Klumme

Moderne socialister har skiftet champagnen ud med mikrobryg

Mikrobryggerisocialisterne er de nye champagnesocialister – de lever ikke længere langs kystbanen, som de gjorde på Tove Ditlevsens tid. I stedet er det på Nørrebro og i Valby – gamle københavnske arbejderkvarterer – at borgerskabets diskrete charme forfører en ny generation af venstrefløjsaktivister
Der er altid en dum frø, der bliver truet, eller en socialistisk bedsteborger, der får ødelagt sin udsigt, når der lægges planer for byudviklingen i København.

Der er altid en dum frø, der bliver truet, eller en socialistisk bedsteborger, der får ødelagt sin udsigt, når der lægges planer for byudviklingen i København.

Thomas Borberg

23. september 2016

Som erklæret småborgerlig socialist var min glæde stor, da jeg læste, at Johanne Schmidt-Nielsen (EL) sammen med sin spindoktor-kæreste har købt en 153 kvadratmeter Valby-villa til 6.415.000 kroner.

Jeg samler på antikke våben, standerure fra 1700-tallet og reproduktioner af hollandske guldaldermaldere, så min lejlighed ligner mere et museum end et kollektiv. Os røde bedsteborgere behøver ikke længere flytte til Nordsjælland, når vi bliver voksne. Vi kan nyde det gode liv og stadig være i cykelafstand til alt og supplere champagnen med øl fra overenskomstdækkede mikrobryggerier.

Ikke desto mindre kogte de sociale medier over af forargelse over Schmidt-Nielsens huskøb, og partiets kronprinsesse Pernille Skipper, der tidligere på året købte en fire millioner kroners lejlighed på Nørrebro, fik også en tur gennem Facebook-møllen.

Det fik Liberal Alliances stålsat stirrende Anders Samuelsen til at tage en pause fra sit kamikaze-angreb på regeringen for i stedet at skrive et åbent Facebook-brev på hele fem linjer til Johanne Schmidt-Nielsen, hvori han opfordrede den nyslåede husejer til at melde sig ind i Liberal Alliance.

Men at problematisere, at socialister ejer huse, er lige så tåbeligt som at mene, at liberalister ikke må modtage SU eller køre med offentlig transport.

Røven i klaskehøjde

Der er ikke noget galt med, at Enhedslistens toppolitikere bor i dyre huse eller gifter sig med smarte medietyper. Men det er ikke desto mindre en del af en tendens, hvor magthavere og meningsdannere isolerer sig og lever et anderledes liv, end de danskere, de skal forestille at repræsentere.

Pernille Skipper er valgt på Fyn, men bor som de fleste andre politikere i København. De har deres liv i København. Knalder med folk fra København. Arbejder i København. Det medfører, at alt det, der sker i København, fylder uforholdsmæssigt meget. Og omvendt fylder det mindre, når Brugsen eller slagteriet hjemme i valgkredsen lukker.

Det er en verden, de har tilfælles med mit Mediedanmark. Her er det også flot, men slet ikke unormalt at købe huse og lejligheder til mange millioner. Lever man på kontanthjælp eller sidder som teknisk insolvent et sted i provinsen, må den form for privilegieblindhed være øretæveindbydende.

Alt det kan man ikke klandre Johanne Schmidt-Nielsen og Pernille Skipper for. Men omvendt plejer man på venstrefløjen at være god til at ophøje sig selv til moralsk autoritet og kritisere modstanderens livssyn og livstil. Det være sig indvandringsmodstandere, der bliver kaldt racister, eller Lars Løkkes indkøb af dyre sko.

I sin 1. maj-tale sammenlignede Johanne Schmidt-Nielsen statsministeren med en trøffelgris. På den måde kan man sige, at de unge røde damer selv har bragt røven i klaskehøjde.

Plads til at vokse

Til gengæld håber jeg, at Johanne Schmidt-Nielsen og Pernille Skipper vil børste lidt af det højborgerlige støv af krinolinen og lade være med at være lige så ærkekonservative, når det kommer til byudvikling og boligpolitik, som resten af Enhedslisten og den københavnske venstrefløj.

I weekenden var den bredt repræsenteret i en såkaldt folkering rundt om Amager Fælled i protest mod kommunens byggeplaner.

I København er det de røde vælgere, der modsætter sig udviklingen, for den slags forurener og er grimt. Der er altid en dum frø, der bliver truet, eller en socialistisk bedsteborger, der får ødelagt sin udsigt.

København er ikke længere en nedslidt industriby fra et Tove Ditlevsen-digt, hvor de snottede blege børn med alvorsblikke vokser op med skrabede knæ. Det billede var kitsch, allerede da Anne Linnet satte musik til. Der er ikke brug for flere grønne pletter. Tværtimod skal byen have plads til at vokse. Både i højden og i bredden.

Jeg ved ikke, om det er jyderne i København, der savner Kolding, eller om det er københavnere, der i grunden hellere ville bo i Jylland, men venstrefløjens græsplæneromantik er gået over gevind.

Det er de privilegerede og etableredes kamp for at omdanne byen til en kedelig villavej – og holde nytilkomne ude. Vil man bo grønt, kan man flytte ud på den anden side af Høje Taastrup. Derfra er der til gengæld marker, helt til man falder i Vesterhavet.

