Kommentar

Landsmænd, luk mig nu helt ind i fællesskabet

Jeg vil gerne være en god dansker. Men den seneste tids diskussioner om de såkaldte ghettogymnasier har fået mig til at tvivle på, at jeg nogensinde vil kunne gøre noget rigtigt
24. september 2016

Den seneste tids debat om først Langkær Gymnasium og senere antallet af de såkaldt tosprogede danskere på Herlev Gymnasium, har igen fået mig til at tænke over, hvor svært det er gøre det rigtige i Danmark.

Jeg er 17 år. Jeg er det, som mange vil kalde ’ikke etnisk dansker’. Jeg kalder mig selv dansker med somaliske rødder. Jeg bor i det københavnske Nordvestkvarter. Nogle vil kalde det for en ghetto. Jeg har aldrig boet andre steder, så for mig er det sådan, man bor – det er min hverdag, og det er mit liv lige nu.

Læs også: Hvordan løser man problemet med ghetto-gymnasier?

Jeg er glad for Danmark. Jeg er glad for de muligheder, jeg får her. Jeg er glad for, at her er demokrati, velfærdsstat og fred. Jeg vil gerne gøre det, som samfundet forventer af mig. Jeg vil tage en uddannelse, have ungdomsarbejde og ikke mindst et rigtigt arbejde, når jeg en gang er færdig med at studere.

Men diskussionerne om de såkaldte ghettogymnasier har fået mig til at tvivle på, at jeg nogensinde vil kunne gøre noget rigtigt. For når jeg er nede på gaden med drengene fra kvarteret, er jeg et problem for samfundet. Når jeg så tager en uddannelse, fylder sådan nogle som mig for meget. Vi ødelægger det for de etnisk danske elever, forstår jeg.

Vi gør, hvad I beder om

I virkeligheden gør jeg bare det, de folkevalgte beder os unge om. Jeg tager mig en uddannelse. Jeg har valgt at gå på Herlev Gymnasium, så jeg ikke skulle gå sammen med de unge, jeg til daglig møder i mit eget kvarter. Jeg står gerne op før klokken 6.00 om morgenen for at tage en uddannelse, så jeg kan opfylde min drøm om at yde noget til det samfund, som har givet mig så meget.

Gymnasiet kan være hårdt. Især for os, der kommer fra ’gymnasiefremmede’ hjem. Derfor tager jeg i lektiecafe hver søndag for at præstere bedre i klasseværelset. Jeg er blot ét eksempel ud af mange.

Læs også: Du skal kende min ungdom, Inger Støjberg

For vi er mange, som hver dag gør en indsats for at komme igennem uddannelsen. Derfor virker det paradoksalt at blive udsat for kritik. Burde man i stedet ikke udvise glæde og begejstring for vores kamp og for, at vi gør, hvad politikerne og samfundet beder os om?

Det er et mysterium for mig, at Herlev Gymnasium kategoriseres som et ghettogymnasium. I nyere sammenhæng beskriver ordet ’ghetto’ et område, hvor folk fra lavindkomstgrupper, arbejdsløse eller indvandrere udgør flertallet. Oftest isoleret fra det omkringliggende samfund. ’Ghetto’ er et negativt ladet begreb.

Derfor stiller jeg mig uforstående over for, at sådan en betegnelse kan bruges om en uddannelsesinstitution, hvor vi selv har valgt at gå, og hvor unge danskere med anden etnisk baggrund prøver at bryde de mønstre, deres familier har.

Jeg er altså dansker

Debatten om brune unge på gymnasierne udviklede sig til et spørgsmål om ungdomskultur – og om, hvorvidt de andre elever kunne drikke alkohol, feste uden at blive generet af de brunes kultur og religion. Jeg går i en multikulturel klasse, hvor folk har forskellige sociale, religiøse og etniske baggrunde.

Ja, nogle af os drikker ikke alkohol. Det har dog ingen indflydelse på vores sociale relationer. Når det ikke handler om skole, kan vi alle sammen sagtens sidde i samme rum og nyde en kop kaffe, kakao eller te helt uden problemer. For os handler det om at være med. At deltage. Ikke om alkohol. Trods store forskelle fungerer vi meget fint sammen socialt.

Naturligvis er der nogle med såkaldt anden etnisk baggrund, som ikke bidrager til samfundet eller det sociale fællesskab i deres klasser, men hvorfor skal debatten foregå på et så generaliserende plan? Jeg er ikke en af dem, og jeg vil ikke puttes i samme kasse som dem. Jeg går ikke på et ghettogymnasium. Jeg går på Herlev Gymnasium.

Jeg vil faktisk rigtig gerne gøre det rigtige. Jeg vil gerne være rigtig dansker og betragtes som en dansker. Så landsmænd, luk mig nu helt ind i fællesskabet, selv om jeg ikke drikker, og selv om jeg nok tror på en anden gud end flertallet. Jeg er altså dansker, ung og gør stort set det samme som alle mine jævnaldrende landsmænd.

Fahmi Jama går i 2. g på Herlev Gymnasium

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Martin E. Haastrup
  • Kristian Rikard
  • Carsten Mortensen
  • Lars Bo Jensen
  • Margit Tang
  • Torben Arendal
  • Espen Bøgh
  • Kurt Nielsen
  • Britta Hansen
  • Hans Larsen
  • Mads Berg
  • Karen Grue
  • Viggo Okholm
  • Randi Overgård
  • Dorte Sørensen
  • Niels Duus Nielsen
Flemming Berger, Martin E. Haastrup, Kristian Rikard, Carsten Mortensen, Lars Bo Jensen, Margit Tang, Torben Arendal, Espen Bøgh, Kurt Nielsen, Britta Hansen, Hans Larsen, Mads Berg, Karen Grue, Viggo Okholm, Randi Overgård, Dorte Sørensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

Kære Fahmi Jahma,

Der findes to måder at forstå sig selv på, i denne verden:

Den ene er den forståelse du har af dig selv, den anden den forståelse du har af andres forståelse af dig selv. Det lyder kryptisk, så jeg gentager lige i punktform, og lettere omformuleret:

1. Min oplevelse af mig selv. (hvem er jeg?)

2. Min oplevelse af andres oplevelse af mig selv. (hvem tror de andre, jeg er?)

1 og 2 kan naturligvis ikke forstås eller opleves adskilt, medmindre man besidder en modenhed og en dannelse, som du som 17-årig naturligvis endnu ikke har haft mulighed for at udvikle. Sandt at sige har mange såkaldt voksne mennesker heller ikke tilegnet sig en sådan evne til at tænke ud over sig selv, men det er i og for sig en helt anden, omend beslægtet historie..

Sammenligner du 1 og 2 ovenfor, vil du bemærke, at fællestrækket er 'din oplevelse'. Måden at opleve verden på vælger man ikke selv, men bliver man opmærksom på, at der er tale om en oplevelse af verden - en repræsentation af verden - kan man blive så heldigt stillet, at man til sidst stiller spørgsmålstegn ved rimeligheden ved både 1 og 2:

- Måske er jeg ikke den, jeg tror, jeg er?
- Måske er andres fortælling om, hvem jeg er, ikke sandfærdig?

Når man så langt - og tro mig, det gør de færreste - så ophører ligegyldige menneskers ligegyldige meninger med at have nogen form for betydning.

Tilbage står så tvivlen, men - og igen må du tro mig på mit ord - den er en mere solidarisk følgesvend end enhver absolut overbevisning...

Flemming Berger, Carsten Mortensen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

En rettelse af punkt 2) i ovenstående er på sin plads:

2) Min oplevelse af andres oplevelse af mig selv. (hvem tror jeg, de andre tror, jeg er?)

Torsten: Gode overvejelser om problematikken om identitet. Men nu er det jo sådan set fra mit synspunkt at jeget og identiteten kan flyttes og forandres hele livet igennem. Det betyder at du og jeg samt Fahmi kan ændre opfattelser af livet/verden, mennesker, tro, Gud over tid. Det er så eget ansvar, men forbandet svært at blive så stærkt at medmenneskets syn på en er ligegyldig. Men en af mine kæpheste: afskaf ordet ghetto. De som uddanner sig og bliver og kæmper fra denne såkaldte ghetto er de rene helte efter min mening.

(Uden at have læst forudgående kommentarer.)

Det er sjældent jeg græder, når jeg læser en artikel i avisen. Det gjorde jeg nu. Jeg er så ked af det på Fahmis vegne og på vegne af de andre unge, som er i samme situation.

Og til os andre: Hvor er det dog luksuriøst at leve i et land, hvor der aldrig bliver sat spørgsmålstegn ved, om vi hører til, om vi er berettigede til at være her, om vi har det rette sindelag og om vi holder til eller ønsker druk (og dog...det er vist stadig svært for nogle at 'oute' sig som alkohol-ikke-nydere uanset øvrige kendetegn).

Efter de skræmmende udtalelser ramte mikrofonerne på DR2, tænkte jeg mere og mere over, at disse toneangivende mennesker med deres budskaber bidrager til at gøre mennesker i Danmark hjemløse (heimatlos) i overført betydning. Og det kan have svære konsekvenser for de berørte, og det er jo potentielt alle, der er kommet til landet for nyligt og udskiller sig ved deres hudfarve og religion (der dog i mine øjne til enhver tid burde være en privatsag, der ikke vedrører andre, ligesom det ikke vedrører andre, hvorfor en person ikke ønsker at drikke alkohol, fx).

Det som gør mig ondt er at Fahmi nærmest trygler om at hans indsats anerkendes og om måtte være 'med'. Det er forståeligt, men føles uværdigt. Jeg tænker, at det kan være vigtigt at huske, at det p.t. er ca. 20 procent af befolkningen, der deler de afgrundsdybe og decideret racistiske tanker, der udsendes via mikrofonerne. Det betyder så også, at op til 80 procent har en helt anden holdning, men at de ikke får så megen opmærksomhed.

Uanset, hvem vi er og af hvilken hudfarve: ingen af os vil kunne stille alle mennesker tilfredse med deres krav til andre (og os). Der er garanteret 20 procent i befolkningen, der af den ene eller den anden grund vil synes, at jeg ikke er berettiget til noget af den ene eller den anden årsag. Jeg er også påvirkelig og ja, det ville også gøre mig ondt. Men hverken du eller jeg kan bruge dette til ret meget. Det fører os ikke videre, nærmest tværtimod kan det resultere i opgivenhed eller vrede, måske i omvendt rækkefølge.

Fahmi, du har taget nogle helt bevidste skridt for at komme videre i dit liv. For at bryde især den sociale arv, for at blive klog og stærk. Det er alt du skal. Hvis samfundet ikke klapper dig på skulderen for din indsats, og det gør det sjældent, heller ikke ved andre mennesker, der har overvundet sig selv og opnået noget, så er det din opgave, at rose dig selv for det. Glæde dig over at du var god til at gribe de muligheder der findes og komme igennem. Som enhver anden dansker, der har diverse valg i livet!

Gå din vej, find de rigtige venner og grupper og alt det der fremmer dig og dine formål og din samhørighedsfølelse. Det er ting, som ligger inden for din rækkevidde.

De bedste ønsker med på vejen herfra!

Niels Duus Nielsen, ingemaje lange, Kristian Rikard, Karsten Aaen, Viggo Okholm og Marie Jensen anbefalede denne kommentar

Tak fordi du deltager i debatten Fahmi, du er sej og det skal nok få dig langt! Held og lykke med din uddannelse.

Nils Sørensen, Viggo Okholm, Marie Jensen, Britta Hansen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

"Så landsmænd, luk mig nu helt ind i fællesskabet"

Hvem er det der har fortalt disse brune unge at der er en port til et fælleskab og at der er vogtere samt adgangskodex?
Kære brune dansker, der er ingen port, intet medlemsskab, ingen dørmænd. Der er kun en flok mennesker som har boet på disse flade jordknolde i et stykke tid, af forskellige årsager er de blevet en nation, et folk og en kultur, dog med betydelige egnsforskelle.
Det fællesskab man kan tale om er en homogenitet, fælles sprog, fælles værdier, fælles moral. Mange kalder danskerne for en stamme, en stamme med gruppedynamikker som man feks kender det fra din religion. Der er forskellige markører som afgør om man er i en gruppe og hvilken gruppe man er med i.
Det mange brune danskere tager fejl af er at de tror hvide danskere har et fællesskab som de ikke er en del af. Jeg kender ikke til et sådant fællesskab.
Du ved måske gennem din religion hvilken styrke det giver at være en gruppe mennesker som orienterer sig mod det samme, gør det samme, vil tilnærmelsesvis det samme. Kan en ateist eller et jehovas vidne komme ind i det fællesskab? Nej vel.
Det er menneskeligt at søge sådanne fællesskaber, det opfylder menneskelige behov, det styrker, det giver identitet.
Sådanne grupperinger er der på kryds og tværs i et samfund. Der er grupper som du ikke kan komme med i, sådan er det bare, sådan er det for os alle.

Martin Kristensen, Randi Gredal, Dagmar Christiandottir, Hans Aagaard og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Viggo Okholm,

"Helvede er de andre", som salig Sartre udtrykte det, og deri havde han ikke helt uret. Når man ser ud over al den menneskelige energi, som dag efter dag kloden over går op i røg på forfængelighedens bål, ja så svimler det jo ganske for en.

Al denne unødige lidelse, alle disse selvopofrelser, og for hvad..? For at finde nåde for næstens blik, og dermed - i det mest afgørende skridt - for sit eget?

Dannelse er, hævder jeg, først og fremmest at blive sig selv bevidst. Eller måske mere præcist udtrykt: at blive sig sit Selv bevidst. For derigennem at blive sig de andre bevidst. De andre, med deres blikke, deres domme, deres frygt og deres usikkerhed. Deres tvivl. I dette genkendelsens øjeblik, eksisterer solidariteten som mulighed..

Som Tove Ditlevsen så poetisk udtrykte det:

Det er mig der har lært dig at hade,
jeg lærte dig hårdhed og spot.
Jeg gav dig de stærkeste våben
du skal vide at bruge dem godt.
Jeg gav dig de vagtsomme øjne,
på dem skal du kendes igen,
møder du en med det samme blik,
skal du vide han er din ven.
Jeg er din barndoms gade,
jeg er dit væsens rod.

Den dannelse, som efter sigende engang var det primære formål med enhver uddannelse, også den som Fahmi Jami nu er i gang med på sit gymnasium. Hvor er den blevet af? Læser man overhovedet Tove Ditlevsen mere, rundt omkring på landets gymnasier? Jeg tvivler...

Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Karsten Aaen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Jeg tror du har misforstået noget omkring det danske samfund Fahmi Jama, der er ingen der ikke vil lukke dig ind.

Ligesom mange andre lukker man sig selv ind, hvilket jeg også tror du gør, men ikke har opdaget det endnu.

Dybest set er danskerne et eget åbent folkefærd, der gerne lukker andre ind, men omvendt kan de også lukke nogle ude, - men det sker når der kræves der skal oprettes særlige forhold for og omkring dem, der er væsentlig andreledes end danske.

Vi nogle komme til Danmark fra alle dele af verden, og selv finde ind i det danske samfund, - nogle helt uden nogen særlig integrationshjælp, fra Asien, Sydamerika, Nordamerika intereuropæisk eller andre steder fra, men desværre ser vi også nogle fra egne der selv tager afstand fra alt danske, som om de selv søgt til, og forlanger tingene lavet helt om, og tilpasset til deres kultur i stedet for.

I det sidste tilfælde optræder den danske modvilje til disse mennesker, og de har svært ved at blive lukket ind, men omvendt har de jo også selv lukket sig inde omkring sig selv via deres fornægtelse af al dansk, og det er her kernen i problemet ligger, og der opstår modvilje til disse grupper.

At lægge danskerne for had for dette selvvalgte martyrium grundet krav man ikke kan få opfyldt og føler sig urimelig behandlet, men det er en bagvendt tankegang imod danskernes ellers åbne sind overfor fremmede.

Det handler i sidste ende om den adfærd man selv udviser i det land man er flyttet til, eller har søgt tilflugt i og asyl hos, om man er villig til at indse kulturen og livsstilen er anderledes, og agerer i overensstemmelse med det.

Preben Jensen, Flemming Berger, Torben - Nielsen, Leo Nygaard og Dagmar Christiandottir anbefalede denne kommentar

Espen Bøgh: Tror du det er så enkelt, som du skriver her? Jeg kan give dig ret så langt som til at sige :vore nye generationer må gøre en indsats for at forstå, men er du sikker på du ville gøre det bedre og hurtigere, hvis det var dig og mig som skulle starte et nyt sted? eksempelvis i Somalia?

Grethe Preisler

@Torsten Jacobsen,
blot for en ordens skyld: den sangtekst, du refererer, er ikke skrevet af Tove Ditlevsen, men af komponisten, musikeren og sangskriveren Anne Linnet i 1983 til filmen 'Barndommens Gade'.

Tove Ditlevsen, der døde i 1973, debuterede som lyriker i 1939 med digtsamlingen 'Pigesind' og som prosaist i 1941 med romanen 'Man gjorde et barn fortræd'. 'Barndommens Gade' var hendes anden roman, den udkom i 1943.

Grethe Preisler

Rettelse: slåfejl - Anne Linnets sangtekst er fra 1986, og Tove Ditlevsen døde først i 1976. Ellers passer pengene.

Tove Ditlevsen skrev digtet Barndommens gade i 1942, se her:

http://www.skivedna.dk/media/11839/7-analyse-af-barndommens-gade.pdf

Her er linjerne fra digtene

"Det er mig der har lært dig at hade
jeg lærte dig hårdhed og spot.
Jeg gav dig de stærkeste våben
du skal vide at bruge dem godt.

Jeg gav dig de vagtsomme øjne
på dem skal du kendes igen,
og møder du en med det samme blik
skal du vide han er din ven."

Anne Linnet har i sin gendigtning af teksten tilføjet ordene:

"Jeg er din barndoms gade/Jeg er dit væsens rod."

Torsten Jacobsen

Tak Karsten Aaen, for den lille rettelse. Jeg var, må jeg med skam melde, ikke klar over, at Anne Linnet havde ændret i teksten.

Torsten Jacobsen

For en god ordens skyld, må vi hellere få Hele Tove Ditlevsens digt, fra 1942, i digtsamlingen 'Lille Verden:

Jeg er din barndoms gade
jeg er dit væsens rod.
Jeg er den bankende rytme
i alt hvad du længes mod.

Jeg er din mors grå hænder
og din fars bekymrede sind,
jeg er de tidligste drømmes
lette, tågede spind.

Jeg gav dig min store alvor
en dag du var vildt forladt
jeg dryssed' lidt vemod i sindet
en drivende regnvejrsnat.

Jeg slog dig engang til jorden
for at gøre dit hjerte hårdt,
men jeg rejste dig varligt op igen
og tørrede tårerne bort.

Det er mig der har lært dig at hade
jeg lærte dig hårdhed og spot.
Jeg gav dig de stærkeste våben
du skal vide at bruge dem godt.

Jeg gav dig de vagtsomme øjne
på dem skal du kendes igen,
og møder du en med det samme blik
skal du vide han er din ven

Fløj du så vidt over lande
voksede du fra din ven?
- Jeg er din barndoms gade
jeg kender dig altid igen

Så passer pengene, som Grethe Preisler udtrykte det ;)

Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Karsten Aaen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar

FJ valgte et gymnasium for ikke at gå sammen med de andre fra kvarteret.
Hvad gør de andre så.
Det er nødvendigt for integrationen - udglatte modsætninger - at der ikke kommer flere ind i landet.
Man kan ikke fjerne modviljen ved at forægte, at den eksisterer.

@ Viggo Okholm

Det tror jeg faktisk Viggo, for jeg er overbevist om, at alle de krav jeg ville stille det nye sted, så det blev som derhjemme hvor jeg kom fra, ikke ville blive opfyldt!

Frikadellesagen i børnehaverne er blot én ud af mange områder, "- der må ikke være svinekød i frikadellerne", - nej, men så må du komme med en lægerklæring om dit barn ikke kan tåle svinekød, ganske som dem der har/er glutenoverfølsomme.

Vil ikke ekspedere i kassen i et supermarked for røre ved indpakket svinekød, er et andet eksempel herpå, så igen må der en lægeerklæring til, og uden en sådan, ingen dagpenge/kontanthjælp, og familien må selv i et og alt forsørge vedkommende.

