Kronik

Mennesket bliver aldrig naturens hersker

Hvis vi indså, at vi alle er natur og afhængige af en stor sammenhængende cyklus, hvori indgår planter, dyr, mennesker, forplantning, pleje og tilfredsstillelse af behovene for at overleve og trives, ville naturen ikke, som det i stigende grad sker i disse år, vende sig imod os
Tag ikke fejl: Naturen er den stærkeste. Det er det eneste dominansforhold, der i længden ikke kan rokkes ved, skriver Karen Syberg

Tag ikke fejl: Naturen er den stærkeste. Det er det eneste dominansforhold, der i længden ikke kan rokkes ved, skriver Karen Syberg

Zackary Canepari

29. september 2016

Følgende historier har kunnet læses i Information i den senere tid:

– En landmand driver sin bedrift for banken. Banken har lukket for kreditten og er nu ved at sælge hans gård. Han driver den videre, til banken finder en køber.

– De mindre landbrug melder sig ud af Landbrug & Fødevarer (L&F): Landbrug & Fødevarer varetager kun de store brugs interesser samt Arlas, Danish Crowns, DLG’s plus pensionskassers, bankers og realkreditinstitutters, der har kæmpebeløb ude at svømme i landbruget.

Landbrug & Fødevarer satser udelukkende på eksport og stoler på, at krisen klares med liberalisering og konkurrence. Resultat: Priserne falder og falder.

De mindre bønder vil have omlagt EU-støtten, så de mindre brug tilgodeses i større omfang. Dette kunne åbne for en mere alsidig dyrkning af jorden, mere skånsom behandling af dyrene, kort sagt en bæredygtig drift og bedre kvalitet i fødevarerne. Men forslaget er blevet stemt ned af de større brug.

L&F er således splittet i to: en Division for Større Landbrug og en Familielandbrugsdivision. To strategier står over for hinanden: Industrialisering, liberalisering og stadig voksende produktion til lavere og lavere priser står over for satsning på hjemmemarked og lokal produktion.

Det svarer sjovt nok til den måde, hvorpå land og by står over for hinanden. I byerne mener folk, at landmænd kun satser på industriproduktion og større og større bedrifter, landmænd mener til gengæld, at byfolk, der snakker om bæredygtighed, økologi og lokal produktion, ingen forstand har på landbrug.

Måske skulle man undersøge, om der er tale om nogle andre modsætningsforhold, end henholdsvis landmænd og byboere er vant til at mene?

Byens dominans

Almindeligvis er kulturen anerkendt som den instans, der former og også behersker naturen. Forsøget på at forme (og udnytte) det naturlige grundlag er vist gennemgående i alle civilisationer og på en måde det, der gør dem til civilisationer.

I vores vestlige samfund er det åndens arbejde, der modsat håndens betragtes som kulturskabende. »Hvad hånden former er åndens spor,« som Johannes V. Jensen skrev i »Hvor smiler fager den danske kyst«.

Helt tilbage til ’oldbonden’ var det sådan, står der. Siden er der som bekendt sket en del med landbruget, og ikke mindst derved er de destruktive potentialer, der som sit højeste mål har at beherske naturen, blevet tydeligere og tydeligere.

To andre iøjefaldende domæner, hvor dominansforholdet har vist sig ødelæggende, er byens dominans over landet – taler vi landbrug, er det i form af industrialisering af såvel plante- som dyreavl med affolkning af landet og tilsvarende monstrøs byvækst til følge; økonomiens styring, der sættes over naturens egne udfoldelsesmuligheder; og, ja, bankernes forretningsmodeller. 

Et tredje fænomen, som må med, er mandens dominans over kvinden. For manden har altid repræsenteret kultur, mens kvinden har repræsenteret naturen. 

Når også mandedominansen er vigtig at få med i denne sammenhæng, er det ikke, fordi jeg tror, at kvinder kan redde verden (eller landbruget), men for at understrege, at ondets rod findes i det forhold, at vi mennesker, altså mænd og kvinder, har fjernet os fra naturen.

Farvel til naturen

At manden har fjernet sig fra naturen spiller vel ind i ovenstående eksempler – hvormed ikke være sagt, at moderne kvinder ikke også har! Men kulturelt er det stadig i vidt omfang patriarkatet, der hersker, hvilket bliver udstillet i renkultur, hvis man kaster et blik på ekstremerne.

I et radioprogram om den voksende abortmodstand i USA hørte jeg en præst (en mand) forklare, at graviditet er en sorgtilstand, og hvis kvinden får en abort, bliver sorgen ikke forløst! Hvad der er 100 procent sikkert er dog, at en mand ikke kan vide, hvordan det føles at være gravid. Den mand var naturfremmed.

