Mangelfuld vejledning om genoplivning

Debatten om genoplivning af ældre, svækkede mennesker, der ønsker at dø, er igen blevet aktuel.

I artiklen »Genopliver vi ældre, som burde have lov til at dø?« (20. september) rejser Etisk Råd spørgsmålet om ny lovgivning på området.

Men den lovgivning, de efterspørger, eksisterer faktisk allerede.

Vi mener, det er vigtigere at sørge for at lave en bedre vejledning til sygepersonalet, så de kan føre en god samtale om genoplivning med de ældre.

Sundhedsstyrelsen udgav for nogle år tilbage en rapport om hjertestartere i det offentlige rum.

I kølvandet på den fulgte også en debat om hjertestartere på ældrecentre, som udover at være den sidste bolig for mange svækkede mennesker, også er arbejdspladser.

Der blev ikke ændret i de sundhedsfaglige forpligtelser, men fokus blev ændret: Man fokuserede nu på retten til at leve på bekostning af retten til at dø, og borgerne skulle tage aktivt stilling. I kølvandet på den debat blev der udarbejdet en vejledning til sygepersonalet.

Det er en vigtig sygeplejefaglig opgave at tage den svære samtale om genoplivning. Og det er naturligvis ikke let. Tryghed og tillid er nøgleord, der skal få samtalen til at blive god.

Det kræver en fast stab af personale, ligesom det kræver tid, kompetence, respekt, ansvar og gode rammer. Vi skal derfor værne om vores, de sundhedsprofessionelles, muligheder for at tage denne svære, men vigtige samtale.

Sygeplejersker fortæller, at de har problemer med at omsætte den nuværende vejledning til praksis.

Det skal vi kigge nærmere på for at sikre, at intentionen i vejledningen også kan omsættes i hverdagens praksis. Samtidig skal vi passe på med – for eksempel med en lovændring – at lægge mere pres på bureaukratiske arbejdsgange og unødig styring.

Der skal være plads til faglighed og refleksion. Lovgivningen i dag giver netop mulighed for at fravælge genoplivning – men det kræver, at der er mulighed for at snakke om døden på en god måde.