Læsetid 5 min.

Børne- og ungepsykiatrien er midt i en svær men vigtig kulturændring

Som ledere i børne- og ungdomspsykiatrien har vi svært ved at genkende billedet af et område, der udstikker diagnoser på spinkelt grundlag og tyer til medicinering uden indikation. Vi ser et system, der har nedbragt ventelisterne betragteligt og bruger ressourcerne stadig mere effektivt
Som ledere i børne- og ungdomspsykiatrien har vi svært ved at genkende billedet af et område, der udstikker diagnoser på spinkelt grundlag og tyer til medicinering uden indikation. Vi ser et system, der har nedbragt ventelisterne betragteligt og bruger ressourcerne stadig mere effektivt
Nilas Røpke Driessen/ iBureauet
31. oktober 2016
Delt 91 gange

Information har de seneste uger givet masser af spalteplads til et kritisk billede af børne- og ungdomspsykiatrien.

En række læger og psykologer har bl.a. påpeget, at de presses til korte udredningsforløb, der øger risikoen for fejldiagnosticering, at de presses til at give medicin, fordi der ikke er ressourcer til terapeutisk behandling etc. (14. september).

Det må give anledning til alvorlig bekymring og undren – både hos de familier, der kommer hos os, og hos de samfundsborgere, der ikke kender noget til området.

Vi ønsker ikke at indgå i en ufrugtbar polemik, men vil gerne nuancere det skræmmende billede.

I børne- og ungdomspsykiatrien udreder og behandler vi børn og unge med mange forskellige lidelser – f.eks. autisme, ADHD, angst, depression, spiseforstyrrelse og psykose.

Det gør vi altid i samarbejde med deres familier. Og vi arbejder i tværfaglige teams under overordnet ansvar af en speciallæge, som er ansvarlig for kvaliteten af det arbejde, der udføres i forhold til de enkelte patienter.

For år tilbage var der alenlange ventelister i børne- og ungdomspsykiatrien. Patientforløb blev tilrettelagt efter en individuel vurdering. Der var stor variation i diagnoser på tværs af landsdele. Tider blev aftalt fra gang til gang af de enkelte behandlere. Den tid er forbi.

Planlægningen af arbejdsgange og patientforløb er blevet mere effektiv og standardiseret. Der er indført udrednings- og behandlingsgaranti, ventetiden er nedbragt markant og ensartet kvalitet er sikret bedre end før.

V for værdi

Der er tale om en stor kulturændring, som har været svær for mange ledere og medarbejdere – og som har givet anledning til masser af debat.

I Region Hovedstadens Psykiatri har vi brugt løbende forbedringsarbejde som en central udviklingsvej. Vi har et logo: et stort V, som står for ’værdi’, der skal minde os om, at hver eneste gang, vi træffer et valg, skal vi tænke på, hvad der vil give mest værdi for patienten.

I V'ets ender står der ’kvalitet i behandlingen’, ’kompetente medarbejdere’ og ’effektive arbejdsgange’. Alle tre dele er en forudsætning for en indsats, der giver værdi for patienten.

Kvaliteten sikres ved, at der arbejdes efter kliniske retningslinjer, der er udarbejdet af de bedste fagfolk i landet, og med standarder for udredning og behandling. Disse retningslinjer skal som hovedregel følges, men der skal altid lægges en individuel plan. Børn og familier er jo forskellige – og en række børn har flere lidelser på en gang.

Vi anvender mere og mere systematiske interviews, der sikrer, at samtalen med barn og forældre kommer hele vejen rundt. De fælles standarder gør det lettere at udnytte fagfolkenes tid effektivt og gør det samtidigt muligt at sammenligne effekten af indsatsen i børne- og ungdomspsykiatrien på tværs af regioner og lande.

Kvaliteten sikres også ved en aktiv integration af klinik og forskning. Børne- og ungdomspsykiatrien er et ungt speciale. Der er brug for svar på en række spørgsmål – bl.a. vedrørende effekt af behandlingen. Dem bidrager vi til at finde. Samtidig arbejder vi på, at flere og flere patienter kan få mulighed for at deltage i forskningsprojekter og dermed øge vores viden om dem.  

Kompetente og imødekommende medarbejdere er det vigtigste værktøj i arbejdet med familierne. Medarbejdere og ledere er engagerede mennesker. De bruger i høj grad sig selv i arbejdet med familierne, og det har været en stor udfordring for dem at skulle acceptere den begrænsning, der ligger i, at vi på centret nu ser langt flere familier – men i kortere forløb.

Forbedringsmøder

Ressourcerne er knappe i psykiatrien. Det er derfor nødvendigt at arbejde professionelt på at udnytte dem. Det får vi hjælp til fra folk, der er håndværkere med hensyn til logistik og planlægning.

Mødet mellem disse mennesker og fagprofessionelle kliniske ledere er vanskeligt. Der tales længe forskellige sprog og handles ud fra forskellige synsvinkler, men når der gradvist sker en integration og udvikles gensidig respekt, er der basis for en meget konstruktiv udvikling.

Vi er kun nået et stykke af vejen – og inviterer hele tiden medarbejderne til at deltage i den videre udvikling overalt på de lokale forbedringsmøder.

Vi er nødt til at have data for at kunne følge og drive udviklingen. Et af vores mål er, at medarbejderne i vores ambulatorier bruger mere tid sammen med patienterne. Det har værdi for familierne og giver også medarbejderne større klinisk erfaring. Målestokken er antallet af ’direkte ydelser’.

Ved siden af de direkte ydelser er en række andre ydelser, hvor børnene og de unge ikke selv er til stede. Det er f.eks. forældresamtaler og netværksmøder med forældre og samarbejdspartnere. Disse ydelser er også centrale opgaver for klinikere, og de registreres – men vi har ikke fokus på dem i vores forbedringsarbejde. Det er udelukkende udtryk for et ønske om fokus og forenkling.

Vi ved jo alle, at en patientkontakt altid følges af en række andre opgaver. Centrets mål er, at alle kliniske medarbejdere i ambulatorierne i gennemsnit skal have mindst to patientkontakter om dagen. Det lyder ikke af meget, men det har vist sig svært at opnå.

Kritik uden eksempler

Der har været alvorlige påstande i opråbet fra de yngre læger og psykologer: at børn tages med i samtaler, de ikke bør deltage i. At der gives medicin uden tilstrækkelig indikation. At kliniske retningslinjer ikke følges. At der stilles diagnoser, uden at børn er undersøgt kvalificeret. At det er farligt at udtrykke kritik.

Disse påstande tager hele ledergruppen på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center afstand fra, og det er i den forløbne tid ikke lykkedes at finde konkrete eksempler på påstandene.

Er alt så fryd og gammen på Børne-og Ungdomspsykiatrisk Center? Nej, slet ikke. Vi er midt i en vanskelig forandringsproces, og store organisationer som vores er aldrig ufejlbarlige. Den aktuelle pressedebat har afsløret en kløft med hensyn til forståelse og accept af vilkår – en kløft, som vi lokalt er i fuld gang med at bygge bro over.

Hvad siger hovedpersonerne – børnene, de unge og deres familier? Vi får feedback i forbindelse med de enkelte patientforløb og også regelmæssigt fra forældrepanelet, bruger- og pårørendeorganisationerne og deres udstrakte net af kontakter.

Der er hele tiden noget at arbejde med – men det store billede er, at der hersker stor tilfredshed med den udvikling, der er i gang på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center.

Vi ønsker arbejdsro til at fortsætte den udvikling, der er i fuld gang både klinisk og forskningsmæssigt. Herudover vil vi gerne have nuanceret udredningsretten med henblik på at skabe mere fleksibilitet i forhold til familierne og for at lette planlægningspresset på medarbejderne.

Endelig er det vigtigt, at alle parter anerkender, at omstillinger tager tid, og at der altid vil være brug for en vis luft i planlægningen, når man skal rumme børn og familier med mange forskellige vanskeligheder og også have plads til helt nødvendig klinisk forskning på internationalt niveau.

Anne-Rose Wang, centerchef på Børne-og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden

Kerstin Jessica Plessen, professor i børne-og Ungdomspsykiatri ved Københavns Universitet og overlæge på Børne-og ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden

Presset i børnepsykiatrien

I et fælles opråb har 50 yngre læger og psykologer advaret om, at børne- og ungdomspsykiatrien er blevet samlebåndsarbejde. Kravet om hurtige udredninger går ud over kvaliteten, og det risikerer at skade børnene.

Forældrene føler sig ikke hørt af fagpersonalet, som i stigende grad giver børnene medicin, fordi der ikke er råd til terapi. Ingen undersøger, om det virker.

I denne serie sætter Information fokus på vilkårene i børne- og ungdomspsykiatrien.

Seneste artikler

  • Slået tilbage til start

    18. november 2016
    Psykisk sygdom er besværligt, langvarigt og i nogle tilfælde kronisk. Derfor vil der altid være genindlæggelser i psykiatrien, men når andelen af genindlæggelser stiger så meget, som det er sket i børne- og ungdomspsykiatrien, er der noget galt
  • Regionsformand: Forkert styring af psykiatrien fører til genindlæggelser

    17. november 2016
    Et stigende antal genindlæggelser behøver ikke være udtryk for dårligere behandling, mener leder i børne- og ungepsykiatrien. Men tallet skal ned, lyder det fra Danske Regioner, der ser det stigende antal genindlæggelser som et tegn på, at styringen af psykiatrien ikke er begavet nok
  • Flere børn og unge bliver genindlagt i psykiatrien

    17. november 2016
    Siden 2009 er andelen af genindlæggelser i børne- og ungepsykiatrien fordoblet. Udviklingen risikerer at gøre børnene mere syge, mener både SIND og Bedre Psykiatri. Danske Regioner ser med alvor på det stigende antal genindlæggelser
Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Torsten Jacobsen
Torsten Jacobsen

"Vi ser et system, der har nedbragt ventelisterne betragteligt og bruger ressourcerne stadig mere effektivt.".

Stadig mere effektivt! Stadig mere effektivt...! Stadig mere effektivt!!!

Gentag efter mig, Ad Nauseam:

"STADIG MERE EFFEKTIVT!!!!"

Gud hjælpe os!

lars søgaard-jensen, Charlotte Harder, Colin Bradley, Steffen Gliese og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
Bjarne Bisgaard Jensen

Skal man forstå de seneste dages debat om stigningen i anvendelsen af tvang overfor børn og unge, som udtryk for den stigende effektivitet??

lars søgaard-jensen, Cristina Nielsen, Charlotte Harder og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for klaus telling

Og så godt med klicheer på fra managementverdenen: Omstillinger, processer og ydelser.
Og klinisk forskning på internationalt niveau :)))? Bestilt og betalt af ?
Alle tidens udredninger er så generaliserende og intetsigende, at de kan indfri det egentlige krav. Som ikke er at hjælpe mennesker i nød.
Men at skabe kundegrundlag til medicindesignede diagnoser.

lars søgaard-jensen, ingemaje lange, Charlotte Harder, Steffen Gliese, Colin Bradley og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

" Patientforløb blev tilrettelagt efter en individuel vurdering. Der var stor variation i diagnoser på tværs af landsdele. Tider blev aftalt fra gang til gang af de enkelte behandlere. Den tid er forbi"!

Præcis, og derfor er en ens standard og kort ventetid udtryk for fusk og fup med diagnoser! Deri består kulturændringen.

Mulighed for at deltage i forskningsprojekter = mulighed for afprøvning af ny medicin
Ressourcerne er knappe = derfor laver vi pakker og putter mennesker i dem
Vi er kun nået et stykke af vejen – og inviterer hele tiden medarbejderne til at deltage i den videre udvikling overalt på de lokale forbedringsmøder = hvor de trues til samarbejde?
Hele ledergruppen på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center tager afstand fra kritik = og det er ikke lykkedes nogen at komme igennem den mur.
Pressedebatten har afsløret manglende forståelse og accept af vilkår = noget vi gør alt for at dække over.
Vi registerer alt og bruger det mod dem = i vores løbende forbedringsarbejde.
Klinisk forskning på internationalt niveau = forskning medfører altid ny medicin og diagnoser.

På et tidspunkt vil vi igen opnå det fine arbejde, vi havde før - med patientforløb og individuelle behandlinger?
V står for vildledning - og naturligvis Venstre

lars søgaard-jensen, Finn Hansen, Cristina Nielsen og Colin Bradley anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Colin Bradley

Til trods for de omhyggelige formulerede floskler er ironien den, at artiklen alligevel afslører, at det er systemet, der nu sidder solidt i centrum og mennesket, der er blevet skubbet ud til siden.
Hvornår forstår man at standardiseringer ikke er noget magiske eliksir i fag, der har med mennesker at gøre? At effektivitet aldrig kan betyde det samme i et fag som psykiatri, som det betyder i en pølsefabrik?

Ressourcerne er knappe i psykiatrien. Det er derfor nødvendigt at arbejde professionelt på at udnytte dem. Det får vi hjælp til fra folk, der er håndværkere med hensyn til logistik og planlægning.