Samme præst mente også, at Gud havde skabt manden til at beskytte kvinder og børn. Gæt, hvor mange børn han havde: 13! Kald det beskyttelse af kvinden én gang til. Fyren er naturfremmed over for sin egen drift, og han ignorerer, hvad 13 gennemførte graviditeter gør ved en kvindes helbred. Desuden forveksler han dominans med ånd.

At dernæst det store landbrug har fjernet sig fra naturen, er hævet over enhver tvivl. Man kan såmænd nøjes med at betragte, hvordan dyr beskrives: som ’dyreenheder’ eller som ’produktionsdyr’.

Jeg besøgte forleden et lille økologisk landbrug ved Holbæk, hvor grisene af gammel dansk landrace gik frit omkring i deres indhegning, og hvor smågrisene småløbende diede hos soen, mens hun gik. Og hvor de havde et mudderhul at bade i. Sammenlign det med bøjlefikserede søer og smågrise, der får diarré, fordi de bliver vænnet for tidligt fra!

At byen har fjernet sig fra naturen, falder jeg gang på gang over i det små: Eksempelvis forleden i et program på DR-tv. To mænd skulle købe antikviteter og se, hvem der fik mest for pengene.

De fik udleveret 10.000 kroner hver, og så gik udsendelsen med, at de kørte rundt til forskellige butikker og pruttede om de ting, de fandt. Det, jeg bed mærke i, var imidlertid, at de to mænd kørte rundt i hylende snestorm. I september. Årstiden indgik tydeligvis ikke i programplanlægningen.

Det gør den heller ikke, hvis man lytter til Dagens sang på samme kanal. Dér kan man lige så godt risikere at blive udsat for »Sneflokke kommer vrimlende« som for »Septembers himmel er så blå«. Endnu mere spøjst, da sangene jo handler om årstiden og naturen.

Fornemmelse for natur

Når man samler eksempler som disse, springer det i øjnene, at det grundlæggende problem faktisk er selve den hierarkisering, der ligger i herredømmeformerne. Den tanke, at noget er mere værd end andet, og at nogle har mere ret til at bestemme end andre.

Naturligvis har mennesker et ansvar for dyr og planter, som dyr og planter ikke har for mennesker. Men det er hierarkiseringen, der fører til den fejlslutning, at ansvar er lig med ret til at bestemme, om andres liv skal leves med eller imod naturen.

Hør, hvad er det nu for bagateller at diske op med? Er det ikke ret ligegyldigt, når både landbrug og industri forurener jord og luft, klimaet bliver stadig varmere, og oversvømmelser, tornadoer, tørke og skovbrande hærger kloden rundt?

Svaret ligger i spørgsmålet. Hvis fornemmelsen for naturen og årstiderne var intakt, så befandt vi os jo ikke dér, hvor vi befinder os i dag.

Hvis manden erkendte, at han også er natur, ville patriarkatets herredømmeforhold krakelere.

Hvis det store landbrug erkendte, at ensidigt fokus på økonomi og konkurrence ikke alene har fjernet driftsformerne fra enhver anstændighed, men også har kørt sig selv så meget af sporet, at den ensporede økonomiske tankegang har vendt sig imod landbruget selv.

Ja, hvis og hvis ...

Det må dreje sig om at ophæve dominansformerne. Som en begyndelse kunne man jo foreslå, at det sammenfald, der faktisk kan spores mellem det mindre landbrugs og byforbrugernes interesser, fik mere opmærksomhed, og at disses fælles interesser blev genstand for meget større opmærksomhed.

At forbrugernes behov for godt håndværk i form af ordentlige grøntsager og kød, der hverken er pumpet eller stenhårdt af stress, og landmændenes objektive behov for et opgør med monokulturer og dyremishandling førte by og land sammen.

Hvis vi indså, at vi alle er natur og afhængige af en stor sammenhængende cyklus, hvori indgår planter, dyr, mennesker, forplantning, pleje og tilfredsstillelse af behovene for at leve og trives, ville naturen ikke, som det i stigende grad sker i disse år, vende sig imod os.

For naturfremmedhed eller ej, tag ikke fejl: Naturen er den stærkeste. Det er det eneste dominansforhold, der i længden ikke kan rokkes ved.

Karen Syberg er forfatter

Serie

Vores jord – vores mad

Danske landmænd er tynget af gæld og global konkurrence, og hver dag må en eller flere heltidsbedrifter dreje nøglen om.

Forbrugerne tager samtidig afstand fra de stedse større industrilandbrug og forlanger mere dyrevelfærd, mindre kemi og lokalt producerede fødevarer.

I en ny serie sætter Information i samarbejde med P4-regionerne i Danmarks Radio fokus på, om der er en anden vej for dansk landbrug.

Seneste artikler

  • Tænk, hvis landbruget har en fremtid

    21. oktober 2016
    Meget går den gale vej for de hårdt trængte danske landmænd, som skildret i Informations serie ’Vores jord – vores mad’. Men der eksisterer mange muligheder for at bane vej for omstilling til et mere robust og bæredygtigt landbrug i ny nærkontakt med forbrugerne. Tænk hvis vi greb dem
  • ’Ikke så afgørende, om landbrugs-produktionen består, og landmanden forgår’

    18. oktober 2016
    Eksporten er afgørende for, om der kan skabes liv og beskæftigelse i landdistrikterne, uanset at antallet af bedrifter bliver ved at falde hastigt, mener miljø- og fødevareministeren
  • Hvis jeg er inhabil, er vi alle inhabile for Vorherre

    13. oktober 2016
    Information krænker god presseskik med sine historier om, at jeg var inhabil og korrupt i forbindelse med, at jeg i Promilleafgiftsfonden for Landbrug deltog i behandlingen af en ansøgning, jeg selv havde forfattet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lene Timmermann
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Flemming Berger
  • Anne Eriksen
  • Jørn Andersen
  • Ejvind Larsen
  • Kurt Loftkjær
  • Niels-Simon Larsen
  • Philip B. Johnsen
  • Grethe Preisler
Lene Timmermann, Robert Ørsted-Jensen, Flemming Berger, Anne Eriksen, Jørn Andersen, Ejvind Larsen, Kurt Loftkjær, Niels-Simon Larsen, Philip B. Johnsen og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Naturen set i et helt andet perspektiv

Tak for et indlæg, som placerer den forgængelige menneskehed på et mere passende sted i forhold til naturen. Nu venter jeg blot på menneskehedens refleksion. Det enkelte mennesker kan også med held bidrage.

Flemming Berger, Jørn Andersen, Ejvind Larsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Tak til K.S. Betagende/interessant læsning.
"Det må dreje sig om at ophæve dominansformerne". Ak, ja, men er det ikke noget, der har været talt om siden Buddhas dage - jeg mener udslukkelse af egoet, eller bare at skrue lidt ned for blusset? Vi søger hele tiden at dominere. Det er vores inderste væsen. Straffen for ikke at kunne forlade egoet, der har båret os oppe indtil nu, er åbenbart økologisk sammenbrud. Det er en sælsom tanke. Det at dæmpe os eller spille andenviolin bare en gang imellem er os stik imod. Naturen hviler på terrorbalance, og stikker ormen hovedet for højt op i græsplænen, siger solsorten haps! Nu har mennesket fået magten, og straks mister vi den. Det er ærgerligt og kommer helt bag på os, selvom det ikke burde. Vi er jo blevet advaret. Vi kan bare ikke. Det er det, der er galt. Vil måske nok, men kan ikke.
Løsningen har jeg ikke, men jeg kan se, at jeg er lidt med som medlem af fødevarefællesskabet. Økologisk, lokal, frisk, frivillig, fællesskab.

Flemming Berger, Hanne Ribens og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Altså vi skal juble over 6-cifrede demografiske 'tabs-tal'. årsag og tros-kulturel identitet nærmest ufortalt. Det bliver svært at gøre til en folkesag. Det er alt lige nemmere, - og sjovere og dejligere at være socialdemokrat ikke at 'få' de 6-cifrede englebasser !!
Spørgsmålet er bare hvilken slags 'lovgivning' rykker der ?

Niels-Simon Larsen

Læste lige overskriften igen: Mennesket bliver aldrig naturens hersker.
Det er muligt, men bliver vi ikke hersker over naturen i os selv, går det galt.

In the movie The Matrix, Agent Smith says:

"I'd like to share a revelation that I've had during my time here. It came to me when I tried to classify your species and I realized that you're not actually mammals. Every mammal on this planet instinctively develops a natural equilibrium with the surrounding environment but you humans do not. You move to an area and you multiply and multiply until every natural resource is consumed and the only way you can survive is to spread to another area. There is another organism on this planet that follows the same pattern. Do you know what it is? A virus. Human beings are a disease, a cancer of this planet. You're a plague and we are the cure.

Do you agree?"

Flemming Berger, Steen Bahnsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Mennesket har fjernet sig fra naturen af en eneste grund - penge - begærlighed - rablende selvovervurdering...
Men det er jo ikke kun landbruget, det er alle steder, hvor mennesket kan hærge - nu også i rummet.
Ingen er vel i tvivl om sammenhængen, det manglende er handling - på grund af en natur, der er kørt af sporet - via mennesker. Om det er enden på historien?
Der er for mange mennesker - hvad naturen har tænkt sig at gøre ved det, vides ikke - men ingen er vel i tvivl om, at vi har en status af skadedyr.
Dem udrydder vi med hård hånd via gift m.m. - de må ikke være for mange, eller larme for den sags skyld :)

"Hvis manden erkendte, at han også er natur, ville patriarkatets herredømmeforhold krakelere"
Det finder man hos det, vi kalder dyr - men mennesket tror at det er et "overdyr", selvom naturkatastrofer engang i mellem når tæt på en indrømmelse.

Steen Bahnsen og Benta Victoria Gunnlögsson anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Undskyld, men jeg synes godt nok det er forfejlet og dumt, at gøre temaet om menneskets forhold til naturen til et spørgsmål om mandens dominans over kvinden.

Med hensyn til temaet har Ole Jensen skrevet flere gode bøger om det, bl. a. "På kant med klodens klima", hvor han beskriver hvad han kalder det moderne menneskes brutale natursyn. Han anbefaler os at genfinde agtelsen for naturen.
https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2011/04/opgoer-skamloese-na...

Religiøse mennesker anser typisk mennesket som "noget" , der er overordnet naturen, og altså IKKE en del af naturen .

Man kan også mere logisk sige, at mennesket ( og alle dets "gode" eller "dårlige" aktiviteter ) er en del af naturen på linje med alt andet - alt er jo sat sammen af det det samme stof, som tilfældigt skabtes ved "the big bang" for ca 15 milliarder år siden.

Om mennesket overlever eller uddør er tindrende ligegyldigt for vores klode - den skal nok klare sig uden mennesket og andre levende væsner , og måske kommer der om nogle millioner år nogle nye intelligente skabninger , der ligner os eller er smartere end os.

Nå - men hvis vi er lidt egoistiske, så gør vi nok klogt i at sikre, at vi som mennesker ikke gør vores omgivelser uanvendelige/livsfarlige for vores egen art.

(Måske bør vi også overveje hvor mange af vores slags, der er plads til her på jorden, hvis det hele skal hænge sammen
- hvis vi f eks kun var ca 4 milliarder mennesker, som vi var i 1970, så ville vores forureningsproblemer,klimaproblemer m v være meget, meget mindre ?

Omkring år 0 var der skønsmæssgt under 200 millioner mennesker, så dengang var der ikke miljø- og klimaproblemer og alt var "økologisk", men folk blev ikke meget mere en ca 30 år gamle p g a sygdom, sult ,manglende hygiejne o s v.)

Niels-Simon Larsen

Jeg tror ikke menneskenaturen har ændret sig, siden vi var dyr. Det er det, at vi ikke er dyr mere, der er problemet. Vi kan passe på naturen, men naturen er ligeglad med os og overlever os. Der har altid været natur nok. Det er der ikke mere. Mange civilisationer gik til grunde, efter de havde udpint deres område. Det sker også nu. Vi har ikke den bremsemekanisme i os at holde op i tide, kun naturfolk. Så snart vi byggede stater, gik det galt. Hidtil har vi ikke haft overblikket. Det har vi nu, men så er der det med grådigheden og alle de andre minusser. Jeg tror kun, kraftige chok kan redde menneskeheden op på et højere bevidsthedsniveau. To verdenskrige og en atombombe kunne ikke. Forleden stod der, at en stor del af Californien er ødelagt. Nå, ja, det er deres problem, tænker vi. Der er ikke noget, der har ramt Danmark endnu. Der skal ske noget, der spærrer vejen frem, ellers fortsætter vi. Grønland og den smeltende is? København ligger for langt væk. Ingen af vores ministre ligger søvnløse, befolkningen heller ikke. Vi skal bare have vækst igen. De andres problemer er ikke vores. Vi, der har en anden mening, er blot alarmister.
På tirsdag skal der demonstreres foran Borgen. Når demonstrationen er slut, går man hjem igen. Hvad skulle man ellers - lave ballade når der ikke er noget at lave ballade over? Det går jo meget godt, og cafelivet blomstrer. I mange år har vi skrevet her og sagt, at det går galt. Det gør det ikke, før...

Michael Kongstad Nielsen

På plus-siden: Kina og USA har lovet at underskrive Paris-aftalen inden årets udgang. Lovning om implementeringen af en stor international klimaaftale er aldrig før gået så hurtigt. Det bliver spændende at se udviklingen.
https://www.information.dk/telegram/2016/04/kina-usa-underskriver-klimaa...
https://sorenskafte.atavist.com/eu-implementering-af-paris-aftale

Flemming Berger

Jeg har tit tænkt på - når jeg om sommeren massakrerer iberisk skovsnegl - at den er pudsigt sammenlignelig med mennesket:bliver den overladt til sig selv,ville den destruere alle planter og derved forårsage sin egen uddøen.
Og mennesket....?