Læserbrev

Er selveje bæredygtigt?

22. september 2016

I Jørgen Steen Nielsens artikel, Fremmed kapital kryber ind i dansk landbrug (den 20. september) er skrækscenariet for dansk landbrug ifølge formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, at landmændene i fremtiden bliver »traktorførere for kapitalfonde«, altså at man må opgive det hidtil dominerende selveje.

Spørgsmålet er imidlertid, om det for det danske samfund som helhed ikke vil være en fordel, hvis det hellige selveje afløses af nye ejerforhold.

Den danske landbrugsjords fortsatte ydedygtighed er så vigtig, at samfundet som helhed har en oplagt interesse i, at den her og nu behandles, så den også kan tjene kommende generationer.

Der er imidlertid visse tegn på, at det ikke altid er tilfældet. Der er en stigende tendens til jordpakning forårsaget af for tunge landbrugsmaskiner, i lerjord kan der ligefrem dannes cementeringsflager, og disse skader kan være irreversible.

En anden fare er en konstateret nedgang i mængden af organisk stof, fordi der tilbageføres for få afgrøderester og for lidt husdyrgødning. Fortsætter dette, vil det i høj grad påvirke jordens frugtbarhed og stabilitet.

Tiltag, der kompenserer for disse trusler, vil her og nu ofte ikke være den økonomisk optimale løsning, og spørgsmålet er, om den ofte konkurstruede selvejer med blikket stift rettet mod næste termin overhovedet har økonomiske kræfter til at vælge den dyrere bæredygtige løsning?

Vil en velpolstret pensionskasse, der må planlægge udbetalinger om årtier, ikke være bedre til at vælge den dyre bæredygtige løsning?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu