Kronik

Højreradikalismen er blevet mainstream

Fascismens tankegods vinder igen frem i Europa. Mange af trækkene er de samme som for knap 100 år siden, men mens fascisterne dengang var erklæret antidemokratiske, forsøger mange af de nye bevægelser at indtage rollen som ’de sande demokrater’
'Over hele Europa er nye fascistiske, højreautoritære, højreradikale og højrepopulistiske strømninger, bevægelser og partier i fremmarch,' skriver dagens kronikør. Billede fra demonstration arrangeret af det højreradikale græske parti Gyldent Daggry.

'Over hele Europa er nye fascistiske, højreautoritære, højreradikale og højrepopulistiske strømninger, bevægelser og partier i fremmarch,' skriver dagens kronikør. Billede fra demonstration arrangeret af det højreradikale græske parti Gyldent Daggry.

Yorgos Karahalis

28. oktober 2016

I sin stærke skildring af udviklingen i Weimarrepublikken viser den tyske journalist og historiker Sebastian Haffner den gradvise ændring af holdninger og opfattelser, der beredte vejen for nazismens magtovertagelse, og hvad senere fulgte.

Pludselig en dag var holdninger og opfattelser, som man hidtil havde betragtet som fuldstændigt outrerede og marginale, blevet udbredt og accepteret selv i kredse, som ikke direkte identificerede sig med den fremstormende nazisme.

På tilsvarende måde kan vi herhjemme konstatere, at holdninger og opfattelser, som for blot en snes år tilbage blev anset for at være horrible, er blevet acceptable, og noget som ledende politikere og medier mere eller mindre identificerer sig med eller i hvert fald opfatter som et normalt led i vores kultur og debat.

Højreradikalismen er blevet mainstream. Men dette er ikke blot et dansk fænomen. Det er en generel trend over hele Europa.

I løbet af de seneste årtier har vi oplevet noget, der måske er begyndelsen til fascismens renæssance i Europa.

Over hele Europa er nye fascistiske, højreautoritære, højreradikale og højrepopulistiske strømninger, bevægelser og partier i fremmarch.

Fra de britiske øer i vest til Ukraine og Rusland i øst og fra Skandinavien i nord til Grækenland i syd er højreradikalismen og fascismen vågnet op igen, men i nye former og med en ofte ny politisk retorik.

Den klassiske fascisme var overraskende heterogen, ligesom der også var glidende overgange mellem den og de højreautoritære bevægelser.

Det er også tilfældet i dag. Der er en vigtig forskel mellem blot højreradikale og højrepopulistiske bevægelser og neofascistiske grupper og bevægelser, men også ofte glidende overgange mellem dem.

Slumrende instinkter

Højreautoritarismen og fascismen kunne og kan optræde i forskellige skikkelser.

Men vigtigst – og ofte overset i den hjemlige debat – er effekten af den vedvarende appel til slumrende instinkter og aggressioner, og så er vi tilbage ved Haffners iagttagelse.

Der har under de forskellige former og organiseringer udviklet sig en fælles undergrund af opfattelser og holdninger, og det er denne understrøm, der er farlig.

Fælles for al fascisme var og er for det første ønsket om og forsøget på massemobilisering og postulatet om, at man er ’folkets’ ’sande repræsentant’ – en mobilisering, der typisk sker gennem en negativ afgrænsning til ’de andre’.

Massemobiliseringen kan så ske på forskellig måde. I mellemkrigsårene foregik den gennem massepartier, paramilitære korps og demonstrationer i gaderne, i nutiden gennem medierne. Den moderne højreradikalismes succes havde næppe været mulig uden de moderne medier.

For det andet var og er også forestillingen om det nationale fællesskab og den rene, rensede nation, et Volksgemeinschaft, gennemgående og stærk.

Det var denne besættelse og dens praksis, der under Anden Verdenskrigs vilkår førte den tyske nazisme frem til iværksættelsen og gennemførelsen af Holocaust.

Den yderste konsekvens af udsagnet ’enhver fremmed er en fjende’ er, påpeger den tidligere kz-fange Primo Levi, Ausschwitz.

For det tredje vil jeg fremhæve den grove, hadefulde politiske retorik, der kommer til udfoldelse primært rettet mod anderledes værende og anderledes tænkende, men også mod traditionelle politikere og institutioner.

Kritikken af establishment på den ene side og en postuleret venstreorienteret ’kulturelite’ på den anden har kraft og artikulerer utvivlsomt stemninger og opfattelser i vide befolkningssegmenter. Det samme gælder racisme og fremmedfjendtlighed.

Den moderne højreradikalisme taler ikke blot de forurettedes sag og angriber establishment, men retter vedvarende også hadefulde angreb mod de anderledes værende og de anderledes tænkende, mod multikulturalisme, socialister og liberale og postulerer samtidig sig selv som repræsentanter for ’det sande folk’.

De sande demokrater

Mellemkrigsårenes fascisme var erklæret antidemokratisk. Den dominerende strømning i den nutidige fascisme fremtræder omvendt som ’de sande demokrater’.

Den har det dog skidt med pluralisme og rettigheder, og indadtil er den overalt i Europa autoritært organiseret.

Tilsvarende udgør højrepopulismens, højreradikalismens og neofascismens masse af tilhængere og vælgere ikke nogen autonom folkelig bevægelse i kamp for et mere demokratisk og solidarisk samfund, men en desperat masse, der søger lederskab og beskyttelse.

Den europæiske højrebevægelse bevæges ikke frem af håb og visioner, men af frygt og xenofobi.

Mellemkrigsårenes fascisme var karakteriseret ved systematisk voldsanvendelse mod politiske modstandere, herunder specielt den terroristiske brod mod socialismen og arbejderbevægelsen.

Det og dens massemobiliseringskraft blev så igen basis for alliancen mellem fascismen og den bestående sociale ordens eliter og herskende klasser.

I nutiden fremtræder arbejderbevægelsen og socialismen imidlertid som dybt svækket. Højreradikalismen har i dag ikke samme behov for en terroristisk konfrontation som i mellemkrigsårene, og de dominerende eliter og mainstreampolitikkens ledende partier og politikere ser ikke længere nogen fare fra venstre.

Tilbage står i den europæiske højreradikalismes optik, og som et udskreget fjendebillede, blot en mere vagt angivet ’socialisme’, ’kommunisme’, ’venstreorientering’, ’kulturmarxisme’ osv. Anders Breiviks berygtede fjendekatalog.

Den klassiske fascismes generelle voldsberedskab er i dag afløst af smågruppers punktuelle, men tilbagevendende, overfald på etniske minoriteter og anderledes tænkende, afbrænding af flygtningecentre osv.

Mod de andre

Der er også en anden vigtig direkte sammenhæng mellem den klassiske arbejderbevægelses forfald og socialdemokratiernes overtagelse af den neoliberalistiske økonomiske politik til den ene side og højrepopulistiske, højreradikale og neofascistiske strømninger og bevægelsers sociale appel til den anden, idet højrepopulismen i dens forskellige varianter simpelthen opfanger og varetager det sociale behov, som herved er opstået.

Samtidig har højrepopulismen så kunnet konstruere og udbrede sin fortælling om nationen – ’det nationale folk’ – og den nationale velfærd, der angiveligt skulle være truet af ’de andre’.

I stedet for socialismens klassiske budskab om internationalisme og solidaritet er trådt det nye højres diskurs, fortællingen om nationen, der skal beskyttes, og visionen om den rene, rensede nation.

Det er en fortælling, der så igen ofte er sammenflettet med neoliberalismens økonomiske diskurs i en sammensat ny hegemonisk ideologi. Højrepopulismen er på én gang social og national, venstre og højre, kritisk over for establishment og systemkonform.

Atter en gang mobiliseres over hele Europa store befolkningssegmenter mod ’de andre’ og mod ’de anderledes tænkende’. Og igen og igen forkyndes budskabet om den rene, rensede nation.

Der appelleres endnu en gang i Europas turbulente, blodige historie til xenofobi og fordomme, til intolerance, og hadefulde udfald og forfølgelser flyder i konsekvens heraf. Man taler om behovet for mure, pigtråd og skydninger. Hvor ender vi?

Omvendt truer gentagne anslag af terrorisme den elementære sikkerhed og omgangsform. Krigen i Mellemøsten er kommet til Europa.

Frygten og bekymringen i befolkningerne forstærkes så yderligere gennem det nye fænomen: strømmene af immigranter og flygtninge. Sammenstødet mellem latent fascisme, terror og oplevet trussel kan blive ganske farlig.

