Læserbrev

Læserbreve

13. september 2016

Går Information ind for social mobilitet?

Ela Acar, formand for Djøf Studerende

Med lederen »SU’en er ikke hellig« (den 2. september) melder Information sig under SU-modstandernes faner. SU’en skal beskæres – men kun for højtuddannede.

Det er mildest talt en dårlig idé. En undersøgelse fra Kommuners og Regioners Analyse og Forskning viser, at SU-reformen fra 1988, der forhøjede SU’en, har sikret, at flere gennemfører en uddannelse. Effekten er størst blandt unge fra lavere socialklasser.

Differentieret SU vil føre til, at færre tager en videregående uddannelse. Det er fejlagtigt og skadeligt, at SU’en til stadighed italesættes som en udgift.

For SU’en er ikke en cafe latte-fond, som forkælede studerende stikker snablen i hver måned, men en investering på fællesskabets vegne i vores fælles fremtid og velfærd.

Lad mig give et eksempel: En samfundsvidenskabelig kandidat har efter bare 11 måneder i en privat virksomhed betalt både sin SU og uddannelsesbevillinger tilbage i form af øget produktivitet i virksomheden.

Jeg gentager: 11 måneder! Kerede Information sig om den sociale mobilitet, skulle de undlade at deltage i SU-modstandernes hylekor og dermed legitimere de besparelser, som på kort sigt forringer alle studerendes levevilkår– og dermed alles velfærd.

Det er magthaverne, der er postfaktuelle

Hans Skifter Andersen, Birkerød

Det lykkedes Information at køre debatten om det postfaktuelle samfund af sporet med artiklen »Lever vi virkelig i det postfaktuelle samfund?« (den 8. september).

Artiklen kredser om, hvorvidt det er et demokratisk problem, at flere uden ekspertviden blander sig i den offentlige debat – især via de sociale medier.

Det egentlige problem, der bør diskuteres, er i stedet, at indflydelsesrige og magtfulde mennesker i stigende grad vælger at undertrykke, fordreje eller modsige faktuel viden som er mod deres interesser.

Eksempelvis vil den nuværende regering ikke længere måle fattigdom, undersøge beslutningen om at deltage i Irakkrigen eller placere ansvaret for problemerne i SKAT. Og så påstår de, at landbrugspakken er miljøvenlig. Det er først og fremmest fra Borgen, det postfaktuelle samfund udspringer.

Svinebondens klynk er dyr

Finn Birkholm-Clausen, Nørre Nebel

Det er bestemt synd for Dennis og Karin Jensen, at de er gået konkurs med deres svineproduktion på gården Birkelund, som artiklen »Hvis en ung landmand spurgte mig til råds, ville jeg ikke ane, hvad jeg skulle svare« (den 10. september) handler om.

Det er uden tvivl svært at være en del af et solnedgangserhverv. Men det er uholdbart, at det er borgerne, der skal betale for konkurserne.

I henved 20 år har svineproduktionen i Danmark givet underskud. Alligevel insisterer svineproducenterne på at fortsætte deres underskudsgivende produktion.

Med 100 konkurser om året koster det bankerne 1-2 milliarder kroner om året. Tab som banken, og dermed kunderne og skatteyderne, skal betale. Det kan ikke blive ved.

Formanden for Dansk Landbrug , Martin Merrild, forsikrer os hele tiden om, at landbruget nok skal servicere egen gæld. Men det passer jo ikke. Og glem alt om, at forbrugerne betaler for lidt.

Hvilke andre producenter beklikker kunderne, at de betaler for lidt? LEGO? Novo Nordisk? Bang & Olufsen? Når dansk landbrug vil spise kirsebær med verdensmarkedet, så foregår det altså nu engang på verdensmarkedets præmisser.

Analyseenheden 4V bor i glashus

Malte Kjems, kommunikationschef, Tænketanken EUROPA

Under dække af overskriften »Vores analyser er upartiske« (den 8. september) får Analyseenheden 4V nok engang fremført deres rituelle mantra om, at Tænketanken EUROPA's analyser er partiske.

Det er de ikke: Vi er fuldstændig uafhængige af partipolitiske interesser.

Angrebet på Tænketanken EUROPA's troværdighed er blevet til lidt af en 4V-specialitet, men det virker jo næsten komisk i lyset af, at 4V primært tegnes af Erik Høgh-Sørensen, der ved seneste folketingsvalg stillede op for Dansk Folkeparti med mærkesagen ‘Total EU-modstand’. Han kom ikke ind.

Ved lanceringen af 4V kunne man læse, at enheden forventede at hente finansiering fra ‘partier’. Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Saxo Banks Lars Seier Christensen var blandt dem, der hilste initiativet velkommen.

Det fremgår ikke af 4V's hjemmeside, om partifinansieringen er lykkedes. Men når Høegh-Sørensen tilhører DF, og 4V er åben for partipolitisk finansiering, er han nok lige lovlig langt fremme i skoene, når han eller 4V knægter Tænketanken EUROPA's uafhængighed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu