Kronik

Vi ventede forgæves på myndighederne, mens flygtningene væltede ind på Hovedbanegården

Da flygtningestrømmen ramte Danmark for et år siden, tog jeg sammen med ca. 30 andre frivillige imod traumatiserede familier på Hovedbanegården. Vi var ikke rustet til den voldsomme opgave og troede, at myndighederne hurtigt ville tage sig af den. Men vi tog fejl. Næste gang, strømmen går mod Danmark, er situationen muligvis den samme
Der var nok at se til for de frivillige på Københavns Hovedbanegård sidste år, da det pludselig væltede ind med flygtninge.

Der var nok at se til for de frivillige på Københavns Hovedbanegård sidste år, da det pludselig væltede ind med flygtninge.

Foto: Jakob Dall

10. september 2016

Min mobil ringer. Det er en frivillig fra Fredericia, jeg besvarer opkaldet og hører en hysterisk stemme i den anden ende af linjen:

»Der er et barn på vej hen til jer. Det kaster op og hyperventilerer i toget. Har I læger klar hos jer på Hovedbanegården?«

Svaret var nej. Ingen læger, ingen sygeplejersker, ingen psykologer. Der er kun os.

Det er snart et år siden, jeg modtog det opkald. Flygtningekrisen havde for alvor ramt Danmark. Mange danskere glemmer nok aldrig synet af børn, ældre mennesker og familier, der gik på de danske motorveje.

Grebet af empati gik mange borgere ud for at hjælpe disse mennesker i nød. Bekendte, venner, kollegaer og naboer koordinerede hjælp til flygtningene rundt omkring i landet.

Mange valgte at køre ud på motorvejene eller til Rødby, mens nogle af os valgte at bruge vores kræfter på at modtage flygtningene på Københavns Hovedbanegård.

Vi tog imod udmattede børn, trætte forældre og dybt traumatiserede familier. Vi troede, at vores indsats kun ville vare en enkelt dag eller to, så ville nogle autoriserede fagfolk tage hånd om sagen.

For sådan er det Danmark, jeg kender. Ordentlig og velorganiseret. Ikke sandt?

Vi ventede, og dagene gik. Vi undrede os over, hvor de kompetente fagfolk var henne. Hvor myndighederne var henne.

Vi undrede os over, hvor de verdensomfattende og fremtrædende ngo’er var henne. Tålmodigt ventede vi en måned mere. Og endnu en. Indtil vi indså, at modtagelsen af flygtninge blev hverdag – og at vores lille gruppe på omtrent 30 frivillige var den eneste modtagelse, flygtningene ville få på Hovedbanegården. Ansvaret var vores. Hvis vi gik, var der ingen.

Hjælp uden faglighed

Vi stod på Hovedbanegården i døgndrift, selv om mange af os havde skole og arbejde at se til. Mange frivillige mødte ind på Hovedbanegården klokken syv og forlod den sent om aftenen. I perioder overnattede frivillige også på banegården.

Vi stod der, selv om mange af os ikke havde kompetencer eller faglighed til at tale med forældre, der havde mistet deres børn til druknedøden eller til at behandle skudsår. Vi anede ikke, hvordan vi skulle forholde os til klager over smerter efter brækkede ribben eller et afskåret ben.

Vi modtog opkald fra andre ufaglærte og frivillige i Tyskland og Fredericia, som panisk fortalte om familiemedlemmer, der var blevet væk fra hinanden; eller at en gravid kvinde havde veer på toget på vej hen til os; at børn havde kastet op i togene eller at en lille hyperventilerende pige var på vej hen til København.

Jeg husker, at jeg sommetider panisk kiggede på de andre frivillige og spurgte, om de kendte læger eller psykologer, der kunne hjælpe. Heldigvis var civilsamfundet ofte en anselig støtte, og mange tilbød deres hjælp og donationer.

Hvor blev de ansvarlige af?

Noget, som vi frivillige tit undrede os over, var, hvor dem, der reelt var ansvarlige, befandt sig? Hvorfor fik vi ingen støtte og hjælp til denne mentalt udfordrende opgave?

Hvordan kunne det være rimeligt, at unge frivillige på 20 år ofte skulle tage beslutninger, som de aldrig havde drømt om at skulle tage? Hvordan kunne det være i orden, at politiet bad os om at »følge flygtninge hen til politistationen, fordi det er jo ikke vores (politiets) ansvar?«

Hvordan kunne det være i orden, at ansvaret for modtagelsen af mellem 100 til 1.000 flygtninge, der dagligt kom til København, blev lagt hos en gruppe frivillige, der på daværende tidspunkt var inkompetente og uden ressourcer og erfaring?

