Læserbrev

Hvordan løser vi konflikten i Syrien?

Information har spurgt en række ngo’er, politikere og debattører, hvilke muligheder de ser for at løse konflikten i Syrien. Her er deres svar
Information har spurgt en række ngo’er, politikere og debattører, hvilke muligheder de ser for at løse konflikten i Syrien. Her er deres svar

Polfoto

Debat
14. oktober 2016

FN skal vise handlekraft

Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp

Dansk Flygtningehjælp er blandt de internationale organisationer, der opererer i Syrien. Vores humanitære arbejde er baseret på et imperativ, der kan opsummeres således: »Mennesket kommer før principper og politikker«.

Parterne i konflikten i Syrien synes at have en anderledes tilgang: »Politiske interesser kommer før mennesket«.

På sjette år holder konfliktparterne hinanden i skak militært, og på sjette år lider civilbefolkningen – ikke mindst i Aleppo, hvor en kvart million mennesker fortsat er fanget uden adgang til hjælp.

Det er, som om de civile – og husk, at der er mange kvinder og børn iblandt – er taget som gidsler i dobbelt forstand: De er den ene sides skjold, og de er belejret af den anden side i konflikten.

FN, som er det store globale fællesskab, der burde være en hovedkraft i løsningen af denne hårdknude, er lammet trods drøftelser i Sikkerhedsrådet og trods de vedtagne konventioner, som burde sikre, at almindelige mennesker ikke mishandles, som det sker i Aleppo.

FN og andre globale fora er vores eneste chance for at finde en løsning. Kun i det regi er det muligt at hæve blikket og sætte menneskelig lidelse over politiske interesser. Der er ingen anden vej! Der er ikke mere tid! Der skal vises politisk mod og handlekraft!

Rusland skal presses med flyveforbud

Pernille Skipper, politisk ordfører, og Nikolaj Villumsen, udenrigsordfører, Enhedslisten

Hvis vi skal stoppe brutaliteten i Aleppo og resten af Syrien, skal der lægges pres på Rusland og Bashar al-Assad. Vesten har alt for længe haft et ensidigt fokus på Islamisk Stat, mens man har ladt civilbefolkningen og de sekulære og prodemokratiske kræfter i stikken.

Fotos af børn, der graves ud under murbrokker, viser en brutalisering af krigen, hvor Assad og Rusland er ved at udslette hele bydele i Aleppo. Disse krigsforbrydelser skal stoppes. D

er er ikke tid til mismod. Det er tid til at handle. Det internationale samfund har et ansvar, og Danmark skal bidrage til akut lindring for civilbefolkningen og en langsigtet løsning på krigen.

Lige nu er det mest afgørende, at der lægges mest muligt pres på Rusland for at stoppe bombardementerne. Helt konkret bør Danmark arbejde for at sikre et FN-sanktioneret flyveforbud over Aleppo, da det vil presse Putin og Assad til forhandlingsbordet.

Ligeledes er der akut behov for etablering af humanitære korridorer, der kan sikre mad og medicin til de belejrede områder, samt en efterforskning af krigsforbrydelser, så ansvarlige blandt alle krigens parter stilles til ansvar. Aleppo og Syrien har brug for, at vi handler.

Ophæv vetoretten i Sikkerhedsrådet

Jan Pêt Khorto, syrisk-kurdisk forfatter og journalist

Det, vi ser i Aleppo, er ikke kun ødelæggelse af infrastruktur og død. Det er også tilintetgørelse af ethvert håb om enhed i ’fremtidens Syrien’.

Den aktuelle katastrofe i Aleppo er beviset på, at det internationale samfund ikke er i stand til at handle hensigtsmæssigt, når det drejer sig om at beskytte menneskeliv.

Ruslands seneste veto mod en resolution om våbenhvile i Aleppo er et eksempel på, hvordan polariseringen mellem verdens magter mindsker fredens mulighed, hvilket ikke blot kan få følger i vores levetid, men i generationer fremover.

Kampene i Aleppo har ført krigen ind i en ny fase af magtkamp, ikke kun mellem Assads regime, oppositionen og de islamiske fanatikere, men også mellem USA og Rusland.

