Læserbrev

Læserbreve

Debat
14. september 2016

Hvem er underklassen og de andre?

Flemming Olsen, Skørping

Den aktuelle debat om Karina Pedersens bog Helt ude i hampen har skærpet min opmærksomhed på et tilbagevendende ubehag hos mig: Det, at stort set alle medier i snart mange år har opereret med en, så vidt jeg ved, helt uargumenteret og forældet klassemodel – nemlig den med tre sociale grupperinger, henholdsvis over-, middel- og underklasse.

Dagbladet Information skiller sig ikke ud i denne sammenhæng: Begrebet ’underklasse’ benyttes gentagne gange i bagsidelederen den 6. og 9. september, ligesom der også henvises til de øvrige to ’klasser’ uden nærmere forklaring.

Jeg forventer ingen selvrefleksion over brugen af netop denne model for social stratifikation fra den store hob af mainstreammedier.

Men kunne nogle behjertede folk på den mindst ringe – i form af Information – ikke lave en hurtig research på modellen (ophav, definitioner etcetera) og i den sammenhæng gøre det tydeligt, hvordan I på avisen definerer de tre klasser? På forhånd tak.

Regeringen kender kun Borgens arbejdsmarked

Helle Nielsen, Randers

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) var en stolt mand, da han og regeringen i forrige uge præsenterede deres udspil til en ny skattereform. Reformen sætter skatten ned for 3,1 millioner danskere – både i bunden og i toppen. Og hele 370.000 færre danskere skal betale den fulde topskat.

Men som Lauritzen også pointerer, er udfordringerne store: For mere end 500.000 danskere får ikke den store økonomiske gevinst ved at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet, fortæller han.

Så derfor har regeringen ydermere valgt at sænke kontanthjælpsloftet. I denne uge får kontanthjælpsmodtagere besked om, hvorvidt de falder i ydelse per 1. oktober.

Nogle mister helt op til 1.000 kroner om måneden, og ægtepar risikerer at miste den enes ydelse, hvis ikke de opfylder 225-timersreglen.

Det er rystende så stor uvidenhed, Lauritzen og regeringen udviser med dette skatteudspil og denne kontanthjælpsreform. Men med en ministers årsløn på omkring 1,1 millioner kroner, så betyder 2000 kroner mere eller mindre nok ikke det store. Det gør det imidlertid for en lavtlønsansat. Det kan betyde, at opsparing til ferie eller nyt tøj til børnene ryger.

Regeringen overser, at der er mange andre gevinster ved at arbejde udover det økonomiske. Det er også det kollegiale fællesskab, arbejdsopgaver og især følelsen af at være til gavn, der får folk afsted på arbejde hver morgen.

Regeringens ringe viden om det, der foregår udenfor Christiansborg bliver også synlig i forslaget om en kontant jobpræmie for langtidsledige, der kommer i arbejde.

Præmien skal være en midlertidig ordning i 2017 og 2018, der skal tilskynde langtidsledige til at tage et arbejde. De vil nemlig få en skattefri gevinst på 2.500 kroner om måneden i op til 18 måneder – altså en samlet skattefri gevinst på op til 45.000 kroner.

Det er først og fremmest fuldstændig naivt at tro, at mange flere langtidsledige vil komme i arbejde, da det altså kræver, at der bliver flere job at søge.

Men derudover er det også en grov nedvurdering af arbejdsledige, som fremstilles som nogle, der hele tiden skal lokkes med økonomiske midler, før de gider lette sig fra sofaen.

Det er soleklart for enhver, der har opholdt sig uden for Borgens mure i længere tid, at kontanthjælpsreformen er en ommer, og skattereformen kræver kraftige justeringer.

Er retsikkerhed ikke for alle, Søren Pind?

Ib Jensen, Søborg

»Som justitsminister er det en af mine fornemmeste opgaver at værne om danskernes tryghed og sikkerhed,« udtalte justitsminister Søren Pind (V) forleden ifølge Information (den 10. september).

Er det bare mig, der hører en retorik i dette, som vi kendte fra syd for grænsen i sidste århundrede? Hvorfor denne etniske tilføjelse? Skal landets justitsminister ikke sikre alle borgeres sikkerhed og tryghed? Og er det ikke den fornemmeste opgave for en justitsminister at værne om retssikkerheden?

Er overpris på vindmøllestrøm gratis?

Lars Klottrup, Rønde

Vindmølleindustriens udspil om at give en kraftig rabat på strøm for at redde de kystnære vindmøller, får uvilkårligt den menige dansker til at stille to spørgsmål, som administrerende direktør for Vindmølleindustrien Jan Hylleberg må svare på:

For det første: Når der pludselig kan skæres 7,3 milliarder kroner af vindmøllepriserne over de næste år, så må det være på sin plads at spørge om, hvor mange milliarder danske elforbrugere har betalt for meget til vindindustrien gennem de seneste år?

Og for det andet: Hvornår betaler du i så fald overprismilliarderne tilbage til forbrugerne og erhvervslivet, Jan Hylleberg?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Helle Nielsen.
Det er et stort problem at mange folketingsmedlemmer lever i en Christiansborg-medie ghetto uden kontakt til ”lavere” samfundslag. Derfor er de lette ofre for de selv de værste usande påstande om både almindelige lønmodtagere og kontanthjælpsmodtageres virkelighed. De tror medierne afspejler den virkelige virkelighed og så føler de sig bedre end andre. Derfor synes de, de fortjener meget bedre fratrædelsesordninger og pensionsforhold end flertallet.
Det nærmeste flere politikere har været et ”almindeligt” arbejde, er kortvarige vikarjobs før/i studietiden eller in en organisation uden for konkurrence.