Klumme

Mr. Gorbatjov – eller hvem der nu har nemmest ved det – riv den mur af New Public Management ned!

… og tag bare de gængse ministerielle regnemodeller, der kan regne sig frem til lige netop det, ministeren havde håbet, de ville regne sig frem til, men kun sjældent regner sig frem til noget rigtigt, med
26. september 2016

»Politiske taler er ikke så fede,« lød svaret fra redaktøren, da jeg spurgte til denne klummes opdrag. Det kan man jo udlægge som en bøn om at lade være med at skrive en sådan eller om at give det et skud.

Så nu har jeg skrevet en politisk tale. Det er min første politiske tale, og jeg har lånt lidt, det indrømmer jeg, fra nogen, der har bevist sig inden for feltet, men er for døde til at beklage sig.

Tak for ordet. Hvor er det dejligt at være lige her, hvor jeg er nu, sammen med jer, der er her.

Jeg har en drøm om, at denne nation en dag vil rejse sig og gøre etiketterne på pakkerne med svinekød lidt større.

Ikke meget, bare en lille my, så der fremover er plads til at berette om MRSA-smitte og penicillinforbrug, og hvad pakken med koteletter, man i ramme alvor har benævnt neutralmarinerede, ellers måtte indeholde af mulige multiresistente trusler mod lægevidenskabens sygdomskurerende evner og menneskehedens fremtid i øvrigt.

Det kan ingen vel have det mindste imod, og da slet ikke hvis der ingen grund er til bekymring, thi således kan enhver træffe det oplyste og frie valg, der i alle mulige andre forhold hævdes at ligge politikerne så meget på sinde. Jeg har en drøm i dag.

Jeg har en drøm om, at vi en dag vil leve i et land, hvor budgetforbedring ikke er en skamløs eufemisme for nedskæringer, hvor man ikke forsøger at bilde folk ind, at man bedst gør »SU-systemet mere robust« ved at spare på det, hvor man ikke blot var upræcis, da man sagde noget direkte fejlagtigt og på fersk gerning blev taget i det, hvor man aldrig, aldrig, om så det gjaldt livet, vil kunne drømme om at sætte »moderniserings-« på styrelse, hvor man ikke taler om arbejdsudbud, som var det udbud af arbejde, hvor Irakkrig og DONG-salg, og hvad der ellers gemmer sig i dunkelmørket ikke kaldes fuldt belyst, når lygten så tydeligvis er slukket.

Og hvor man aldrig nogensinde kunne finde på at kalde det, der senest er blevet taget i anvendelse til at nægte en dansk avis aktindsigt i danske firmaers salg af overvågningsudstyr til diktaturstater med den begrundelse, at »Dagbladet Information tidligere har bragt kritiske artikler om eksport af denne type produkter«, for en offentlighedslov. Jeg har en drøm.

Jeg har en drøm om, at mine fire børn, som jeg ikke har endnu, så der er mere end rigelig tid at løbe på, vil leve i en nation, hvor man ikke skærer flere hundrede millioner på den frie forskning eller på kultur, uagtet finansministerens, der af uransagelige årsager stadig er minister trods en Cavlingvindende afsløring af fiksfakserier, »tyrkertro på, at man godt kan spare uden, at tingene bliver ringere«.

Mr. Gorbatjov, eller hvem der nu har nemmest ved det, riv den mur af New Public Management og konsulentjargon, hvor borgere er kunder, ned.

Og tag bare de gængse regnemetoder og de ministerielle regnemodeller, der på gængs vis kan regne sig frem til lige netop det, ministeren havde håbet, de ville regne sig frem til, men kun sjældent regner sig frem til noget rigtigt, med.

Og det Miljø- og Fødevareministerium, der ikke spørger, hvad de kan gøre for andre, men først og fremmest, hvad de kan gøre for Bæredygtigt Landbrug.

Og den udvalgte skare af ledende medarbejdere, ikke alle og enhver, men kun nogle ganske få, der kan tjene millioner på at sælge ud af det statsejede energiselskab, de forinden har været med til at værdisætte for lavt, dengang kun de kunne købe aktier.

Noget vi hos alle andre lande ville mene havde en stank af nepotisme og oligarki.

Og Skat med, der har sendt milliarder ud af statskassen til enhver med en printer og et gummistempel.

Og de skiftende ministre, der har gennemført besparelse efter besparelse og bagefter har den frækhed at påstå over for en hob af eksperter og fagfolk med megafoner og advarselstrekanter, at de ikke var blevet tilstrækkeligt varslet.

Aldrig har så få skyldt så meget til så mange.

Lau Aaen er cand.scient.pol. og forfatter

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Colin Bradley
  • Curt Sørensen
  • peter fonnesbech
  • Jakob Lilliendahl
  • Per Jongberg
  • Torben Skov
  • Elisabeth Andersen
  • Erik Nissen
  • Torben K L Jensen
  • Anne Eriksen
  • Kurt Nielsen
  • Kim Houmøller
  • Keld Albrektsen
  • Tue Romanow
  • Bjarne Andersen
  • Jørn Andersen
  • Ervin Lazar
  • Heidi Larsen
  • curt jensen
  • ingemaje lange
  • Ebbe Overbye
  • Lise Lotte Rahbek
  • Anne Schøtt
  • Johnny Werngreen
  • Erik Jensen
  • Bill Atkins
  • Poul Anker Sørensen
  • Niels Duus Nielsen
Colin Bradley, Curt Sørensen, peter fonnesbech, Jakob Lilliendahl, Per Jongberg, Torben Skov, Elisabeth Andersen, Erik Nissen, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Kurt Nielsen, Kim Houmøller, Keld Albrektsen, Tue Romanow, Bjarne Andersen, Jørn Andersen, Ervin Lazar, Heidi Larsen, curt jensen, ingemaje lange, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek, Anne Schøtt, Johnny Werngreen, Erik Jensen , Bill Atkins, Poul Anker Sørensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Anker Sørensen

Ministerier, Dansk Industri, Bæredygtigt Landbrug:
Ligegyldighed over for landets ve og vel
Bare vi, der er "med" kan rage til os (og skide være med, om "nogen" opdager det bagefter, når vi har fået pengene i sikkerhed.

peter fonnesbech, Torben Skov, Elisabeth Andersen, Leif Høybye, Anne Eriksen, Kurt Nielsen, Ervin Lazar, Anne Schøtt og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Gu' skal vi ha' kontrol. Kontrol med regnskaberne. Revisionsfirmaerne svigtede da bankkrisen blev bygget op. Revisionen har svigtet i Skat. I momskontoret. Osv. Mere revision, mindre kontrol. Det er ikke sosumedhjælperen, der sidder og får en kaffetår ekstra med fru Jensen, der skal kontrolleres.

Torben Skov, Elisabeth Andersen, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Per Torbensen, Kurt Nielsen, Ervin Lazar, Niels Duus Nielsen, curt jensen og Anne Schøtt anbefalede denne kommentar

Få kan, som Lau, slå autoriteterne med deres egne kæpheste og marinere dem i deres egen sovs. Og med en underfundig humor.

Ole Henriksen, Torben Skov, Elisabeth Andersen, Bill Atkins, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Kurt Nielsen, Bjarne Andersen, Niels Duus Nielsen, Heidi Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Jada, meget fint skrevet. Men også frustrerende for der er jo intet nyt i det, vi har hørt, læst, set, oplevet det samme om og om og om igen. Og ligemeget hvor mange fine ord og hudflettende sarkastiske de må være skrevet, så ændrer det ikke noget. Gorbatjov er blevet slået af pinden af en fordrukken tyveknægt der, omend kun en brøkdel så intelligent var smart nok til at sanse det rette øjeblik hvor det var mulig at vinde de skuffede massers respekt ved at tage affære hvor andre tøvede.
Det er ikke fornuften der plejer at sejre når systemet er i krise men opportunismen.

Anne Eriksen, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar

Jeg længes ikke efter at høre hvad der er galt med det vi har for .... gang men at høre foreslag for hvordan vi kan ændre det til noget bedre. Det er nemt at analysere, diagnosticere, kritisere og vi mangler ganske bestemt ikke folk der er gode til det.

Til gengæld er der en gabende tomhed når det gælder konstruktive visioner for vores fremtid.

Og det er virkelig skræmmende.

Information har forsøgt et par gange at sætte en diskussion om vores fremtid i gang. Vi har så desperat brug for mere af det! Meget mere!