Svømmeundervisning på andre præmisser end dem vi har opbygget i Danmark igennem generationer, forlanger man skal tilpasses en lille gruppe, og der skal hænges tæpper op omkring vinduerne, så andre ikke kan kigge ind imens, - og hvad værre er i min optik spærres timerne for danskernes mulighed for at være i svømmehallen.

- Den svømmehal jeg og mine, samt andres, forfædre har været med til at betale via vore skatter!

- Desuden er der tale om et mindretalstyranni, der strider klart imod vor moderne demokratiske opfattelse om flertallets ønsker.

For mit eget vedkommende pisser det mig da voldsomt af, at vi har ladet vore børn og børnebørn skrive op til lejlighed i flere boligselskaber, som vi betaler et årligt bidrag til for dem alle, og må nu konstatere at de i stedet bliver sat bagud i køen til lejlighed fordi, - de nyfremmede skal have først!

- Det hører jeg gerne din mening om!

Jeg kunne nævne adskilligt mere

Frikadellesagen igen igen! Herregud. Lad dog ungerne få deres frikadeller derhjemme så. Hvis det er sund mad de får i daginstitutionen, synes jeg at forældrene kan være revnende lige glade med om kødet kommer fra en ko eller en gris. Proteinindholdet er nogenlunde det samme. Hvis det endelig skal være, kan de da servere vegetarmad. Så er vil helt ude over det problem.
Kommunerne har anvisningsret til 25% af boligerne i det almennyttige boligbyggeri. Derfor kommer 'de fremmede' foran i køen fordi kommunerne er blevet pålagt at skaffe dem en bolig når de har fået asyl. Sådan er lovgivningen. At der så er en voldsom mangel på ungdomsboliger, er en anden sag. Den er opstået fordi man i mange år har forsømt at bygge ungdomsboliger. Man er nødt til at holde tingene adskilt, og hvis man gerne vil have flere ungdomsboliger, så kan man jo bare stemme på nogle politikere som gerne vil bygge flere ungdomsboliger. Hvor svært kan det være? Man kan også gøre som i Holland at få udleje plejehjemsboliger til unge mod at de deltager et vist antal timer om måneden i samvær med de ældre. Man kan også give de unge tilskud til at istandsætte gamle bygninger og omdanne dem til ungdomsboliger og derefter give dem rabat på huslejen. Der er mange muligheder, men der skal nogle visionære politikere til for at realisere dem. Det er måske det vi mangler i virkeligheden? Mange af de politikere vi selv har valgt, bruger tid på at diskutere tørklæder, frikadeller med svinekød osv.
Snæversynethed er det største problem. Kære Fahmi Jama. Du befinder dig i et land, som ikke er specielt højtstående sådan kulturelt set. Du befinder dig også i et land hvor alkoholkulturen, også historisk set, er meget liberal: http://videnskab.dk/kultur-samfund/danskernes-internationale-ry-vaere-dr....
Flertallet af danskere vil helst ikke udfordres kulturelt set. Alting skal helst være som det plejer, ellers bliver de utrygge.
Flertallet af danskere vil gerne have lov til at 'drikke sig i hegnet'. Hvorfor tror du ellers at de kritiserer Sveriges alkoholpolitik så voldsomt? Men der har ikke, i hvert tilfælde indtil nu, været talt meget om omkostningerne ved denne alkoholkultur: Mange børn vokser op i familier med alkoholproblemer. Det har, som vi har set for nyligt på DR, store konsekvenser for børnene. Ca. 25 % af alle de blodprøver der bliver taget hos de praktiserende læger, bliver taget med henblik på at udrede patienten for eventuelle alkoholskader!

Mener du virkelig, at du gerne vil lukkes ind i den kultur? Jeg forsøger at holde min datter væk fra den kultur, da jeg gerne vil have at hun bliver et dannet menneske der kan begå sig internationalt. Et menneske som ikke behøver alkohol for at føle sig som en del af et fællesskab. Jeg ønsker ikke at se min datter slingre beruset rundt på gader og stræder for at blive en del af ungdoms-kulturen. Jeg er etnisk dansker, dog med nogle forfædre fra Færøerne. Jeg drikker alkohol, men i absolut moderate mængder, og kun i forbindelse med måltider. Jeg tilhører ligesom dig en minoritet.