Klumme

SU-reglerne betød, at jeg gik glip af 1.000 side 9-piger

Regeringen vil beskære SU’en drastisk, men hæver ikke maxbeløbet for, hvad en studerende må tjene på studiejob lige så drastisk. Spørgsmålet er, hvorfor man skal vælge mellem at sætte sig i bundløs studiegæld eller leve på en sten, mens man uddanner sig
13. september 2016

Hvorfor må en almindelig studerende på en videregående uddannelse i dag højst tjene 11.922 kroner om måneden før skat ved siden af sin SU? Og hvorfor stiger det beløb en studerende må hive hjem på arbejde kun med godt 1.000 kroner om måneden, før skat i regeringens forslag til omlægning af SU’en?

Jeg har grublet en del over de spørgsmål her i den seneste tid. Som bekendt ønsker regeringen at omlægge SU’en til et delvist lån, hvilket møder hård kritik fra venstrefløjen og De Studerendes Fællesråd. Den 13. oktober går titusindvis af Danmarks unge på gaden i kampen for at bevare status quo for ’verdens mest generøse uddannelsesstøtte’.

Og her sidder jeg, nyuddannet femtekolonne med blasfemiske tanker.

Under hele min uddannelse har jeg bøvlet med SU-loftet, fordi jeg var så heldig at valse fra firetoget ind på Ekstra Bladet, hvor jeg scorede et studierelevant job. Jeg nåede blandt andet at lave uddannelsesaviser til folkeskolen, arrangere skolefodboldfinaler og interviewe 1.000 side 9-piger.

Men det kunne være blevet til så meget mere – måske 2.000 side 9-piger! – hvis ikke det var for SU-loftet.

Hvorfor tvang?

Det blev effektivt et loft over min timeløn og dermed sværhedsgraden af de arbejdsopgaver, jeg fik lov at kaste mig over. Vi prøvede at være kreative, men et par år i træk fik jeg alligevel lov til at betale en 20-30.000 SU-kroner tilbage, fordi jeg var glad for at arbejde.

I dag kan en almindelig studerende på en videregående uddannelse højst tjene 11.922 kroner om måneden før skat.

Tjener man mere, skal man betale SU tilbage, alternativt helt frasige sig SU’en for en periode. Altså sige nej til gratis penge for at måtte arbejde for penge.

Nuvel, 11.922 kr. er et rimeligt beløb, synes jeg. Hvis du bor i København, går selve SU'en til at dække huslejen og de faste udgifter, når du først har betalt skat af den. Og selvfølgelig kan du leve inden for rammerne af SU-loftet. Men hvorfor skal man tvinges til det?

Svarene knytter an til begrebsforvirringen om SU’en. Ét argument lyder, at SU’en er en løn, du skal bruge til at studere fuld tid, så du ikke behøver at arbejde. Men eftersom normalsatsen for en udeboende aktuelt er 5.941 kr. før skat, arbejder stort set alle jo alligevel for at få enten ’cafépenge’ eller ’mælk på havregrøden’ – alt efter politisk observans.

Beskyttelse mod arbejdsgivere

Et andet argument lyder, at SU’en er en investering i fokuserede studerende. At loftet beskytter dem mod urimelige timekrav fra arbejdsgiverne. Det køber jeg et stykke hen af vejen.

Omvendt kender jeg så mange statskundskabere og juradrenge, der effektivt har arbejdet fuld tid ved siden af deres studier i håbet om at få en fast stilling ved endt uddannelse. Kunne det tænkes, at studerende er voksne nok til selv at sige fra over for ekstra arbejde, ikke mindst når de har de økonomiske midler til at gøre det?

Et tredje argument for at bibeholde lønloftet er snyderi. At folk vil spekulere i at tage en uddannelse for at få SU, mens de arbejder fuld tid ved siden af. Det findes selvfølgelig allerede i dag og kaldes CBS-finten, men giver man niveauet for arbejdsindkomst fri, må det må forventes at tage til i styrke.

Vendt på hovedet kan man spørge, om det ikke siger mere om uddannelsesstederne, at mange studerende kan sejle lige igennem eksamenerne uden at læse op, som journalist Lasse Marker selvtestede i P1 for tre år siden?

I den bedste af alle verdener skulle SU’en frigøre unge til et liv helliget skolen uden arbejde ved siden af. Men det er ikke virkeligheden. SU’en i dag er et tilskud, som kun delvist finansierer udgifterne ved at studere.

Så hvis SU’en bliver det næste, der skal ofres på velfærdsalteret, og de studerende skal tvinges til at gældsætte sig, kunne politikerne jo overveje at komme de studerende i møde.

Giv dog de studerende mulighed for at tjene langt mere end i dag. Lad dem kradse penge ind til det samfund, der betaler deres uddannelse. Det behøver ikke være et ufravigeligt krav for at uddanne sig i Danmark, at man er fattig, mens man gør det.

Sebastian Stryhn Kjeldtoft er journalist. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Principielt er det en dårlig ide at lovgive ud fra enkeltsager som dig , Karinaer o.a. Lovgivning skal først og fremmest regulere forholdene for et flertal. Samtidig er det ikke alle uddannelser/studerende der giver/har tid til udstrakt arbejde ved siden af studierne.
Desværre er for mange studier ikke så krævende som de burde, og f.eks. kunne jeg godt ønske at journalister kender betydeligt mere til virkeligheden end tilfældet er, så de ikke stiller så mange mikrofonholder spørgsmål, men nu får jeg indtryk af at lønnet arbejde i studietiden er vigtigere en uddannelsen.