Læsetid 3 min.

Det er godt at være i tvivl

Tvivl bliver som regel anset for at være noget negativt. Arbejdsgivere ser ned på jobansøgere, der er i tvivl om, hvad de vil. Og politikere vil for alt i verden fremstå som ledere med et klart standpunkt. Men faktisk er tvivl afgørende for omstillingsparathed, åbenhed og for at træffe den gode beslutning
22. oktober 2016

Det bliver ofte betragtet som i orden at prøve noget forskelligt, inden man slår sig ned på et givent sted eller fagområde. Ikke desto mindre synes målet at være at finde et fast ståsted i form af kompetencer, job, interesser eller holdninger. Man skal ’finde sin rette hylde’, finde ud af, ’hvad man i virkeligheden vil’.

Den diskurs hersker f.eks. ved jobsamtaler. Hvis en kandidats CV stikker i lidt for forskellige retninger, bliver kandidaten ofte bedt om at redegøre for den røde tråd. Det indvilliger de fleste i, fordi de – helt ubevidst – accepterer den røde tråd som væsentlig. Ingen sætter spørgsmålstegn ved, om den slags tråde rent faktisk findes.

Idealet om en rød tråd er fremherskende mange steder, og vi gør meget for at handle i overensstemmelse med den. Lykkes det ikke, forsøger mange at genfortolke det, de gør, så det alligevel passer med den røde tråd. Grunden til, at dette sker i første omgang, er troen på, at den røde tråd eksisterer – og at den er en god idé.

Problemet er, at der ikke findes nogen røde tråde i vores liv, ud over dem, vi selv konstruerer i vores fortællinger. Den røde tråd bliver skabt til en given lejlighed, så den kan variere afhængigt af situationen og de relationer, man indgår i.

Den røde tråd er begrænsende

’At vide, hvad man vil’ og ’at have konsistens i sin karriere og i sine udsagn’ ses ofte som efterstræbelsesværdigt. Men faktisk er der ikke noget særligt godt at sige om de idealer. Tværtimod er de begrænsende.

Det skyldes dels, at de ikke forholder sig åbent over for, at man kan gøre noget anderledes. Man vil ikke bevæge sig ud på det, som kan tolkes som et sidespor, man skal blive ved med at dyrke det, man altid har gjort, og hvis man endelig skal gøre noget andet, skal det som minimum klart kunne kædes sammen med det foregående – der skal være konsistens, synes idealet at være.

Det at skifte mening ses også tit som et svaghedstegn. Især for politikere. De bliver vurderet som utilregnelige og upålidelige, hvis de ændrer mening for radikalt eller for ofte. Men der er jo god grund til at skifte mening, hvis verden omkring os forandrer sig. Og man kan jo slet og ret være blevet klogere.

De fleste politiske debatter lider under, at politikere blot gentager det, som de allerede har sagt tidligere. Idealet om at stå ved sine holdninger og mene det samme som tidligere kan skyldes en frygt for at blive set som usikker, tvivlende eller utroværdig.

Men idealet om konsistens gør reelt sandsynligheden for politisk innovation og nytænkning mindre. Måske er det ligefrem en af de afgørende grunde til, at vi overhovedet har ’politikerlede’. Der er ingen, der bryder sig om rigide mennesker, som ikke vil ændre holdning, selv om ny viden eller situationen kræver det.

Tvivlens gevinst

Tvivl og usikkerhed er som regel negativt ladet, men det er åbenhed og fleksibilitet ikke, på trods af, at de dækker over mange af de samme karakteristika. Afskyen for usikkerhed eller for ikke at vide, hvad man vil, skyldes måske en særlig forestilling om, at tvivl fører til handlingslammelse.

Sådan behøver det dog slet ikke at være. I stedet kan usikkerhed blot skyldes, at man har det bedst med at træffe beslutninger på et fuldt oplyst, sagligt grundlag eller sammen med andre.

Måske skyldes frygten for tvivlen også, at man er bange for at træffe et forkert valg. Imidlertid er der rigtig mange, som har truffet valg, som de ikke var i tvivl om, og som alligevel har haft negative konsekvenser. Sikkerhed er altså ikke nogen garanti for, at et valg fører til noget positivt.

Og måske kan det faktisk være en fordel at træffe sit valg på grundlag af tvivl, for det vil ofte gøre valget mere forbeholdent og betyde, at man forsøger at sikre sig med forskellige former for garantier. Den, der føler sig sikker, føler ofte ikke, at der er behov for garantier. Så valg, der er baseret på tvivl, kan være bedre end dem, som ikke er det.

Lars Lundmann er psykolog, ph.d. og direktør i rekrutteringsfirmaet LUNDMANN.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
  • Brugerbillede for Torben Skov
    Torben Skov
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Philip B. Johnsen
    Philip B. Johnsen
  • Brugerbillede for Kurt Nielsen
    Kurt Nielsen
Lise Lotte Rahbek, Torben Skov, Anne Eriksen, Philip B. Johnsen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Peter Jensen

"Tvivl ikke på dén, der siger dig at han er bange. Men vær bange for dén, der siger dig at han ikke kender tvivl."

Erich Fried - 100 digte uden fædreland

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Godt at ordet "diskurs" var med - eller havde jeg troet at artiklen var 100 pct almindeligheder.

Brugerbillede for Anne Eriksen

Når man også drager politikere ind i det, så er der jo endnu flere komponenter :)
Idealet synes at være? Drejer det sig om at stå til regnskab for andre - eller om dine egne præferencer og viden?

Naturligvis kan man ændre retning, hvis det drejer sig om egen "røde tråd", når du er klar over hvad du vil. At andre ikke forstår eller billiger kommer så i anden række.
Helt ærligt, så er det en diffus størrelse, dette oplæg.

Brugerbillede for Tino Rozzo

Jens Otto Krags sagnomspundne sentens, at "man har et standpunkt til man tager et nyt", blev imødegået af en tidligere modstandsmand, som påpegede, at der ved fredsbudskabet i 1945 var rigtigt, rigtigt mange, der havde haft et standpunkt de foregående fem år - og som lynhurtigt påtog sig et nyt.
Var det mon. fordi de pludselig kom i tvivl?