Læser man for hurtigt er det nemt at læse forbi ovenstående i ubemærkethed. Men det det betyder selvfølgelig er at for 'håndværker' (LOL) skal man læse DJØF'er. Og de hyres via hamrende dyre konsulent firmaer. Det er der mystisk nok altid penge til. Og hvad er det de kan? Ja, de kan noget med 'logistik og planlægning'. Det betyder at de sætter et stramt budget og så indfører et sæt retningslinier der gør det forbudt at overskride budgettet. Det kan stort set enhver idiot gør men det er et mesterstyk at man vha disse 'konsulent tjenester' kan gøre det upopulære bureaukratiet fuldstændigt ansigtsløs, således at egne lokale ledere spares for medarbejdernes vred. Så kan firmaet træde tilbage og grine resten af vejen til banken mens medarbejderne kan rydde op og forsøge med hvad de har tilbage af kreative muligheder at finde ud af hvordan de kan få de maltrakterede rester af en sundhedstjeneste til at køre på tre hjul i stedet for fire.

Pisse elendigt artikel der egentlig ikke gør andet end at bekræfte de yngre læges kritik. f. eks hvad betyder:

Herudover vil vi gerne have nuanceret udredningsretten med henblik på at skabe mere fleksibilitet i forhold til familierne og for at lette planlægningspresset på medarbejderne. ?

Det er så tvetydigt at det lige så godt kunne betyde "vi vil gerne diktere at der ikke skal gøres så meget ud af udredning som tidligere" - og lur mig om det ikke også er det der menes ved det.

Og "omstillinger tager tid" - ja tak - jeg erfarer fra voksne psykiatri at det mindste kan tage ti år og det er ikke færdig endnu. Ikke mindste fordi man bliver ved med at stille om ift egne tidligere omstillinger. Men alt er åbent til dialog så længe man ikke bruger de forbudte ord - flere ressourcer (gisp!)

lars søgaard-jensen, Finn Hansen, Cristina Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

"For år tilbage var der alenlange ventelister i børne- og ungdomspsykiatrien. Patientforløb blev tilrettelagt efter en individuel vurdering. Der var stor variation i diagnoser på tværs af landsdele. Tider blev aftalt fra gang til gang af de enkelte behandlere. Den tid er forbi.

Planlægningen af arbejdsgange og patientforløb er blevet mere effektiv og standardiseret. Der er indført udrednings- og behandlingsgaranti, ventetiden er nedbragt markant og ensartet kvalitet er sikret bedre end før." DET ER PROBLEMET!!! Det handler netop om at behandle individuelt!

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Man kan ikke bruge patientrespons til noget: det aner jo ikke, hvad de burde kunne forvente fra folk, der regnes for den højeste ekspertise, men som ikke får tilstrækkeligt med ressourcer til at kunne udføre deres arbejde fuldt ud.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

En del af problemet er også, at man som i en roman eller et teaterstykke forventer en udvikling; men det bedste, der kan ske i en forvaltning, er faste rammer, der giver mulighed for i stedet at investere kræfterne i målrettet og individuel behandling.

Brugerbillede for Christian Nymark
Christian Nymark

At artiklen er skrevet indikerer at afsender føler sig kaldt til at forsvare sig selv. Det opfatter jeg som et symptom på at afsender er bevidst om at der skal fremstilles på en særlig måde. Alting er da også så nøje tilrettelagt at enhver trænet retoriker ville nikke i anerkendelse af dette artefakt.

Hvis der er noget læger ikke er kendte for, så er det da at kommunikerer i et klart og tydeligt sprog. Det har de slet ikke haft tid til at lære sig, med al den udenadslære om kroppens forskellige komponenter.

Derfor kunne man mistænke at de har fået eksterne konsulenter til at hjælpe sig lidt med at tilrettelægge artiklen, så den ikke kan udgøre for stor en fare, hvis publiceringen giver bagslag. Enhver ytring kan jo ændre situationen, også til det værre.

Artiklen lyder stort set fra ende til anden helt tovlig og synes at have misforstået hele formålet med det den repræsenterer. Både hvad angår behandler/patientforholdet og værktøjerne, hvormed man forsøger at opnå effekt.

Hvad værre er, så virker det som om at den ønskede effekt ikke er at være holdbar eller fremsynet i sit udgangspunkt, men blot umiddelbar og kortsigtet.

Sådan anskuer man problemer; man tilføjer løsninger på dem og så ophører det problematiske.

Dette princip kan ikke anvendes til bevidstheden!