I den seneste tid har medierne med Peter Øvig Knudsen i spidsen forsøgt at cementere historien om, at BZ-bevægelsen var en gruppe radikaliserede, voldelige unge.
Denne kliche lanceres, som om den var ny. Men faktum er, at den er dukket op utallige gange i medierne siden bevægelsens spæde år.
Hvis nogen har ædt revolutionens børn, så er det medierne selv, der med forenklede journalistiske metoder sjældent har kunnet rumme historien om en kompleks og mangfoldig bevægelse.
Radikaliseringshistorien er ikke bare en kliche, men også en måde at ignorere de værdier på, som bevægelsen igennem tiden har dyrket. Værdier, som i dag har svære kår, fordi den frihed, vi havde, ikke længere er til stede.
Derfor er det også svært for unge at forestille sig, hvad det var, bz’erne gjorde, men nemt at stå tilbage med billederne af nogle unge med raidhuer og brosten i hænderne. Historien er langt mere kompleks og umulig at rumme i én bog.
Frihedens beruselse
For mit eget vedkommende begyndte historien engang i 1981, da jeg som 16-årig stod i mørket foran fabrikken, Schiønning og Arvé, der om morgenen var blevet ryddet med tåregas.
Det, der derefter skete, var en kolossal altovervældende og med-sig-rivende forelskelse, hvor BZ-bevægelsen blev mit hjem, min familie, der fyldte hele mit liv.
For mig var BZ en levendegørelse af drømmen om et fællesskab, der udsprang af kærlighed og følelsen af at kæmpe for en retfærdig verden. Det var frihedens beruselse.
For pludselig havde vi friheden til at skabe et liv på egne præmisser og bryde ud af de normer, som samfundet dikterede. At stå foran et tomt hus og bare flytte ind, rive vægge ned, bygge en seng helt oppe under loftet, sove i flok eller sove på gulvet, male et livstræ på væggen, elske, arrangere et teaterstykke, en koncert, en demonstration med sin helt egen parole og gøre, lige hvad man ville, i kærlighedens navn.
Selv om nogen råbte højere end andre, var der ingen, der bestemte. I BZ lærte jeg min egen styrke at kende, at tro på mine evner og at tage mit liv i egne hænder. Det var mulighedernes paradis og uanede ressourcer af social kapital.
At jeg så senere i livet skulle opleve, at alt det, jeg havde lært i forhold til autonomi, konsensusbeslutninger, medbestemmelse gennem handling frem for ord, skulle aflæres, da jeg flyttede ud af det besatte hus i Ryesgade og vendte tilbage til normsamfundet, er en helt anden historie. Men værdierne har jeg stadig med mig, og det er dem, der i dag bliver vakt, når fortællingen om BZ atter genstand for mediernes interesse.
Trange kår
Ingen ejer historien om BZ, derfor kan alle fortælle den, og det håber jeg, de vil gøre. Fortællingen føles vigtig nu, fordi betingelserne for det, der skabte BZ-bevægelsen, ikke længere er til stede.
Det fremgår meget symptomatisk af Informations interview den 30. september med Øvig. Her fortæller han, at hans unge praktikant, efter at have været en uge i Rigsarkivet, chokeret udbryder:
»Hvis bare man tog en af dem og flyttede op i nutiden, så ville TV 2’s helikopter jo flyve rundt. Det ville være breaking news. Hvorfor tog I det ikke mere alvorligt!?«
I dag ville bz’ere blive stemplet som terrorister. I dag ville du ikke kunne lave en aktion, hvor du lagde partisansøm på gaderne, barrikaderede dig i et 'bzat' hus eller på nogen som helst måde udfordrede ordensmagten, uden at det ville have voldsomme konsekvenser. Hvad der dengang betød nogle timer i detentionen, ville i dag kunne betyde års fængsel.
Læs også: Oprøret, der forsvandt
Er Øvigs praktikant repræsentant for en gængs opfattelse blandt unge om, at oprør er lig med terrorisme, eller hvad ligger der bag? Det virker, som om unge i dag mest kæmper for deres eksamen, og får man ikke den, er man overladt til et diagnoseland med 'cutteri' og anden destruktiv adfærd.
Uddannelsessystemet lægger beslag på 98 procent af de unges vågne tid, kræver, at de uddanner sig på nomineret tid, får job, etablerer sig som nyttige gældsramte samfundsborgere og udfylder den resterende tid med Netflix og Instagram.
Hvordan kan en generation, der bliver udsat for så massiv manipulation, berøvelse af frirum og tid, forstå et oprør?
BZ sad i hjertet
BZ var et oprør imod en boligpolitik, der tillod boligspekulanter at have tomme ejendomme stående i årevis, samtidig med at bolignøden var massiv.
Det var et oprør imod alt, hvad der blev affødt af asociale og kapitalistiske værdier, en kamp for et hus, en bevægelse, der udlevede fællesskabsdrømmen og med sit frirum trak i mange retninger. At forsvaret for husene endte i vold, må man i langt højere grad tillægge uansvarlige politikere, der holdt politiet som gidsler, ansvaret for.
BZ havde ikke regler eller normer for optagelse, som Øvig antyder. Det var ikke en sekt eller en organisation, du kunne blive medlem af eller skulle søge optagelse i.
Læs også: Peter Øvig afpolitiserer BZ’erne i sin nye bog
Der var folk, der tolkede BZ som værende lukket. Men i virkeligheden kunne nogle folk vade lige lukt ind, mens andre aldrig blev en del af bevægelsen. Måske skulle man føle bevægelsen helt ind i hjertet for at blive en del af BZ.
Og måske er det denne mangel på følelse, der afføder medierne og Øvigs vinkling af historien. Men man kan ikke anklage folk for ikke at føle noget bestemt, og det er heller ikke hensigten her. Derimod er det hensigten at fortælle, at der er lige så mange historier om BZ, som der er følelser.
Der er mange skrevne og uskrevne historier om BZ, og de udgør hver især et vidnesbyrd om en tid og nogle livsbetingelser, som var afgørende anderledes, end de er i dag. I dag er livsbetingelserne langt mere kontrollerede, og livsveje, som ikke på forhånd er udstukket af det etablerede samfund, kan være svære at få øje på.
Mange historieskribenter
Vi, der var unge i 80’ernes BZ-miljø, mærker et behov for at komme den frihed i hu, som vi havde, og som vi føler forsvinder i dagens samfund. Her vil jeg gerne takke Øvig og det samlede medieapparat, der er kørt i stilling omkring bogen, for at give os taletid og lejlighed til at få gang i hukommelsen.
Men Øvigs bog kan umuligt rumme kompleksiteten og mangfoldigheden. Den kan dokumentere, hvad politiet og PET har bedrevet og fantaseret om, og hvordan en række tidligere bz’ere har oplevet tiden. Men når historierne fokuserer på volden frem for frihedstrangen, fællesskabsfølelsen, de kreative miljøer og kulturen, så er der altså en vigtig fortælling, der går tabt.
Hvordan fortæller du en så mangfoldig historie, og kan nogen overhovedet gøre det alene? Enhver fortælling vil kun være toppen af et isbjerg.
Med en brugergenereret BZ-portal vil personlige minder og fortællinger, historisk dokumentation, billeder, publikationer, film, bøger og plakater, fortælle BZ-bevægelsens mangfoldige historie under mottoet: »Vi skriver selv vores historie!«.
BZ Portalen vil forhåbentlig danne et med -og modspil til Øvigs BZ-bog, der med Gyldendal og hele medieapparatet i ryggen, nødig skulle stå som monumentet over ’Historien om BZ’.
Den oprørsfølelse, som skabte BZ, kan ikke sættes på formel eller tilpasses en journalistisk vinkel, og det er derfor klart, at mange reagerer, når nogen prøver at tage ejerskab over bevægelsens historie. Uanset hvem der tillader sig at fortælle historien, kan den ikke patenteres. Når Øvig med sit store oplagstal forsøger, føles det, som om han stjæler bevægelsens sjæl.