Hvordan kunne det være acceptabelt, at Røde Kors først trådte til efter flere måneder med massive flygtningestrømme? Hvorfor var det acceptabelt, at vi blev smidt ud af Hovedbanegården? Og hvorfor måtte vi ikke have et nødhjælpslager stående?

Vi modtog adskillige svar på vores spørgsmål fra bl.a. politiet og DSB-medarbejdere:

»Der er ikke et aktuelt behov for jeres indsats.« »I forstyrrer dagligdagen for de øvrige passagerer.« Eller: »Det er flygtningenes eget valg at komme herop, ergo skal de klare sig selv.«

Mange af os følte os svigtet og prøvede ihærdigt at gøre vores indsats så usynlig som muligt, så vi ikke var til gene for nogen.

Men det var svært at gøre sig usynlig med 400 flygtninge på spor 5 og 6, eller når vi omfavnede en mor, som bar sin sorg uden på tøjet, eller når vi fældede en tåre, imens flygtningene fortalte os deres historier.

Hjerteskærende beretninger var der mange af, og jeg husker stadig meget klart den første historie, jeg fik fortalt: En ung syrisk pige på 17 år fortalte mig om grunden til sin flugt.

Hun fortalte, hvordan der blev færre og færre elever i hendes klasse og færre og færre mennesker i nabolaget, fordi de alle var ofre af krigen. Hun fortalte mig om ligene, hun så på gaden. De var blevet lagt der med vilje for at skræmme folk yderligere. Hun fortalte mig, hvordan hun konstant frygtede at komme hjem til ingenting efter en lang skoledag.

Den unge pige flygtede med sin yngre bror. Deres familie sparede op længe, så de kunne komme af sted til et trygt land; et land, hvor de kan være i sikkerhed, hvor de ikke skal frygte for deres liv, deres families liv, deres klassekammeraters liv eller deres naboers liv.

Alt dette skete på en af Danmarks travleste banegårde, mens folk tog til og fra arbejde og skole. På det decemberkolde gulv, hvor folk løb for at nå et tog, lå et barn, der end ikke var fyldt to år, viklet ind i en frivilligs jakke for at holde varmen. Barnets sov kun et kort øjeblik, for en DSB-ansat bad os bede moderen tage sit barn op fra gulvet; på Københavns Hovedbanegård skal man stå oprejst – sådan er det bare.

Hvad med næste gang?

Det har været meget svært for mange af os frivillige at stå distancen. Og her et år efter krisen kan jeg – og mange af de andre – ikke lade være med at bekymre os. For hvad sker der, hvis der igen kommer flygtninge?

Skal vi endnu engang stå på Hovedbanegården og vente i månedsvis, før Røde Kors dukker op og hjælper til? Skal vi endnu engang have at vide, at vi ikke skal have nødhjælp stående i ankomsthallen?

Skal vi igen lade spædbørn overnatte på gaden i nattekulden, fordi politiet ikke lukker dem ind på stationen, så de kan blive registreret? Skal vi frivillige endnu engang svigtes med risiko for at svigte folk i nød?

Efter et år ved vi nu, at en skulder at græde ved eller et kram og et smil nok er en lille gestus, men en gestus, som kan betyde alverden for mennesker, der har været igennem en masse ødelæggelse og vanskeligheder i håbet om at finde fred.

Det var en svær tid, det var en udfordrende tid, men det lykkedes os at få lov til at hjælpe alle disse mennesker og give dem tryghed, varme, mad og vand. De udfordringer, vi mødte, kan ikke måle sig med det.

Samtidig ved vi, at vi har fået en masse erfaringer og udviklet en række kompetencer, som vi kan bruge, hvis – eller rettere når – der bliver en næste gang. Vi har vores netværk, som består af fantastiske ildsjæle, og vi er blevet så ressourcestærke, at en stor del af os har valgt at starte vores egen forening under navnet Unlimited Voices. Vores mål er at være der for flygtninge, sammen om flygtninge, og at være talerør for flygtninge.

Alligevel gnaver spørgsmålene i vores baghoveder: Mon myndighederne har tænkt sig at hjælpe os, næste gang en massiv flygtningestrøm når Danmark? Mon myndighederne overhovedet føler sig ansvarlige? Jeg tror det ikke.

Dana Zolof er talsmand for Unlimited Voices

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Martin E. Haastrup
  • Steffen Gliese
  • Peter Wulff
  • Niels Duus Nielsen
Martin E. Haastrup, Steffen Gliese, Peter Wulff og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der var flere hundrede frivillige, og nu tager en lille gruppe af dem patent på at være talerør for alle disse frivillige. Unlimited Voices eller hvad de nu kalder sig repræsenterer ikke andre end dem, som er medlem af denne gruppe. Nogle vil hjælpe uden bagtanje, mens andre vil profitere af deres såkaldte frivillighed og danne grupper som kan tjene penge på at tage ud og holde foredrag hvis man skal tro deres Facebook side.

Jeg forstår Dana's undren over myndighedernes og ellers velfungerende Røde Kors manglende indsats overfor de mange nytilkomne.
NGO brødnid eller manglende økonomisk incitament, sammen med typisk dansk uofficiel "hvad vi ikke ser, findes ikke" holdning..?

Hvad jeg finder mindre forståeligt og troværdigheds belastende er den underliggende vedholdende klagesang over det påståede forfærdelig i omstændighederne.
Hvordan det er muligt at bilde sig selv og andre ind at der er tale om flygtninge på flere tusinde km "livstruende" (!) rejse inde i et fredeligt Europa på tværs af mange landegrænser?
En nyligt ankommen ønsker at dø da asylønskelandet Norge viser sig udelukket pga han er blevet uretfærdigt lokket /tvunget til at afgive fingeraftryk og underskrift på ansøgning i Danmark!
Ikke megen glæde over overhovedet at få tryghed i et af verden ældste og mest stabile demokratier.. Ikke engang med en tilsyneladende alt ofrende 20 årig kvinde for sig, efter denne frygtelige togrejse gennem Tyskland og Østrig. Eller ligefrem direkte tog fra Ungarn?
Flere lokale beretter om sædvanlig grundig billetkontrol af indfødte, mens åbenlyse mellemøstligt udseende rejsende ignoreres. Mao en ualmindelig priviligeret togrejse gennem Europa!
Gad vide hvor energien kommer fra når disse gode mennesker ikke længere støtter op om nyankomnes projekt "nyt liv" i en helt forskellig kulturkreds fra hjemlandet?

Fra officiel side anslåes 60% som reelle migranter. Op til 80% vurderes at lyve sig til børnestatus, velvidende det giver særlige privilegier.
Trangen til godgørenhed og overdreven medlidenhed sletter enhver form for selvstændig tænkning og involverede gøres til umyndige ofre for overdramatiserede omstændigheder!

Niels Duus Nielsen

Lars Andersen og Lars Riber, det er i detaljerne, at virkeligheden viser sig. Uanset om forfatteren søger Facebook-fame eller vil profitere på at være en del af godhedsindustrien, er det da interessant, at et barn ikke må ligge og sove på Hovedbanegårdens gulv for DSB. Det vidste jeg så godt i forvejen, det står nemlig i ordensreglementet. Men jeg har aldrig set det blive håndhævet. Det viser for mig, at noget i Danmark er forandret.

Jeg har personligt sovet på et utal af gulve, der tilhørte DSB, og jeg er aldrig blevet bedt om at rejse mig op, fordi man ikke må ligge på gulvet. Og jeg var endda voksen.

"Trangen til godgørenhed og overdreven medlidenhed sletter enhver form for selvstændig tænkning og involverede gøres til umyndige ofre for overdramatiserede omstændigheder!"

Eller også er det omvendt: Mangelen på selvstændig tænkning sletter enhver trang til godgørenhed og medlidenhed.

Carsten Wienholtz, Ernst Enevoldsen, Martin Madsen, Martin E. Haastrup, Jens Erik Starup og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

jeg synes, at det er ufatteligt, at folk kan have holdninger som disse, der ikke er langt fra det forkastelige. Man skal hjælpe, hvor og når man kan. Vi har jo kun hinanden.

Martin E. Haastrup og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Niels Nielsen:

"Men jeg har aldrig set det blive håndhævet. Det viser for mig, at noget i Danmark er forandret."

Det samme var tilfældet med paskontrollen i togene fra Tyskland. Det overraskede da også tyske guider, at dansk politi udførte paskontrol i de tog. Desværre fulgte danske medier aldrig op på, om det var en politisk markering efter aftale med et ministerium eller andre på Christiansborg. Efter sigende blev dansk politi orienteret om, mange flygtninge el. indvandrere var på vej med tog fra Tyskland, og kunne have valgt at lade dem passere på samme måde, som tyske myndigheder gjorde.

Også på andre måder var danske mediers rolle uklar, og der blev vist heller ikke stillet spørgsmål om, hvorfor den danske regering ikke var forberedt før et døgn efter, politiet havde stoppet de første tog med flygtninge el. indvandrere i Rødby og Sønderjylland. Der var ellers tid nok, da flygtningene el. indvandrerne krydsede grænsen fra Østrig til Tyskland og inden da ind i Østrig.

Thomas Petersen

Jeg er ikke sikker på at Dana ville være tilfreds med myndighederne, hvis de var dukket op og ført migranterne til lejrene ved Næstved og Thisted, eller tilbage til grænsen.

At de frivillige kunne tage imod på Københavns hovedbanegård skyldtes til dels fraværet af myndighederne og at regler ikke blev fulgt. Måske gjorde man en god gerning ved ikke at håndhæve landets love i en periode. Da man først begyndte at kræve asylanøgninger så myndighedernes sagsbehandling kunne gå igang var det jo ikke ren begejstring fra migranterne og frivillige. Men hvordan havde de forventet at storebror Stat skulle reagere?

Niels Duus Nielsen

Thomas Pedersen, det er mange år siden jeg holdt op med at give penge til Røde Kors. For en nødhjælpsorganisation, der ikke hjælper mennesker i nød, er efter min mening ikke værd at donere penge til.

Så vidt jeg er orienteret handlede Københavns Brandvæsen rimelig ansvarligt, da de delte tæpper ud til frysende flygtninge, selv om de måske derved overtrådte deres beføjelser. Måske Staten som organisation skulle tage ved lære af brandmændene m/k?

Kan disse "selvbestaltede bedrevidende grupper, som venligboerne m.m." dog ikke selv tage økonomisk ansvar og frigøre staten for dette, og melde sig enkeltvis til at tage sig personligt økonomisk af de enkelte flygtninge og selv lægge penge til, i stedet for hele tiden at hamre på det er statens problem at levere pengene(vores andres skattepenge).

Det er ulideligt hele tiden at høre dem bræge op, uden selv at tage det økonomiske ansvar på sig for deres ideer og pleje af deres egne omsorgsgener, og ikke involvere alle os andre og vores skattekroner.

- Tag nu selv økonomisk ansvar for det I vil!

Charlotte Svensgaard, Søren Ferling, Lasse Reinhold og Jannik Sørensen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"Vores andres skattepenge", hold nu op med det vrøvl, Espen Bøgh, det er sgu da ikke hverken dine eller mine penge, men Statens penge, som Staten forventes at forvalte til borgernes vel. Fordelingen af skattekronerne er et kompromis mellem reaktionære og progressive kræfter i et digert værk kaldet "Finansloven", så du må finde dig i at betale til flygtningene, ligesom jeg må finde mig i at betale til kampfly.

Du kan så kritisere den måde pengene bliver brugt på, men det er en illusion at tro, at det er dine eller "vores andres" penge.

Carsten Wienholtz, Martin E. Haastrup og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Pengene kommer så vidt jeg ved, Niels Nielsen, da fra skatter og afgifter, som staten har pålagt varer og tjenesteydelser samt borgernes arbejdsindsats.

Borgerne får dem så igen via velfærd, udbygning af infrastruktur - veje, hospitaler, politik, brandfolk osv., osv., som også gerne vil have løn for deres arbejde.

Vist er det borgernes penge Niels og vi bestemmer lidt over dem engang hvert 4. år ved valg til repræsentanter til folketinget.

Omvendt kan du da ikke mene, at fordi en gruppe der kalder sig "venligboerne" højstemt og højlydt kræver staten kommer med pengekassen i flygtninge der intet vil, - registrering, bo anviste steder osv., osv., blot kan forlange staten møder op og åbner statskassen så "venligboerne" kan få deres omsorgsgener plejet.

PS: Jeg og andre har sandelig da også nogle gener vi ønske blive plejet, - men det vil statskassen nok ikke indfri, selv om vi har meget behov herfor.

Niels Duus Nielsen

To ting, Espen Bøgh: For det første kan skatten betragtes som betaling på en vare, som Staten leverer, og som du får del i på forskellig vis. Men når jeg først har betalt for en vare, blander jeg mig da ikke i, hvordan købmanden bruger det, der før var mine penge, men som nu er hans penge. Politik og finanslovsforhandlinger kan betragtes som præciseringer af, hvad det er for en vare, vi betaler til. Kan man blive enige om skattelettelser, er det den vare borgerne får, og kan man blive enige om at hjælpe flygtninge, er det den vare borgerne får. Efterfølgende kan man så klage, hvis varen er af ringe kvalitet osv. etc.

Den afgørende forskel er, at Staten har monopol på de statslige varer, så hvis man ikke bryder sig om den nuværende butiksbestyrer, kan man ikke bare gå et andet sted hen og købe sikkerhed, økonomisk tryghed, og hvad det nu er, vi køber med vores skattepenge.

Det bringer mig til for det andet: Vi bestemmer lidt over skattepengene hvert fjerde år, skriver du. Ja, meget, meget lidt. Så lidt, at vi sådan set ligeså godt kunne have boet i Kina, der er ingen reel forskel. Min stemme tæller i omegnen af 0,0000005%, så om jeg bliver hjemme gør ikke den store forskel i det samlede billede.

I Kina anvender man kun demokrati lokalt, i skolebestyrelser og den slags, hvor det faktisk giver mening, mens man på nationalt plan lader pingerne udnævne hinanden til de ledende poster. Fuldstændig ligesom i Danmark: Før du overhovedet kan få et ben til jorden indenfor dansk politik skal du igennem en mangeårig skoling, der sliber dine kanter af, så du bliver ligesom alle de andre politikere. Det er jo ikke vælgerne, der skriver partiprogrammer og opstiller valglister, enhver folkevalgt politiker har været gennem en omhyggelig screening, der sikrer kontinuiteten i galskaben.

Og konkret vedrørende det aktuelle emne: Vi har i DK altid været stolte af at være gæstfri og af vores evne til at drage omsorg for samfundets og verdens svageste - det har faktisk været definerende for det samfund jeg har levet i det meste af mit liv. Men nu styres landet af en kræmmermentalitet, der ikke ser nogen grund til at ofre penge på noget, der ikke kan betale sig her og nu, heller ikke selv om vi med stor entusiasme skrev under på en lang række konventioner, som forpligter os til at yde nødhjælp.

Så når venligboerne undrer sig over, hvor det offentlige blev af, undrer jeg mig med dem - er det ikke bl. a. den vare, jeg har betalt min skat til? Eller er de selvtilstrækkelige egoister kommet så meget i flertal, at det nu er okay, hvis folk skulle gå hen og dø af kulde eller af sult, fordi det offentlige ikke længere yder hjælp til de borgere, der ikke kan hjælpe sig selv?

Charlotte Svensgaard, Carsten Wienholtz, Martin Madsen og Martin E. Haastrup anbefalede denne kommentar
Martin E. Haastrup

Lars Riber - 11. september, 2016 - 01:27

1.

Jeg forstår ikke Lars Riber’s undren over Dana og ligesindes indsats overfor de mange nytilkomne.
Og at LR harcelerer sådan over, at de giver udtryk for, at de selvfølgelig også savner en hånd : NGO brødnid eller manglende økonomisk incitament, sammen med typisk dansk uofficiel "hvad vi ikke ser, findes ikke" holdning..?

Hvad jeg finder endnu mindre forståeligt og troværdigheds belastende, er den underliggende vedholdende klagesang over det påståede forfærdelige i omstændighederne, i at LR kan formaste sig til at klynke over, at andre gør det arbejde som LR selv burde!

Hvordan det er muligt at bilde sig selv og andre ind at der ikke er tale om en på flere tusinde km "livstruende" (!) rejse inde i et fremmedfjendsk FRONTEX-Europa på tværs af mange landegrænser? - Vidner om at LR ikke kan læse indenad, eller/og slet og ret vælger at nægte at forholde sig til realiteterne :

"Hun fortalte, hvordan der blev færre og færre elever i hendes klasse og færre og færre mennesker i nabolaget, fordi de alle var ofre af krigen. Hun fortalte mig om ligene, hun så på gaden. De var blevet lagt der med vilje for at skræmme folk yderligere. Hun fortalte mig, hvordan hun konstant frygtede at komme hjem til ingenting efter en lang skoledag.

Den unge pige flygtede med sin yngre bror. Deres familie sparede op længe, så de kunne komme af sted til et trygt land; et land, hvor de kan være i sikkerhed, hvor de ikke skal frygte for deres liv, deres families liv, deres klassekammeraters liv eller deres naboers liv."

LR's vedholdende klagesang fortsætter fuldstændig forbitret og proportions-fordrejet uanfægtet :

En nyligt ankommen ønsker at dø da asylønskelandet Norge viser sig udelukket pga han er blevet uretfærdigt lokket /tvunget til at afgive fingeraftryk og underskrift på ansøgning i Danmark!

Ikke megen glæde over fra LR overhovedet at få tryghed i, at andre gør hans arbejde i et af verden ældste og mest stabile demokratier.. Ikke engang med en tilsyneladende alt ofrende 20 årig kvinde for sig, efter denne frygtelige togrejse gennem Tyskland og Østrig. Eller ligefrem direkte tog fra Ungarn?

Flere lokale beretter om sædvanlig grundig billetkontrol af indfødte, mens åbenlyse mellemøstligt udseende rejsende ignoreres. Mao en ualmindelig priviligeret togrejse gennem Europa! -

Og hvad så??! Skulle vi også undre os over, at der nu i S-togene er særlige mærkninger af pladser til ældre med skiltningen noget i retning af: "Et helt livs anstrengelser må give visse privilegier" - Det er en del af det sunde anstændige menneskes natur, at man yder andre mennesker, som har det vanskeligere end en selv, særlige privilegier. Det er den måde verden drejer rundt på og fungerer i det daglige sunde medmenneskelige demokrati, at vi sætter pris på hinandens tilstedeværelse og respektererer hinanden, trods forskelle og anerkender belastedes ret til særlig beskyttelse og privilegier, uden at diskriminere mellem hudfarve, religion, køn, etnicitet osv.

Gad vide hvor energien kommer fra når disse gode mennesker ikke længere støtter op om nyankomnes projekt "nyt liv" i en helt forskellig kulturkreds fra hjemlandet?

Gad vide hvor energien kommer fra, når LR ikke længere støtter op om nyankomnes projekt "nyt liv" i en helt forskellig kulturkreds fra hjemlandet?

Fra officiel side anslåes 60% som reelle migranter. Op til 80% vurderes at lyve sig til børnestatus, velvidende det giver særlige privilegier. Og hvad så?

Her vil jeg gerne flette en lille anekdote ind fra det virkelige liv til LR's oplysning og korrektion : Mine nye naboer er flygtet fra krigen i Afghanistan. Et ualmindeligt behageligt og høfligt og samvittighedsfuldt og flittigt brødrepar, som har måttet efterlade deres forældre i Pakistan. Den yngste af brødrene ved ikke helt hvor gammel han selv er. Der står derfor 31/12 19XX på hans Sygesikrings-bevis. Det tog jeg op i min DF-og-ligesindedes-pinlige-pettitesse-patalogiske og hjernevaskede medie-undren med dem og begyndte på lignende vis, som LR ovenfor, med, at fremture med at der vist var noget der, som ikke stemte??! ... Og blev selvfølgelig mødt med en stærk og voldsom indigneret og krænket vrede og et længere printet brev, om at de vitterligt ikke anede hvor gammel han var helt præcist, at folk er og var ANALFABETER derude, at papirerne var forsvundet, at de offentlige bygninger, som skulle huse disse attester i Afghanistan/Kabul var blevet bombet, at de aldrig havde haft tid eller mulighed for at sikre sig disse oplysninger før de besluttede sig til at flygte pga af presset osv o.lign...

Martin E. Haastrup

2.

Det medførte et halvt års dybt såret og krænket pause i vores ellers så flotte begyndte naboskab. Indtil jeg en dag gudskelov omsider lykkedes at bide hovedet af al min stolthed og priviligerethed og indrømmede og beklagede dybt undskyldende, at jeg var blevet gjort til offer for fremmedhadsk propaganda og uvidenhed i medierne og selvfølgelig undskyldte for mine fuldkommen proportionsfordrejede mistanker af hele mit hjerte.

Og hvad så hvis der måske virkelig havde været en smule 'bevidst snyd' med i spillet??! Hvad kommer det dog sagen ved? Hvad kommer det dog mig ved? Hvad kommer det dog nogen ved i det hele taget? Disse mennesker søger efter helt basalt, at kunne få muligheden for at virke og leve et anstændigt liv. En menneskeret slet og ret. Det er det som det drejer sig om.

De arbejder begge to så sveden driver! 60-70 timer om ugen. Den yngste har måttet/valgt at holde pauser fra sine studier, han har gået på gymnasiet og drømt om at læse til læge. Nu knokler han også sammen med broderen.

Den ældste har måtte betale 300.000 til den danske stat for at få sin kone herop!!! - Hvilket har fået mig helt op i det sorte felt!!! Men sådanne ting accepterede han bare stiltiende og knoklede 70-80 timer om ugen før, for at kunne spare op til at kunne redde hende hjem. - Nu er hun her og de har fået barn Og sådan er tingene blevet sat i relief for mig.

Så klynker og injurerer LR over, at nogen måske lyver om deres alder. Jeg tror ikke altid der er tale om at lyve. Jeg tror der er tale om at ville leve! Jeg tror, at der jo med god grund er tale om en frygt for at blive smidt på porten, fra de danske/europæiske myndigheders side på en eller anden baggatels grundlag.

For det er sådan det er herhjemme : Hvis man kan finde et eller andet bagstræverisk bureaukratisk baggatel som man kan bruge i sin iver for at slippe for at tage ansvar for at give værdigt trængende en hjælpende hånd til at få et værdigt liv så gør man det, uden skrupler!!

Disse mennesker bliver systematisk krimininaliseret over hele verden i dag! Af såkaldte oplyste demokratier! Det er en vederstyggelighed at skue!! - Og minder om forne tiders KZ-lejre, når man feks i TV fronylig bliver vidne til hvilke perversiteter af yderligheder man er villig til at gå til for at 'stoppe bådene'. - For at stoppe flygtningene.

Jeg har ikke ord for min afsky og væmmelse. Min sorg og åndenød over dette. Det er sygt!!! - Det er en forbrydelse mod menneskeheden på linje med KZ-lejrene under Anden Verdenskrig. Total afstumpet perversitet. De ansvarlige skal strafferetsligt systematisk forfølges og stilles for indelandske og internationale menneskerettigheddomstole og straffes for deres systematiske ugerninger og undladelses-synder!!!

https://www.dr.dk/tv/se/ingen-adgang/ingen-adgang-australiens-hemmelige-...

Kan ses på net-tv indtil d. 15/9. SE DEN!!!

Så jeg forstår godt hvis disse mennesker måske 'lyver' om deres alder. De bliver tvunget til det over hele verden pga den fremmedfjendske propaganda for at kunne overleve! - Af myndigheder som er styret af perversitets-politiske populister som i de sidste 25 år ikke har bestilt andet end systematisk lægge ild på hade-bålet mellem muslimer og andre mennesker og således totalt smadret sammenhængskraften i også Danmark.

Og proportionerne er jo helt ude i hampen, når jeg så hører den historie om at han har måtte betale 300.000 til den danske stat for at få sin kone herop!!

Hvilken perfid smålighed altså! Føj for pokker!!!

Det var her det igen gik op for mig at ordret korrigere LR's sidste pinlige svada:

'Trangen til at systematisk dadle godgørenhed og kalde det overdreven medlidenhed sletter enhver form for selvstændig tænkning og involverede gøres til umyndige ofre for under-dramatiserede omstændigheder!'

Jeg vil håbe for LR, at han aldrig selv kommer til at havne i en lignende situation og vil anbefale, at han undlader at udtaler sig om noget, som han angiveligt ikke har en pind forstand på i det virkelige liv og som i øvrigt virker højest proportionsmæssigt fordrejende upassende og malplaceret, for ikke at sige direkte anstødeligt, uanstændigt grænsende til det sygelige og kun yderligt stigmatiserende og radikaliserende for ofrenes, deres dybt tragiske livstruende situation taget i betragtning.

Tak.

Jeg får lyst til at citere William Faulkner:
'Der må være et tidspunkt hvor loven stopper og mennesket begynder'

Charlotte Svensgaard

Jeg var tilfældig og uheldigvis med et af de tog - og i tilgift med at være vokset op nær Kongelundscentret har jeg kun et at sige - permanent grænsekontrol