Kronik

Vi har brug for en samfundsbank

Staten tvinger os ved lov til at benytte de private banker, hvad enten vi ønsker det eller ej. Der er brug for et offentligt alternativ og en demokratisering af kreditmagten. Befolkningen bør som minimum gives et valg. Det er Deutsche Bank-balladen blot seneste understregning af
Staten tvinger os ved lov til at benytte de private banker, hvad enten vi ønsker det eller ej. Der er brug for et offentligt alternativ og en demokratisering af kreditmagten. Befolkningen bør som minimum gives et valg. Det er Deutsche Bank-balladen blot seneste understregning af

Nilas Røpke Driessen

8. oktober 2016

Så er den gal igen i den europæiske bankverden. Rygterne om risikoen for et snarligt kollaps i Deutsche Bank vil ikke aftage.

Går banken ned, kan den trække store dele af den europæiske bankverden og dermed den bredere økonomi med sig i faldet, advarer økonomer. Imens kan danskerne blot se bekymrede til. De er nemlig tvunget til at have et forhold til de private banker – om de vil det eller ej.

I lov om offentlige betalinger paragraf 1 står der, at alle personer over 18 år med et CPR-nummer skal have en konto i et pengeinstitut. En såkaldt NemKonto. Og da der i Danmark kun findes private banker, kan en sådan konto kun oprettes i et privat pengeinstitut. Staten tvinger altså befolkningen til at bruge de private banker til at lave deres betalinger. Det er på høje tid med et offentligt alternativ.

Forslaget om at stifte en offentligt ejet statsbank var senest fremme i den politiske debat i 2009 lige efter den økonomiske krise. Her var det SF, der var fremme med et forslag om at lade en sådan bank se dagens lys, og Socialdemokratiets Henrik Sass Larsen var den gang venligt stemt over for forslaget.

Det var, før SF’s Emilie Turunen blev cheflobbyist for Nykredit, og før samme partis Ole Sohn blev venner med storkapitalen. Meget vand er løbet under broen siden, og nogen statsbank blev det altså ikke til.

De private banker, som staten ved lov tvinger befolkningen til at benytte sig af, er imidlertid ikke blot vores eneste mulighed for at modtage betalinger fra staten og vores arbejdsgivere. Det er også samfundets eneste kilde til kredit. Skal ekstra penge finde vej ind i økonomien, kan det kun ske gennem den pengeskabelse, der finder sted, når banker opkøber statsobligationer eller udsteder kredit til befolkningen.

Demokratisering af kreditmagten

Det kæmpemæssige privilegium til – gennem udstedelsen af kredit – at kunne skabe samfundets penge er selvfølgelig forbundet med en kolossal indtjening.

Alene i 2014 betalte danskerne 200 milliarder kroner i renter og gebyrer til de private banker, hvoraf den største – Danske Bank – kun eksisterer i dag, fordi staten i 2008 tvang de danske skatteydere til at redde den fra de facto konkurs. I stedet for at redde Danske Banks aktionærer kunne man passende have nationaliseret banken.

Danmark har mere end nogensinde brug for en samfundsbank, og med den kæmpemæssige utilfredshed, der er med de store private banker, har danskerne aldrig været mere klar til det.

Stiftelsen af en statsligt ejet samfundsbank ville give befolkningen mulighed for at vælge, om den vil have sit betalingskort registreret i et offentligt eller privat foretagende. Staten ville ikke længere tvinge danskerne ind i armene på private banker.

Men endnu vigtigere ville det også være med til at demokratisere kreditmagten og den kæmpemæssige profit, der er forbundet med at udstede lån, opkøbe realkreditobligationer og skabe samfundets penge.

Det ville ikke længere udelukkende være private aktører med profitmotiv, der skulle bestemme, hvilke projekter der ville blive tildelt adgang til kredit; vi ville også have en statslig aktør, for hvem profit – om nødvendigt – ville kunne sættes i anden række.

Inspiration fra Norge

Samfundsbanken ville være i stand til at købe realkredit- og statsobligationer på lige fod med de private banker. På den måde ville den sikre, at noget af den renteindtægt, der i dag udelukkende finder vej til de private banker, kunne gå til staten og på den måde komme hele økonomien til gode gennem f.eks. en reduktion af skatten på arbejde.

Mange vil uden tvivl sammenkoble ønsket om en samfundsbank til et mareridt fra et tidligere østblokland, men læseren behøver ikke at se i retning af det gamle Sovjet for at finde sine referencer. Hun kan i stedet se mod nord.

I Norge har den statsejede bank Husbanken eksisteret siden 1946, og banken har finansieret mere end halvdelen af alle boliger i Norge siden Anden Verdenskrig. I dag hjælper banken især staten med finansieringen af offentligt boligbyggeri, og Husbanken udgør på den måde et vigtigt element i udførelsen af landets velfærdspolitik.

På samme måde kunne den danske samfundsbank være med til at finansiere billige ungdoms- og studieboliger i de større byer og medvirke til en balancering af priserne på det københavnske boligmarked ved at sætte gang i byggeriet og udbuddet på billige boliger.

Banken kunne ligeledes stille kredit til rådighed for iværksættere i udkantskommunerne og på den måde være med til at bringe balance tilbage i landets geografiske udvikling.

Gør Vækstfonden til bank

Vejen til en samfundsbank er kortere, end man umiddelbart skulle tro. Allerede i dag eksisterer der institutioner, som tilnærmelsesvis ligner statsejede banker.

Danmarks Skibskredit er delvis ejet af Nationalbanken, og Landbrugets Finansieringsbank er delvis ejet af statens finansielle afviklingsselskab, Finansiel Stabilitet.

Dertil kommer det statslige foretagende Vækstfonden, hvis funktion primært er at give garantier og tilskud til erhvervsdrivende, der ellers ikke ville kunne optage lån i banken. Staten går altså ind og subsidierer private bankers forretning gennem udstedelse af garantier uden selv at opnå nogen profit.

Frem for at hjælpe bankerne med at øge deres indtjening kunne staten passende lave Vækstfonden om til en bank og hente profitten hjem til sig selv i stedet.

Vækstfondens formål om at fremme innovation og fornyelse med miljømæssige og etiske aspekter for øje ville ganske enkelt kunne opnås langt mere effektivt med en banklicens og den deraf følgende evne til at kunne skabe penge.

Vækstbankens renteindtægter fra udlån til succesfulde projekter ville således ikke gå til private aktionærer og høje lønninger til bankdirektører, men derimod til at sikre endnu flere projekter adgang til kredit.

Danskere, der efter stiftelsen af en samfundsbank måtte flytte deres engagementer til denne, ville ikke være de første med konto hos det offentlige. Ansatte i Nationalbanken har allerede konto i Nationalbanken. En sådan mulighed burde være tilgængelig for hele befolkningen. Ikke blot en lille gruppe statslige funktionærer.

Befolkningen skal have et valg

Man kan levende forestille sig ramaskriget fra den finansielle elite og dens pseudoliberale håndlangere, når talen i fremtiden falder på stiftelsen af en samfundsbank. Et sådant ramaskrig burde i sig selv afføde interesse fra magthavere med vilje til at skabe et socialt og demokratisk anstændigt samfund, men lad os dog i så fald give modstanderene to muligheder:

Enten bør de tage konsekvensen af deres forkærlighed for private banker og gå med til af afskaffe alle direkte statsligt sikrede subsidier til de private banker. Det være sig rentefradraget, indskydergarantien, Vækstfondens garantier og bankpakkerne, der skal til for at redde bankerne, næste gang de er ved at gå konkurs.

Eller også bør de give befolkningen frihed til selv at vælge, om den ønsker at have sine engagementer i en privat bank eller i en samfundsbank.

Tune Revsgaard Nielsen er MSc i økonomisk historie fra Lunds Universitet i Sverige

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • odd bjertnes
  • Britt Kristensen
  • Estermarie Mandelquist
  • Torben Arendal
  • Inger Riis
  • Leif Koldkjær
  • Randi Christiansen
  • Margit Tang
  • Tue Romanow
  • Kurt Nielsen
  • Erik Nissen
  • Nille Torsen
  • Torben K L Jensen
  • Benno Hansen
  • Philip B. Johnsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Bent Gregersen
  • Jan Weis
  • Hans Larsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Bill Atkins
  • Erik Jensen
Espen Bøgh, odd bjertnes, Britt Kristensen, Estermarie Mandelquist, Torben Arendal, Inger Riis, Leif Koldkjær, Randi Christiansen, Margit Tang, Tue Romanow, Kurt Nielsen, Erik Nissen, Nille Torsen, Torben K L Jensen, Benno Hansen, Philip B. Johnsen, Lise Lotte Rahbek, Bent Gregersen, Jan Weis, Hans Larsen, Niels-Simon Larsen, Bill Atkins og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Super kronik.
I ventetiden kan man bare gå til Merkurbank eller en af de andre andelskasser.
Der skal meget mere oplysning til om Nationalbanken, og hvad den bedriver som såkaldt selvstændig institution.
Og så er det jo så morsomt, at man er liberal så længe det går godt, hvorefter man straks bliver socialist og skal have fællesskabet til at tørre op forskellige steder. Typisk dansk, og den går hver gang.
Jeg var til demonstration i tirsdags på Chr.borgs slotsplads, hvor der blev demonstreret mod regeringens sparepolitik. Pladsen var fuld af forskellige grupper samt Fattigdomshæren. Det er ufatteligt, at det kan lade sig gøre rent politisk at spare i bunden og ødsle i toppen. Det er også ufatteligt, at de private banker får lov at florere, maltraktere og skabe penge.

Bent Gregersen, Lisbeth Stabell, Britt Kristensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Torben Arendal, Inger Riis, Allan Stampe Kristiansen, Charlotte og Hans Glæsel, Arne Thomsen, Charlotte Svensgaard, Randi Christiansen, Michael Reves, Tue Romanow, Finn Hansen, Annette Hjort Knudsen, Kurt Nielsen, Erik Nissen, Jens Erik Starup, Lise Lotte Rahbek og Bjarne Tingkær anbefalede denne kommentar
Bjarne Tingkær

Det vil være befriende, hvis debatten og den politiske dagsorden handlede om dette i stedet for Liberal alliances "røgslør" om topskattelettelser og den evige dagsorden om flygtninge, asylsøgere og terrortrusler.

Lisbeth Stabell, Bill Atkins, Benta Victoria Gunnlögsson, Torben Skov, Torben Arendal, Niels-Simon Larsen, Allan Stampe Kristiansen, Charlotte og Hans Glæsel, Michael Reves, Finn Hansen, Kurt Nielsen, Erik Nissen og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar
Bent Gregersen

En klar og gennemtænkt artikel der afdækker et påtrængende demokratisk deficit. I samme omgang kunne realkreditten medtages som særligt financieringsområde så vi undgår horderne af tekniske fallitter som er tilvejebragt af endnu et markedstiltag fra de private, ofte bankejede, realkreditinstitutter, ved at anprise rentefri lån. Rentetabet kompenseres så ved diverse administrative betalinger.
Det ville bl.a. bevirke faldende boligpriser i København og de større provinsbyer, som så yderligere ville støtte yderområderne og rigets øer.

Lisbeth Stabell, Britt Kristensen, Niels-Simon Larsen, Allan Stampe Kristiansen, Charlotte og Hans Glæsel, Arne Thomsen, Finn Hansen, Kurt Nielsen og Erik Nissen anbefalede denne kommentar

Glimrende artikel, for det har altid været til stor undren for mig, at man på denne måde frivilligt og uden særlig omtanke kanaliserer nødvendige fælles samfundsfunktioner over i private hænder, hvis formål primært er at tjene penge og altså ikke at varetage disse nødvendige fælles samfundsfunktioner. Skabelsen af penge i private hænder er en sand gyser, men selvfølgelig ikke særlig problematisk set med finanssektorens spekulative øjne. Og hele setuppet med argumentationen om frihed, marked, øget ulighed og spekulationer med fiktive penge og den deraf følgende sikring med offentlige rigtige penge er jo mildest talt temmelig psykopatisk. Kravet om, at man skal have en konto i en bank er jo kun rimeligt, hvis dette løser den benævnte nødvendige fælles samfundsfunktion - ellers er der ikke noget argument udover at sikre aktionærerne afkast og direktørerne skyhøje lønninger - og hvorfor nu frivilligt medvirke til det? Det ligner lidt kravet om, at al kontakt til det offentlige skal være digitalt - uden at det offentlige stiller en digital infrastruktur til rådighed, som er til at betale. I stedet forærer man det til de private, som derefter er fritstillet til at skumme fløden - og det gør de.

Lisbeth Stabell, Britt Kristensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Torben Arendal, Niels-Simon Larsen, Inger Riis, Allan Stampe Kristiansen, Arne Thomsen, Finn Hansen, Lise Lotte Rahbek, Michael Reves, john andy houbo Pedersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Benjamin Nedergaard Leonhard

For at være et attraktivt sted at placere værdier - skal denne bank i så fald kunne tilbyde minimum markedsvilkår. Men hvordan vil man kunne det - hvis man samtidigt vil køre en non-profit organisation? Det hænger ikke sammen!

Benjamin N. Leonhard. At tage seddelpressen ”tilbage” til Nationalbanken og dermed tilbageføre retten/magten til at skabe NYE PENGE til den danske stat vil da være en fantastisk forretning.
I stedet for at private danske banker årligt kan tjene 200 milliarder kroner i renter for penge som de selv har skabt ved et tastetryk kan disse penge bruges til det danske folk og det danske samfund.
Det hænger absolut sammen. Det ”eneste” det kræver for, at ændre dette uretfærdige system er, at den danske befolkning begynder, at forstå hvordan pengeskabelsen rent faktisk foregår.
I dag forærer vi frivilligt vores penge til de private danske banker – fordi vi tror, at det ikke kan være anderledes. Men det kan det.
Kald mig bare naiv, men jeg er sikker på at en økonomisk reform er på vej, bare se hvad der sker i Island eller i England m.fl. Det kræver bare, at flere folk åbner øjnene – så viser erfaringen, at vores politikere på et tidspunkt også vil forstå hvordan tingene hænger sammen.

Britt Kristensen, Bill Atkins, Benta Victoria Gunnlögsson, Kurt Nielsen, Torben Arendal, Niels-Simon Larsen, Inger Riis, Allan Stampe Kristiansen, Leif Briis, Arne Thomsen og Charlotte Svensgaard anbefalede denne kommentar
Benjamin Nedergaard Leonhard

Finn - det er da stadig nationalbanken der bestemmer hvor mange penge der skabes i danmark...

...de private banker skaber jo penge baseret på gearingen af deres indlån.

Det er to helt forskellige ting.

Vi forærer ikke penge væk - risikoen ligger hos aktionærerne i de enkelte banker!

Randi Christiansen

Selvfølgelig skal fællesskabet have sin egen non profit bank. Mht merkur bank og fælleskassen var det - da jeg sidst tjekkede for en del år siden godt nok - nødvendigt med et indskud på kr 4000, hvilket - igen igen - udelukker de økonomisk underpriviligerede.

Benjamin N. Leonhard. Du tager fejl.
De private danske banker skaber nye penge, når de ”låner” penge ud.
97% af alle nye penge bliver skabt af de private danske banker. De private danske banker bestemmer stort set selv hvor mange penge de vil skabe/låne ud og hvem de vil ”låne” pengene til.
Lad mig citere John Kenneth Galbraith: ”Processen hvormed bankerne skaber penge, er så enkel, at sindet frastødes.”
At betale renter af nye penge som de private banker har skabt ved et tastetryk på computeren – er vel stort set det samme som, at danskerne forærer deres penge til bankernes aktionærer, er det ikke?

Britt Kristensen, Bent Gregersen, Inger Riis, Allan Stampe Kristiansen og Leif Briis anbefalede denne kommentar
Benjamin Nedergaard Leonhard

Finn - dem der låner penge af private banker, låner dem af en grund.
Ergo så betales der et mindre beløb for at låne disse penge - men det foregår mellem to komplet uvildige parter. De bedes venligst oplyse mig hvorledes dette kan bevirke at danskernes penge direkte går i aktionærernes lommer...

En statsbank/samfundsbank vil ikke kunne udjævne boligpriser ved at bygge billige boliger.

Det eneste , der på SUND markedsøkonomisk vis kan udjævne boligpriserne er en bedre landsplanlægning
-hvor der skabes nye jobs ude i landet
-udflyttes (eksisterende) offentlige og private jobs fra det "overbebyrdede" københavnske område til andre dele af Danmark
-bygges så mange boliger, at der i alle dele af landet er et lidt større udbud end der er efterspørgsel.

(Den aktuelle boligpolitik gør det ikke billigere at bo. Udgiften ved at bo består af summen af renter og afdrag på lånet plus skatter og afgifter på boligen - denne totalsum er typisk over tid stadig stigende år for år og det bliver bare dyrere og dyrere at bo )

I øvrigt nævnes det vist ikke i artiklen, at skatteyderne ikke fik noget tab på bankredningerne - det nævnes bare, at skatteyderne reddede Danske Bank (- enig i, at staten burde have snuppet en portion aktier som betaling for denne "vennetjeneste") .

I øvrigt - uanset mange får "røde knopper" når talen falder på banker, så ville det være ret fordelagtigt for Danmark, hvis vi havde en virkelig stor international bank med hovedsæde her i landet.

Det er ikke nødvendigt at begrunde etablering af en offentlig bank med andet end det statens krav om en konto til alle.
Og det er ikke muligt at argumentere imod en offentlig bank, så længe dette krav består - længere er den faktisk ikke.

Der vil selvfølgeligt være utroligt mange fordele ved en offentlig bank - bankdrift er blandt de absolut mest profitable former for virksomhed og samtidig en branche med gigantisk betydning for mange af samfundets mest centrale strukturer og muligheder.
Der ligger altså betydelige demokratiske og økonomiske fordele i at branchen ikke bare overlades til private.

Faktisk kan man med rimelighed spørge hvordan det kan være at vi ikke allerede har en offentlig bank i Danmark ? - når der nu følger så mange fordele og nærmest ingen risici.
Desværre er svaret dog ganske åbenlyst. Årsagen er en kombination af politisk korruption og uansvarlighed og målrettet lobbyarbejde fra de private banker - der naturligvis opfatter en offentlig bank som en stor trussel.

Muligvis passer det Nationalbankens egne folk kan have en lønkonto i Nationalbanken, men så bør det også være en mulighed for alle andre borgere kan have dette, og ikke være tvangsindlagt til den private finansielle sektor. - det må være et enten eller for alle, og ikke kun for nogle!

vist bestemmer Nationalbanken pengemængden i Danmark, - mønter og sedler, men resten der gives som kredit i én eller anden form via den finansielle sektor sker ud fra den finansielle sektors egne vurderinger af "individet"(person, virksomhed, og hensigt i forbrug), så når den finansielle institution mener det kan svare sig at give lån til "individet" trykker man blot på knappen på computeren, og der er skabt nye "penge" som "individet" kan forvalte til sit formål.

Det er altså ikke "rigtige" penge før de omsættes i rigtige penge, men blot tal på et stykke papir indtil de omsættes, men de kan også videreomsættes som tal via bogføring eller på anden lignende måde.

Det sidste er det vi via Nationalbanken skal tøjle væksten på, og krisen i 2008 viste nødvendigheden heraf, og som det sidste ser vi netop i dag problemerne omkring Deutsche Banks problemer via deres handel med derivater.

Derivater er afledede finansielle produkter som kan have forskellig indgangsvinkler og formål, hvoraf en del kan være ganske udmærkede, - men hovedsagelig er de mere risikobetonede, og handles de i flere led stiger risikoen voldsomt.

Andre typer har nærmest et pokeragtigt eller kasinoagtigt skær over sig, hvor det nærmest er et rent spørgsmål om held eller uheld, og kan dermed bringe finansielle institutioner i knæ.

Det mere ideelle ville være om Nationalbanken bestemte markedets udvikling i den mere finansielle del af markedet, afhængig af hvorledes udviklingen bedømmes for landets økonomi over året/årene fremover, indenfor forskellige sektorer i samfundet, så den finansielle ikke selv sætter rammen for sine udlån der skaber papirpenge som omtalt før.

Derved vil såvel staten som de finansielle sektorer næppe fremover komme i samme situation som ved krisen i 2008 hvor staten gik ind og garanterede for 2.6000 mia. for den finansielle sektor, og dermed dækkede den private finansielle sektors kasinospiløkonomi af som på det tidspunkt kørte med 35 - 40 % gearing(lånte penge) for gevinstens skyld alene.

Underskuddet for den danske stat for dette ligger i størrelsesordenen 50 mia. som danske skatteydere har betalt via VK regeringens dækning af bankernes grådighed og kasinospil, som de ikke selv kunne betale for.

I forbindelse med krisen i 2008 må det virkelig undre at staten ikke købte såvel Dankortet og NETS af den finansielle sektor, - det kunne være gjort rimeligt billigt, og have ladet den finansielle sektor forstå alvoren bag deres kasinospil med deres egen økonomi, - den medicin som den finansielle sektor altid giver deres egne kunder.

Dertil samtidig have fjernet den private sektors systemiske tjenester, og sikre dem i Nationalbanks regi, så den danske stat og borgerne ikke sidenhed ville stå i samme situation med den finansielle sektor som hovedaktør; "too big to fail".

Det sidste er i øvrigt den situation som Tyskland vist befinder sig i omkring Deutsche Bank!

Randi Christiansen

Det er simpelthen bare en skændsel at besmitte overlevelsesressourcer med privatkapitalisme. Føde, klæder, bolig i passende omfang må være en ret for alle. Hvis eksistensgrundlaget er noget, der skal kæmpes for, skal man være meget opmærksom på hvilke præmisser for denne overlevelseskamp, man som menneske hermed tvinges ind i, og om konsekvenserne er nogen, man som kollektiv ønsker.

Jungleloven på de nugældende præmisser er stadig mere nådesløs og dermed ikke kun uskøn men også i det lidt længere perspektiv ødelæggende for verdenssamfundet.