Revolutionen har ikke ædt sine børn, børnene er blevet voksne, de lever og husker stadig. Hvis nogen er blevet ædt, så er det dem, der påstår, at det var voldsparatheden, der drev bevægelsen, og ikke den politiske og eksistentielle frihedskamp.
Maria Ciccia er medstifter af BZ-Portalen
"BZ var et oprør imod en boligpolitik, der tillod boligspekulanter at have tomme ejendomme stående i årevis, samtidig med at bolignøden var massiv.
Det var et oprør imod alt, hvad der blev affødt af asociale og kapitalistiske værdier, en kamp for et hus, en bevægelse, der udlevede fællesskabsdrømmen og med sit frirum trak i mange retninger. At forsvaret for husene endte i vold, må man i langt højere grad tillægge uansvarlige politikere, der holdt politiet som gidsler, ansvaret for.
BZ havde ikke regler eller normer for optagelse, som Øvig antyder. Det var ikke en sekt eller en organisation, du kunne blive medlem af eller skulle søge optagelse i."
Tak og 1000 tak igen - det er spot on
Der har da sikkert være nogle idealer internt i BZ-bevægelsen. Det er al ære værd.
Men set udefra som almindelig borger, drejede det sig om elementær vold og hærværk.
Det at kaste med sten mod andre mennesker og smadre butiksruder, det er der ikke meget idealisme over.
Så desværre. Det at I ikke tog ansvar for jeres handlinger når I var iført sort tøj og sorte masker, det gør det ikke til idealisme.
Det er er blot vold og hærværk. I al sin enkelthed.
Bemærkelsesværdig at mange af de kritikere der tager til orde mod Øvig ikke har læst bogen endnu.
Der jo ikke nødvendigvis modstrid mellem bz'ernes oplevelse af sammenhold og bevægelsens udskejelser i vold til sidst. Det er blot 2 forskellige vinkler på samme historie
Carsten Hansen & Ole Falstoft. Hvor er det fantastisk, at i netop med jeres kommentarer, bekræfter Maria i netop det hun pointerer i sin artikel. Og øvrigt Ole, hvad ved du om hvor mange af os, fra dengang , der kritiserer dele af Øvigs bog og hans meget mangelfulde dokumentariske research, der har læst hans bog?
Og Maria. Tak for en velskrevet artikel.
jeg ved ikke hvad en "almindelig" borger er for Carsten Hansen, Jeg betragter mig som en almindelig borger, jeg betaler skat med glæde og ønsker ikke en samfunds revulution. Og ser slet , slet ikke som mig selv som en samfundsnedbrydende person . Men, hvis magthavere vælger at opretholde dybt uretfærdige sociale forhold, er det da muligt at jeg igen tager mine dr Martin og kampvilje på - og bliver jeg presset af våbenmagt, vil jeg ikke afskrive at der ryger et toilet ud af vinduet (lad vær at stå i vejen)
https://www.youtube.com/watch?v=m57gzA2JCcM
Hej Charlotte. Jeg kender godt nogle mennesker fra bz-bevægelsen. Der er mange der er særdeles intelligente og veltalende. Det er rigtigt fint. Disse meget intelligente mennesker kan tale solen sort. Og vi som ikke er så kloge kan godt blive overvældet og nedlagt af denne veltalenhed. Vi kan ikke kæmpe mod det og vil aldrig kunne overbevise dem om at der måske er en anden virkelighed. Hvis man er meget skråsikker og overbevist om egen ufejlbarlighed, så er det svært at komme igennem.
En almindelig borger er for mig et menneske hvis hverdag og liv blot kører derudaf med familie, børn og arbejde. En almindelig borger er et menneske som ikke er overbevist om egen ufejlbarlighed og kan skelne godt fra ondt. Borgeren bruger ikke vold, trusler, sten, molotovcocktails, kartofler med barberblade, jernstænger og rudeknusning som"udtryksmiddel".
