Læserbrev

Hjælp forsinkede ph.d.-studerende i mål

31. oktober 2016

Det er spild af både statens penge, vejledernes indsats og vigtig forskning, hvis forsinkede ph.d.-studerende fremover bliver nødsaget til at opgive deres ph.d., fordi de ikke har råd til at gøre den færdig.

Det kan dog blive konsekvensen af et nyt lovforslag.

I dag kan forsinkede ph.d.-studerende få dagpenge, hvis de står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er vanskelige betingelser, for de må kun arbejde på deres afhandling 20 timer om ugen, og de skal på lige fod med andre dagpengemodtagere søge fuldtidsarbejde og møde til samtaler hos jobcenter og i a-kassen.

Men det giver ikke desto mindre mulighed for at færdiggøre ph.d.-afhandlingen.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skønner i deres nye lovforslag, at det kun er seks procent af ph.d.-studerende, som er forsinkede og modtager dagpenge. Styrelsen vurderer selv, at hver fjerde af dem – svarende til 137,5 ph.d.-afhandlinger – vil opgive at færdiggøre afhandlingen, hvis dagpengene ryger.

Nogle vil måske mene, at det er folks egen skyld, hvis de ikke får afleveret deres afhandling til tiden. Men forskning er en kompliceret og dynamisk proces, hvor mange udefrakommende årsager – for eksempel fejlslagne laboratorieforsøg – kan give forsinkelser, og det kan være vanskeligt at planlægge det sidste punktum.

Hvis man absolut skal ændre i systemet, kunne man ændre den status, ph.d.-studerende har, så de i fremtiden bliver regnet som lønmodtagere. Det vil åbne op for, at forsinkede ph.d.ere kan få supplerende dagpenge med fradrag for de timer, de bruger på at forske.

Det er ikke kun viden fra det enkelte ph.d.-projekt, som samfundet går glip af, hvis en ph.d.-studerende må opgive ævred.

De ph.d.-studerende er ofte integreret i deres vejlederes forskningsprojekter og er en del af en forskningsgruppe. Derfor skader det også de faglige miljøer, hvis vi ikke følger vores vidensinvesteringer til dørs.

Camilla Gregersen erformand for Dansk Magisterforening, og Per Clausen, formand for Magistrenes a-kasse

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Ja, hvorfor har vi fået dette nidkære samfund, der hellere vil indføre restriktioner og straf og på den måde konstant træde sig selv over tæerne. Det er prisen for den tåbelige opgivelse af friheden til fordel for dette konkurrencestatsregime.

Lennart Kampmann

Jeg er sikker på at en nedslidt murer vil synes det er i orden at han ikke får hjælp, fordi pengene i stedet er gået til at hjælpe de stakkels højtuddannede. (ironisk sarkasme forekom)

med venlig hilsen
Lennart

Jesper Jørgensen

Lennart..
Det kunne jo også være en ph.d. studerende som skaffer dokumentation for nedslidningen af murere, med henblik på at få ændret arbejdsmiljølovgivningen?

Lennart Kampmann. Uanset hvor meget 'del og hersk' er på mode lige nu, så er det altså ikke den nedslidte murer mod ph.d.-studenten, plejehjemsbeboeren mod flygtningen eller nogen af de mange andre senarier der stilles op, der er årsag til den stigende ulighed. Det hjælper ikke at de grupper spilles ud mod hinanden, for at retfærdiggøre øget velstand til de rigeste.

Lennart Kampmann

@ Lars Bo Jensen
Det er netop den nedslidte murer mod phd'en.
Når staten har travlt med at spilde pengene på dårlige tog, kampfly og ellers give dem direkte til svindlere, ender det med at være den nedslidte mod phd'en.
En phd repræsenterer den allerbedst uddannede del af befolkningen, og burde have den største modstandskraft.

Men naturligvis vil magistrene hævde at det er synd, for de skal jo holde på medlemmerne.

Med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann

@ Jesper Jørgensen
Er det ikke en fagforeningsopgave?
Det behøver man ikke være phd-studerende for at varetage.
I øvrigt tilgår der 2310 elever til phd studier om året og Magistrene skønner at 137 er forsinkede. Det er ikke et generelt problem, i min optik.
http://www.statistikbanken.dk/PHD1

Med venlig hilsen
Lennart