Kronik

Kan det virkelig passe, at jeg skal se norsk tv for at kunne genkende mig selv?

Jeg kan genkende mig selv i den muslimske pige Sana fra den norske ungdomsserie ’SKAM’, fordi hun fremstilles som både selvstændig og religiøs. Hun findes ikke på dansk tv. Her er den muslimske pige nemlig enten en stakkel, en solstrålehistorie eller bare den fremmede
Kronikøren Duygu Cakir ville ønske, at danske tv-serier skildrede muslimske piger på en mere nuanceret måde. Gerne som karakteren Sana fra serien ’SKAM’.

Kronikøren Duygu Cakir ville ønske, at danske tv-serier skildrede muslimske piger på en mere nuanceret måde. Gerne som karakteren Sana fra serien ’SKAM’.

NRK

Debat
1. november 2016

»Jamen, du er jo muslim,« udbryder Vilde over for den muslimske pige Sana, da hun også ville være med i planlægningsgruppen til den famøse studenterkørsel.

»Og … « svarer Sana og udfordrer Vildes fordom om, at muslimer ikke kører studenterkørsel eller fester.

’Ja – og!’ sad jeg selv og tænkte, mens jeg klappede i hænderne af glæde over den norske tv-serie SKAM. Da jeg så, hvordan norsk fjernsyn portrætterer den muslimske pige, blev jeg helt ekstatisk. For i Danmark er portrættet ofte et andet.

Sana får mig til at tænke tilbage på min gymnasietid i Horsens. Hun fester med sine veninder og ’crusher’ på drenge. Samtidig er hun praktiserende muslim. Hun er en pige, der viser en virkelighed for mange muslimske piger, som vi ellers ikke hører om. For når jeg sidder i tv-stuen og zapper igennem de danske kanaler, ser jeg aldrig et genkendeligt billede af mig selv.

Kan det virkelig passe, at jeg skal se norsk tv for at kunne genkende mig selv? I de danske medier er den muslimske pige og kvinde oftest en forsimplet og overfladisk stereotyp, som hverken mine veninder eller jeg selv kan genkende. Der er masser af Sana’er derude, men vi ser dem ikke.

På mange måder viser Vildes reaktion over for Sana de stereotype forestillinger om muslimske piger, som mine veninder og jeg også har oplevet.

Da jeg gik på gymnasiet og tog med ud og danse en aften på vores studietur i Berlin, var der flere, der spurgte min veninde, om jeg var fuld. Flere blev overrasket, da hun svarede nej. For hvordan kunne jeg være med i et socialt fællesskab, når jeg ikke havde drukket?

»Ej, Duygu, det er så fedt, at du vil være social med os,« var der en pige fra min klasse, der sagde til mig. Præmissen for fællesskabet i gymnasiet er ofte alkohol, derfor er der mange, der antager, at man ikke kan være en del af den sociale kreds, når man ikke drikker.

Opretholder fordomme

Hvis dansk tv portrætterede unge muslimer på en mere nuanceret måde, ville mange menneskers møde med muslimen være præget af færre fordomme.

I stedet må vi nøjes med DR2-serien Muslimske pigers dagbog, der postulerer at »give et indblik i den muslimske piges hverdag«. Men pigerne portrætteres med armslængde, fordi vi endnu ikke ser dem som en integreret del af samfundet. Vi har åbenbart brug for programmer, der skal belyse for os, hvordan muslimske piger er ’normale’.

Det provokerer mig, at der er behov for programmer, der skal oplyse den almene dansker om, hvordan en dansk muslimsk pige er. Hvorfor antager vi, at den muslimske pige er meget anderledes end majoritetsdanskeren?

På den måde opretholder dansk tv fordomme, og de ellers fine intentioner får den modsatte effekt, når man vil vise, at muslimske piger i virkeligheden ikke er så anderledes end majoriteten. Hvorfor har vi behov for at vise, at de ikke er anderledes end majoriteten, eller at de er gode og integrerede piger – selv om de er muslimer?

Da jeg så Sana i SKAM blev jeg begejstret, fordi hun er en stemme for en generation af muslimske piger, der ofte bliver negligeret på dansk tv.

Hvordan skal danskere, der aldrig har mødt en muslimsk pige, vide, at de fleste muslimske piger, der bliver portrætteret gennem disse serier, ikke er et sandfærdigt billede af en hel generation af muslimske piger. Vores identitet bliver frarøvet på denne måde.

Tænk på sidste gang, du så en muslimsk pige pryde din tv-skærm i dagligstuen. Hun fremstod næppe bare som en helt almindelig person, der tilfældigvis også var muslim. Hun stod snarere frem i et format, hvor hun skulle tale ud fra sin muslimske identitet. DR2’s Oprør fra ghettoen – dokumentarserien om unge med anden etnisk baggrund – er også et eksempel. Unge muslimer får oftest taletid, når emnet er social kontrol.

Jeg bliver altid begejstret ved udsigten til, at den slags programmer bliver vist. Jeg håber, at jeg kan finde nogen at spejle mig i. Men fokus er næsten altid det samme. Vi muslimske piger bliver kun portrætteret i tre kategorier: mønsterbryder, offer eller som praktiserende.

Frarøvet vores stemme

Programmer som Oprør fra ghettoen, Perkerdansk og Muslimske pigers dagbog er vigtige fortællinger, ja. Dem skal der være plads til, for emnerne er også en del af den virkelighed, vi lever i. Men det er kun et brudstykke af virkeligheden. Hvad med den virkelighed, mine veninder og jeg deler?

Vores virkelighed bliver negligeret, fordi den ikke er sensationel. Og netop heri ligger problemet. Mine veninder og jeg passer ikke på de sensationelle portrætter. Når vi ikke viser den anden virkelighed – den, hvor der også findes danske Sana’er, der er selvstændige, integrerede og ja, også muslimer – bliver mit og venindernes møde med omverden ofte trættende.

»Tager muslimske piger på café?«

»Kan det passe, at I ikke må have kærester?«

»Hvorfor går du ikke med tørklæde?«

Og til mine veninder, der gør: »Hvordan er det lige, det fungerer, dét med tørklædet, går du så i bad med det?«

I sociale sammenhænge bliver vi automatisk frarøvet vores egen stemme, fordi vi alle sammen åbenbart repræsenter en stor homogen gruppe, hvor vi er den samme type muslim.

Engang oplevede jeg en læge spørge mig, om min træthed ikke skyldtes, at jeg havde en stor familie. Da jeg kiggede spørgende på ham, sagde han »Ja, piger med din baggrund har jo et stort ansvar over for familien og hjælper mere til derhjemme.«

Min træthed kunne altså ikke skyldes mit lave D-vitaminniveau, men derimod min kæmpe familie, som jeg skulle tage mig af.

Lægen vidste ikke, at min familie boede i Jylland og jeg selv i København.

Giv plads til flere Sana’er

I den danske sendeflade er Det slører stadig et godt eksempel på et program, der prøver at italesætte og gøre grin med de mange stereotyper, muslimske pige bliver udsat for. Men indtil videre er det kun satiren, der får lov til at bryde med stereotyperne.

Vi skal videre. Vi skal have serier, programmer og formater, der ikke kun bruger den muslimske pige, fordi hun er muslim. Hun skal også bruges i sammenhænge, hvor der er fokus på hendes individ, faglighed og person.

SKAM-karakteren Sana opstod efter grundig research om ungdomskulturen, hvor muslimske piger udtrykte, at de var trætte af at blive portrætteret på en bestemt måde. Sana er norsk og muslim, men hendes muslimske identitet kommer ikke altid i første række.

Jeg vil gerne leve i et samfund, hvor religion eller etnicitet ikke bliver set som en barriere eller en modsætning til fællesskabet.

Det ville være fantastisk, hvis vi snart kan komme videre, så muslimske piger og kvinder i medierne og på tv ikke bliver portrætteret som enten staklen, solstrålehistorien eller bare den fremmede.

Sana eksisterer ikke på dansk tv, fordi vi i Danmark stadig dyrker det stereotype billede af den muslimske pige. Det er på tide, at den danske tv-branche tager ved lære af Norge og følger trop. Giv plads til flere Sana’er.

Duygu Cakir er cand.mag. i Mellemøststudier

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lennart Kampmann

Problemet er at hvis et virkeligt nuanceret billede vises, vil vi hurtigt forstå at vi alle er meget ens, og dermed forsvinder behovet for at klamre sig til kollektive betegnelser som fx. muslim og/eller dansk.
Det er netop fordi man identificerer sig med en nation og/eller religion etc. at adskillelsen opstår.

Vi er mennesker, der har potentialet til at give hinanden frihed og fred. Nationer, religioner og manglende viden er eksempler på ting der besværliggør opnåelsen af dette.

med venlig hilsen
Lennart

Alvin Jensen, Flemming Berger, Heidi Larsen, Michael Friis, Viggo Okholm, curt jensen, Robert Ørsted-Jensen, Helle Bing og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar

Tak Lennart, det er virkelig rammende ord.

Robert Ørsted-Jensen, Lennart Kampmann og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar
Klaus Cort Jensen

DR har lavet og sendt (igen og igen) DET SLØRER STADIG, der udover at være fantastisk sjov, også tager et alvorligt livtag med fordommene.
Men der kunne gerne være mere - enig.

Flemming S. Andersen

Jeg har nu egentlig heller aldrig set en rolle på TV, der lignede mig ret meget,.....hvilket måske er meget forståeligt.

Men jeg har nu heller aldrig anset det som en mangel hos andre at de ikke har gidet at afbilde mig eller min situation som noget helt særligt.

Michael Friis, Robert Ørsted-Jensen, Anne Eriksen og Bent Jensen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

@Flemming S. Andersen, er du så til gengæld blevet portrætteret helt forskellig fra det, du opfatter dig som? Fordi du var en del af en gruppe, der i simplificeringens hellige navn nødvendigvis måtte fremstå som netop simpel?

Finn Lindberg, Niels Duus Nielsen, curt jensen og uffe bryld anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

" Problemet er at hvis et virkeligt nuanceret billede vises, vil vi hurtigt forstå at vi alle er meget ens ... " og nogle af os mere ens med nogen, end med andre, som Duygu Cakir beretter.

Johannes Lennar

Hvorfor vil du genkende dig selv i TV? Det er netop i TV man kan se ting man ikke selv kan og få udvidet sin horisont.

Anders Sørensen

@Johannes Lennar, du virker ekstremt priviligeret med den kommentar. Du vil gerne tage på rejse i dit tv og se fremmede kulturer/andre ting. Tillykke med dit tv.

Hvad nu, hvis du selv, i selvsamme tv, blev portrætteret på en måde, som du fandt utilstrækkelig eller ligefrem forhånende/dømmende/simplificeret?

Flemming S. Andersen

Anders Sørensen

Hvis vi nu bare siger, at det er synd for dig og alle andre, at de ikke allesammen kan komme i TV, eller blive afbildet på en måde de selv synes er dækkende, er det så ok med dig??

Flemming S Andersen

Du er der jævnt hen hele tiden. Det er derfor du ikke kan se problemet.

Tommy Gundestrup Schou

Jeg har godt nok aldrig kunnet genkende mig selv i noget som helst på TV så hvorfor skulle hun kunne? Get over it.

jens peter hansen

Duygu Cakir er cand.mag. i Mellemøststudier. Flot men da også lidt for forudsigeligt. Hvor mange pæredanske gymnasiepigers dagligliv er det lige der er blevet spejlbilleder af de sidste år ? Skam skulle være en succes også blandt dem. Hvad ER det der er så forfærdeligt ????

Anders Sørensen

@Tommy Schou, er du af den opfattelse, at det er cool ikke at kunne genkende sig selv som portrætteret på eksempelvis tv?

Min opfattelse er denne: Hvis man ikke kan se sig selv i det, der bliver portrætteret på film eller tv, er det temmelig nederen. I så fald må man da virkelig føle sig ekskluderet af samfundet.

Flemming S. Andersen

Nils Sørensen

Har du da et problem jeg eller andre kan hjælpe dig med??

Flemming S. Andersen

Hvad ligner det egentlig at nedgøre og diskriminere NR og deres sikkert udmærkede udsendelser??

Hvorfor skulle manikke kunne se på dem, hvis man fandt de var bedre end andres??

Kære Jens,

Hvorfor er det forudsigeligt at jeg har en cand.mag i Mellemøststudier? Er det også forudsigeligt, at jeg hare en bachelor fra Copenhagen Business School i International Virksomhedskommunikation med Amerikanske studier, og en tillægsuddannelse i Journalistisk formidling? Hvordan kan man forudsige det?

Angående identifikation, det er præcis det film og serier er bygget på. At kunne identificere sider af sig selv, eller sin nærmeste. Og det er heller ikke helt tilfældigt, at et af nyhedskriterierne er Identifikation. Nyheder bliver dagligt negligeret af aviser etc, når der ikke er identifikation. Et eksempel på dette kan være Orkanen i Haiti, som kun fik lidt spalteplads fordi man fandt danske ofre, som man kunne identificere sig med. Vi identificerer os hele tiden med andre, og spejler os på TV.

Min pointe er ikke kun, at jeg er glad fordi jeg kan genkende mig selv, men fordi Sana viser et andet portræt af den muslimske pige end det vi er vant til. Det er netop her i problemet ligger. At der kun findes et stereotyp narrativ om den muslimske pige, som er problematisk når det er, at mødet med menneskerne i den virkelige verden konstant hæfter sig på de samme stereotyper.

Desuden hyldes SKAM af alle unge jeg kender. Også de pæredanske som du siger, fordi den formår at gribe mange af de nuancer ungdomskulturen har, uden at det bliver for kliche agtigt. Og tænkt sig engang, det formår den også at gøre med Sana. Til gengæld, ser du ikke den samme trættende stereotyp omkring den pæredanske pige på tv, som du gør med den muslimske. Det er her forskellen er.

Eva Bertram, Alvin Jensen, Kirsten Andersen, Anders Sørensen, Nils Sørensen, Heidi Larsen, Viggo Okholm, Finn Lindberg, Niels Duus Nielsen, curt jensen, Helle Bing, Sascha Olinsson og Azer Nahaj anbefalede denne kommentar
Frederik Petersen

Jeg er en mandlig kristen, men jeg synes også at kunne identificere mig med Sana. Det synes DR's SKAM-test også.

Lennart Kampmann

I øvrigt er flow-tv ved at være stendødt blandt de unge. Der er lige live-sport, og ellers står den på netflix, hbo og youtube....
Der er ikke længere et fællesskab, som i "de gode gamle dage^(trademark)" hvor DR lænkede os sammen. (og det kun mellem 16.30 og 22.30). Der er ikke længere den magiske halve time hvor alle så Beverly Hills 90210...

Serier er noget man vælger til, ligesom en parfume...." Hvilken serie ser du?" er et spørgsmål, der benyttes til at afgøre om man skal være venner, eller har kærestepotentiale.

(Sådan ser det ud fra min snævre horisont. ;) )

med venlig hilsen
Lennart

jens peter hansen

Jeg skrev jo at Skam var en succes hos pæredanske, men vil du ikke fortælle mig hvad det er for danske serier der beskriver unge danske gymnasieelever? Jeg kender dem ikke. Det er forbavsende meget der bliver fokuseret på mennesker med anden etnisk baggrund end dansk og forbavsende lidt der laves af den slags om helt almindelige kedelige unge danskere, som må ty til amerikanske serier for at finde noget de måske kan identificere sig med. Du skriver at du er cand. mag. i mellemøststudier og det er helt fint, men minder mig om at det du har valgt handler om tja Mellemøsten og så er det vel også et ret mellemøstligt valg eller ?? Ligefrem at beklage sig over at en norsk serie altså er smadder god og at den kan ses af en masse her i landet er efter min mening at vende tingene på hovedet. Norge og Danmark er også kulturelt tætte på hinanden. Når jeg ser på parabolerne rundt omkring mig så er det nu nok ikke norsk tv man ser !

Bastian Barx, Britt Kristensen, Kim Houmøller, Morten Pedersen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

PS. serien vil blive vist på DR3 om kort tid.

Touhami Bennour

Nu ved jeg hvad er problemet. Folk kan snakke
løs og sige en masse ord, men det kniber når det skal sige en mening og endu mere når det skal fomuleres en idee.

Nu drejer hele verden sig altså ikke om muslimske piger og måske er du lidt anderledes, fordi du har uddannet dig.
Måske skulle du tage ophold og arbejde i Norge, så?

Dansk TV er kedeligt og forudsigeligt med fantasiløse konkurrencer, forlang ikke for meget.

Bastian Barx, Britt Kristensen, Flemming S. Andersen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Anne Eriksen

Nå nå, nu har vi brugt 3-4 årtier på påstanden, at der ikke var nogen forskel andet "hatten"??

Nu er det så et problem at skulle skifte kanal til norsk TV for at kunne genfinde sin egenart.

Godt det snart bliver sendt af DR, så er der ikke det at brokke sig over.

Måske er det bare for mange der brokker sig :)

Britt Kristensen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Sascha Olinsson

Det var da noget af en sørgelig reaktion fra mange skribenter her på et skriv der ellers lige præcis er af den slags der ofte bliver eftersøgt: en ung muslim (hunkøn ovenikøbet) der blander sig i den offentlige debat.

Og helt ærligt- til alle jer der altså overhovedet ikke bliver representeret på tv og altså også bare er helt ligeglade!!! Hvis du er pærehvid dansker og enten underklasse, mellemklasse eller overklasse, kødnyder eller vegetar, så vil du have set dit eget liv afspejlet i et hav af film, serier, reklamer etc. Hvis ikke i fuldkommenhed så i alverdens forskellige nuancer og vinklinger! Medierne er hvide og kulturkrisne og du har masser til fælles med selv Spiderman.

Vi vil gerne allesammen repræsenteres og kunne genkende os selv med stolthed i det billede medierne vælger at tegne af "dig" og "dine".

Alvin Jensen, Anders Sørensen, Finn Lindberg, Nils Sørensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg finder, at alle unge med en god uddannelse fortjener opmærksomhed - man kan spejle sig på FB, der som socialt medie passer godt til ønsket. Men at forvente at TV skal gengive alle er urealistisk og noget egocentreret.

Flemming S. Andersen

sascha olinsson

Nå da, der fik vi nok den hvá??
Så kan vi bare lære hvad vi ellers går og mener og ellers savner at brokke os over.

Jeg skifter lige side til noget andet.

Henrik Plaschke

Sascha Olinsson:

Tak for en god og præcis kommentar.

Ser folk virkelig tv for at genkende sig selv?
Dette krav er topmålet af narcissisme.
En stemme siger: "Jeg vil have en serie om mig, alle andre har en serie om dem". Haha.

Jeg har aldrig genkendt mig selv på tv og kunne ikke drømme om at kræve dette.

Bastian Barx, Michael Friis, Anne Eriksen, Johannes Lennar, Kim Houmøller og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Meget interessante kommentarer. Oplægget er en ros af en norsk tv-serie, som forsøger at skildre unge mennesker på en måde, som mange unge mennesker åbenbart kan leve sig ind i. Men det går ikke an, forstår jeg på kommentarerne.

Er det mon fordi serien er norsk? Nordmænd kan som bekendt ikke stave, og de kalder den glorværdige periode, hvor danskerne havde magten i Norge, for "400-årsnatten". Det er jo dybt udansk og dermed dybt forargeligt! Så nordmændene må straks kritiseres.

Duygu Cakir er sikkert også et norsk navn, så kommentatorernes retfærdige kritik af teksten er blot udtryk for sund dansk selvfølelse i forhold til fremmede kulturer. Selvretfærdighed er en god dansk værdi, som vi skal stå sammen og værne om.

Så lad mig deltage i koret: I skal ikke tro, at I er noget, jer skide nordmænd!!! Rejs hjem, hvor I kommer fra, hvis I er så utilfredse med alting.

jens peter hansen

Er det ikke pragtfuld at en norsk serie fra Norge ses af danske unge, som er vilde med den og så på norsk som vi troede ingen kunne forstå. Hvad fanden ER der at brokke sig over. Forholdet mellem DK og Norge er heldigvis IKKE som i Mellemøsten .,.,. endnu.

Karsten Aaen, Bastian Barx, Flemming Berger og Britt Kristensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Sascha Olinsson, hvilke danske serier omhandler unge i ungdomsuddannelsesalderen ? Giv mig navnene og nej ikke amerikanske. Danske tak.

Duygu Cakir: En god klumme du har skrevet, jeg er enig med dig!
Jeg syntes du skal blive her i Danmark og deltage i debatten!!

Johannes Lennar

Anders Sørensen

@Johannes Lennar, du virker ekstremt priviligeret med den kommentar. Du vil gerne tage på rejse i dit tv og se fremmede kulturer/andre ting. Tillykke med dit tv.

Jeg har smidt mit TV ud for lang tid siden og er desuden overhovedet ikke privilegeret. Ser bare ting på nettet af det som jeg har lyst til.

Hvad nu, hvis du selv, i selvsamme tv, blev portrætteret på en måde, som du fandt utilstrækkelig eller ligefrem forhånende/dømmende/simplificeret?

Så vil jeg lade være med at identificerer mig med det. Jeg er mig og ingen andre kan ændre på det faktum.

Flemming Berger og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Er der overhovedet nogen( jo nogen her) som forsøger at sætte sig i vore nye medmenneskers sted og hvor mange tænker egentlig på visse kristne kulturer i Vestjylland uden at trække på smilebåndet? Vores mangfoldighed i dette land er altså en del af virkeligheden og reelt set bør den virkelighed beskrives så tæt som muligt og ikke mindst af de mennesker som er en del af den mangfoldighed. Hvordan tror man egentlig beboere i områder (ghettoer) oplever mediernes og politikernes fokus på at de er et problem? Nøjagtig som de unge muslimer, som vælger at bevare troen og en del af moralen og hermed påklædning. De forsøger at gøre det vi vil de skal samtidig med at "pøbelen" ikke kan forstå de ikke bare bliver som os. Er det groft sagt bajere,flæskesteg og en løssluppen seksualitet der skal til for at anerkende integration?

Jeg kan godt lide Duygu Cakir efterlyser, at andre typer af muslimske kvinder portrætteres i de danske medier, og fortsætter så selv med at nævne "Det slører stadig", som faktisk er et eksempel på at vi også i Danmark har plads til muslimske/arabiske kvinder får lov til at blive fremstillet andet end stereotypt. For ikke at nævne at Skam åbenbart allerede ER købt hjem til dansk TV af DR3.

Det fortjener vist en facepalm. Man SKAL åbenbart bare finde noget at brokke sig over, til de priviligerede hvide mænd der bestemmer ALT.

Er det her ikke bare endnu et udslag af den sædvanlige arabiske offer mentalitet, som åbenbart ligger dybt i den kultur? Det tror jeg. Sådan lidt en anden udgave af, at man lige har kommet over grænsen fra Syrien, Irak og hvad det nu hedder, og så med det samme beklager sig over at danskerne ikke anser en for at være dansker, når man nu har fået opholdstilladelse og det hele. lol. Og hvad de nu eller beklager sig over.

gab

Er det forresten en grov generalisering og stererotypisering af muslimske kvinder, at sige de ikke er velkomne i deres egen religions kirker, på lige fod med mændene.........eller er det bare et fakta?

Stereotyper og generaliseringer dukker sjældent ud af den blå luft......

Den med offermentaliteten rammer Naser Khader meget godt her:
http://www.respublica.dk/?p=2256

Touhami Bennour

Det du kalder generaliseringer er det en tabou, sexuel tabou. det er ikke så sværr at forstå hvis man har kendt til mange kvinder og set på deres røv, også når de beder. Men er det vigtig (eller bare fanatismen) at de beder sammmen, skal de også går I fælles toilette på arbejdes. Jeg går ind for begge løsningr, som folk vil.

jens peter hansen

Duygu Cakir, se nu Skam med danske undertekster. Kl. 17 på DR3. Du har sikkert læst om at Norge og Danmark ikke er sååå forskellige og at vi derfor let kan spejle os i hinanden. Og tak for det.