Kommentar

Amerika efter Trump

Trump taber præsidentvalget, men kan have anrettet ubodelig skade på den demokratiske offentligheds normer for civiliseret og faktaforpligtet debat
Hvad vi endnu engang ser, er, hvorledes en skruppelløs leder med en autoritær disposition og autoritære budskaber – stol på mig, stol ikke på demokratiet – i en tid med skuffede forhåbninger og voksende usikkerhed har held til at forvandle frustration og rædsel til autoritetstro og had og dermed smadre grundlaget for demokratiet

Hvad vi endnu engang ser, er, hvorledes en skruppelløs leder med en autoritær disposition og autoritære budskaber – stol på mig, stol ikke på demokratiet – i en tid med skuffede forhåbninger og voksende usikkerhed har held til at forvandle frustration og rædsel til autoritetstro og had og dermed smadre grundlaget for demokratiet

Evan Vucci

29. oktober 2016

Donald Trump bliver ikke USA's næste præsident – det vil jeg godt satse mine sparepenge på.

Men problemet er i grunden heller ikke Donald Trump længere.

Problemet er snarere de mange millioner af amerikanere, der stadigvæk og uanfægtet har tænkt sig at stemme på en person, som hele verden nu har lært at kende som en berygtet løgner, kvindeforulemper, fremmedhader, torturfortaler, diktaturtilhænger og voldsophidser, der lover ting, som han indlysende aldrig vil kunne holde.

For hele hans omfattende generalieblad findes mere end rigelig dokumentation.

Donald Trump har truet med at fængsle sine politiske modstandere. Ved sine massemøder har han opfordret tilhængere til at slå på folk, der protesterer imod ham.

Han har givet råd om, hvordan man forulemper kvinder, er selv blevet anklaget for at have forulempet kvinder, har ophøjet nul-beskatning til en dyd, har relanceret klassiske antisemitiske konspirationsteorier.

Og han har udtalt sig ringeagtende om personer af mexicansk oprindelse og fremstillet muslimer, alle muslimer, som en eksistentiel fare for De Forenede Stater.

Demokratisk sindelag

Men endnu værre er det, at han, som nævnt, har fået millioner af amerikanere til at tænke og offentligt give udtryk for synspunkter, der før ville have været utænkelige eller i al fald uacceptable at give tilkende.

Synspunkter, som vel at mærke også bør være utænkelige og uacceptable i et demokrati, fordi demokratiet i sidste ende bygger på, at folk tror på og respekterer de demokratiske grundprincipper – at de har et demokratisk sindelag, så at sige.

Et demokratisk sindelag har Trump åbenlyst ikke, og det har ej heller de tilhængere ved hans valgmøder, der om Hillary Clinton råber: »Lock her up

Tilhængere som på dagen efter Hillarys valgsejr vil være overbeviste om, at demokratiet i Amerika er blevet kuppet af en sammensværgelse, der har frarøvet dem valgsejren, og som med David Clarke i spidsen, folkevalgt sherif i Milwaukee County, Wisconsin, vil stå klar med »høtyve og fakler«.

Hvis noget i dagens USA minder om 1930’erne, er det netop dette: At mennesker under visse omstændigheder kan få sig selv til at tænke, sige og gøre ting, som indtil for nylig var politisk og moralsk utænkelige eller i det mindste tabuiseret.

Donald Trump er ikke Adolf Hitler, men hans evne til at få sine tilhængere til at overskride den ene anstændighedsgrænse efter den anden lader ikke Hitlers tilsvarende evner meget efter.

Autoritær disposition

Hvad vi endnu engang ser, er, hvorledes en skruppelløs leder med en autoritær disposition og autoritære budskaber – stol på mig, stol ikke på demokratiet – i en tid med skuffede forhåbninger og voksende usikkerhed har held til at forvandle frustration og rædsel til autoritetstro og had og dermed smadre grundlaget for demokratiet.

Det kan ikke ske her er titlen på en roman fra 1935 af den amerikanske nobelprismodtager Sinclair Lewis, der beretter om, hvordan en vis Buzz Windrip lover at gøre Amerika til »et stolt og rigt land igen« – Trumps paroler forudanet – og ikke lægger skjul på, hvad han agter at gøre med sine modstandere, pressen og demokratiet. Og som, da han vinder præsidentvalget i 1936, da også gør præcis, hvad han lovede.