Mønsteret er gammelkendt: protestanter mod katolikker, gentile mod jøder, hvide mod sorte, etniske grupper og nationaliteter mod hinanden. Situationen i Europa er i dag om muligt værre end i 1920’erne. Og da gik det som bekendt til sidst forfærdeligt galt.

Sebastian Haffner er pseudonym for Raimund Pretzel.

Curt Sørensen er professor emeritus ved Aarhus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Martin E. Haastrup
  • Torben K L Jensen
  • Johannes Lund
  • Rasmus Knus
  • Jakob Lilliendahl
  • Ole Frank
  • Hans Larsen
  • Grethe Preisler
  • Jens Erik Starup
  • Niels Duus Nielsen
Maj-Britt Kent Hansen, Martin E. Haastrup, Torben K L Jensen, Johannes Lund, Rasmus Knus, Jakob Lilliendahl, Ole Frank, Hans Larsen, Grethe Preisler, Jens Erik Starup og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Det fascistiske EU.

Når magthaverne, politikerne i kombination med økonomiske system og de mest velhavende, ikke beskytter befolkningen imod alvorlige fare, med handling på de underliggende og akut handlingskrævende problematikker, som de menneskeskabte klimaforandringer, de i kølvandet følgende folkevandringer og anden fattigdom der leder til befolkningstilvækst, så bliver der, mere end rigeligt plads til det fascistiske EU, der ikke behøver at forholde sig til det større samlede politiske verdensbillede og dennes udfordringer, fascisterne behøver kun at puste til ilden under frygten, have mindst en syndebuk og ville magten og et folkevalgt racistisk fascistisk flertalsdiktatur er født, et EU for selvudråbte overmennesker.

Der er helt unødigt at komplicere, hvad den såkaldte facisme underliggende går ud på, der er kun et mål, at sikre kortsigtet kapitalakkumulation og at 'de rigtige' bevare magten og velstand.

I det fascistiske EU fralæggels ansvaret for de underliggende handlingskrævende problematikker, ved udfasning af demokrati og retsstat og overgangen til *Corporate statism (facisme), hvor politikere, 'de rigtige demokrater' og privat kapitalismens kortsigtede økonomiske interesser samarbejde, som en styrende mekanisme.
Der er ingen plan, for nogen form for bæredygtighed, det handler kun jagt på de kortsigtede økonomiske gevinster, uden hensyntagen til de lidelser, instrumenter som CETA, TTIP og TiSA med ISDS påføre resten af verdens befolkning.
Fakta fascisterne ikke vil adressere.
Ingen nulevende økonom har til dato kunne skabe, samlet set global vækst, uden brug af energi fra afbrænding af kul, olie og gas.
Ingen nulevende økonom har til dato kunne beskrive et alternativ, der kan skabe samlet set global vækst i fremtiden, uden energi fra afbrænding af kul, olie og gas.
Konklusionen må derfor være, at økonomer generelt og samlet set, ikke har forstået, hvad gode økonomiske forhold er, økonomer har ikke forstået skabelsen af økonomisk vækst, rimelig fordeling af velstand og på den ’lange bane’ bekæmpelse af fattigdom.
Fascisterne bygger i stedet for på fakta, deres magt på nødvendighedes politik 'det rigtige demokrati' for 'de rigtige demokrater', med 'den rigtige økonomi'.
Den økonomiske facisme.
CETA, TTIP og TiSA med ISDS, er bygget på laissez faire principper, det frie marked, hvor individer udveksler varer og serviceydelser, uden indblanding og uden fremtidige mulighed for indblanding, der i kølvandet på CETA, TTIP og TiSA med ISDS, sikre ret til afbrænding af kul, olie og gas, hvor menneskeskabte klimaforandringer er ligegyldige i jagten på de kortsigtede økonomiske gevinster.

Sådan fungere det, når ’du og jeg’ bliver bestjålet demokratiet og retsstat med CETA, TiSA og TTIP med ISDS.
(Se link)
Link: http://youtu.be/M4-mlGRPmkU

Velkommen til facismens EU.

*Corporate statism developed by Othmar Spann and Benito Mussolini.

Corporate statism most commonly manifests itself as a ruling party acting as a mediator between the workers, capitalists and other prominent state interests by institutionally incorporating them into the ruling mechanism.
Link: https://en.m.wikipedia.org/wiki/Corporate_statism

Estermarie Mandelquist, Jesper Nielsen, Søs Dalgaard Jensen, Torben K L Jensen, erik winberg, Freddy Andersen, Jacob Jensen, Anne Eriksen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Fenrisulven kommer
Ja, ja, Sørensen – historien gentager sig – ’første gang som en tragedie, anden gang som en farce’ – så vi ser frem til at få os et billigt grin … ;-)

Grethe Preisler

Det rædsomme er komisk, når det ikke er farligt. Så er det rædsomme pludselig ikke spor sjovt længere for dem, det ikke var farligt for, mens det endnu kun var komisk.

Sort-hvid maleri som Curt Sørensens artikel, hvor skal man dog placere den? Umiddelbart kan jeg kun se den som en af de mange skræmmehistorier som medierne elsker så meget at vi konstant bliver bombarderet med dem. Og derved bliver også velmenende, antifascistiske folk som Cur Sørensen til corporatismens nyttige idioter.
Sandheden er derude, men den er meget mere kompleks og nuanceret end Curt Sørensen fremstiller den. Han glemmer simpelthen de mange andre strømninger som sideløbende til fascismen også findes. Ikke engang corporatismen er så simpel endda. Der findes corporationer og der findes corporationer. Man kan ikke skære Monsanto og Google over samme kam, der er en verdens forskel i deres filosofier med den eneste fællesnævner at de prøver at undgå at betale skat hvor de kan. Google gør det fordi de opfatter sig selv som en samfundstjeneste der bedre, og mere effektiv end staten, kan bruge penge hvor det gavner samfundet mest mens Monsanto gør det fordi de mener at de bedre og mere effektiv end staten kan bruge penge hvor det gavner deres aktionærer mest.

Det er heller ikke korrekt, som Phillip B. skriver at ingen nulevende økonom har et bud på en økonomisk model der kan skabe vækst uden brug af fossil energi. Selvfølgelig findes disse økonomer og modeller. Igen, har Google fx. ganske konkrete visioner om en samfundsøkonomi på den anden side af fossil energi.
Grunden til at politkerne ikke tør at afprøve disse alternative modeller er at de er politikere. De vil gerne genvælges og det sker i hvert fald ikke hvis man gambler med folks fremtid. En omstilling til en ny økonomi som det er påkrævet for menneskehedens overlevelse, vil altid være et hasardspil. Det er nyt land, vi har ikke afprøvet det før og ingen ved hvad der vil ske.
Til gengæld kan vi godt regne ud hvad der vil ske hvis vi fortsætter ad den vej vi nu kører på.
Men for en politiker er det stadig bedre at køre mod en afgrund man kender end at køre mod det uvisse, ukendte. Derfor bygger de mure og hegne og køber våben og udstyr til endnu mere masseovervågning.

Curt Sørensen har sikker ret med sine bekymringer. Faren for en genopståen af fascismen er reel. Men der sker også mange andre ting i samfundet, fx. en amerikansk presidentkanditat som fører valgkamp med socialistiske paroler, lødter om at hæve skatten for de rige, gratisk uddannelse for alle, ligestilling, ligeløn og social retfærdighed, direkte overtaget fra Bernie Sanders. Jeg tror ikke at Hillary er blevet socialist, men hun mener åbenbart at det er nødvendigt at lade som om for at vinde over Trump.

Og det siger jo også noget om hvad der foregår derude i den virkelige verden, ikke?

Viggo Okholm, Hans Aagaard, Lars Riber , Fam. Tejsner, odd bjertnes og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

...Det er politisk og demokratisk selvforskyldt. Social og økonomisk afmagt og deregulering er kernepunktet i den udvikling. Udplyndring og slaveri af bunden af samfundet kombineret med stor favorisering af den økonomiske magt elite. Herhjemme er politikkerne også hoppet på den "moderne" tilgang.

...Velkommen til Løkkeland.

Torsten Jacobsen

Mark Blyths perspektiv på dette er efter min mening såre interessant:

https://www.youtube.com/watch?v=W4AuHPty7h4&t=50m45s

At fremstille både højrepopulister og deres tilhængere som i bund og grund snævertsynede racister, kan for de ansvarlige magthavere fungere som en forsvarsstrategi: En udvej i forhold til at tage ansvar for de økonomiske og strukturelle forhold og udviklinger, som gør en kandidat som Trump mulig.

I dette klip taler Blyth om amerikanske forhold, og anklager Demokraterne for at frasige sig ethvert ansvar, men det bør ikke være svært mentalt at omskrive argumentet til danske/europæiske forhold.

Jesper Nielsen, Mikael Velschow-Rasmussen, Torben K L Jensen, Henrik Petersen og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar

Philip B. Johnsen, meget præcist fokuseret. Fascismen kommer denne gang 'oppefra'.

Demokratiet afkobles oppefra, af købte politikere, embedsmænd, lobbyister og spinjournalister. Neofascisterne behøver i dag slet ikke mænge sig med pøblen for at få magten. I dag skal man ikke lede efter fascisterne i gaderne - fagforeningerne er effektivt stækket og racisme er ikke fascisme, men fattige gruppers kamp om retten til selvforsørgelse. I dag skal man afsløre fascismens netværk i regeringskontorerne og på parlamrenternes gange,

Georgi Dimitrov byggede sin berømte pamflet "Fascismen er fjenden" på Kommunistisk Internationale ́s V. kongres i juni/juli 1924 hvor man analyserede fascismen, der havde udviklet sig til StorBourgeoisets kampinstrument mod proletariatet. Sådan er det stadig.

Estermarie Mandelquist, Jesper Nielsen, Freddy Andersen, Niels Duus Nielsen, Jacob Jensen, Anne Eriksen, Jan Weis og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Skift fokus

Der bliver givetvis helt andre og farligere udviklinger, som vil overhale denne politiske højreradikalisme, f.eks. kapitalismens nye mutationer og klimaproblemerne, som indebærer en tilbagerulning og fjernelse af demokratiske rettigheder i forbindelse med neoliberale handelsaftaler med de multinationale operatører og de generelle forringelser i livsbetingelserne, den elektroniske overvågning og kampen om ressourcerne …

Et eksemplarisk tilfælde skal nævnes: hvem regerer egentlig f.eks. i Det Hvide Hus, er der ikke efterhånden indtrådt en tilstand derovre, hvor man må spørge sig selv, er de valgte amerikanske regeringer måske i mellemtiden overtaget af en junta af sikkerhedsofficerer i alliance med topkapitalister, som har magt til at tillægge sig en præsident – f.eks. en stærk præsident Obama med visioner, der ikke har fået gennemført ét eneste af sine valgløfter p.g.a. militærets og sikkerhedssystemets obstruktioner, burde det ikke være et ’wake-up-call’, som det ville være mere opportunt af skrive en kronik om, end, for hvilken gang, at fokusere på alle de politiske undermålere, der i dag besmykkes med etiketten ’højreradikale’, men udleverer sig selv til latteren, hver gang de åbner munden – inkl. Moloch EU …

Viggo Okholm, Jesper Nielsen, Jonathan Smith, curt jensen, Lars Riber , Per Jongberg, erik winberg, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Philli - du er temmelig langt ude her - facisme er nationalist bevægelser - hvorfor de da også alle som en er netop modstandere af EU - nu de så er blevet gode demokrater (de var altid socialt bevidste - det var den måde de fik tag i arbejderklassen) ja så er der efterhånden ikke meget der står i vejen for at alle de EU angste har fået en mulighed for deltagelse i en stor ny forbrødring

Robert Ørsted-Jensen

der er så lige problemet med fremmedhad og ønsket om at få en rar etnisk ensarted Danmnark for danskere og vel også et Danmark til Ejderen - men det kan man vel leve med :)

Det er rystende hvor mange der dogmatisk bliver hængende ved tidligere tiders analyser, og krampagtigt forsøger at tilpasse dem nye tiders virkelighed - de vil stædigt undgå det koperniske klarsyn.

Jesper Nielsen, Bastian Barx, Evan Knudsen, Per Torbensen og Jan Weis anbefalede denne kommentar
Jørgen M. Mollerup

Curt Sørensen er blind for, at forskellen mellem højreradikalismen og venstreradikalismen er vanskelig at få øje på.
Curt Sørensen skriver: ” For det tredje vil jeg fremhæve den grove, hadefulde politiske retorik, der kommer til udfoldelse primært rettet mod anderledes værende og anderledes tænkende, men også mod traditionelle politikere og institutioner. ”
Hertil må man spørge:
Var det højrefløjen der opfandt betegnelsen kulak og klassefjende?
Var RAF eller Blekingegadebanden højreradikale bevægelser?
Har venstrefløjen og har den altid haft et uplettet demokratisk sindelag?
Man skal ikke smide med sten, når man bor i et glashus.

Hans Aagaard, Bastian Barx, Lars Riber og Finn Thøgersen anbefalede denne kommentar
Henrik Petersen

Der gøres vold på virkelighedsopfattelsen for at få skemaet til at passe - at historien gentager sig.

En simplere forklaring: Hvis den gældende samfundsmodel betyder, at store dele af befolkningen lider nød, så vil det før eller senere føre til ændringer af samfundsmodellen. Historisk har det ført til ændringer i alle mulige retninger.

Vore dages liberale demokratier er kommet til på ruinerne af enevælden.

Jørgen M. Mollerup, du stirre dig blind på metoden det er målet der er afgørende og der foretrækker jeg socialismen.

Viggo Okholm, Carsten Wienholtz og Bastian Barx anbefalede denne kommentar

"...at holdninger og opfattelser, som for blot en snes år tilbage blev anset for at være horrible, er blevet acceptable,..." siges det et sted i artiklen.

Jo da - sådan har det vist alti været ? F eks hvis man under enevælden havde sagt, at kongen, kirken og adelen skulle "falde ned" og være mindre hovne fordi bønderne var lige så meget værd som dem - så ville det være blevet anset for horribelt.

Faktisk er der da en masse positivt i dag - folk giver ganske meget ved indsamlinger til nødhjælp , flygtninge o s v , og det ville de næppe gøre, hvis man var fremmedfjendsk , selvtilstrækkelig o s v.

Folk i dag finder sig ikke i en dårlig behandling fra chefer , myndighedspersoner , autoriteter o s v - det er en positiv udvikling.

Vi har meget større gennemsigtighed i dagens samfund end nogensinde før i historien - det er meget positivt.

Der kan siges en masse positive ting om udviklingen - og succes avler succes, så det er bare om at pege på successerne og lade dem "smitte" hele vejen rundt.

jan henrik wegener

Det holder ikke, det Curt Sørensen kommer med. Der forekommer overfald og vold, som ikke er noget nyt, og som ikke begrænser sig til "højreradikale". I det omfang terrorisme diskuteres på Informations fora kan man være sikker på at det for en stor del handler om hvor lille et problem islamisk terrorisme er i forhold til de globale problemer og hvor få der statistisk set dør deraf og ofte konkluderes at det er en tåbelig diskussion, kun egnet til skræmmepropaganda. BZ bevægelsen var da heller ikke "højreradikal".

Vi er historieløse, ingen har lært af historien. De er stadig fasister, nazister, kommunister og lignende holdninger, og mennesker der mener disse holdninger kan bruges på trods af historien har vist det modsatte.
At nogle giver EU skylden er fuldstændig håbløst, det er da det modsatte af nationalismen og bygger på samarbejde. Det er ikke perfekt men jeg tror at vi vil længtes efter dette samarbejde hvis det skulle forsvinde.
Alternativet til EU er nationalisme, indadvendthed, meget mere os og dem.....så gentager historien sig selv endnu engang i Europa som så ofte før. Vi er blevet historieløse.

Kristian Rikard, Herdis Weins, Sabine Stosiek, Robert Ørsted-Jensen og Mads Berg anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Det er meget simpelt det handler om demokratiets og dets politikeres manglende evne til at levere et bedre samfund.
Politikerne syntes ikke at være på forkant med andet end deres facebook og det løser ikke noget som helst.

Anne Eriksen, Evan Knudsen, Mads Berg og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Freddy Andersen

Hører du nogen kalde
på store og stærke mænd,
da er det tiden at samle
de svages styrke igen.
Carl Scharnberg

Poul Sørensen, Anne Eriksen, Viggo Okholm, Maj-Britt Kent Hansen, curt jensen, Jens Erik Starup, Torben K L Jensen, Per Jongberg, Hans-Micael Søndergaard, Karsten Aaen, Mads Berg og Henrik Petersen anbefalede denne kommentar

Populisme og derivater heraf vil vi ikke have. Analyserne af situationen er mange. Hvem i den etablerede politiske verden føler et ansvar og vil sikre et samfund, der også inddrager og omfavner disse svigtede borgere. Et samfunds styrke måles på de svagestes tilstand. Der er ingen tvivl om at det sociale ben skranter. og en genopretning er nødvendig. Det kræver dog, at de såkaldt neoliberale giver køb på deres privilegier og stimulerer og løfter dem som i mange år har set deres situation truet og deres købekraft udhulet .Det er der ikke noget nyt i, og de som skummer fløden synes de arbejder hårdt og det er fuldt fortjent at de har en særstatus i samfundet. Det skal jo kunne betale sig at arbejde og med laissez-faire liberalisme er vil tilbage til, at de stærke overlever og de svage er selvforskyldte i deres deroute. Vi må have en Neo- New-deal hvor vi gensidigt forpligtiger hinanden til at skabe et samfund, der bygger på forpligtigende fællesskaber.
Vækst er kvalitetsløft indenfor bedre uddannelse, rigere kulturliv, bedre infrastruktur, grøn omstilling mm og en styrkelse af danskheden indenfor det multikulturelle samfund.

Anne Eriksen og Hans-Micael Søndergaard anbefalede denne kommentar

Morten Nielsen:

Hurtige lyse stemmer der hvirvlede ud i det blå ...
du var ulykkelig, Tykke, men det ku' vi ikke forstå.
Svedig fed og dum ... Helvede satte på spring
og væltede dig og cyklen. Vi stod omkring og lo.

Du sad på den forreste bænk ... græd ikke, nej glo, glo, glo!
når en bange og vittig vikar spørger om to og to.
Vikarer i første mellem frelste en tynd disciplin
ved at vende det hele mod dig, der forsvarsløs blev til grin.

Og da det omsider blev forår for os, der var femten år,
og træerne stod og lyste over pigernes bløde hår
og du kom, forsigtigt, alvorligt, - da skete det værste af alt:
at den, der lo højest af os, var hende det hele gjaldt.

Nu ta'r du hævn! Nu går du med skrårem og støvler på,
du løfter en arm og det skinner i øjnenes blege blå.
For had hån og trusler, det kan et menneske ta' -
men ikke det, nej aldrig: Det og grines a' ...

Nu er du noget, Tykke! Mand og partikammerat.
Og hvis vi en dag skal til muren, så er din hånd parat.
Parat til at smadre et knojern ind i min mund, når du slår,
for nu vil du dræbe, Tykke, alle de onde år.

Viggo Okholm, Mikael Velschow-Rasmussen og Hans-Micael Søndergaard anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Fint at nogen ikke har glemt Carl Scharnberg - et venstreorienteret ikon fra halvfjerdserne.

Philip B. Johnsen

Til kommentarer.

Det fascistiske EU er blevet til fordi, at EU har tabt i det økonomiske globale magtspil og politikere vil magten og systemet i økonomien kapitalakkumulation.
Magthaverne politikerne i kombination med økonomiske system og de mest velhavende fralægger sig ansvaret for underklassens og den pressede middelklasses krav om bæredygtig fremtid, selvom lønmodtagere og deres krav er vel reelt nok, de menneskeskabte klimaforandringer, ændre ikke på de udsattes rimelige krav på politikernes medmenneskelighed og respekt, de menneskeskabte klimaforandringer, kan man ikke spises og de betaler ikke regningerne, borgerne må forholde sig til hver eneste måned, det er her corporate statism (facisme) kommer ind, hvor politikere, 'de rigtige demokrater' og privat kapitalismens kortsigtede økonomiske interesser samarbejde, som en styrende mekanisme.
Trioen kan og vil påstå, at når ikke reglerne laves om, spille alle efter de gældende regler eller mangel på samme.

Politisk økonomisk skik eller organisationsform.
Jeg bryder mig personlig egentligt ikke om politiske partier, hvor mennesker i flok vil bestemme eller styre over andre, magt over andre byder mig sådan set imod, men jeg forstå de forurettede, der ønsker lighed for og imellem mennesker, som de er flest, hvordan skal 'du og jeg' ellers kunne omgås.

Så jeg er nok en slags socialist, når alt kommer til alt og regnskabet gøres op, men jeg er faktisk ligeglad med, hvad systemet ved navn kaldes, det skal bare fungere.

Robert Ørsted-Jensen

ja Phillip, fascisme, racisme, imperialisme, kolionialisme, demokarti eller diktatur, ytringsfriher og censure - det er altsammen et fedt og i flere tilfælde bare gode skældsord og kasteskyts for dig uden reelt indhold -Velkommentil post-moderne virkelighed.

Det her minder mig om antivaccine kampagnen (du mener sgu nok også at vi kan klare alle problemer med en tilbagevenden til middelalderens urtemedicin) - vi har jo ikke længere de der sygdomme så hvorfor vaccinere - vaccinen skader sgu nok

Må man overhovedet indtage en position som hedder nej til mere indvandring uden at man er højrefascist, neonazist eller hvad man nu kan bruge af ord?

Det er ynkeligt når ens bedste argument imod dem man er uenig med, er at kalde dem fascister eller populister.
Fascisme er en anti-demokratisk ideologi, for at være fascist skal man derfor være imod selve demokratiet, og de eneste jeg ser der er det i dagens Europa, er muslimerne og white thrash som DNSB. At forestille sig, at nye borgelige, UKIP, DF, Orban, Marine le pen osv. skulle lave en "Hitler" eller lignende er helt ude i hampen.

Jeg forstår godt, at man kan synes det er hård kost, hvor folke stemningen er på vej hen ad i Europa, hvis man er fan af globalisering, men at kalde folk til højre og venstre for "fascister" er bare for lavt.

Det kommer vel an på måden, Anders Hede.

indtil videre går modstand mod indvandring nærmest udelukkende hånd i hånd med afvisning af menneskerettigheder og andre humanistiske værdier som drejer sig om at behandle alle mennesker lige uanset herkomst, køn, religion etc.

Personligt er jeg også imod mere indvandring men jeg væmmes ved hvordan vi generelt og vores politikere især behandler vores medmennesker, især dem der mest har brug for hjælp.

Så ender jeg med at ønske vi hellere ville tage flere imod end afvise dem på den måde vi nu gør - at holde mennesker i nød væk ved at forsøge at gøre vores samfund værre end det de flygter fra.
Det er dummere end at tisse i bukserne for at holde varmen.
Men vores politikere kan ustraffet gøre det fordi de har skabt sig selv et fantastisk sikkerhedsnet - på bekostning af alle andres - så konsekvenserne af de forhold de skaber for os andre (som fx. kontanthjælpsloft, integrationsydelse etc. aldrig kommer til at ramme dem selv og deres nærmeste.

Bastian Barx,

Hvorfor er det det?
Det du kalder for "hård kost" er tilsyneladende acceptabelt for dig, men at blive kaldt fascist skal ikke være det?

Vi har ytringsfrihed men det ændrer ikke på at vi bliver bedømt på vores ytringer.
Når man taler som en fascist, bruger den samme slags retorik, endda nærmest bogstaveligt de samme udtryk overfor andre, hvorfor må man så ikke kaldes fascist?

Alle, som er uenige i mine synspunkter, er radikale fascister med totalitære tilbøjeligheder. Jeg, derimod har gennemskuet virkelighedens spind og ved, hvad er bedst for os alle. Følg mig, og Edens porte åbnes påny.

Den er bare for tyk, og for tynd.

Selve artiklen, som vi her diskuterer, er for mig ikke-akademiker et frygteligt misk- mask af fremmedord eller indforståede termer tilsat en masse analyser. Det betyder at artiklen egentlig ikke går rigtigt ind. Hvis hensigten er, at vi skal vågne op mener jeg den er fejlkonstrueret. Problemerne i vores adfærd og forståelse af sammenhænge er sikkert aktuelle. For hvor er vi på vej hen? Den vej vi betræder er ikke sort/hvid, som jeg ser det består den af mange farver og en del af dem er blevet så blandede, at de er blevet de farver som huskes fra barndommen, hvor farverne var så flotte at de skulle ind i hinanden. Resultatet kender de fleste.
I min optik bør vi finde nye betegnelser for de "kasser" vi beskylder hinanden for. Fascisme i dag er i en anden sammenhæng og derfor ikke det samme. Men jeg er enig i at "fjenden" er skjult bag glas og aktiespekulanternes huse og at ordet vækst har så mange retninger at vi hver især opfatter ordet fuldstændig forskelligt. Frygten for Islam og tilhængernes levemåde har skræmt rigtig mange, så vi fuldstændig glemmer det grundlæggende menneskelige: social forståelse, mad nok og i øvrigt et liv, hvor vi får og giver kærlighed og så i det mindste kan slappe lidt af med underholdning, efter at vi har ydet til fællesskabet efter evne. Måske uhyre banalt beskrevet, men kan de fleste ikke forstå det?