Kommentar

Danske Medier ødelægger debatten om DR

De private mediers interesseorganisation Danske Medier manipulerer sig frem til konklusioner om, at DR er for dyr og rammer for bredt. Det er ikke et fair grundlag at tage debatten om public services fremtid på
Debat
26. oktober 2016

Der er allerede godt og grundigt gang i public service-debatten forud for det medieforlig, der skal træde i kraft i 2019.

Mest bemærkelsesværdigt står en række borgerlige partiers og ikke mindst Danske Mediers løbende angreb på Danmarks Radio.

Seneste indspil i debatten er en nylig rapport fra Danske Medier; de private mediers interesseorganisation.

Rapporten mener at påvise public service-mediernes digitale aktiviteter, og konklusionen er ikke overraskende, at særligt DR grundlæggende fylder for meget og derfor skal underlægges besparelser.

Men Danske Mediers rapport er et rendyrket partsindlæg, der hugger en hæl og klipper en tå for at ende med de rigtige konklusioner, der understreger organisationens meget ensidige interesse i denne sag. Og selv om deres standpunkt er legitimt, vil jeg anfægte rapportens konklusioner.

Rapporten abonnerer og først og fremmest på den opfattelse, at de licensfinansierede medier med DR i spidsen bærer skylden for, at de private medier er udfordrede.

Der findes dog ingen dokumentation for, at det skulle være tilfældet i de undersøgelser, der er lavet om public service-mediernes rolle i mediemarkedet i både Storbritannien, Norge og Sverige.

Tværtimod viser forskning, at brugere af public service på nettet har større tendens til at læse nyheder hos private medier.

DR skal være bred

Centralt i Danske Mediers rapport står en kritik af, at DR’s digitale nyhedsformidling er for bred. Kritikken er heller ikke her fair.

Sagen er den, at den nuværende medieaftale netop pålægger DR både at sikre en tilstrækkelig bredde i nyhedsformidlingen samt at følge medieudviklingen og afspejle danskerne medieforbrug.

Her er det alt andet lige svært at komme uden om den digitale indsats. Og det er jo helt logisk. Alle danskere betaler til DR, og derfor skal DR selvfølgelig være på de platforme, hvor danskerne er.

Blandt rapportens mange tvivlsomme konklusioner er desuden påstanden om, at DR skulle være vokset økonomisk de senere år.

Det er dog kun muligt at konkludere, fordi rapporten behændigt vælger at se på licensens udvikling i perioden 2008 til 2014.

I 2014 fik DR nemlig tildelt et ekstra højt niveau af merlicens til at finansiere dramaserien 1864 samt afvikling af Eurovision Song Contest.

Dermed frembringes en stigning. Sandheden er jo den, at licensen i årevis har ligget stabilt, samtidig med at udbuddet fra DR i form af flere kanaler på både radio og tv i øvrigt er øget.

Læs også: Den berettigede utilfredshed med licenssystemet

Heroverfor står, at danskernes betaling til private tv-medier og tv-udbydere er steget med raketfart de seneste 10 år.

Danske Medier forsøger også at tegne et misvisende billede af fordelingen af journalister mellem private medier og DR.

Man skriver i rapporten: »I 2007 var der flere journalister ansat på private landsdækkende nyhedsmedier end i DR. I 2014 var 55 pct. af de journalister, der arbejdede på landsdækkende nyhedsmedier, statsansat.«

Igen en manipulation, da opgørelsen for 2007 alene vedrører DR, mens der i 2014 også inkluderes andre ansættelsessteder end DR.

Reelle fakta er, at antallet af journalister hos de private dagblade (1.818) var næsten tre gange højere end antallet af registrerede journalister i DR (630) i 2014.

Derudover var antallet af journalister ansat i landsdækkende nyhedsmedier (885) – modsat hvad Danske Medier anfører – højere end antallet af registrerede journalister i DR (630).

Stærk public service

Den manipulerende rapport giver endelig Danske Medier anledning til at komme med en række anbefalinger vedrørende DR og TV 2-regionerne.