Amerika i 2016 er naturligvis ikke Amerika i 1936. Der er meget, som har forandret sig gennemgribende, men de anstændighedsgrænser, som nu overskrides, de tabugrænser, der nu rives ned, den mistillid og had, der nu slippes løs, og den voldsparate autoritet, som nu viser sit brovtende ansigt, er som taget ud af romanen med denne titel: Det kan ikke ske her.

Det kan ikke ske her

Jeg tror, ​​at en bog med den samme titel også kunne skrives om Sverige i 2016. Også her overskrides der nu anstændighedsgrænser. Også her rives der nu tabuer ned. Også her bliver frygt og had nu til politisk højoktanbrændstof. Også her bliver de metaforiske høtyve og fakler taget frem. Også her er det, som før var utænkeligt at sige og gøre, blevet muligt igen.

Det betyder ikke, at det, som skete i 1930'erne, kommer til at ske igen. Verden er anderledes nu, mere sammenvævet og sværere at styre, selv med nok så autoritære metoder, selv med nok så autoritære nationale ledere.

Men det betyder blot, at mennesker i vidt omfang er de samme i dag, som de var dengang. Med samme kapacitet til under visse omstændigheder at blive forledt til at tænke og gøre næsten alt.

Hvilket betyder, at når det begynder at ske, som ikke skulle kunne ske her, så vil der være stor risiko for, at vi ikke vil vide, hvad det er, som har ramt os – før det allerede er for sent.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan Weis
  • Mihail Larsen
  • Christian Mondrup
Jan Weis, Mihail Larsen og Christian Mondrup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det demokratiske flertal i Sverige er 'de rige', og de har overskredet anstændighedens grænser for længst. Det er maget tydeligere i disse Mette Frederisen-tider, at det velsituerede og systemsymbiotiske velfærdsflertal er et resultat af 'arbejderkamp' - betingelsen er en venstrefløjssejr. Men det er også en betingelse for 'de nordvestlige politiske kulturer'. USA har ikke megen erfaring på føderalt plan med denne verdens Haugaarder, Elbækker og Glistrupper - nu var der endelig én, ikke en vildt sympatisk én, men i det mindste én ... så han blev omfavnet... men p.t. 47% af alle amerikanere ville stemme på en 'socialistisk' præsidentkandidat ... hvis der var én.

Et fjendebillede må enhver populist have - og en klovn et publikum

Skræmmeklovnen er blevet det sidste håb om en tilbagevenden til forne tiders liv, som gradvist er blevet ødelagt af denne maroderende globalisering - de mange millioner af amerikanere er blevet så eftertrykkeligt bedraget, at de nærer et næsten blindt had til Washington og alt hvad der kommer derfra – de bagateller, som bliver afsløret om klovnens meritter preller fuldstændigt af på denne gruppe, der ikke kun omfatter de hvide fattige arbejdere, men rækker langt op i middelklassen, hvor en figur som Hillary af visse massemedier er blevet udråbt som det nye fjendebillede …

Man skal bare true folk på deres basale eksistens, så sker der ting og sager, især når de benytter sig af deres demokratiske rettigheder – et massepsykologisk fænomen, som ikke går væk efter dette præsidentvalg og som det politiske system ikke kan sætte en stopper for, da det er noget nært uløseligt under de nuværende forhold …

„Send in the Clown“ - og få et godt grin …

Han mener det jo ikke? Det er satire - som på TV - en figur man kan påfylde alt - en antihelt - Klodshans og - en happy ending?
Make America great again!

De mange kvinder, der er kommet ud på arbejdsmarkedet kommer til at udgøre en trussel mod en masse mænd, der er ledige eller på andre måder i vanskeligheder/ bedraget af banker og Washington.
Derfor ser mange en løsning i at vende tilbage til tidligere tiders kønsmønstre - de fylder for meget - lad dem holde kæft, se godt ud - stop fri abort og tilbage til kødgryderne.
Dette er Trump en flot eksponent for og måske er det derfor, at Hillary får så mange "tæsk"?

Hvad nu hvis det politiske system blokerer for demokratiet. Det kan sagtens lade sig gøre efterhånden.
Jeg ved ikke med USA, men der er ikke noget at grine af...

Det er værd at huske på, at også i Danmark har Trump og 'Trumpismen' også har sine store tilhængere på den danske højrefløj.