Socialdemokraternes politiske ordfører, Nicolai Wammen, har forsøgt at nedtone sin formand Mette Frederiksens imødekommende udtalelser om »et spirende godt samarbejde med Dansk Folkeparti«. Wammen forsikrede om, at Socialdemokraterne fortsat skal have »et tæt og tillidsfuldt forhold til Radikale, SF, Alternativet og Enhedslisten.
Men den unge S-profil Peter Hummelgaard, der på det nærmeste blev et venstrefløjsikon i 2008 på grund af sin markante kritik af partitoppen og de radikales »uretfærdige« krisepolitik, ser ingen grund til at moderere noget som helst, hvad angår et muligt samarbejde med DF.
Og det selv om det med stor sandsynlighed vil provokere i det socialdemokratiske bagland, som netop i dag samles til partiets kongres i Aalborg.
»Dansk Folkeparti er et almindeligt parti lige som alle andre partier i Folketinget. Og jeg er i en blanding af dyb chok og undren over, at det kan være kontroversielt, at Socialdemokratiet vil samarbejde med dem om ting, vi kan blive enige om,« siger Peter Hummelgaard om reaktionerne på Mette Frederiksens udmelding.
Peter Hummelgaard må altså konstatere, at Dansk Folkeparti trods snart 20 år i Folketinget og en magtfuld position som det største borgerlige parti stadig »i brede kredse i de store byer, på venstrefløjen og hos de radikale« betragtes som et parti, man skal holde ud i strakt arm.
Skadelig politik
Hummelgaard bakker op om sit partis bevægelse i udlændingepolitikken og de stramninger, S har lavet bl.a. sammen med DF. Han anerkender, at værdipolitikken er vigtig, men kampen for en mere økonomisk retfærdig fordelingspolitik bør igen være omdrejningspunktet for partiet.
Og Socialdemokraterne er ifølge Hummelgaard bedst til at repræsentere de vælgergrupper, han er rundet af med sin baggrund i en arbejderfamilie i Kastrup, hvor mange havde job i lufthavnen. Og her står de radikale i vejen. Mens DF byder sig til.
»Mange radikale er jo rystede over et tættere samarbejde mellem DF og Socialdemokratiet, til trods for at ingen har hørt Mette Frederiksen eller andre tale om regeringssamarbejde, eller at DF skal pege på en S-regering. Men der må man jo sige, at de dobbelte standarder er til at tage og føle på. De radikale har lavet nogle af de mest skadelige dagpengenedskæringer sammen med blandt andre Dansk Folkeparti. Og hvis jeg kan se en konkret forbedring for nogle af de grupper, som jeg repræsenterer, så går jeg efter det. Det er politik. Det undrer så mig, at det overhovedet kan udløse en debat,« siger Peter Hummelgaard, der er uddannet jurist fra Københavns Universitet og blev valgt ind i Folketinget sidste år i Tårnby-kredsen på Amager.
Her gik partiet frem og slog Dansk Folkeparti, til trods for at Dansk Folkeparti havde opstillet en ukendt, men stærk kandidat, der var tillidsrepræsentant i lufthavnens bagagehåndtering og appellerede til vælgere i arbejderkredse.
Velfærdsflertal
»S har haft et historisk godt forhold til R, og det skal vi blive ved med at have. Men det var de radikale, der insisterede på, at vi skulle videreføre VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand, samtidig med at de nu bakker op om ting som at hæve pensionsalderen, som vil gøre Danmark endnu mere ulige og ramme svage grupper på arbejdsmarkedet. Så er der Dansk Folkeparti tilbage, som i hvert fald påstår, at de har nogle af de samme synspunkter som os, når det gælder nej til at forgylde overklassen endnu mere med topskattelettelser, samt mere social og økonomisk retfærdighed. Ting, som også SF, Enhedslisten og Alternativet taler om, når de efterlyser det velfærdspolitiske flertal,« siger Peter Hummelgaard.
Læs også: Mette Frederiksen lover opgør med kontrol i det offentlige
For den unge socialdemokrat giver de kritiske reaktioner på DF-S-samarbejdet, der også har floreret på de sociale medier, anledning til at lange ud efter middelklassen. Det globale økonomiske klima er stadig præget af finanskrisen, mens flygtninge og immigranter strømmer mod Europa og udfordrer den danske velfærdsmodel, og det kræver solidaritet fra middelklassen.
»Middelklassens solidaritet med arbejderklassen er nødt til at være stor i den situation, vi er i nu. Dele af den middelklasse vil vel også gerne have en mere økonomisk og socialt retfærdig udvikling. Og det er så det, vi nu tester DF på, om de virkelig mener, ved at foreslå mere samarbejde med dem om de ting, der går i den retning.«
2025-plan er en test
Dermed er Hummelgaard også enig med den række af toppolitikere, heriblandt den radikale formand Morten Østergaard, Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl og senest også Mette Frederiksen, der ikke længere ser rød og blå blok som den naturlige skillelinje i dansk politik.
Det må være det, man kan blive enige om politisk, som er pejlemærket for Socialdemokratiet, pointerer han.
Det mest konkrete eksempel på den tilstand af politisk opbrud er ifølge Peter Hummelgaard altså, at S er begyndt at betragte Dansk Folkeparti på linje med andre partier.
Læs også: I Herning var Anders skurken, Kristian kongen – og Mette måske slet ikke så slem
Samtidig forsøger Socialdemokraterne – naturligt nok – at udnytte den parlamentariske situation, hvor de borgerlige er dybt uenige om statsminister Lars Løkke Rasmussens 2025-plan.
»Den store test er lige nu 2025-planen. Lader Dansk Folkeparti sig besnakke af vigtigheden af sammenhold i den blå blok, eller mener de, vi skal investere i velfærd og uddannelse frem for at give topskattelettelser? Dansk Folkeparti påstår, at de i store træk er mere enige med os. Og vi forsøger at tage dem på ordet,« siger Hummelgaard og fortsætter:
»Jeg slår mig da på en masse af DF’s holdninger, på deres opbakning til Le Pen, til Donald Trump, dele af deres udlændingepolitik og EU-politikken. Men det er jo politik, og der er mange ting, vi er dybt uenige om. Ligesom jeg heller ikke er enig med andre partier om mange ting. Men vi har bevæget os i en stadig skævere retning i Danmark, den økonomiske udvikling hægter store grupper af, og utrygheden rækker ind i middelklassen. Men de uenigheder, jeg har med Dansk Folkeparti gør jo ikke, at jeg ikke kan sætte mig ind i, hvorfor folk stemmer på dem.«
Læs også: Lilla er det nye sort – og det er ikke bare taktik
At Socialdemokraternes tilnærmelse til Dansk Folkeparti skulle være stratetisk begrundet, sådan som bl.a. integrationsminister Inger Støjberg (V) hævder, afviser Peter Hummelgaard:
»Vi reagerer som andre partier ude i Europa på en situation, hvor man fra den ene dag til den anden stod med en kæmpe stor tilstrømning af flygtninge. Så er det, man skal huske på, at sidste gang, vi fik mange indvandrere, i 1980’erne, blev flertallet af dem bare placeret ude på Vestegnen, og dengang var der ingen debat. Vi vil se meget større folkevandringer og flere flygtninge i fremtiden, og der er vores samfundsmodel skrøbelig og skal beskyttes.«
Prisen
At partiet ikke vil svare på, om det vil afskaffe de ulighedsskabende fattigdomsydelser, hvis det får magten efter et valg, forklarer han med, at partiet »har reserveret penge til at afskaffe dem« med henvisning til en reserve på 5,5 milliarder kroner. Men at man først »fremlægger valgprogram og løfter ved valgudskrivelsen«. Afskaffelsen af kontanthjælpsloft og integrationsydelse vil koste 1,1 milliard kr.
– Kan prisen for et samarbejde med DF blive for høj? De kan jo blive ved med at finde på udlændingestramninger, seneste forslaget om forbud mod tørklæder i folkeskolen?
»Jeg ved ikke, hvad prisen er for et samarbejde med DF. Jeg ved heller ikke, hvad prisen er for et samarbejde med de radikale. Men jeg ved, hvad prisen var i regeringssamarbejdet med de radikale, og lige nu lyder det ikke, som om de har lært noget. Sandheden er jo, at hvis man havde fundet en dagpengeløsning, så havde stadig efter min mening stadig haft en S-R-regering i dag.«
– Er du med til at legitimere DF som et socialt ansvarligt parti, en position de ifølge dig selv ikke har bevist endnu?
»Alternativet er jo, at de kan blive ved med at påstå, at de repræsenterer dele af den nedre middelklasse og udkantsdanmark, og at de gerne vil mere social retfærdighed, samtidig med at de peger på en statsminister, der skærer ned på de samme grupper og forgylder overklassen.«
Parlamentarisk tradition
Alt i alt har Peter Hummelgaard altså ikke noget at beklage sig over i den nye parlamentariske situation, han har ønsket sig i hvert fald lige siden 2013.
Dengang skrev han sammen med Mattias Tesfaye, en anden ung socialdemokrat med arbejderbaggrund, et indlæg om, at en epoke med konstant tilbagegang for Socialdemokratiet kunne slutte med et samarbejde mellem DF, S og SF.
»Det parlamentariske opbrud, der sker lige nu, er i virkeligheden udtryk for, at vi bevæger os ud af en parentes på 15 år, hvor vi havde flertalsstyre i hvert fald under Fogh, og tilbage til en situation, hvor det danske folkestyre arbejder på de præmisser, det har gjort siden 1930’erne og Kanslergadeforliget: Nemlig at de partier, der kan blive enige om at føre en bestemt politik, gør det. Med den åbenhed og transparens, det giver. Det er mere turbulent, men noget alle vælgere kan følge med i, og som faktisk er en parlamentarisk tradition.«
Nej, de er ikke.
Det er helt da naturligt, at det ekstreme højres nye pjok i klassen, skal pudse de tunge drenges støvler.
Peter Hummelgaard: Læs Georg Metz' klumme i dagens avis: derfor!
Vi blev i weekenden mindet om, hvorfor, et samarbejde med DF for ethvert parti, der ønsker at bevare sin grundlæggende anstændighed ikke er muligt. Det har været dybt forstemmende at være vidne til den manglende fordømmelse for slet ikke at tale om de bragende klapsalver, som de nu herostratisk berømte udtalelser udløste i salen. Det var i øvrigt de eneste bemærkninger, i hele talen, der blev klappet af.
Det er den klassiske DF-model: En af de menige og dybt racistiske medlemmer får taletid, siger noget forfærdeligt racistisk, ledelsen vejrer herefter stemningen i folkedybet en dags tid for at se, hvor langt man skal gå i sin beklagelse.
I dag er vi så nået dertil, at DF's ledelse kan slippe afsted med at bagatellisere en af de mest horrible, groft racistiske udtalelser, der er ytret offentligt i årevis med et:
"Nå ja, herregud, hun generaliserede måske en smule".
Altimens salen klapper som gale...
Nej, Peter Hummelgaard, det er hverken horribelt eller behøver at fremkalde chok hos dig, at der er kritik af, at S nu ønsker at indgå i samarbejde med DF. Og årsagerne er så indlysende, at man ikke kan tage dine udtalelser som andet, end at du er blevet sendt i byen i din egenskab af, hvad i om ikke andet offentligheden, en socialdemokrat på partiets venstrefløj. Du er naturligvis blevet udvalgt til netop denne opgave for at demonstrere, at S står samlet om at se det "naturlige" i at samarbejde med et "helt almindeligt parti".
Hvis I oprigtigt mener (hvilket jeg vil stille mig tvivlende overfor), at DF er virkelig er "et helt almindeligt parti", så er S endegyldigt røget derud, hvor navnet såvel som alt andet, der hidtil og historisk har tegnet partiets grundværdier, er blevet totalt udvisket af den mest anti-sociale partiledelse i Socialdemokratiets historie.
Jeg kan garantere for, at hedengangne ægte socialdemokrater ville spinne i deres grave, hvis de vidste, hvordan den nuværende ledelse og mange medlemmer af folketingsgruppen med dem har forrådt partiets oprindelige værdigrundlag og dermed en væsentlig del af det tidligere Socialdemokratis eksistensberettigelse.
Jeg er dog ikke i tvivl om, denne udmelding har givet rigtig mange plusser i partibogen og et fint skub op ad karrierestigen.
De frelste liberale, på den høje hest, indser nok aldrig, at der realpolitisk er stor forskel på Dansk Folkepartis medlemsskare og partiets populistiske ledelse. Naturligvis skal Socialdemokratiet rette op på den indre realpolitiske vildførelse der er sket i Poul Nyrup Rasmussens tid. Fagbevægelsen har gjort det, og Socialdemokratiet må se at komme i takt med fagbevægelsen igen.
Poul Nyrup Rasmussen sagde ikke ret meget, der var klogt og gennemtænkt. Men én gang skete det dog, nemlig da han om Dansk Folkeparti sagde : "..stuerene bliver I aldrig!".
Det er et forventeligt udtryk for latterlig populisme, at Mette Frederiksen nu forsøger sig med en tilnærmelse til DF. En ting har Mette F og Helle Thorning til fælles: de er villige til hvad som helst for at komme op på ministertaburetterne!
Jens Winther, er det populisme når fagbevægelsens politiske arm følger fagbevægelsens medlemmer?
Poul Nyrup Rasmussen politiske liv var afhængigt af han kunne levere varen: "Regeringsmagten." Desværre kunne det kun lade sig gøre med de Radikale ved roret.
På en måde kan man jo give begge parter ret.
1) Det er forfærdeligt at S kan finde på at klæbe sig til DF. At den kritik "både undrer og chockerer" Hummelgaard, siger måske mere om hans mentale stabilitet end om essensen.
2) Med tanke på Socialdemkratiets afvikling af det sociale værdigrundlag, kunne man også give Hummelgaard ret. Socialdemokratiet er nemlig ikke i nærheden hvad det var. Se f.eks. dagens Politiken: http://politiken.dk/debat/kroniken/premium/ECE3395818/socialdemokraterne...
S er i dag ikke langt fra DF. Diskussionen ligger dermed nok mere i om man vil have S tilbage på det sociale spor, eller om man vil gå den nationalistiske, navlepillende retning.
Jeg er selvfølgelig ikke i tvivl om hvilken retning, man burde tage. Den retning man har nu kan udarte sig i flere scenarier, som historisk allerede er set. Jeg tænker f.eks. på 30érnes udvikling i adskillelige lande, samt nutidens Japan.
Der er helt klart en resonansbund for nationalsocialisme i samfundet, som kan accelerere. Uligheden er facilitator. DF, og nu DNB er måske bare starten. Man kan også lukke sig inde så hermetisk at man lider af iltmangel (Japan).
Peter Hummelgårds karriereforløb er ganske normalt for Sosser, lidt til venstre for partilinien. Inden de kommer i Folketinget, så er de mildt venstreorienterede. Men de så sidder i saksen, så går det af pø en pø, og efter kort tid, så ligner de alle de andre sosser. Sådan var det med fx Mette Frederiksen, med Dan Jørgensen, Pernille Rosenkrantz, med overløberne fra SF...fortsæt selv.
Hummelgård tager grueligt fejl når han mener, at DF er et almindeligt parti lige som alle andre partier i Folketinget, og at den ene holdning kan være lige så god som den anden.
Nej, det kan den ikke. For det er ikke i orden, at være fremmedfjendsk, -hadende, som DF'erne er. OG det heller ikke i orden, at drive hetz og klapjagt på trængte mindretal. Og det er heller ikke i orden, at nære den intolerance mod det, der er anderledes, som DF praktiserer.
Hvordan kan Peter Hummelgård, der jo i et væk, referer til sin baggrund i et 3F-miljø i Kastrup, arbejde sammen med et parti, der hver gang lejlighed gives, gør hvad de kan for at modarbejde fagbevægelser (Vejlegården, reduceret nedsættelse af kontingenter på skattebilletten), samt alle de forringelser, der er sket for lønmodtagerne siden Fogh kom til i 2001, og som ikke kunne være gennemført, hvis ikke DF havde stemt for dem alle.
Hukommelsen må være ultrakort i Soc.dem. når man er i stand ti at se bort fra alt dette, og indlede et frugtbart samarbejde eller hvad pokker partiets vejrhaner nu kalder det.
Jeg ved godt, at DF på mange områder udgør Soc.dems. tidligere højrefløj, men det er vel også ud fra den erkendelse, at partiet nu har lagt sig så tæt op ad DF's asyl- og indvandrerpolitik, at det kræver lup for at kunne se forskel.
Muligt at Soc.dem ikke støtter DF's seneste nedrighed om et forbud mod tørklæder i skoler og gymnasier, men det er blot et spm. om tid. Inden der er gået 3-4 år, så æder sosserne også det.
Fordi det handler om en hel grundlæggende værdi i anskuelsen af mennesket. Det er rigtigt at på socialpolitiske områder er partierne enige langt hen ad vejen. Men anskuelsen af hvem der har ret til disse områder baseres på, hvad der kan synes som udelukkende værende etnicitet, religiøs baggrund m.m., er i hver sin ende. Jeg vil gå så vidt som at sige at S i sit paradigme bør have en anskuelse af mennesket som værende "et menneske kan have et problem", hvor "have" heviser til at det er opstået på grund af omstændigheder og kan derfor afhjælpes. Hvor DF i sit paradigme synes at have et anskuelse der nærmere hedder "et menneske er et problem". Og dette "er" er så baseret på f.eks. oprindelse? Så måske er DF blevet et helt almindeligt parti fordi det utilstedelige i retorikken er blevet det alemene og den helt klassiske anstændighed ikke længere har noget værdi?
Fordi, Leo Nygaard, alt er nødt til at tage udgangspunkt i, at et menneske - ethvert menneske - er en værdi i sig selv.
Peter H. Thomsen siger noget vigtigt med denne sætning: "Men de uenigheder, jeg har med Dansk Folkeparti gør jo ikke, at jeg ikke kan sætte mig ind i, hvorfor folk stemmer på dem".
Da Fremskridtspartiet dukkede op i 1973, stillede man det samme spørgsmål, men der skulle gå næsten 20 år, før man fik svaret. Liste Z var simpelt hen ved at gå i afgrunden, men sådan gik det altså ikke med DF efter de 20 år - de voksede og nu de største borgerlige parti.
Peter og Mattias Tesfaye har faktisk forudset, at DF var man nødt til at få ind i det brede samarbejde. Jeg var uenig med dem dengang, men kan se, at de er ved at få ret.
For de er to unge og meget dygtige politikere.
Hummelgaards tilkendegivelse af "dybt chok" og en undren over, at "det overhovedet kan udløse en debat", kan vist nærmest betegnes som, at 'the lad doth protest too much', mens det mest afslørende udsagn nok er, at: "de uenigheder, jeg har med Dansk Folkeparti gør jo ikke, at jeg ikke kan sætte mig ind i, hvorfor folk stemmer på dem."
Med andre ord 'So ein Ding (=politik) müssen wir auch …'?
Hvad der undrer overtegnede mest mht det bebudede samarbejde er, at jeg tvivler stærkt på, at et sådant samarbejde ville/kunne være kommet i stand under Pia Kjærsgaard som DFs formand. Det er muligt det handler om personlighed og at Kristian Thulesen Dahl fremstår(?) som mere 'rund og fremkommelig', men hør, lige siden trekløveret Kjersgaard, Thulesen Dahl og Skaarup forlod Fremskridtspartiet og dannede DF, har de stået skulder ved skulder! Helt bogstaveligt, både fysisk og politisk. Så hvis min formodning er rigtig, at S aldrig ville være indgået i et lignende fællesskab under Pia Kjersgaard, hvorfor så nu?
Spørgsmålet kunne i øvrigt med lige så god ret stilles til medierne: Hvordan er I nået fra afstandtagen til 'Konen i muddergrøften' til jeres ind imellem nærmest kærlige omfavnelse af 'Tulle'? Mig bekendt er partiets politik uændret, så …?
Hans Jørn, DF har længe været en del af det brede samarbejde - faktisk siden 2001. Det er det brede samarbejde, som DF har været en del af siden 2001, at S nu træder ind i.
Socialdemokratiet har en helt anden opgave: ærligt at fortælle om hvor ubetydeligt indvandring og flygtninge påvirker vores samfund, så vi kan komme til at skabe det frie, lige og solidariske samfund, vi var på vej til, før det hele blev afledt for en periode på nogle årtier af borgerlig revanchisme.
Lasse Glavind skrev: "DF har længe været en del af det brede samarbejde - faktisk siden 2001".
Det er jeg ikke enig med dig i. Under Fogh var vi stort set kun med i ét forlig - ellers forberedte vi os sammen SF på et fælles regeringsprogram.
Du kan måske have ret i, at vi med Thorning ved roret fik lavet temmelig mange brede forlig, hvor også DF var med, men vi holdt nu tungen lige i munden og fordelte sol og vind lige.
Dete nye lige nu er, at vi forsøger at lokke DF på den rigtige bane, altså der hvor en aftale betyder noget, hvor et forlig skal holdes indtil næste valg - mindst.
Personligt tror jeg ikke på, at DF vil være med, når de opdager, at de er en del af et rødt flertal ;-)
Steffen Gliese skrev om indvandring og flygtninge, at vi skal ærligt "fortælle om hvor ubetydeligt indvandring og flygtninge påvirker vores samfund".
Det gjorde vi sådan set i foråret 2015, hvor vi strammede regler for familiesammenføring. Iflg. det jeg har læst om problemet, så var og er det, det eneste redskab, hvor du kan regulere - alt andet er bundet af internationale konventioner.
Som vi naturligvis agter at overholde.
Men .. der er et problem. Flygtningestrømmen i netop 2015 voksede til højder, vi ikke kunne eller ville magte, så vi stod af. Hvor svenskerne var lidt længere om at sætte en stopklods i indvandringen - og tyskerne først nu har erkendt, at der er en grænse.
, så vi kan komme til at skabe det frie, lige og solidariske samfund, vi var på vej til, før det hele blev afledt for en periode på nogle årtier af borgerlig revanchisme.
@Bill Atkins, jeg håber sådan set, at det er udtryk for populisme, at Mette Frederiksen og socialdemokratiet forsøger at "overgå" DF's fremmedfjendske holdninger. (Populisme = at antage holdninger alene for at tækkes uoplyste personer). Det ville da være værre, hvis det var Mette F's og socialdemokratiets ægte holdninger!
Leo Nygaard : Gælder respekten for alle danske politiske partier også Danskernes Parti? Eller hvis der skulle dukke et ærke-stalinistisk parti op - skal det så også respekteres?
Ikke her på matriklen!
Når alt kommer til alt, ved jeg jo godt, at det er taktik, det hele.
Men jeg havde sådan en stor tiltro til dig, Peter.
Herregud!! vi må da bære over med manden.Han har jo aldrig været ude at arbejde i den virkelighed,han formodes - og sikkert selv tror - at repræsentere.Nøjagtigt lige som stort set alle de andre 'repræsentanter' i Folketing og regering.
Så vidt jeg kan forstå af faktaboksen,blev han som femogtyveårig formand for DSU og tre år efter at have forladt det hverv,blev han indvalgt i Folketinget.
Kan en karrierepolitiker have meninger,der rækker ud over egne ambitioner!?
For mig kan han kalde sig venstreorienteret eller højreorienteret,ja desorienteret, og alligevel er han bare endnu en ubetydelighed.
Åh, hvor er jeg dog skuffet over Peter Hummelgaard. Jeg troede, han var anderledes. ØV!
(ikke fordi jeg har stemt på ham eller S, men bare fordi jeg troede/håbede, at der var mindst én i det parti, der ville trække i en anden retning)
Fandt denne på DR's web:
http://www.dr.dk/nyheder/politik/socialdemokratiet-har-stemt-flere-udlae...
"Mens Socialdemokraterne har stemt for i alt 37 udlændingestramninger det seneste år, har Venstre kun stemt for 36 stramninger af udlændingepolitikken. Det viser en opgørelse over de udlændingestramninger, der er blevet gennemført siden regeringsskiftet sidste år.
Når Socialdemokraterne har distanceret Venstre på antallet af udlændingestramninger, skyldes det, at partiet sammen med bl.a. Dansk Folkeparti – men uden om Venstre-regeringen – har stemt forslag igennem, der har til formål at stramme reglerne for udenlandsk arbejdskraft og i forhold til personer på tålt ophold.
- Når Socialdemokraterne har stemt for flere stramninger end Venstre, så står de per definition for en mere stram udlændingepolitik. Jeg erkender, at det er lidt mærkeligt at skulle konstatere, men det er ikke desto mindre sådan fakta er, siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen og omfavner nærmest sin tidligere hovedmodstander".
Set i det lys, er der jo ikke noget at sige til Peter Hummelgaard nu falder til patten, og accepterer den nye linie.
DR ledsager artiklen med et foto af en smilende Mette Frederiksen. Det er jo ret sjældent det sker, Det modsatte er absolut normen. Og hvorfor smiler Mona Mette så? Fordi hun hilser varmt på Støjberg - lige før det er udvikler sig til en bjørnekrammer..
Selvfølgelig skal S samarbejde med DF.
Men DF skal tvinges at tage regeringsansvar!
Det er helt uhørt og sønderlemmende for demokratiet at en stats andenstørste parti kan have en så uproportionel indflydelse på regeringspolitik og vokse sig stort netop fordi de aldrig nogensinde skal stå til ansvar for deres ofte helt vanvittige indfald og manipulationer af den offentlige mening.
Få dem med i en regering så bliver de hurtigt klippet ned til et format der kan håndteres.
Eller skal vi tro at 20% af den danske befolkning rent faktisk har fascistiske tendenser?
for øvrigt mener jeg absolut ikke at DF er et "helt almindeligt parti" tværtimod, jeg synes at Mads Berg beskriver det ganske rammende hvad DF er. Men vi kan aldrig stække dem hvis de kan fortsætte med det de har gjort de sidste 20 år: at afspore politiken i Danmark fra sidelinjen og alt imens vokse sig større og større fordi de stadig er "uskyldsrene" i fht. at de aldrig var nødt til at tage et ansvar for de uhyrligheder de rent faktisk fremsætter. At skulle tage ansvar som politiker, det kan man kun ved at deltage i regeringen. Og så er det jo kun symbolsk. Men det er nok til at miste både protest- og populistiske stemmer en masse.
Vi kunne jo også tage fat den almindelige oplysning om, hvad flygtninge og indvandrere udgør i det samlede budget (ikke mere end andre), at andre menneskers andre måder at leve på ikke er en kritik af ens egen, og at nedskæringer på velfærden og trygheden ikke har med flygtninge og indvandrere at gøre, men er en konsekvens af den ubegavede liberalisme, der har hærget Vesten i de seneste 30 år, og Danmark i de seneste god 20.
Leo Nygaard - Nu er jeg jo ikke tilhænger af at kriminalisere folks holdninger - i modsætning til Vermund, DF, Naser Khader m.fl. Men vi må da spørge os selv om den hetz, der føres mod indvandrere og herboende, der ikke kan leve op til Martin Henrikzens test om at kunne føre sin slægt mindst syv generationer tilbage, er i overensstemmelse med racisme- og injurielovgivningen? Og det er heller ikke tilladt at stalke, forfølge, systematisk injurere, komme med ringeagtsytringer som led i en bevidst strategi.
De (oftest) fornuftige svenskere har en lov, der forbyder "folkhetz", og det kunne vi nok også have brug for herhjemme. Så ja, i et eller andet omfang vil jeg alligevel nok forbyde vedvarende og systematisk hetz og mobning, og alt det som højrefløjen lever af.
Jeg tror sagtens at S og DF kan samarbejde på mange områder, flere end vi måske regner med. Det er nok noget andet for vælgerne og medlemmerne. Der er ingen tvivl om at mange S medlemmer og vælgere har flyttet sig fra S til DF over årene. Resten der forblev hos S, har intet tilovers for DF, og ved et samarbejde vil de enten droppe S og blive sofavælgere, eller skifte længere ud til venstre.
Jeg tror ikke rent opbakningsmæssigt S vil få succes i baglandet.
Jeg ville ønske at intet parti ville samarbejde med DF medmindre DF tager sit ansvar overfor demokratiet (og ikke kun overfor populisme) og deltager i en regering.
"Peter Hummelgaard: Jeg undrer mig dybt over, at samarbejde med Dansk Folkparti kan være så kontroversielt"
Så må du lære lidt historie. Ethvert forsøg på samarbejde mellem DF og SocDem støder ind i Nyrups udtalelser: "Men stuerene bliver i aldrig". Derved skal SocDem i den grad desavouere sin tidligere formand. Og da SocDem holder utroligt meget af at hylde sine koryfæer er det en særdeles svær opgav for Soc.Dem. Især når koryfæerne er i live og kan sige til og fra.
Manden er sgu et fjols
Men Hummelgård har dog een støtte i Informations kommentatorspor. Jeg kan fuldt støtte at samarbejde med det parti, der repræsenterer næsten hver fjerde dansker. Den dæmonisering de fleste laver på DF er ikke konstruktiv i andet end markeringen af vedkommendes pudsning af egne fjer.
Morten Pedersen finder kun én støtte til Hummelgård i debatten her .. jeg vil godt melde mig under hans fane, som er så rød, så rød :-)
Og hvorfor det?
Fordi Mette Frederiksen selvfølgelig har en plan - ellers ville en Hummelgaard ikke sige, som han gør. Ej heller en Sass Larsen eller andre tidligere DSU-formænd for den sags skyld.
DF skal slæbes til skafottet i fuld dagslys og SÅ skal de tage stilling til diverse oplæg, som de tidligere har sværmet for - som den blå regerings marionet på det især sociale område. Men som de har svigtet hver eneste gang, det er kommet til afgørende afstemninger i Folketinget.
Mærkeligt, at man ikke kan se ledetråden ... men sådan er de vel at være venstresnoet i øregangene. Man hører kun et ekko af sig selv.
Hans Jørn Storgaard Andersen, afviser at socialdemokrater tænker selv - de følger formandens plan. Tænk jeg tror ikke der behøver en dybere plan for, at forstå hvad folk på gulvet siger.
Hummelgård taler ikke om en eller anden fløj i socialdemokratiet, men altfavnende om:
»Middelklassens solidaritet med arbejderklassen er nødt til at være stor i den situation, vi er i nu.«
Kom nu videre Hans Jørn Storgaard Andersen, den eneste fløjkriger der er i socialdemokratiet i dag er Poul Nyrup Rasmussen, himself.
S O V... den brune akse i Dansk Politik.
// Jesper