Organisationen foreslår, at public service-mediernes online-tilbud kun skal bestå af korte nyheder, at licensen skal nedsættes med fem procent om året i fem år eller godt og vel 920 millioner kroner, og at mere af programproduktionen udlægges.

Det første har man prøvet i Tyskland uden nogen som helst effekt. Det andet vil betyde væsentlig reduktion i omfanget af danskproduceret radio, tv og nyheder, og med det tredje forslag sparker man en åben dør ind, da DR allerede i 2015 brugte 1,5 milliarder kroner på det private marked for indholdsproduktion. Og det vil blive væsentligt, mindre hvis DR reduceres med 25 procent.

Læs også: Drop licensen

Fremtiden for vores public service-medier er vigtig, og vi skal naturligvis diskutere public service-medierne rolle i en tid, hvor medielandskabet med den teknologiske udvikling hele tiden forandrer sig.

Socialdemokratiet deltager meget gerne i denne debat. Men diskussionen må tage sit udgangspunkt i fakta og ikke manipulation.

Socialdemokratiets grundlæggende holdning er klar: Danmark har brug for stærke, fælles public service-medier med DR i spidsen, der kan producere dansk reklamefrit indhold i en tid, hvor vi oversvømmes af internationalt, kommercielt medieindhold.

Nedskæringer af DR vil betyde, at der ikke kan leveres danskproduceret kvalitetsindhold på samme niveau og i samme omfang som i dag. Det må ikke blive tilfældet.

Mogens Jensen er medlem af Folketinget og Socialdemokratiets kultur- og medieordfører

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Der er kun et program, som ikke lige så godt kunne være produceret på en af de andre kanaler og det er Deadline. Det er til gengæld alle pengene værd.

Dag for dag skrotter jeg mere og mere DR. Det er chefernes paradis, men indholdsløs journalistik. Skal man tilføje underholdningen er elendig.

Jeg giver Mogen Jensen helt ret.

Det er meget populært med DR-bashing. Det bliver det ikke mere rigtigt af. At decimere DR, vil ikke have megen effekt på de andre mediers indtjening. Derimod vil det reducere den overordnede totale mængde af kvalitetsprogrammer.

Danske Medier burde koncentrere sine kræfter til at producere indhold, som folk gider se i stedet for at reducere antallet Danskere, der gider se DR - i håbet om at de går over og bruger Danske Mediers produkter.

At sige at DR ikke skal være på de digitale medier hænger selvfølgelig ikke sammen. Det ville være det samme som at sige at aviserne skal holde sig til papir...

Der er masser af dårlige programmer på DR. Som jeg ser det. De programmer, jeg gider se, er der derimod mange andre, som ikke gider... Sådan er det jo med PS.

Danske medier mister ikke i første hånd reklameindtægter på grund af DR. Derimod er det udenlandske medier, som løber med fortjenesten.

Det hjælper en rituel slagtning af DR ikke på.

DR er reeeeen andedam.

...yderligere to ting irriterer mig voldsomt:

at TV-avisen 21:00 fik en halv time til at sikre, at det hele ikke blev en gentagelse af 18:30 TV-avisen - men det er det stadig ...en gentagelse.

at DR på kommando optræder som overDanmarks propagandamaskine når "pøblen" skal bankes på plads, eller holdes hen i uvidenhed.

DR er nok den eneste statsvirksomhed jeg vil ønske privatiseret, for således at skærpe seernes kritik og fjerne den pondus af - helt uberettiget - respekt, "huset" bærer med sig fra fortiden.

Og lige til sidst. Typisk at diskutere DR's rolle udfra interesseorganisationen Danske Mediers ondt i r.... over konkurrence og profittab, istedet for, at inddrage seerne i en tilrettelagt demokratisk proces omkring en vifte af smalle udsendelser, der tilsammen kan gøre DR til en bredt dækkende public service kanal. Det er jo stadig sådan, at når et twit bliver bragt på DR, så kigger TV-værterne ud i stuerne, som om de vil sige: "Vi ved godt I er der ude - et eller andet sted."

Seerne får lov at bidrage med vejr-tegninger og vejr-fotos. Det er det.