Jeg har været på Nørrebro netop i de perioder hvor BZ-bevægelsen var mest aktiv. Når man så på disse mennesker var det en stor sort flade, (sort tøj, sorte masker og mørke brosten.) Knuste ruder, brændende biler, vold og brandbomber.
Hvordan kunne nogen dog tro at det var vejen frem ? Det var virkeligt naivt at tro at den vold kunne skabe en fremtid.
Det var 1. ikke vold der som udgangspunkt var initieret af BZ bevægelsen, og ja, det gik meget galt og 2. Hvad skal der så til for at rykke på social uretfærdighed og magtbegær/grådighed. Det var sørme forsøgt at i talesætte magthaverne, men et par skilte foran Christiansborg virkede ikke, det gør et par pæne rundbordssamtaler med pædagogisk indhold heller ikke. Det virkede ikke dengang og det gør det heller ikke i dag.
Den som tror det er da den virkelig naive
Friheden til at vælte vægge, male et livstræ og sove på gulvet, oppe under taget, lave en koncert og alt muligt andet - det kunne de vel bare gøre hjemme hos moar og far.
BZ endte som en konfliktskabende voldsorganisation, og jo der var ledere og der var lam iblandt "medlemmerne". De opnåede absolut intet, og det er bogen om BZ med til at understrege, for indtil Øvigs bog udkom, så havde vi alle glemt de forkælede unge som bare ikke forstod at respektere andre folks ejendom.
Ryesgade og "de 113 skud" samt de evigt tilbagevendende krige mod ordensmagten ( efter adskillige advarsler), er jo ret beset det eneste vi husker dem for.
fattig-80´ernes klynkehoveder og fattig-80´ernes blomsterbørns-curlingafkom, som kedede sig noget så gudsjammerligt.
Der er intet bedre end gang i gaden, når man havde fået sine penge fra socialen - vel at mærke det samfund man hadede.
Volden tiltrak flere medløbere, for så skete der da noget andet end at sidde hjemme og glo på kontrapunkt.
Man må fastholde at det kun er ordensmagten i dette land der har ret til at udøve vold.
Derfor må vi være meget kritiske over for deres brug af vold,men vold mod politiet er og bliver forkert og udsigtsløst og argumenter om at 'de startede først' kan ikke anvendes da det netop er dem tilladt
Man må fastholde at det kun er ordensmagten i dette land der har ret til at udøve vold.
Derfor må vi være meget kritiske over for deres brug af vold,men vold mod politiet er og bliver forkert og udsigtsløst og argumenter om at 'de startede først' kan ikke anvendes da det netop er dem tilladt
Det var med garanti ikke ønsket om vold, der var incitamentet for de første BZ'ere. Det var en fysisk kamp mod et undertrykkende samfundssystem, der plejede de velhavernes interesse, og efterlod alt for mange forarmede på gulve. Ja, du kender det udmærket, for det er stort set samme system og samme politiske idealer der hersker i dag: Flyt pengene og magten til de rige, så bliver alt godt...
Det der især gik galt i BZ bevægelsen, var at ingen ville - skulle - eller kunne tage ledelsen og ansvaret. Den blev en broget flok unge, der alle følte sig trådt på at det etablerede system. Frustration og ungdommelig kådhed fremkaldte en flokmentalitet, der desværre førte til destruktiv voldelig og uansvarlig fremfærd. Det endte med at kvæle bevægelsen, og siden har ingen unge turde sige pip...
Hørte lige Søren Pind på P1 sige, at BZérne var nogen skiderikker. Der smed WC i hoved på politiet og så den 18 maj det var jo forfærdeligt.
Det med WC var en beklagelig engangsforestilling. Men den 18 maj var ikke en BZ begivenhed. Det var folk der gik på gaden over Folkeafstemningen om en EU-traktat. Det forfærdelige var, at politiet stak pistolerne og skød mod folk. Heldig vis dødede ingen.
Ligeledes fortæller SP ,at han var gået forklædt som lydmand ind i Ungdomshuset og her havde nogle fra Enhedslisten fortalt , at de havde folk til at lave det "grove". Hvad er det dog for ammestuehistorier som landets justitsminister kommer op med????
