Kommentar

Mit Irak gik i stykker længe inden Islamisk Stats terror

Mediedækningen af Irak fokuserer for tiden stort set kun på Islamisk Stat. Men dermed glemmer vi FN’s ødelæggende sanktioner mod det land, jeg med egne øjne så falde fra hinanden
Mediedækningen af Irak fokuserer for tiden stort set kun på Islamisk Stat. Men dermed glemmer vi FN’s ødelæggende sanktioner mod det land, jeg med egne øjne så falde fra hinanden

Shobha

31. oktober 2016

Medierne dækker Islamisk Stat tæt. Det er der ikke noget galt i. Men vi risikerer, at vigtige kapitler i Iraks historie dermed går i glemmebogen. FN’s økonomiske sanktioner mod landet, krigen i 2003 og de konstante terrorangreb siden 2004 bliver desværre enten glemt eller overskygget.

Denne forhistorie er nemlig en påmindelse om, at FN ikke kun bør overveje de politiske konsekvenser af interventionerne, men at de også bør gøre sig overvejelser om de humanitære konsekvenser af deres sanktioner.

Ødelæggende sanktioner

FN påtvang i 1990 Irak økonomiske sanktioner efter landets invasion af Kuwait den 2. august. Dette var en straf for Iraks krigserklæring og besættelse af landet.

Arkitekterne bag disse resolutioner havde tydeligvis ikke medtænkt de effekter, økonomiske sanktioner ville have på det irakiske folk. For at forstå konsekvenserne er det nødvendigt med et indblik i hverdagslivet for almindelige irakere.

Jeg boede i Irak fra 1991 til 2013. De økonomiske sanktioner endte i 2003, men da havde de allerede sat en langsom aflivning af vores samfund i gang.

De økonomiske sanktioner skabte en skrækkelig social og økonomisk situation. Inflationen røg i vejret, og den gennemsnitlige personlige indkomst faldt til den laveste i hele verden. Samtidig steg arbejdsløsheden i både den private og offentlige sektor til de værste højder nogensinde.

De sociale konsekvenser af den økonomiske krise og forarmelse er utallige. Fattigdommen ændrede livet for både individer og familier. Størstedelen af befolkningen led af fødevare- og medicinmangel såvel som mangel på god uddannelse og humane levebetingelser.

Der var ingen statsligt støttet lægehjælp, og der manglede medicin på både hospitaler og hos apotekerne. Selv når et bestemt medikament kunne fås, var det så dyrt, at ingen irakiske familier havde råd til det på grund af vores små indkomster.

Jeg kan stadig huske, hvordan jeg var tvunget til at holde en husholdning kørende og skaffe føde til mig selv, min kone og vores fem børn med en løn på 10 amerikanske dollar om måneden. Selv dengang kunne det allerhøjest holde os gående en uge.

Forfærdelig mad

Hvordan kunne jeg, en mellemøstlig mand, klare så stort et ansvar? Lidt efter lidt begyndte vi at sælge vores møbler og tøj, som vi havde med tilbage fra Storbritannien, hvor vi havde boet. Mange af Iraks bedst uddannede blev deltidshåndværkere for at klare sig til dagen og vejen.

Maden var forfærdelig, og der var aldrig nok af den. En del var stillet til rådighed af den irakiske regering gennem et rationeringssystem, men maden var for ringe og usund til at blive spist. Men hvilke andre muligheder har du, når du er så fattig og sulten, som vi var?

Olien til madlavning indeholdt nærmest kun mættede fedtsyrer, som sad fast i ganen. Der er ingen tvivl om, at det har lagt grobunden for megen overvægt, hjertesygdomme og diabetes i befolkningen.

I vores familie havde vi ikke råd til at købe mælk. Følgerne kan stadig ses på vores søn. Han er født i 1995 og fik gulsot og dårlige tænder som følge af dårlig ernæring. Mange havde ikke råd til at gå til tandlæge og endte med at miste tænder. Rationen af kød var en kylling pr. familie, hver fjerde måned.

Kan du forestille dig det?

En del irakere begyndte at holde høns for at bruge æggene og kødet eller for at sælge dem videre. Man kunne glemme alt om rødt kød. Mange af os led af blodmangel, men havde ikke råd til at gøre noget ved det.

Min ældste søn fik tyfus, da han var ni år gammel. Der var ingen medicin på de offentlige sygehuse, og jeg var nødt til at tage ham på privathospital, selv om vi ikke havde råd til det. Jeg havde intet andet valg. I 2001 døde min svoger som 29-årig af nyresvigt.

Dialyseapparaterne havde vi købt på det sorte marked, fordi de ikke fandtes på de offentlige hospitaler.

Effekterne er tydelige

Økonomisk krise skaber psykologisk stress og ubehag. Blandt de irakiske borgere manifesterede dette sig som depression, tristhed, angst og familiekonflikter. Det kunne man se og mærke på alle irakiske familier under sanktionerne.

I 13 år skulle vi overkomme alle disse dagligdags vanskeligheder. Effekterne af de 13 år er stadig tydelige.

Nu er Islamisk Stat så kommet ind i billedet. Den uro, som Islamisk Stat har formået at tilføje en forvejen svækket nation, ligner det, vi så under de økonomiske sanktioner: en (gen)opblomstring af sygdomme, skræk, fattigdom, mangel på uddannelse og mange andre onder.

Ethvert land, som bliver svækket af langvarige stressfaktorer såsom økonomiske sanktioner, krig og terrorangreb, skaber generationer, der desværre er for svage til at klare helt almindelige, men vigtige, dagligdags udfordringer.

Ali H. Tarrad er flygtet fra Irak til Danmark. Hans datter Rasha Tarrad har hjulpet med at skrive teksten. Forskersammenslutningen Social Science Across Borders har hjulpet med oversættelsen fra engelsk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Bill Atkins
  • David Zennaro
Niels Duus Nielsen, Bill Atkins og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Touhami Bennour

Det var I 1991-2003. I presiditen Clinton´s periode. Da sagde Clinton USA har to presidenter men betaler kun for en.

Skriv dog en bog! (...sagt på den gode måde) ...og husk lige et par kapitler om de irakiske flygtningestrømme ind i Syrien og andre steder - flygtningelejrene og destabiliseringen mv. Vestens befolkning aner intet om de menneskelige skader deres politikere påfører andre folkeslag.

John Andersen, Luise Ekberg, Philip B. Johnsen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

I 1996 blev den amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright i tv-programmet "60 minutes" spurgt om de 500.000 børn, der da var døde efter sanktionernes indførelse. Journalisten Leslie Stahl spurgte hende, om det var prisen værd.

Det mente udenrigsministeren:

https://www.youtube.com/watch?v=omnskeu-puE

Bill Atkins, Niels Duus Nielsen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Selv om sanktionerne mod Irak var inhumane, har du ikke engang nævnt, eller endda antydet det aller værste. Det anslås at 500,000 børn under 15 år dødede som direkte resultat af manglende materiale til rensning af drikkevandet. Det var ikke kun medicin og fødevare som FN ikke lod Irak importere. FN må derfor være verdens største terror organisation. I det ansete amerikanske nyhedsprogram ”60 minutes” svarer den daværende amerikanske udenrigsminister Madeline Albright til spørgsmålet om sanktionerne var det værd med 500.000 døde børn til følge, hvortil hun svarer ”Yes! We think it was worth it”

Bill Atkins, Niels Duus Nielsen, Luise Ekberg og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

"Arkitekterne bag disse resolutioner havde tydeligvis ikke medtænkt de effekter, økonomiske sanktioner ville have på det irakiske folk."

Jo, det havde de helt sikkert. Sanktioner er et af meget anvendte midler til at destabilisere lande og regioner. Fx Iran, Syrien, Cuba, Gaza, Nordkorea, Rusland, Sydafrika. Det er netop velkendt, at lederne er de sidste, som for alvor rammes personligt.

Nogle lande krakelerer under presset - Irak - andre samles til øget modstand - Iran.

Touhami Bennour

Hvor var alle folk slag fra vesten I alle de 200 år (for den imperialistiske periode skete de samme, folk overlevede takket være deres viden om betydning af mad for sundhed- (dadler opdrætter af får og høns , kaniner, geder) men de er meget let, hvad det er nødvendigt. Var europeere på ferie på Mallorka I alt den periode? Det siges de vidste det ikke, de er kun deres politiker, vidste . de er historier på tilbagevirkningskraft.

Man kan også gå endnu længere tilbage, til angrebet på Iran, og omstillingen af Irak til at være et krigsførende land.

Det, og så angrebet på Kuwait, var Hussein-styrets beslutninger. Jeg har ondt af de almindelige irakere, der skulle leve med dem.
Men skylden ligger altså ikke kun på de efterfølgende sanktioner, men i højere grad på Saddam Husseins diktatur, der var et særdeles aggressivt og undertrykkende et af slagsen.

Touhami Bennour

Du kan ikke gå udenom at vesten burde være et foregangsland og ikke indgyde olie på ilden. Hvad auwelbraigt sagde(om en halv million døde børn ikke problem)var ikke for fred men simpelthen appel til krig. Det var ikke kun I IRAK MEN Vietnam, COREA, sydamerika ,Algeriet og mange andre steder. Det hedder alt imperialismen , det er ikke en fejltagelse elle en gade kamp. Selvfølgelig en som saddam og Kaddafi prøver at spille imperialist. Men Iraner har ikke synes at han var uovervendelig, Iraner har kempet. Men hvem kan kempe mod NATO, de er kamps david mog Goliat, Man skal I det mindste være ligebyrde. Ellers så skal man se på alle lande på same måde. store og lille, og stærke og svage. Noget jeg faktisk begyndt at se på sådan.. Jeg mennsker er de samme, uanset hvad de hedder domokrati, tredje verden, u land, I lande etc.. de er det samme. Og på alle områderer det er ingen forskel på mellem mennesker. Alle kan være grusomme. Enig! Men er det godt? det synes jeg ikke.

John Christensen

Der er ikke meget retfærdighed til.

Grumt at høre om konsekvenserne af de økonomiske sanktioner, efter Iraks storm på Kuwait.
Iraks folk har betalt en høj høj pris, og har ikke villet/kunnet vælte regimet med Baathpartiet ledet af Saddam Hussain.

Det er trist at mange af verdens lande holdes i så destruktivt et jerngreb. Der næst at vi ikke forholder os mere kritisk til netop dette.

Touhami Bennour

NATO er fejt, undskyld! men det er ikke desto mindre er rigtig, jeg håber jeg er stadig I et demokrati og kan sige så et ord om NATO. NATO er selvfølgeligt ikke andet end USA. Siden den anden verdenskrig har USA kempet mod de kaldte kommunismens trussel alene kamp, og I det fleste tilfælde med Saudi Arabien, det vil lyder mærkeligt for en dansk øre, men ikke destomindre rigtig. USA frygter på privat ejendom og Saudi er imod ateismen, det var det der gjorde samarbejde muligt mellem Saudi og USA. Og sluttede med Sovietfald. Den såkalde vestlige lande kom først med Bosnienherzegovina og Kosovo. Jeg brugte ord "fej"" om Nato, fordi da Putin gjorde nøjagtig det samme da han erobret Krimøen. Kuwait var en del af Irak for ikke for længe siden, den er resultat af det nyekort vestmagter har tegnet til mellem østen; alt det der er kendt eller er bare ord. Altså Krim og Kuwait er I den samme situation, og var hvert en del af moderlandet nord på( ser bare på landkortet, Irak er lukket, er det muligt for et land som Irak og dens historie. USA er ligeglad med historie og geografi. Og I øvrigt problemet med Kuwait er løst og kuwait er blevet befriet så hvorfor sanktionerne, det er perverse. Det er det Iraker ikke forstå logikken I. Men Krim er stadig russisk óg vender måske aldrig tilbage til Ukraine.

Touhami Bennour

Det bliver mere interessant efter hånden. Jeg har I går I politiken tror jeg eller måske I berlinger læst en artikel om Vesten, den mystike Vesten, en analyse som de fleste genkender mais tør ikke give udtyk for. Den person ved ikke han I virkligheden slå den sidste søm I kisten af den samme Vesten. Han skriver stolt at : ikke den vestlige politiks system. eller dens religion eller diplomati etc hvad man kan finde på (spør DF) men VOLDsANVENDELSEN der får Vesten til at sejre over fjenden. så skal ikkevesterlændige advares at de ikke kan vinde over vesten. Jeg er enig med denne analyse og mener at vesten har tilbage kun arrogance. Og militær isenkram. Den sandhed er med modifikationer, det er altid undtagelser.

Touhami Bennour

For at vise elle beviese at konfliken med Irak er noget ønsket af USA for den har fundet sted, skal tilbage til den møde Saddam har haft men den amerikanske ambassadreice I Bagdad, Til ambassadøren spurgte Saddam hvad USA mener eller ville gøre hvis vi føre Kuwait tilbage til Irak, som den altid har været gennem historie. Ambassadricen svarede at USA har ikke at blande sig I indre arabiske anligender. Saddam har fostået at han har fået grønt lys fra USA men det var I virkligheden en fælde. Da det sket invasionen skreg USA om Aggression. Mange har glemt det, som er kendt fra begyndelsen,. Jeg kan garantere at USA ikke bryder en løfte til Saudi arabien og den har aldrig gjordt. Saudi kender USA meget bedre. Det er ikke tilfældet med Saddam og Kaddafi og alle andre arabiske ledere, måske Assad en undtagelse, Men han har kompliceret situationen ved gå fra værre til værst. Nu viser sig at Saudi ´s politik var den rigtigste og Panarabismen (baath)og Islamismen er bare ideologier. Men Saudi´s politik er renset for ideologier. Problemet er Saudi sten rig, og det gør blind især I Danmark