Klumme

De håbløse mod svanserne

USA’s valg er blevet en kamp mellem den håbløse udkantsamerikanske lavtuddannede og storbyens symbolanalyserende øvre middelklasse. Ingen af de to klasser er så slemme, som modparten gør dem til. Til gengæld er de begge dårlige til at lytte
USA’s valg er blevet en kamp mellem den håbløse udkantsamerikanske lavtuddannede og storbyens symbolanalyserende øvre middelklasse. Ingen af de to klasser er så slemme, som modparten gør dem til. Til gengæld er de begge dårlige til at lytte

Evan Vucci

21. oktober 2016

Da jeg var soldat i Afghanistan, talte jeg med mange amerikanske soldater og marinesoldater.

De kom fra Middle America.

Det såkaldte flyover country imellem kysterne og havde typisk en hvid arbejderklassebaggrund.

De sagde hele tiden faggots, der bedst oversættes til svans og blev brugt i flæng både som kærligt drilleri, men også som generelt skældsord mod veluddannede, vellønnede amerikanere på øst og vestkysten.

Når jeg så spurgte, hvad the faggots kaldte dem, svarede de med et grin: ’Whiskey Tango’ (politislang for white trash, red.). Det er dem som demokraternes præsidentkandidat, Hillary Clinton, også kalder »deplorables« (håbløse).

Generelt er begge stammer, både faggots og deplorables hårdere ved hinanden, end der er belæg for.

De kystliberale faggots står typisk for mere oplyste værdier, men de har til gengæld også definitionsretten og dominerer den offentlige samtale.

Akkurat som det er den velstillede københavnske øvre middelklasse herhjemme, der laver vores nyheder og tegner vores kollektive identitet i DR-dramaer og underholdningsprogrammer.

De deler den narcissisme, hvor de tror, at fordi de selv arbejder med ord, så er det ord, der skaber virkeligheden og ikke omvendt.

Samtidig fortjener deplorables ikke altid deres dårlige image. Ja, de taler grimt og stemmer på elendige politikere.

Deres racisme og sexisme kan ikke forsvares, men de er samtidig også den eneste gruppe (i hvert fald af de hvide), som alle kan tillade sig at tilsvine og latterliggøre.

Og flertallet er faktisk nogle hårdtarbejdende og ordentlige mennesker, der gør deres bedste for deres familier – ofte under omstændigheder der er langt hårdere end dem, de kystliberale lever under. De byggede skyskraberne og smed Hitler ud af Vesteuropa. De har meget at være stolte af.

Lige nu føler de, at deres livsgrundlag er under pres fra immigranter og grådige banker. Trump er en klovn, men han er den eneste, der taler deres sprog. Det er derfor Trump trods sine dårlige meningsmålinger, stadig fører stort blandt hvide amerikanske mænd.

Og faktisk lever the deplorables i et markant mere multikulturelt samfund end the faggots. De arbejder og lever sammen med mennesker med andre farver.

Samtidig er det amerikanske forsvar en af de mest effektive institutioner til at bryde den sociale arv, og skal man være grov, kan man sige, at militæret har gjort mere for minoriteternes sociale mobilitet, end alle de kridhvide venstreorienterede studenter på de prestigiøse eliteuniversiteter.

Personligt er jeg som akademiker og skribent klart en del af den danske faggot-stamme. Men samtidig har jeg tilbragt det meste af mit arbejdsliv sammen med kortuddannede mænd fra deplorable-stammen.

Der hvor man taler grimt, som i Trumps locker-room, hvor han sagde »grab them by the pussy«. Jeg har stadig et ben i den kultur, hvor man ikke arbejder med ord, og (modbydelig) snak derfor virker … en smule lige meget.

Derfor føler jeg mig nogle gange lidt som en araber, når jeg skal forklare min baggrund, for jeg er også en del af en mandekultur, som jeg godt selv kan se ikke altid er særligt charmerende, men som jeg også synes, er generelt bedre end sit rygte og indeholder mange positive sider.

Som godt kan trænge til kritik og forbedring, men som næppe bliver bedre af at blive dæmoniseret og sygeliggjort.

Vi har også stammerne herhjemme, hvor jeg kender kortuddannede mænd, der økonomisk burde stemme rødt, men som ikke kan identificere sig med omsorgsaksen af venstrefløjens kvindelige partiledere, hvor man evigt og altid er bekymret og synes, det er synd.

Omvendt har jeg veluddannede veninder, der betaler topskat og som er bundborgerlige, men som altid vil stemme rødt (eller radikalt), fordi de synes, LA er empatiforladte, og Martin Henriksen fra DF ligner en gris.

Det seneste folketingsvalg viste et Danmark, der var opdelt mellem klasse og geografi. Gule Sønderjylland mod de røde østkyster. Vores håbløse mod svanserne.

Begge stammer er heldigvis bedre end deres rygte – de er bare ikke særligt gode til at lytte til hinanden.

Niels Jespersen er cand.mag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulrik mortensen
  • Niels Duus Nielsen
ulrik mortensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Et virkelig mærkeligt forsvar, der ligesom forbigår ideen med, at både vi og USA har offentlige skoler og skolepligt, som nok skulle kunne løfte forståelseshorisonten hos the deplorables. Det ville måske også gøre det lidt lettere for dem at komme ud af håbløsheden.

"deplorable" er ikke sammenlignelig med "håbløs" hverken i formel oversættelse eller i en mere urban udgave. Når Clinton bruger ordet, så gør hun det i traditionel forstand som kæder ordet meget stærkere sammen med en derogativ anskuelse hvilket forstærker skellet mellem Midwest og caffé latte segmentet back east.

Niels Duus Nielsen

Der er dog håb: I takt med udbredelsen af ulighed vil mange faggots blive deklasseret til deplorables, og selv om det er op ad bakke, er samtalen et vigtigt middel til skabelse af politisk bevidsthed. Så i takt med at middelklassen mister sine privilegier er der en chance for, at faggots og deplorables vil begynde at tale sammen, når de mødes på herberget og på Jobcenteret.

Lasse ellegårds leder 19/10 Omh. Syrien initiativet & de hvide hjelme,blev hurtigt pillet af.
Var der faktuelle fejl i lederen eller har Information været under pres. Mvh

Henning Egholk

Det amr. samfund og "stammerne" der har jeg godt nok svært ved at se sammenlignet med folk og politiske skel i DK. Vi er et MEGET mere lige samfund end USA. Overthere har man ikke stærke fagforeninger der kunne støtte og hjælpe de hårdtarbejdende folk i midtvesten. Folk knokler på meget lave lønninger. Samtidig ser man op til rige folk som Trump. "Enhver er sin egen lykkes smed" er stadig god latin. Nå ja så er der lige race problemerne, som jeg synes var noget af det vigtigste for USA at løse. Op mod halvdelen af alle indsatte i fængslerne er farvede og de udgør en meget mindre andel af samfundet. Kriminalitet er lig dårlige sociale forhold og arbejdsløshed.

Marie Sanne Caroline Malmros

Det er ikke uskyldigt at nedtone Trumps promorering af kvindeovergreb. Den form for mandehørm er ikke uskyldig. Lige som det ikke er uskyldigt at afskrive pubertet drenges ragen på pigers bryster uden samtykke som uskyldige drengestreger.