Det var da ikke en beklagelig engangsforestilling. Gælder det også molotovcocktails, brosten ildspåsættelser, hærværk mod butikker osv? Hvad er det for en gang pladder.
BZ startede MÅSKE som en romantisk kamp mod de onde kapitalister der sørgede for at overførselsindkomsten kom i hus hver måned, men faktum er at BZerne var en flok voldstyranner som søgte konflikten, og undskyldte med deres ensporede egoistiske samfundssyn.
Den 18 maj trak politiet pistolerne fordi der blev kastet brosten mod dem. Du skulle tage at se de gamle optagelser hvor betjente overdænges med brosten og bryder fuldstændigt sammen pga. den ekstreme voldsudladning. Politiet var i alvorlig livsfare, og derfor trak man pistolerne.
Din historiske referenceramme har udeladt en hel del faktuelle forhold, som du skylder dig selv at genopfriske.
EU afstemningen faldt ikke ud som BZrene havde ønsket - hvorfor skulle det gå ud over politiet? At àfstemninger går en imod er et vilkår i et demokrati. BZ enes reaktion med stenkast og molotovcoattails var desrespekt for en demokratisk afgørelse
Peter Bækgaard
Undskyld - men det var Søren Pind ,der fortalte historien som BZérne altid smed med WCér og der gjorder de jo ikke.
Hvorfor alle disse voldshistorier og ikke alle de andre ting som BZ-bevægelsen gjorde. Og hvorfor ikke grunden til BZérne flyttede ind i de tomme huse. Hvorfor skal der KUN fortælles om vold???
Mht. 18 maj som ikke var en BZ-begivenhed . Hvem der gjorde hvad og begyndte er der mange forskellige beskrivelser af. De anskudte demonstranter blev ,som jeg husker det ,dømt hvorimod ingen politifolk tog rigtig ansvar for ordren om at skyde eller noget af det andet der gik galt.
Dorte Sørensen,
Fordi BZerne var vold. De følte sig hævet over loven og mente at de havde ret til at bo hvor de ville - det har man bare ikke, og sådan er det stadigvæk. Volden blev en integreret del af BZ bevægelsen fordi de ikke respekterede andre folks rettigheder - retten til ejendom.
Den 18. maj er ganske lige til, og jo BZ erne - de der var tilbage, var så sandelig en aktiv del i manifestationen af utilfredsheden med en demokratisk proces. Det VAR IKKE politiet der tyede til vold, men de er selvfølgelig nødt til at opretholde orden når en flok mennesker går amok. Der findes bortforklaringer og så findes der de faktuelle omstændigheder. Politiet har ret til, og skal naturligvis forsvare sig når de bliver angrebet og forhindret i at udføre sit arbejde, som er at beskytte borgere og borgernes ejendom.
De var ikke politiet der skød først, og der findes glimrende optagelser i en uanet mangfoldighed der viser både de unges aktiviteter op til at politiet trækker våben, og hvor vanvittigt voldsomt de angiver politiet - for hvad!? Fordi de ikke er tilfredse med et demokratisk flertals beslutning.
Politiet blev ikke dømt og skal aldrig dømmes for deres gerninger dengang - de forsvarede sig mod en flok snotunger der troede at de kunne rykke grænsen for hvor meget vold der accepteres.
Jeg synes personligt at politiet gjorde det fantastisk godt under en så ekstrem voldsudladning og jeg skammer mig over hvor vanvittigt voldeligt de unge opførte sig, og spørger mig selv igen - hvorfor gjorde de det? Hvad fik de ud af det?
Peter Bækgaard
Jeg holder her - vores syn på begivenhederne er for forskellige - så hvorfor grave grøfterne yderligere dybe.
mvh
Ole Falstoft: "EU afstemningen faldt ikke ud som BZrene havde ønsket - hvorfor skulle det gå ud over politiet?"
Den faldt heller ikke ud, som jeg havde ønsket, så jeg befandt mig også på Skt. Hans Torv den 18. maj, selv om jeg ikke var BZer (som gammel slumstormer sympatiserede jeg med bevægelsen, men var ikke selv aktiv). Og så gik det ikke ud over politiet, men over de demonstranter, der blev skudt.
Min dengang 6-årige søn var meget fascineret af bålene på gaden, og blev meget, meget vred, da jeg insisterede på, at nu gik vi altså hjem - jeg havde nemlig spottet det store politiopbud, der befandt sig ved Dronning Louises bro, og ønskede - belært af erfaring - ikke at udsætte sønnike for knippelsuppe. Det er jeg i dag glad for, han kunne jo være blevet ramt af en vildfarende kugle.
Niels: 'Det gik ikke ud over politiet'.Den holder jo ikke
Med afsæt i debatten her er jeg efterhånden ret spændt på hvornår der udkommer en bog om starten på fagbevægelsen og de (væbnede) konflikter som den skulle i gennem for at sikre lønmodtageres rettigheder, eller kampen for retten til at stemme for den almene befolkning. Hvornår skal de udråbes til terrorister og have belært at væbnet protest og konflikt ikke nytter noget?
Charlotte Svensgaard.. Din og øvrige selvhøjtidelige venstrefløj's upassende og uønskede omklamring af en hårdtarbejdende befolknings opgør mod hårde arbejdsvilkår er stadig lige klam og verdensfjern som da dine åndsbeslægtede forgængere kystbanesocialisterne myldrede ud på arbejdsmarkedet blandt andet skibsværfter og B&W i troen på at kunne anstifte revolutionen til gavn for alt og alle!
Jeg har på sidelinjen fulgt såvel hippier som BZ bevægelsen og lærte der parolerne fra RAF og PLO..!
På trods af din ensidige historieopfattelse gik væsentlige dele af BZ ind for rå vold, for at få sine ofte forkælede synspunkter igennem!
Ja, der var reel boligmangel i bestemte dele af blandt andet København.. Og i ønskede med vold og magt at bosætte jer trods det ikke var muligt..
Der var også dengang masser af boliger udenfor jeres vante cirkler. Der kom i bare ikke, sæt i skulle omgåes almindelige bønder, håndværkere og husmødre i almindelige hårdtarbejdende Danmark.
Og deltage i samfundslivet på lige vilkår ved at arbejde for føden istedet for månedlige overførsel fra sjasen mens i så ned på "borgerdyrene"
Svanholm har for eksempel fået den del af kabalen til at gå op til gavn for andre end dem selv
Der er nogle beskrivelser - for længe siden læste jeg En bygning de rejste (eller noget ligene) bare et eksempel. Men en nutidig beskrivelse kunne være godt - også fordi mange har glemt eller ikke har kendskab til de hårde kampe (både sprogligt og mere direkte) som dengang fore gik - ja bare for at folk måtte samles i et fællesskab for sammen at arbejde for bedre løn og arbejdsforhold.
@Lars Riber. Jo det var muligt at bosætte sig i København, hvis det ikke lige havde været fordi at der på det tidspunkt var nogle der spekulerede i at lade en potentiel boligmasse stå tom i årevis og forfalde. Der i lå protesten.
"Og deltage i samfundslivet på lige vilkår ved at arbejde for føden istedet for månedlige overførsel fra sjasen mens i så ned på "borgerdyrene" "
Til det har jeg kun eet at sige, og det er du ikke aner hvad du taler om.
==
Hvorfor alle disse voldshistorier og ikke alle de andre ting som BZ-bevægelsen gjorde. Og hvorfor ikke grunden til BZérne flyttede ind i de tomme huse. Hvorfor skal der KUN fortælles om vold???
==
Fordi volden er det vigtigste og det, som havde konsekvenser for andre mennesker i samfundet.
Bare fordi man fodrer katten hver dag og nusser med kæresten og hygger med vennerne eller fantaserer om et anderledes samfund, har man ikke optjent en ret til bruge vold mod sine medmennesker.