Så spyt i hænderne kære redaktion: Geschichte wird gemacht!

Ole Henriksen, Kurt Nielsen, Jens Thaarup Nyberg og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Når nu ikke folketingsmedlemmerne vil, så må befolkningen udstyres med konkrete redskaber til at styre magthaverne, så de nøjes med at løse deres opgave (at udstikke rammer og retning for samfundet i overensstemmelse med borgernes ønsker) og ikke forfalder til udelukkende at mele deres egen kage.

Mordechai Goldenberg

Der er behov for gennemsigtighed og objektive institutioner til at kunne lykkes med at skabe modeller der kan stoles på af majoriteten

Der findes skam politiske visioner. Den nuværende regering har en vision, de gemmer den bare under snak om økonomisk nødvendighed. Det er et samfund, hvor befolkningen er splittet mellem de, der har, og de der intet har. Hvis mennesker ikke har noget sted at bo, skal det bare skjules på en eller anden måde osv.
Problemer er bare, at et stort flertal blandt vælgerne tror på denne økonomiske nødvendighed, i stedet for at tro på at pengene kunne bruges og fordeles på en anden måde.

Anne Eriksen, curt jensen, Steffen Gliese og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Ja, det er helt sikkert også et kulturfænomen, men har meget lidt med "dansk" kultur at gøre. Det er jf. min erfaring i allerhøjeste grad mere eller mindre det samme over hele verden.

Alle de lande hvor jeg har levet, Østrig, Tyskland, Frankrig, England, Italien, Spanien har jeg oplevet at folk også har grinet af os når vi allerede i 70'erne talte om menneskeskabte klimakatastrofer, miljøforurening, faren for stigende ulighed og det nærmest surrealistisk absurde ved at "eliten" vil bilde os ind at man kan have et økonomisk system drevet af evig-voksende vækst, endda uden en nævnværdig materiel produktion, etc. etc.

Det viser sig at selv de værste profetier er overhalet af virkeligheden og i dag er der kun tosser der tvivler på det. Sådan vil det måske også ende med 30 timers ugen når folk endelig fatter det surrealistisk absurde ved at vi skal slås om et faldende antal jobs i stedet for at deles om dem.

Min pointe er dog at gennemgribende ændringer ALDRIG kommer fra politikere. Det tror jeg at et tilbageblik i historien vil give mig ret i. Hvis vi vil have systemændringer må vi selv lave dem og tvinge politikerne til at anerkende den nye virkelighed. At vente på at politikerne vil gennemføre systemændringer er at vente på Godot.

Det er fint med visioner og jeg synes det er en rigtig god udvikling at Alternativet er kommet. Det kunne ske fordi så snart EL havde omfavnet "realpolitiken" og mistede sin uskyld ved at indgå studehandler med de store på god gammeldags politikermanér, så opstod der et kreativ vakuum i det politiske landskab. Det viser jo at den kreative vision faktisk har en fast plads i dansk politik.

Men i stedet for at hengive os til klynk og jammer ligemeget hvor dejligt sarkastisk det måtte være, kunne vi presse meget mere på at medierne fokuserer mere på visioner end brok over status quo. Det kan vi fx. bruge et forum som dette her til. Her fortæller jeg fx. Information at jeg ikke gider at læse mere af det samme brok som jeg har læst igen og igen og igen over de sidste 30 år men at jeg gerne vil læse mere om hvordan vi kan gøre det bedre. Måske ville jeg så endda prioritere mine få skillinger anderledes og bruge madpenge på et abonnement. Men det gør jeg med sikkerhed ikke for at læse for xxxxx. gang hvor forfærdeligt latterligt og uretfærdig systemet og hvor uduelige vores politikere er, lige meget hvor velskrevet og korrekt det måtte være.

Den store vanskelighed består i at alle de højtuddannede ikke har en eneste idé om, hvad de kansætte i stedet for New Public Management. De har ingen ide om nogen anden form for ledelse end registrering og statistikker, derfor er megen ledelse blevet til at hvert ledelseslag servicerer det næste ledelseslag og ikke agerer ledelse for deres medarbejdere. Mange af dagens ledere lærer ledelse på et kursus, og så længe de skifter job med få års mellemrum, ser de aldrig det reelle resultatet af deres egen ledelse.