Folk

Twitterfolk

20. september 2016

@realDonaldTrump

Bomberne, der forleden blev fundet i New York, gav Donald Trump anledning til endnu et usmageligt angreb på sine modstandere: ’Under Obama & Clintons ledelse har amerikanerne oplevet flere angreb hjemme end sejre ude. Tid til at ændre taktikken’.

@HillaryClinton

Øverst på sin Twitter-side har Hillary Cinton til gengæld fastgjort et tweet, der kan bruges i de fleste situationer, hvor Donald Trump galper op uden at tænke sig om – hvilket vil sige hele tiden: ’Det, Trump lige gjorde, er en skandale’.

@sharonwaxman

Søndag vandt Susanne Bier en Emmy for ’The Night Manager’, og lykønskninger var legio: ’Jeg mødte Bier, da hun lavede ’Brødre’, en gribende dansk film, der foregik i Afghanistan, Danmark‚’ tweetede filmjournalist Sharon Waxman. ’Tillykke, Susanne!’

@timc1974

’Det har været en lang og sej process, og det har været svært at holde hemmeligt, men NU må jeg gerne sige det,’ teasede sangeren Tim Christensen på Twitter i går. Hvad var hemmeligheden så? Han har såmænd fået en Gibson-guitar opkaldt efter sig. Sejt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu