Kronik

WikiLeaks-aktivister kan ende med at skade dem, de vil hjælpe

Når organisationer som WikiLeaks lækker personfølsomme data i gennemsigtighedens navn, kan det ende med at skade sagesløse. Dermed skader internetaktivisterne de borgere, som de netop har sat sig for at beskytte mod masseovervågning, korruption og umyndiggørelse
En del af det at have et privatliv handler om retten til at bestemme, hvem der får adgang til ens private oplysninger. Når WikiLeaks tilsyneladende står for uredigerede læk, risikerer man, at folk taber denne kontrol, skriver dagens kronikør.

En del af det at have et privatliv handler om retten til at bestemme, hvem der får adgang til ens private oplysninger. Når WikiLeaks tilsyneladende står for uredigerede læk, risikerer man, at folk taber denne kontrol, skriver dagens kronikør.

Kirsty Wigglesworth

23. september 2016

I lyset af WikiLeaks seneste massive informationslæk, der – angiveligt utilsigtet – også afslørede personfølsomme, intime oplysninger, sløres forbindelsen mellem to internetaktivistiske dyder: politisk gennemsigtighed og civile rettigheder.

Man kunne stille sig selv spørgsmålet, hvorvidt internet-aktivistiske organisationer som WikiLeaks er blevet for uforsigtige i deres håndtering af den information, de faciliterer fremkomsten af, eller om deres praksis afspejler en militant forståelse af oplysning i det hele taget.

I den digitalt opkoblede verden er internettet et informationsreservoir, alle hele tiden har adgang til. Det betyder, at én specifik information kan kollidere med forskellige politiske lovsystemer, hvilket kan resultere i forskellige juridiske reaktioner. Nogle mere alvorlige end andre.

Krænkelseslignende karakter

Fremkomsten af information angående en persons homoseksualitet eller tabte jomfruelighed kan i Saudi-Arabien straffes med døden eller føre til social udstødelse – mens andre af de lækkede oplysninger også har krænkelseslignende karakter, såsom oplysninger om skilsmisse, hiv-smitte og forsvundne børn.

Nogle særligt undertrykte dele af samfundet har med andre ord særligt brug for at kunne holde deres personlige kort tæt til kroppen, da de ellers risikerer intolerante regimers sociale, kulturelle og juridiske fordømmelse og afstraffelse.

WikiLeaks tidligere læk af personfølsomme oplysninger har haft lignende træk. I 2011 lækkede organisationen efter megen forvirring og intern splid 250.000 dokumenter fra det amerikanske udenrigsministerium. Her fandtes blandt andet navne på informanter, der således også blev bragt i personlig fare.

Informationsradikalisme

En radikal forståelse af informationsspredning er, at information altid må blotlægges, hvis den haves og er skjult. Denne forståelse underbygger – hvis ikke direkte bifalder og legitimerer – den handlekraftige kompromisløshed, som WikiLeaks ofte anklages for.

Organisationen forsøger sig ganske vist med formildende udtalelser om, at man alene søger at formidle sandheden til offentligheden og ønsker at gøre det så skånsomt som muligt, men den slags ønsker bakkes tilsyneladende ikke op af formildende handlinger.

WikiLeaks redigerede tidligere i den massive informationsmængde, inden den blev sluppet løs, men som Assange har udtalt, vil det tage år at gennemgå alle lækkede dokumenter, og på det seneste har medier hævdet, at WikiLeaks har droppet sådan en redigeringsprocedure.

Manglen på tid er dog en forklaring, der ikke helt hænger sammen med organisationens formildende udtalelser om processuel skånsomhed. De egentlige grunde til WikiLeaks informationshåndtering synes ikke nemme at klarlægge. 

Privatliv kan mistes

Det amerikanske universitet Bard College afholdt i oktober sidste år konferencen Why Privacy Matters med whistlebloweren Edward Snowden som én af hovedtalerne.

Snowden påpegede, at »privatliv handler ikke om at have noget at skjule, det handler om at have noget at miste«. Den uskyldige, der intet ulovligt skjuler, har altså stadigvæk noget – nemlig privatlivet – at tabe, når hun bliver overvåget.

Det private selvforhold er en positiv kategori, der handler om retten til at beskue sig selv i fred uden nogens mediagttagelse. Derfor taber man også sit privatliv til overmasseovervågning, selv om man ikke har gang i fordækte, kriminelle aktiviteter.

Vanskeligt at definere privatliv

Det er selvfølgelig vanskeligt at definere privatliv, men ved samme konference påpegede forfatteren til bogen The Transparent Society, David Brin, at privatlivet er beskyttelse af harmløs excentricitet. Vi er alle excentriske på nogle punkter, og det skal vi have lov til at holde for os selv.

Terroristiske projekter er ikke harmløse og skal derfor ikke beskyttes mod overvågning. Men de seneste års afsløringer af blandt andet NSA-aktivitet har påvist, at det netop også er den harmløse, excentriske aktivitet, der overvåges.

Snowdens udtalelse understreger netop, at en persons seksualitet ikke behøver at være gemt, men idet den detekteres af nogen, man ikke vil have oplysningen frem til – for eksempel et politisk system – mistes det private aspekt.

Folk må med andre ord fortælle private oplysninger til dem, de vil, men en del af det at have et privatliv handler netop også om at styre disse informationer selv.

Når WikiLeaks tilsyneladende står for uredigerede læk, taber folk denne kontrol. I forlængelse af Snowdens og Brins udtalelser kan man hævde, at Assange ikke har opretholdt en redaktionel linje, hvor en sådan beskyttelse af oplysninger er gældende.

Behov for et filter

Edward Snowden videregav sine oplysninger til blandt andre journalisten Glenn Greenwald fra The Guardian, så han kunne varetage og filtrere dem til offentligheden på en hensigtsmæssig måde.

Som Snowden sagde til Washington Post, ville han ikke selv ændre samfundet, men give samfundet en mulighed for at ændre sig selv.

Til forskel fra Snowden skulle journalister gerne være trænet til at kommunikere og deltage i offentligheden; som dens vagthund mod fordækte politiske handlinger. Journalisterne fungerer som Snowdens filter. Det står i modsætning til Assanges måde at agere på, da han antageligvis har få filtre, som kan regulere udstrømningen af information.

Hvis ikke information kurateres og håndteres hensigtsmæssigt, får vi et ubeskyttet informationsdepot, alle kan kaste oplysninger i. Det kan være til fare for netop de borgere og de offentligheder, internetaktivister i reglen vil beskytte mod masseovervågning, korruption og umyndiggørelse.

Transparens

I takt med at informationsmængden stiger, kunne man antage, at behovet for transparens også gør det. Men at være i besiddelse af kraftfuld information fordrer i høj grad også intransparens. De fortællinger, der skal fortælles om os selv som et overvåget-overvågende samfund, skal fortælles ordentlig af blandt andre internet-aktivistiske organisationer.

Det er ikke nødvendigvis et paradoks, at kampen for politisk gennemsigtighed også pålægger dem, der forsøger at fremme den, et ansvar om at beskytte private oplysninger. Men med en radikal tilgang til informationsspredning kan paradokset tårne sig op, og benægtelsen af ansvarlighed kan retfærdiggøres i gennemsigtighedens ufiltrerede lys.

Verdens offentligheder bør have adgang til information, der afslører udemokratiske beslutningsprocesser, men ikke til information, der kan krænke de rettigheder, der netop skulle beskytte dem.

At lække selektivt i stedet for at skyde med spredehagl kan potentielt myndiggøre verdensoffentligheden – i stedet for at få dele af den til at vende sig imod dem, der forsøger at hjælpe.

Joachim S. Wiewiura er forsker ved Center for Information og Boblestudier, Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen M. Mollerup
  • Christian De Thurah
  • Olaf Tehrani
Jørgen M. Mollerup, Christian De Thurah og Olaf Tehrani anbefalede denne artikel

Kommentarer

Problemet ligger et helt andet sted. Nemlig i finansverdenens elendige krypteringspolitik og privatlivssikring. De oplysninger Wikileaks får fat i, kan kriminelle hackergrupper også få fat i.

Carsten Mortensen

Konklusion: Når man står overfor 100.000 mand med geværer skal man selektivt tage sin revolver og udvælge et par stykker at skyde efter? Efter at have gransket hver enkelt, nøje?

Ja, fuld åbenhed er farlig og utrygsskabende. Lad os endelig få lukket mest mulig for informationsstrømmen (ironi).

Thomas Toft, Alan Strandbygaard, Benjamin Bach, Flemming Berger, Carsten Mortensen, Niels Duus Nielsen, Espen Bøgh, Torben Skov og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Al respekt for ansvarlige whistleblowere, men når man offentliggør information i mængder, man overhovedet ikke kan overskue, handler man ikke ansvarligt. At indsætte et "filter" i form af en journalist er kun et figenblad. "Filteret" kan læse 24/7 til jul næste år uden at komme igennem dokumenterne.
Hvis det er idealisme, så er det en hoved- og hensynsløs idealisme, og undskyldningen, at modparten også er hensynsløs, er ret dårlig. Hvis man vil hævde en moralsk overlegenhed, skal man ikke stille sig på modstanderens stade.

Peter Knap, det er netop budskabet. (uden ironi)
Væk med kontanter. Pengeskabelsen tilbage til centralbankerne i form af statslige bitcoins.

Det kan ikke gå hurtigt nok hvis ikke privatfinansen skal sætte sig på pengeskabelsen i form af en international bitcoin. I disse timer er Den Danske Nationalbank ved at forspilde sin forkøbsret til NETS,(mobilepay), der er en oplagt fremtidig producent af bitcoins. Vi kigger ind i en fremtid hvor kontrol med pengestrømmene helt og holdent er i finanskapitalisternes hænder, og statens eneste fremtidige beskatningsgrundlag er lønindkomst (måske), jord og ellers moms og told. Virksomhedernes interne økonomi og samhandel vil være sort område for staten. Verden som et stort skattely.

Inger Riis, Finn Hansen, Niels Duus Nielsen, Britt Kristensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Jeg kan udmærket se hvad artiklen påpeger, som der er rigtig mange gode og rigtige ting ved, - men alligevel kommer vi til kernen når vi ser på; "Hvem kaster den første sten"(?), og konsekvensen er det har et formål.

Wiki-leaks er ikke økonomisk i klasse med NSA, og selvfølgelig er det er spørgsmål om hvem det skader, - så er spørgsmålet hvornår og hvordan, og hvad er hensigten.

Under NSA "beskyttende paraply"("har man ikke noget at skjule har man intet at frygte"), et overfladisk bedrag af værste klasse, for det er såvel hverken spørgsmålet, og da slet ikke svaret!!

Muligheden for udnyttelsen af den opsamlede viden imod alle når behovet er der, vil blive brugt nådesløst imod personen eller gruppen og den medlemmer, - løgn eller sandhed er ligegyldigt så længe nogen tror på det umiddelbart, - og her af medierne ikke for gode til hurtig at bringe det på forsiden - uden filter!

Så længe den ene part opfører sig således, må vi nok leve med den anden parts oplysninger i det frie rum om oplysning.

Det lidt billige forsvar omkring informanter i fare, smager for meget af forsvar for amerikansk patriotisme og nationalisme, som man må værne om, men det var jo netop disse ord hvormed man handlede i NSA som man gjorde imod hele befolkningen integritet omkring privatlivet.

Vi bliver nok nødt til at leve med det som det er i erkendelsen af at stater handler som de gør i det dunkle uden lovlighed og kontrol af politisk art, - så der er vist ikke meget det taler for større følsomhed udefra overfor staternes handlinger.

Amerika mad NSA har i hvert fald ikke udvist nogen form for blødsødenhed med deres globale aflytning af venner og allierede hverken militært, politisk ideologisk eller noget andet område, derimod har de udvist en rovdyrmentalitet med aflytning af EU, Kansler Merkel og andre statsledere som de betegner som venner, og bag deres ryg udspioneret dem samtidig, såvel arbejdsmæssigt, statsligt og privat via enhver mulighed der kunne udnyttes.

Flemming Berger, Carsten Mortensen, Jens Kofoed, Finn Hansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er altafgørende med anonymitet. Vi ser et stigende antal sager om offentligt ansatte, der ikke tør tale frit af frygt for fyring. https://www.information.dk/telegram/2016/06/bekymret-ombudsmand-offentli... Kæmp for den grundlovssikrede ytringsfrihed, det er din ret og det er din pligt. https://www.information.dk/2016/06/gange-maa-bryde-loven-fremskridtets-s...

Med Venstre ved roret og specielt Søren Pind som Justitsminister går vi mørke tider i møde, mørkelægningsloven bliver udvidet. Retten til indsigt i det politiske beslutningstagning formindskes, Magteliten cementeres og Finansvæsenet udvider det politiske jerngreb om Christiansborg. Næste år genindføres den massive overvågning af alle danskere, retten til privatliv er nu en saga blot, målet er en politisk passiv befolkning. Magteliten siger: Vi har brug for, at det ikke debatteres for frit i offentligheden.

Regeringens U-Løkke er at de fortsætter udplyndringen som sædvanligt, krigene og ydmygelsen af de nødlidende, de arbejdsløse og de fattige, de skaber et mere og mere ustabilt land og nedbryder alle sociale institutioner som f.eks. Skat, med det ene formål at fremme Magtelitens politik som er Minimalstaten. Det de ikke indser er, at velfærden er fundamentet, og at det er Danmark de er ved at nedbryde.

Se filmen "The Fifth Estate" som beskriver opbygningen af en essentiel vagthund til overvågning af dem der har den reelle politiske magt. Det er højaktuelt herhjemme at oprette "The Fifth Estate", så de ansvarshavende politikere kan stå direkte til regnskab for de overgreb de skaber. Vi har brug for en uafhængig online tjeneste, da det er utopisk at tro at staten kan kontrollere sig selv, det er altafgørende med anonymiteten så man undgår politisk censur.

Finn Hansen:
Du skriver, at "Pengemængden i Danmark steg fra ca. 200 milliarder i 2008 til over 800 milliarder kroner i 2013." Det er forkert uanset om man kigger på M1-, M2- eller M3-pengemængdebegrebet. M2 var omkring 1.065 mia. kroner ved udgangen af 2008 og 1.024 mia. kroner ved udgangen af 2013 - dvs. stort set uændret.

Som Bill Atkins skriver, så er der i sig selv intet outreret i en pengemængdevækst. Det er en naturlig konsekvens af en stigning i nominelt BNP. Pengemængden er i øvrigt i høj grad efterspørgselsdrevet, da der som bekendt kræves en låner før man skabe et udlån. Samtidig påvirkes efterspørgslen af Nationalbankens pengepolitiske renter, da de har stort gennemslag på bankernes ind- og udlånsrenter. Jeg ser intet problem i privat pengeskabelse i sig selv, da det øger fleksibiliteten i økonomien ved, at bankerne kan reagere på ændringer i pengeefterspørgsel. Det kræver selvfølgelig streng regulering af den pengeskabende sektor.

Niels Møller-Larsson

"Når WikiLeaks tilsyneladende står for uredigerede læk, taber folk denne kontrol. I forlængelse af Snowdens og Brins udtalelser kan man hævde, at Assange ikke har opretholdt en redaktionel linje, hvor en sådan beskyttelse af oplysninger er gældende."

Den her artikel er ren bagvaskelse. Bare fordi nogle medier teoretiserer over om de bliver lækkket uden kontrol gør det ikke sandt. Sandheden er at anklagerne fremført i denne kronik er fremført lige siden Wikileaks oprettelse. Assange plejer at svare sådan her: Vi gennemgår alle leaks inden vi offentliggør dem! Vi har en historie hvor vi altid har haft ret - dvs. alle dokumenter de har lækket har ingen nogensinde betvivlet ægtheden af. Og ingen har til dato - trods utallige beskyldninger om det modsatte - lidt overlast pga af leak'sene. Derimod er de gentagne gange blevet brugt til at vinde utallige retssager verden over. Bare ét eksempel: PT kører en sag for den europæiske menneskerettighedsdomstol ang. Danmarks korrupte aftale mellem USA og Tyrkiet, som gjorde at Anders Fogh blev NATO general sekratær, mod at DK lukkede den kurdiske TV kanal ROJ-TV. Denne sag havde aldrig kunnet have været ført uden wikileaks.

Så tilbage står en samlet regnestykke, hvor ingen dokumentation endnu er fremvist på at folk direkte har taget skade af leaksene. Samtidig med at man på den anden side har set adskillige meget skelsættende retssager vundet verden over. Derfor holder kronikkens kritik selvfølgelig overhovedet ikke!