Læserbrev

Hvordan skynder man sig at hvile hjernen

18. oktober 2016

Alt, jeg har brug for, er tid, men samfundet har travlt. Jeg skulle helst have været rask i går, men hvordan skynder man sig med at blive rask? Hvad kan man gøre, når man allerede gør alt det rigtige? Hvordan skynder man sig med at hvile hjernen, så den kan blive rask igen? At blive rask er et fuldtidsarbejde, der kræver maksimal selvdisciplin, og som får minimal opbakning fra samfundet. Jeg vil så gerne være rask, og jeg gør alt, hvad jeg kan for det, men jeg kan ikke trylle. Alt, hvad jeg har brug for, er mere tid, men i stedet for at give mig tid bliver jeg mødt af et system, der mistænkeliggør mig, stresser mig og presser mig.

Siden jeg fik hjernerystelse, har jeg presset mig selv til kanten af, hvad jeg kunne klare, og jobkonsulenten på Jobcentret pressede mig ud over den. Det føles næsten som at være i hus i Ludo for så at blive slået hjem. Skuffelsen, det afføder, er ubeskrivelig, for det er jo ikke Ludo, det handler om – det er mit liv. Jeg var der næsten, og så var jeg der pludselig slet ikke.

Så bebrejder man sig selv, når man burde være vred på et system, der er udviklet til netop én ting; at presse én. Et system, der bygger på et sygt menneskesyn. Nemlig det, at syge mennesker bare er dovne og skal presses tilbage i arbejde. Værst af alt er indpakningen – at vi skal »samarbejde« om, hvordan jeg kommer tilbage i arbejde. Alle ved, at det er en løgn. Jeg ved det, jobkonsulenten ved det, politikerne ved det, og vælgerne, de ved det nok også. Men alle lader som om. Vi skal jo helst bevare indtrykket af et humant sikkerhedsnet i vores velfærdssamfund. Men jeg gider ikke lade som om, og jeg fatter ikke, hvordan jobkonsulenterne dagligt kan sidde og presse syge mennesker og stadig leve med sig selv. Jeg fatter ikke, at vi har politikere og embedsmænd, der har samvittighed og menneskesyn til at lave så umenneskeligt et system. Tror de selv, at de er usårlige? Hævet over livets tilfældigheder og vilkår som sygdom og arbejdsløshed? Hvordan kan økonomien være så meget vigtigere end menneskene?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er utroligt hvordan kynismen er ved at tage over, mens statens folk gør alt for at bevare en humanistisk facade i et inhumant system.
Min kæreste blev sygemeldt med stress, men systemet og dens mistænkliggørelse gjorde hende kun mere syg.
Vi kom desværre for sent til verden til at opleve mere end velfærdssamfundets efterår.