Klumme

Karen Ellemann kan ikke så entydigt genkende billedet af virkeligheden

Hvis der skal være råd til at hjælpe demensramte, kræftramte, radikaliseringstruede og ofre for æresvold, så er der da ikke råd til at hjælpe kvinder, der bare er ramt af almindelig vold. Det må enhver da kunne forstå. Ellers kan Karen Ellemann forklare
31. oktober 2016

Der er mange katastrofer, det er svært at gøre noget ved for tiden. Mosul og Aleppo og flygtninge i iskolde rottebefængte fabrikshaller i Makedonien. Mure og selvgode regimer.

Men der er også uretfærdigheder, som det er meget nemt at gøre noget ved. Måske bliver jeg ekstra rasende, når de, der kan, behandler netop dem med arrogant ligegyldighed.

Som da jeg forleden hørte social- og indenrigsminister Karen Ellemann kommentere regeringens seneste nedskæringsplaner i bilradioen. Det gjaldt krisecentrene for voldsramte kvinder. Det sekretariat, der koordinerer centrene, så man kan se, hvor der er ledige pladser, skal miste støtten fra satspuljen næste år.

»Vi skal vedblive med at have overblikket,« forsikrede ministeren (ikke et ord om hvordan).

Hun kunne »ikke så entydigt genkende det billede«, som Landorganisationen af KvindeKrisecentre, (LOKK) tegnede (det er ligesom, når Messerschmidt siger »i min verden« etc.). Derefter fortsatte hun med, at det ikke nyttede kun at se på »sin egen lille organisation« (LOKK organiserer samtlige landets 43 krisecentre).

Endelig mente ministeren, at det er et fåtal af de voldsramte kvinder, der opsøger krisecentrene. Hun var »langt mere optaget af« at forebygge, at volden i hjemmet overhovedet finder sted!

Her var jeg ved at køre i grøften, for hvordan vil ministeren mon forhindre det? Sige »Fy! Det må du ikke«? Ministerens forslag var »en ambulant tjeneste«. Øhh, hvordan? En ambulant tjeneste, som rykker ud, før volden har fundet sted?

Hvis man er et nysgerrigt gemyt, kan man naturligvis spekulere over, hvad ministeren har tænkt sig med sin tjeneste, men det bedste bud er, at hun ikke har tænkt ret meget. Når politikere siger, at de er »optaget af noget«, betyder det: ’Du kan vifte med din åndssvage mikrofon, så længe du orker, mig får du ingen tilsagn ud af.’

Altså lades nogle af de kvinder, som har akut brug for hjælp, nu i stikken. Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Velfærd rammes 29.000 kvinder årligt af vold i hjemmet. Og huggene falder næppe i situationer, hvor voldsmanden er stemt for at ihukomme ministerens formaninger.

Læs også: Slut med gratis psykologhjælp på krisecentre

Nu som før er den bedste mulighed for at forhindre vold i hjemmet, at kvinden har mulighed for at gå sin vej. Hvornår har man hørt om, at det stemmer voldelige gemytter mildere, at kvinden ikke kan slippe væk fra overmagten?

Jeg bed mærke i, at ministeren fremhævede, at man havde fordoblet pladskapaciteten til ofre for æresrelateret vold. Se, det er der symbolpolitik i!

Men det er netop antallet af indvandrerkvinder, der bare er udsat for ’almindelige’ overgreb, som vokser på krisecentrene i disse år. Kvinder, der ved at bo i Danmark opdager, at de lever i et land, hvor det er forbudt at slå, og hvor man kan gå sin vej. Man skulle tro, at ministeren kunne få øje på integrationspotentialet.

Men nej. Man må se på satspuljemidlerne i deres helhed, lød ministerens argument. Og i det lys er LOKK's nødråb åbenbart udtryk for »snævre organisationsinteresser«.

Hvis jeg lyder vred, er det fordi jeg er det. Jeg er gammel nok til at huske, at satspuljen, der skal støtte socialt udsatte, i begyndelsen af 1990’erne blev oprettet ved en særskilt regulering af overførselsindkomsterne.

Staten tager – ud over den almindelige beskatning af overførselsindkomsten – en del tilbage og fordeler den efter eget skøn. Det hedder at fodre hunden med dens egen hale.

Med regeringens seneste udspil går det skøn oven i købet ud på, at hjælp til kræft- og demensramte – sygdomme, der rammer bredt i befolkningen skal finansieres af satspuljen.

Og åh ja, jeg glemte ’radikalisering’! Den skal socialt udsatte og voldsramte kvinder altså også finansiere bekæmpelsen af. Så bliver der naturligvis ikke råd til et lille, billigt koordinerende sekretariat for den snævre interesseorganisation LOKK, der jo kun repræsenterer et fåtal af de kvinder, der udsættes for vold. Det må man da kunne forstå!

Karen Syberg er journalist og forfatter

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Philip B. Johnsen
  • David Zennaro
  • Per Klüver
  • Niels Duus Nielsen
Dorte Sørensen, Lise Lotte Rahbek, Philip B. Johnsen, David Zennaro, Per Klüver og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det offentlige bør retsforfølge voldsmænd, og også uagtsomme personskadevoldere, for udgiften til behandling af deres ofre.

Bjarne Bisgaard Jensen

Der findes ikke det sociale problem i dagens DK, som denne regering magter eller måske nærmere ønsker at addressere, måske bortset fra ambitiøse kræftplaner, for det er der stemmer i

Lise Lotte Rahbek

*klapsalve*

Hvor er det vidunderligt når journalister undrer sig højlydt over det vås og pladder, der kommer ud af ministerdybet.