Niels Jespersen er cand.mag.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulrik mortensen
  • Peter Møllgaard
ulrik mortensen og Peter Møllgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Enhver har en mening om udviklingen af den by de bor i - og den skal de da kæmpe for. Det manglede bare. "Så by som borger", som der står over rådhusets bagindgang.

Personligt holder jeg meget af byens grønne oaser. De grønne lunger, som de blev kaldt engang, den gang inden Dansk Naturfredningsforening solgte fredningen af Vestamager for nogle arealer ovre i det øde Vestjylland. Man skal jo lige være opmærksom på, at bilismen fra omegnen, har listet sig til brede motorgader og parkeringshuse dybt inde i byen, blandt andet ved at lyve om deres forureningstal. Så kæmp for alt grønt i byen. Der er en masse andre det vil fucke din by.

Kurt Nielsen, Karsten Aaen, Randi Christiansen, Niels Duus Nielsen og Erik Nissen anbefalede denne kommentar

Udover den overtegnede socialdemokratiske skribents hver gang han skriver messene: "Jeg hader alle venstreorienterede, jeg hader dem bare" - er der forresten andet 'socialdemokrati classic' end venstrefløjshad tilbage i det parti? - men ud over det, så er skribenten også ude i lidt historieforfalskning eller også ved han bare ikke, hvad taler om. Den der nedslidte industriby - "som var kitch i 1986" - skal vi forstå, havde faktisk Nordeuropas ringeste boligstandard og en stor fattig befolkning.

Det første skulle byfornyelsen rette op på, men trods massive lokale protester og advarsler, der såmænd var underbygget med beregninger i datidens regneark, så besluttede de daværende socialdemokratiske ministre og overborgmestre, at byfornyelsen også var en glimrende anledning til at skabe beboerfornyelse og få de fattige ud af byen - og det er jo lykkedes - men den historie glemmer skribenten bekvemt. Beboerfornyelsen i København var et socialdemokratisk projekt.

At de nybyggerier som nutidens socialdemokratiske overborgmester godkender og blåstempler i København (med venlig hjælp fra daværende finansminister Corydon) skulle være 'til almindelige mennesker' er heller ikke sandt. Der er stort set kun tale om dyrt spekulationsbyggeri opført af moderne boligspekulanter til priser, som 'almindelige mennesker' ikke har råd til. Det er muligt, man har råd som medlem af det socialdemokratiske nomenklatura - det ved jeg ikke - jeg ved ikke, hvad gennemsnitslønnen er for Djøf-konsulenter i fagbevægelsen og statsadministrationen er, men den er sikkert mindst lige så høj som i den mediebranche, der ifølge skribenten kun knalder folk i egen lønramme.

Det sidste er så, at skribenten hævder, at bevarelsen af bynær natur som den på Amager Fælled er et elitistisk venstrefløjsprojekt. Rigtige arbejdere behøver ikke sådan noget naturpjat med frøer og den slags, kan man forstå, men vil meget hellere have boliger (de ikke har råd til) og et kæmpe motorvejsanlæg (som skal betjene folk fra forstæderne) Det var den socialdemokratiske vision i 1950'erne, da man byggede betonforstæder med motorveje overalt i Europa, og det er det åbenbart stadigvæk - det er nemlig sådan, skribenten ønsker, at Amager Fælles skal se ud i fremtiden. Så pyt med at byboerne i byen - hvis man spørger dem - faktisk efterspørger grønne områder og bynær natur (de er jo bare lede og venstreorienterede) og pyt med, at man fjerner mulighed for at opleve natur for alle dem, der ikke - ligesom den socialdemokratiske nomenklatura - har råd villaer og sommerhuse, hvor de kan futte op og puste ud på terrassen til fuglesang og vind i håret uden den konstante lyd af en motorvej i baggrunden.

Kurt Nielsen, Karsten Aaen, Bill Atkins, Randi Christiansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Lige præcis erik - og hvilken vækst? Og hvilken fordelingsnøgle? Fx er liberal alliance og co's filosofiske grundlag for deres ideologi efter min mening for hullet.

jens peter hansen

Det gode ved grønne områder som Fælleden på Amager, Vestamager, Utterslev Mose er at de ikke blive brugt i særlig høj grad. Her kan man faktisk gå rundt uden at møde andre end de sædvanlige motionsløbere. De fleste siger de elsker naturen. Fint, men heldigvis er det mest udtryk for en sympatisk holdning, men være i den det er de færreste vil. Jo hvis der er et arrangement der involverer en frygtelig masse mennesker, ellers får den heldigvis mest lov til at ligge uden indblanding. De fleste mennesker i byen vil have pladser og små intime grønne områder, hvor kaffe og øl er en del af hele oplevelsen sammen med andre mennesker. Den friserede og urbane natur/kultur er hvad de fleste bymennesker elsker og tak for det., så bliver der så meget mere uberørt natur for os andre. Og derfor skal Amager Fælled naturligvis ikke betonificeres mere end det allerede er blevet.

Kurt Nielsen, Randi Christiansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar