn, hvor kun faderen har forældremyndigheden (fraregnet de tilfælde, hvor moderen er død), mens der er 13.371 børn, hvor kun moderen har forældremyndighed«. Fædrene har forældremyndighed i 4,5 procent af tilfældene.

Det er ikke mig, der gør fædre til ofre, som de to advokater påstår. Jeg kunne ikke finde på at bruge udtrykket. Men det er da en ulighed, der er til at tage og føle på.

Meningsløse påstande fra Holbæks borgmester

Jesper Christensen (S), socialborgmester i København

Vi kunne have haft en udmærket diskussion om, hvad der motiverer folk til at søge arbejde, og hvor langt vi er villige til at gå med økonomiske incitamenter. Men det interesserede ikke Holbæks borgmester, Søren Kjærsgaard (V), der i stedet med indlægget »København opgiver de arbejdsløse« (den 31. august) formulerede en række tossede påstande og en absurd kritik af, hvad jeg tidligere har sagt.

Jeg siger på ingen måde ’klart og tydeligt’, som Søren Kjærsgaard påstår, at København har opgivet at flytte folk fra passiv forsørgelse til arbejde. Jeg peger derimod på, at mange københavnere får rigtig svært ved at betale husleje efter de seneste reformer.

Men uanset hvad man mener om regeringens kontanthjælpsændringer, så skulle man tro, at det var relevant at tale om, hvad reformerne betyder for de arbejdsløse, som ikke kommer i arbejde foreløbig. Lad os begynde at tale oprigtigt og ærligt om det.

Er Information på blå kurs?

Lærke Grandjean, Frederikssund

Som trofast læser af Information er jeg blevet bekymret for den røde prik over i’et i efter Rune Lykkebergs tiltræden som chefredaktør. Næppe har han sat sig i chefstolen, før han begynder at udtale sig kritisk om dem, Information plejede at lytte til.

I et interview i Zetland om folkeskolereformen beskriver han, hvordan mange lærere har »vedtaget, at folkeskolereformen er noget lort«, hvilket de ifølge Lykkeberg fortæller eleverne – »og derfor bliver den en fiasko«, mener han (den 30. august). Mon Lykkeberg har sat sig ind i, hvad den fremherskende kritik egentlig bygger på? At den måske ikke bygger på ønsket om ’fiasko’, men derimod på, at uddannede lærere ikke fagligt kan stå inde for, at skolen skal producere små soldater til konkurrencestaten?

Derudover beskriver han i samme interview, hvordan det i dag er det administrative personale, der koster forskere rundt: »Djøf’erne er jo blevet en fælles fjende, og Svend Brinkmann er jo ligesom blevet de varme hænders profet, selv om alt, hvad han siger, er reaktionært.« Hvordan er det lige, at den yderst samfundskritiske Svend Brinkmann kan være reaktionær, når han netop angriber den omsiggribende instrumentaliserende konkurrencestatslogik?

Også i Information fik Svend Brinkmann – med Lykkeberg som ansvarlig chefredaktør – en uhørt revolverjournalistisk behandling og en leder (den 26. august), der påstår, at Svend Brinkmann er populistisk. Da jeg skrev og spurgte, om Lykkeberg virkelig kunne stå bag en sådan fordrejet journalistik, svarede han, at han står bag lederskribenten.

Derfor lyder mit spørgsmål til dig, Lykkeberg: Er du og Information ved at bevæge jer over mod den anden side af den politiske front? Bringer du Politikens konkurrencestatsbegejstring med dig ind i Informations spalter – og er den karakteristiske røde prik ved at blive erstattet af en blå?

Skandale, at nogen var velkommen på Naura

Jens Raahauge, København

Johanne Schmidt-Nielsen (Ø) og Jacob Mark (SF) blev i sidste uge nægtet adgang til den australske flygtningelejr på Naura, som de sammen Folketingets Integrationsudvalg havde planlagt besøg af. De havde udtalt sig for kritisk om den australske fremfærd. Det er en skandale, siger man.

Men som sagerne står, er den egentlige skandale, at der findes danske folketingspolitikere, som findes positive nok til at blive budt velkomne i lejren.