Klumme

Valnøddelagkagen var det eneste ved Svinkløv Badehotel, som var overvurderet

Svinkløv Badehotel var en forfinet overbygning på den smukke og barske nordjyske natur. Et kulturelt ekstralag i et område af Danmark, som ikke har for mange ekstralag
Det historiske Svinkløv badehotel er brændt ned til grunden. Hotellet har været med til at løfte hele området – i samspil med den fantastiske natur.

Det historiske Svinkløv badehotel er brændt ned til grunden. Hotellet har været med til at løfte hele området – i samspil med den fantastiske natur.

Rene Schutze

27. september 2016

Svinkløv Badehotel brændte natten til mandag. Og med det brændte en af de kulturbærende institutioner i en del af Danmark, som ikke har for mange af den slags steder.

Jeg er kommet på Svinkløv Badehotel hele mit liv. Ganske vist har jeg aldrig boet der og kun få gange har jeg spist i restauranten. Men min familie har sommerhus i Rødhus ikke langt derfra, og det var en fast sommertradition at tage en tur til Svinkløv Badehotel, gerne i kombination med en gåtur i Fosdalen eller på Svinklovene.

Når vi så kom til Badehotellet, havde vi ikke råd til andet end en kop kaffe og et stykke valnøddelagkage, som for at det ikke skal være løgn faktisk ofte blev delt, men stykkerne var virkelig store dengang, så måske var det ikke udelukkende af økonomiske hensyn.

Jeg kan se på mindebillederne på Facebook og Instagram, at mange har besøgt hotellet på den måde. Valnøddelagkage og kaffe-måden, hvor man lige dufter til det eksklusive og kigger misundeligt på dem, som tøffer rundt i badekåber med en bog i hånden.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nu er jeg selv ret frisk på en social kritik, men som hanbo og lokal beboer i Svinkløvs opland, så er der intet godt at sige. Der er ingen misundelse over, at udbud- og efterspørgselsmaskinen har prissat et ophold i en primitiv hytte med ét fjernsyn og alt for korte senge til priser, som de rige kan betale. Vi, der bor her, sover i tilpas lange senge og kan på 10-15 minutter køre ud og nyde nøjagtigt den samme natur. Og så var restauranten ikke engang svinedyr. Det kunne alle fra laveste middelklasse og opefter spare op til i et par måneder. Den var bare ærlig. lokal og kompromisløs. Og prisen var ret beset det eneste, der var dekadent på et hotel af simple profilbrædder og med hysterisk frisk fisk på tallerkenen. Af alle former for rigmandsblær vil jeg til enhver tid foretrække Svinkløv-modellen, så længe uligheden findes.

Svend Erik Sokkelund, Karsten Aaen, Michael Kongstad Nielsen, Ruth Gjesing og Peter Bækgaard anbefalede denne kommentar

En forfriskende kommentar, må man sige. Jeg er selv en af dem, der har siddet ærbødigt på terrassen og nydt en kop kaffe med et stykke kage ( ikke valnøddelagkage). Jeg mener ikke, badehotellet skal genopbygges; man kan ikke genopbygge en stemning. Byg noget helt andet, hvis der skal bygges.

Michael Kongstad Nielsen

Ruth Gjesing,
jeg tvivler umiddelbart på, at der kan ske genopførelse eller nybyggeri det pågældende sted. I dag ville man ikke kunne, hvis der ikke havde ligget noget der før. Stedet er landzone, kystnært, jf planlovens § 5a, omfattet af naturbeskyttelseslovens regler om klitfredning og kystbeskyttelse, m.m.

To muligheder skal i givet fald undersøges: - lempelig administrativ praksis for dispensation til genopførelse efter brand, og eventuel ændring af planloven, som den nuværende regering har ønsket, som muliggør hoteller og andet kystnært byggeri, for at skabe vækst.

Jeg tror og håber dog ikke på det. Selvom det kan synes hårdt for folk med hjemstavnsfølelser for stedet
https://www.google.dk/maps/place/Svinkl%C3%B8v+Badehotel/@57.1527609,9.2920867,6781m/data=!3m1!1e3!4m5!3m4!1s0x46491a2fcdb2a1df:0x3ecfbc5276e6b8b0!8m2!3d57.152758!4d9.327111?hl=da

Det forestiller jeg mig heller ikke, men man kunne godt forestille sig, at man fra lokal side vil stå på hovedet for at få en eller anden form for kompensation for den turistattraktion og de arbejdspladser, der nu er forsvundet. VisitNordjylland er allerede i gang, er jeg sikker på.

Det forestiller jeg mig heller ikke, men man kunne godt forestille sig, at man fra lokal side vil stå på hovedet for at få en eller anden form for kompensation for den turistattraktion og de arbejdspladser, der nu er forsvundet. VisitNordjylland er allerede i gang, er jeg sikker på.