Mens forhandlingerne og beskyldninger mellem de to gamle rivaler fortsætter, trækkes syriske børn dagligt ud af den ruinhob, som russernes og Assads luftangreb er ved at forvandle Aleppo til.

Løsningen er ellers oplagt: Indfør en flyveforbudszone. Men USA ønsker tydeligvis ikke at sætte freden med russerne på spil for Syrien.

I Aleppo har menneskeliv forskellig valør. Hvor oppositionens områder dagligt udsættes for bombninger og myrderier, og indbyggerne her lider under fatal mangel på basale livsfornødenheder, hersker der i de regeringskontrollerede områder relativt stabile forhold.

Denne dobbelthed er vigtig, i den forstand at når krigen ’slutter’, vil Aleppos skæbne blive markeret af den klare opdeling mellem dem, der var for, og dem der var imod Assads regime. Zoneopdelingen vil leve videre, og den gensidige modvilje mellem deres beboere vil fortsætte i årtier fremover.

Rusland må drages til ansvar for sine krigsforbrydelser i Syrien. Da konsensus i Sikkerhedsrådet er utænkelig på grund af de permanente medlemmers vetoret, er der brug for at tilsidesætte vetoretten. Der er ingen anden udvej i situationer som den nuværende, hvor mennesker nedslagtes systematisk.

Vestlige bangebukse skal genfinde modet

Naser Khader, udenrigsordfører for Konservative

Lige fra begyndelsen har forløbet i Syrien været en katastrofe. Da det viste sig, hvad der var under opsejling, skulle vi have bevæbnet de moderate oprørere, men vi svigtede dem big time, og de er nu slået til plukfisk.

Herefter trak USA’s præsident Obama en rød linje ved brugen af kemiske våben mod civilbefolkningen. Men Assad tromlede hen over Obamas røde linje, da han begik præcis den krigsforbrydelse mod sit eget folk, og Obama og Vesten gjorde lige nøjagtig ingenting.

Der var ellers momentum i juli måned sidste år, da Assad i et interview signalerede krigstræthed. Der var antydning af åbenhed for at finde en politisk løsning. Men der gik fem uger, så indfandt Rusland sig med våben og vilje til at fjerne Assads fjender – og dermed forpassede Vesten endnu en chance for at skabe fred. I dag står Assad nærmest som krigens vinder med Putin og Iran i ryggen.

Som frihedselskende demokrat synes jeg, det er skammeligt, at den frie verden har deponeret sin handlefrihed i hænderne på en krigsforbryder som Putin. Hvis vi var rigtige humanister, ville vi sætte en stopper for det, der sker i Aleppo nu – og dermed for Putin og Assad.

Et flyveforbud er det allerbedste bud, men den frie verdens bangebukse frygter, det kan føre til en tredje verdenskrig – det er noget sludder, det ville heller ikke Rusland risikere.

Aleppo vil stå som en skamstøtte for eftertiden. Historien vil dømme os hårdt. Vi er vidne til en katastrofe, der har karakter af folkemord. Den udspiller sig i vores baghave, men vi, de eneste med magt og moral til at stoppe blodbadet, sidder med hænderne i skødet.

Verdenslederne skal holde deres løfter

Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors

Aleppo bor på alle digitale platforme. Bomberne falder på Facebook. Snigskytterne tweeter om deres mål. Ofrene filmer og uploader på YouTube fra ruinerne. Ingen med internetadgang kan påstå, at de ikke kender til katastrofen i Aleppo. Verdens beslutningstagere har alle sammen internetadgang.

Aldrig i verdenshistorien har en konflikt været så synlig – og aldrig har konsekvenserne for uskyldige civile stået så skarpt og i real time. Trådløsheden har givet et skræmmende uromantisk indblik i slagmarkens realiteter, men det er måske allermest interessant at konstatere, hvad den store synlighed ikke har gjort: Den har ikke ført til samling og enighed.

Selv den mest potente verdensleder ville komme til kort, hvis opgaven var at skabe fred i dag. Men indtil den kan erklæres, må verdens ledere lægge maksimalt pres på parterne, så vi kan få adgang til de hårdest ramte civile, og sådan at de, der ønsker det, kan forlade Aleppo. Presset skal også få angrebene på vores frivillige stoppet.

Aleppo viser på brutal vis behovet for en mekanisme, der kan holde dem, der bryder krigens regler, ansvarlige. Endelig vil det hjælpe, hvis verdenslederne ville være søde ikke blot at tale om de mange penge, de vil bruge på at hjælpe ofrene, men rent faktisk også brugte dem.

Serie

Fokus på Syrien

Det, der sker i Aleppo i disse dage, sætter vores verden på spil. Det er grusomt for ofrene og ødelæggende for vores tro på, at vi lever i en verden, hvor verdenssamfundet beskytter borgere i alle lande mod diktatorers krigsforbrydelser og massemord.

Men Syrien er mere end et land hærget af krig: det er en kulturel stormagt, et land med en poetisk tradition og et sted, hvor borgerne bliver ved med at drømme.

Vi har i en dag sat resten af verden i parentes for at sætte krigen, landet og den store verdensorden i perspektiv – forfra.

Seneste artikler

  • Modstand er den eneste mulighed

    17. oktober 2016
    De intense bombardementer af civile og udsultningen af Aleppo har til formål at presse oprørerne og befolkningen til overgivelse, mener de kæmpende grupper i byen. Men hvad venter, hvis de overgiver sig, spørger de retorisk
  • Hvem stod bag angrebet på FN-konvojen?

    15. oktober 2016
    Der hersker fortsat uvished om, hvem der stod bag angrebet på en nødhjælpskonvoj den 19. september. Sagen illustrerer, hvor vanskeligt det er at skelne mellem sandhed og propaganda i Syrien
  • De Hvide Hjelme og politiseringen af nødhjælpen

    15. oktober 2016
    Syriske nødhjælpsorganisationer, der opererer i de oprørskontrollerede områder, beskylder FN for at være i lommen på det syriske regime. Men også de syriske hjælpeorganisationers påståede neutralitet forekommer tvivlsom
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Pernille Skipper & Nicolaj Villumsen

"Helt konkret bør Danmark arbejde for at sikre et FN-sanktioneret flyveforbud over Aleppo, da det vil presse Putin og Assad til forhandlingsbordet."

Det er jo stjernevrøv i og med, at Rusland har Vetoret i Sikkerhedsrådet.

Det værste er, at I udmærket ved, at I hælder feel-good vand ud af ørerne.

Nødhjælpskonvojer bliver bombet sønder og sammen - sikre korridorer eller ej.

Et flyforbud bliver aldrig sanktioneret af FN pga Ruslands vetoret.

Et énsidigt flyforbud skulle håndhæves ved direkte kamp mod det russiske flyvevåben -
det er der jo ikke et menneske på denne jord, der tror på vil finde sted.

Så det kan desværre konstateres, at Enhedslisten heller ikke aner sine levende råd i Syrienskonflikten.

Finn Thøgersen, Jesper Nielsen og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar
Lars Kristensen

Måske kunne dette hjælpe en smule:

Do a quiet demonstration or hold a quiet session or a quiet moment to think of the living human Life - on Earth.

Time:
October 24, 2016 UTC 00.00 to UTC 24.00

We will the Life.

We vill the living Life
We will the life given l Life
We will the life-affirming Life
We will the dignified living Life

A little step for the human Child of the Life
and a gigant step for the living Humanity.

We are the only one - who can change the destroyed.

Let us therefore give the Child of the Life - a chance to the Life
so our mistakes to ourselves can be us forgiven.

Let your own God bless you.

LONG LIVE YOU
THE CHILD OF THE LIFE

Share the event

Krigserklæring mod Rusland

Enhedslistens og andre no-fly zone-tilhængere bør nok læse Jonathan Steeles artikel i The Guardian fra forleden:

- More importantly, the Russians are also active in the air. Imposing a no-fly zone unilaterally (it would never gain a security council mandate) would be a declaration of war on Russia as well as on Assad.

The dangers are obvious. It is not just a question of a clash between western and Russian planes by accident. That might be the only risk if it was assumed the Russians would meekly leave the skies free. Why would they?

They are not going to be deterred from a bombing campaign that appears to be helping Assad’s ground forces advance. For the west to confront them risks an incalculably serious war.

https://www.theguardian.com/commentisfree/2016/oct/12/no-fly-zone-aleppo...