Klumme

24 timer på Tinder

Efter 20 års parforhold er jeg blevet skilt. Kun for at opdage, at 1990’erne for længst er forbi. Man kan ikke længere prøve lørdagsflirten af med lejet moviebox og cola i halvliters flasker af glas om søndagen. Nu skal man ud på markedet. Ind på Tinder. Problemet er bare, at jeg føler mig alt for fin til markedet
11. oktober 2016

»Hvad med Tinder?« spurgte min veninde.

»Jeg tror slet ikke, jeg er klar til Tinder,« sagde jeg og mente egentlig: Jeg er ikke typen, der er på Tinder.

Jeg er typen, der har været sammen med den samme mand så længe, at jeg jævnligt bliver spurgt: Hvordan gør I? Eller gjorde.

For nu gør vi det ikke mere.

Alting har sin tid, også mit ægteskab, og nu er jeg så tilbage på markedet, som det i mellemtiden er kommet til at hedde.

For at være på markedet skal man kunne definere sig selv – og frem for alt definere det, man leder efter.

Jeg ved bare ikke, hvad jeg leder efter – og om jeg leder i det hele taget.

Mit liv tager sig egentlig meget godt ud på egen hånd, og tanken om at vågne op ved siden af en fremmed mand er mildest talt angstprovokerende.

Orker jeg overhovedet at lære en anden mand(s krop) at kende?

»Nå, det skal da heller ikke være på den måde …, « skrev jeg til min veninde, da jeg senere på aftenen havde lavet et bagholdsangreb på mig selv og trykket ok til Tinder.

Efter få sekunders søgen tonede den første mand frem i Tinderland. Jeg stirrede på billedet. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig, men det var helt sikkert noget anden end det, jeg så.

Ud til venstre med ham. Ny mand. Nej tak. Hvad med ham her? Heller ikke. Duer ikke. Væk.

Tinder viste sig at være fuld af mænd i bar overkrop. Vel/overtrænede, bevares, og lige så nøgne som Burhan G i den der video, der heller ikke overlod meget til fantasien.

Der var også et utal af mænd overskrævs på motorcykler. Overraskende mange mænd med et barn, eller rettere, vel, formentlig, deres barn i favnen.

Og rigtig mange håndværkere og sejlere, vildt mange sejlere faktisk. Sportsmænd i det hele taget, iklædt sejrssikre smil, svedende, tilsølede.

Og hunde, overvældende mange hunde, en enkelt var endda ude at ro i kano med sin hund. Two is a company, three is a crowd, som man siger.

Jeg dyrker sport to-tre gange om ugen, skrev flere. Allerede der blev jeg temmelig forpustet.

Og nu kunne jeg også mærke, at jeg er lidt bange for mænd, der tager selfies med deres kæledyr (som også kan være en motorcykel), og mænd, der præsenterer deres børn for mig, inden jeg overhovedet ved, hvem de selv er.

Efter 24 timer trak jeg mig ud af markedet med uforrettet sag. Jeg havde ikke set en eneste mand, jeg havde lyst til at drikke bare den hurtigste kop kaffe med. Og – nok så vigtigt: Der var heller ikke en eneste mand, der havde lyst til at drikke kaffe med mig.

Jeg fik ikke så meget som et lille bitte grønt hjerte ud af min overvindelse.

»Det er, fordi du ligner en bibliotekar på det billede,« sagde en anden veninde til mig bagefter.

Tinder vil ikke have bibliotekarer. Tinder vil have noget andet. Jeg vil bare have 1990’erne tilbage.

Ustyrlige privatfester. Uforpligtende møder. Lange søndage med madrasser på gulvet, gruppetømmermænd og uskyldig holden i hånd under dynen.

Det er det eneste, jeg kender til, og man kan som bekendt hverken leje en movieboks eller købe cola i halvliters flasker af glas mere. Nu er der kun markedet tilbage, og vi er ikke helt på bølgelængde, kan jeg mærke.

Alene tanken om at skulle lære en masse mænd at kende for at finde lige præcis ham, der har det, som skal til, gør mig ærlig talt temmelig træt. Nej tak. Duer ikke. Væk. Og så om igen. Måske er jeg bare ikke desperat nok.

Jeg har fået de børn, jeg skal have. Jeg ejer et hus. Jeg tjener min egne penge. Du kan godt se, hvor det bærer hen, ikke?

Jeg har ikke så meget, jeg skal nå – og slet ikke noget, hvor jeg død og pine har brug for en mand for at opfylde mine drømme.

Jeg er så helt og aldeles upassende (selv)tilfreds med mit liv. Det går ikke på markedet. Og åbenbart slet ikke på Tinder.

Suzette Frovin er journalist. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helene Andersen

Du ved godt, at du kun kan få matches på tinder, hvis du selv liker nogen, ikk? Så hvis du har liket 0 personer, så kan du maksimalt få 0 matches.

Ååhadada: Vi ved jo alle, at en klumme skal skæres lidt til for at være morsom. Men samtidig skal den jo bevare en vis forankring i vores fælles virkelighed, ikke? Jeg undrer mig over, at ingen af dine Tinder-kompetente venner har fortalt dig, at man kun får et grønt hjerte i dét sekund, TO personer har sendt et til hinanden.
Bedre held næste gang...