Fagforeninger kerer sig også om løstansatte
Jørgen Retsbo, Frederiksberg
Karen Mølbæk er løst ansat gymnasielærer og efter eget udsagn medlem af prekariatet. Hun fortæller i kommentaren »Offentligt ansatte mangler respekt for deres ledere« (3. september), at hun har meldt sig ud af sin fagforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, fordi hun ikke oplever, at den kan gøre noget for hende.
Samtidig er hun også hoppet med på professor Ove Kaj Petersens klagesang om de forkælede offentligt ansatte. Hun står efter eget udsagn svagt i forhold til sin arbejdsgiver og kan derfor ikke sige fra over for sine dårlige arbejdsvilkår.
Hun har med andre ord tabt Svend Brinkmanns nejhat – og det bliver nok svært at finde den igen, så længe hun står uden for fællesskabet.
Jeg er gymnasielærer og lokal tillidsmand for Gymnasieskolernes Lærerforening, og jeg forstår i høj grad frustrationen over en tredje korttidsansættelse.
Men det er ærgerligt, hvis konsekvensen er, at man mister troen på kollektiv og målrettet handling gennem et fællesskab – for eksempel i en fagforening.
På grund af nedskæringerne oplever jeg faktisk, at mine kolleger har mere og mere brug for Gymnasieskolernes Lærerforening, hvis deres kritik af arbejdsforholdene skal blive til mere end sure bemærkninger i krogene.
Mit arbejde er at informere, skabe rum for debat og kanalisere utilfredsheden, så den fører til løsninger i samspil med ledelsen – som jo er dybt afhængig af tilfredse medarbejdere. Her betyder det meget for, at jeg kan opnå et resultat, at jeg kan regne med at have mine kolleger bag mig – og at ledelsen ved det.
Til Karen Mølbæk må jeg også lige tilføje, at Gymnasieskolernes Lærerforening faktisk har bragt hundredevis af løstansatte i arbejde blandt andet ved at udnytte overenskomsten, der siger, at løstansatte er en undtagelse og ikke må bruges som en slags buffer.
Løst- og fastansatte behandles ganske ens, ligesom vi om nødvendigt bistår med hjælp – også økonomisk – til både jobsøgning og omskoling. Så kom ind i kampen, Karen. Vi savner dig.
Information er inficeret af engelsk
Jørgen Christian Wind Nielsen, Hellerup
Information er efterhånden så inficeret af engelske gloser og begreber, at det er med til at underminere det danske sprog.
Senest skriver Peter Nielsen i bagsidelederen »Stemmen fra underklassen« (6. september): »Og det lærer os, at selv de vigtige samtidsvidner, de såkaldte native informants … « Såkaldte på engelsk, ja. Men hvad hedder det på dansk?
Om det skyldes ligegyldighed, sproglig dovenskab eller mangel på sproglig kreativitet, ved jeg ikke. Men har Informations redaktion ikke en holdning til det?
Ryd op i kravene til kandidatfag
Morten Østergaard, Radikale Venstre, og Emil Bender Lassen, Danish Students Abroad
Hvert år tager 12.000 danske unge til udlandet for at studere. På deres rejse lærer de færdigheder, som de kan tage med hjem til Danmark.
Desværre er der i dag unge, som fravælger at tage til udlandet for at studere, fordi udfordringerne, når man kommer hjem til Danmark igen, er for uoverskuelige.
Adgangskravene til danske videregående uddannelser er præget af konservativ kassetænkning. For eksempel kan det kræve specifikke fag at blive optaget på en kandidatuddannelse – på trods af at den studerende ikke får brug for fagene.
Det er derfor på tide at se på reglerne og gøre dem mere fleksible. Universiteterne må rydde op i fagkravene og enten tilbyde merit eller tillade de studerende at begynde på en kandidatuddannelsen og så undervejs skaffe de obligatoriske fag.
Hvis det ikke sker, risikerer vi at miste flere danske hjerner, som vælger at blive i udlandet efter deres studieophold og bygge en fremtid der – mens andre aldrig kommer afsted. I begge tilfælde går vi som samfund glip af internationale kompetencer og et udsyn, der allerede er en mangelvare på det danske arbejdsmarked.
Hash er ikke det værste
Morten Flyverbom, Møn
I debatten om frigivelse af hash påstår modstanderne, at rusmidlet er stærkt vanedannende og sundhedsskadeligt. Det passer ikke.
Tobak, spiritus, kaffe, kokain, opiumspræparater og så videre er fysisk vanedannende, hvilket betyder, at man bliver syg, hvis man er tilvænnet og ophører med at indtage stoffet.
Hash er derimod ikke fysisk vanedannende, og der er ikke belæg for at kalde det sundhedsskadeligt. Mig bekendt er der aldrig nogen, der er døde af at ryge hash, hvorimod der hvert år dør fire-fem millioner mennesker af tobaksrygning.
