FOLK
Ægte danskere
I samtalebogen De dybeste rødder tager dronning Margrethe fat på et tema, hun har danset rundt om i stort set alle nytårstaler siden midtfirserne, nemlig integration. Vi tog fejl, da vi troede, at man blev dansk, hvis man »drak det kommunale vand og tog den kommunale bus«.
Ægte danskere II
Dronningen er blevet klogere, for »det er ikke en naturlov, at man bliver dansker af at bo i Danmark«. »Der skal skiftes lidt af jorden i potten, tror jeg. Man må gerne beholde sine rødder, men man skal sørge for at jorden er frisk«.
Ægte danskere III
Kultur- og kirkeminister Bertel Haarder kan »i den grad følge dronningen«. »Hun beskriver helt præcist den udvikling, som mange af os har gennemgået«, udtaler han til Berlingske. Engang var Haarder integrationsoptimist. I dag er blikket rettet stift mod danske værdier som f.eks. cykelkultur.
Ægte danskere IIII
Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, glæder sig i Berlingske også over dronningens nye bog og over, at hun deler sin livsklogskab med os andre. »En god demokrat er en, der lytter og gerne med tiden ændrer standpunkt, for det er ikke forbudt at blive klogere«.
Mest læste
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »