Klumme

Om lidt vælter hele lortet

Jeg har altid troet på systemet. Men nogen må betale, og det er miljøet, de studerende, de arbejdsløse, de syge, de handicappede og flygtningene. Jeg ved ikke, hvad jeg gør, hvis jeg falder og ikke kan rejse mig ved egen hjælp
Nogen skal betale, og så kan vi demonstere lige så meget vi vil foran Christiansborg.

Nogen skal betale, og så kan vi demonstere lige så meget vi vil foran Christiansborg.

Davali Philip

20. oktober 2016

Min mor var teenager i 1970’erne og ung voksen i fattigfirserne. For nylig spurgte jeg hende over pulverkaffen, hvordan det var at leve under Den Kolde Krig. Var hun bange?

Næh, sagde mor. Politik fyldte forsvindende lidt i hendes liv. Hun demonstrerede mod EF og skrev stile om Rote Armee Fraktion, mens ellers levede hun bare. Kan man andet?

Mor siger, at min generation bliver voksen alt for hurtigt. Vi har for travlt, vi er for bange for at træde ved siden af. Fordi vi ved, at skulle vi snuble, er der ingen til at gribe os. Der er kontanthjælpsloft, sengepraktik og nyttejob, der er nulfejlskultur, boligmangel og tusind andre sultne børn i kø til jobsamtalerne.

Hun siger, at det ikke er noget under, at vi bliver syge. Jeg tror nu ikke, at det er så simpelt. Men mor er et blomsterbarn med håndtasken fuld af røgelse, naturmedicin og ubetinget kærlighed. Det eneste, hun forventer af sine unger, er, at vi opfører os ordentligt og holder, hvad vi lover. Resten er bare fryns.

Men tiden er løbet fra ubetinget kærlighed i systemet Danmark. Man er nødt til at yde, hvis man vil have noget igen.

Jeg har altid troet på systemet. Selv om det ikke var perfekt, og selv når det har svigtet og ydmyget mig og mine nærmeste, har jeg bevaret tilliden. Det er en tillid, der er bygget på skatteyderbetalt uddannelse og lægehjælp, på offentlige biblioteker, og en sweaterklædt psykolog fra ungerådgivningen, der havde tid til at tale med en forvirret teenager, uden at min mor skulle hive en formue ud af sit i forvejen stramme budget.

Det var i de glade 1990’ere og under 00’ernes forbrugsfest. Jeg husker tydeligt, da finanskrisen ramte i 2008. Jeg gik i 2.g, og pludselig handlede alle samfundsfagstimer om økonomi. Og måske var det meget sundt, at det gik op for os, at fremtiden ikke var så lys, som vores forældre havde bildt os ind. I 2001 stemte I på Anders Fogh, men I ved bedre nu.

Jeg var lige fyldt 20, da jeg fik job på en institution for handicappede, og opdagede, hvor stor en forskel relativt små besparelser gør for livskvaliteten for mennesker, der alt for sjældent har mulighed for at forsvare sig selv.

Det var dengang, jeg begyndte at tænke: Hvordan kan I gøre det? Fatter I ikke, hvad konsekvenserne er? Men jeg kunne heller ikke svare på, hvem der så skulle betale, hvis de handicappede skulle gå fri. For nogen måtte åbenbart betale.

Og jeg var 10 år, da tvillingetårnene væltede, og 11 da vi drog i krig i Irak, men jeg var langt ældre, før jeg forstod begreber som ulovlig krig og retssikkerhed og masseovervågning. Og jeg troede endnu på Danmark som demokratiets højborg.

Så kom DONG-salget, offentlighedsloven og Snowden-afsløringerne. Op til sidste års folketingsvalg skrev jeg et par klummer om politikerlede. De er nærmest rørende naive, når jeg læser dem i dag. Men jeg er vokset op i systemet Danmark, og jeg kunne ikke forestille mig, at det en dag ville brase sammen. Selv om tilliden bliver mere og mere tyndslidt.

Og nogen må betale, og det er miljøet, de studerende, de arbejdsløse, de syge, de handicappede og flygtningene. Nogen må betale, og der er ikke penge nok, så det handler om at male fjendebilleder af dem, der i hvert fald ikke har fortjent en øre. Nogen må betale, og så kan vi råbe lige så tosset, vi vil, foran Christiansborg.

Jeg lukker øjnene og tænker, at det nok skal gå, hvis vi bider tænderne sammen, strammer ballerne, spidser albuerne og pudser flosklerne. Nogen må betale, og det kan fandeme ikke være rigtigt, at det er det arbejdende folk, der skal betale for de svage.

Jeg har allerede deltaget i de første private indsamlinger. Og jeg tænker ved mig selv, at jeg hellere havde betalt de penge over skatten. Jeg ved ikke, hvad jeg gør, hvis jeg ikke kan finde et arbejde, når jeg er færdig med studiet. Eller hvis jeg falder og ikke kan rejse mig ved egen hjælp.

Men livet går videre. Vi afleverer speciale, drikker bajere, forelsker os og sætter børn i verden. Men jeg kan ikke undslippe den nagende fornemmelse af, at hele lortet vælter om lidt.

Mikka Tecza er studerende ved IT-Universitetet.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
  • Jens Wolff
  • Keld Albrektsen
  • Benjamin Bach
  • June Pedersen
  • Thomas Overbye
  • Lars Riber
  • Vivi Rindom
  • Randi Christiansen
  • Jakob Silberbrandt
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Liliane Murray
  • ingemaje lange
  • Lene Timmermann
  • Kim Øverup
  • Flemming Berger
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Ib Christensen
  • erik winberg
  • Carsten Mortensen
  • Flemming S. Andersen
  • Niels Duus Nielsen
  • Bill Atkins
  • Torben K L Jensen
  • Jørn Andersen
  • Bjarne Andersen
  • Torben Skov
  • Britt Kristensen
  • odd bjertnes
  • Gunilla Funder Brockdorff
  • Viggo Okholm
  • Lise Lotte Rahbek
  • Erik Pørtner Jensen
  • Poul Anker Sørensen
  • Kurt Nielsen
Ervin Lazar, Jens Wolff, Keld Albrektsen, Benjamin Bach, June Pedersen, Thomas Overbye, Lars Riber , Vivi Rindom, Randi Christiansen, Jakob Silberbrandt, Mikael Velschow-Rasmussen, Liliane Murray, ingemaje lange, Lene Timmermann, Kim Øverup, Flemming Berger, Anne-Marie Krogsbøll, Ib Christensen, erik winberg, Carsten Mortensen, Flemming S. Andersen, Niels Duus Nielsen, Bill Atkins, Torben K L Jensen, Jørn Andersen, Bjarne Andersen, Torben Skov, Britt Kristensen, odd bjertnes, Gunilla Funder Brockdorff, Viggo Okholm, Lise Lotte Rahbek, Erik Pørtner Jensen , Poul Anker Sørensen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Som det dog kan siges/skrives. Vort samfund og moral spiddet i ganske få ord.
Ja jeg var næsten stadig ung i 70 erne. økonomien var såmænd også stram dengang og har altid været det i mit liv, måske selvforskyldt. Men måske en ny generation opstår, som tør sikre at hele "lortet" ikke vælter, og at Aldrig mere Krig organisationen, som fylder 90 stadig vil leve og pege på absurditeten i nationernes liv og adfærd..

Nina Schwartz, Randi Christiansen, Teodora Hansen, Kirsten Lindemark, Jørn Andersen, Britt Kristensen og Anna Sørensen anbefalede denne kommentar

Danmarks status som formentlig det første flertalsdemokratisk styrede land i verden hvor 'de rige' kom i kvalificeret flertal, nærmer sig sølvjubilæet.

Niels Duus Nielsen og Søren Johannesen anbefalede denne kommentar
Anna Sørensen

Vi har penge nok. Se bare omkring og læg mærke til folks forbrug ;o). Kødfrie dage oplever nogle som en personlig fornærmelse, udmærkede og velfungerende køkkener smides ud, fordi de er blevet umoderne, møbler ligeså. Klædeskaberne er fulde af tøj, vi bruger en masse penge på TV-kanaler og internet-forbindelser, samt mobil-telefoner. Vi rejser som aldrig før, mange flere gange om året. Affalds-bjerge stiger. En almindeligt bryllup kræver op mod 1000 kr af hver gæst til polterabend + gave, konfirmander hentes i lomousiner. Osv osv osv.... vi kender jo alle remsen. ;o)

Så der er penge nok i samfundet og blandt folk. De er ret ulige fordelt, men de er der. Også ulige fordelt verden over.

Det er som om vores civilisation kun tror på materielle goder og ufattelig rigdom. Hvis penge ikke gør os lykkelige, så må mange penge gøre os lykkelige...

Jeg håber den grønne omstilling også vil sætte gang i et grønt livssyn, der har langt mere livskvalitet ;o). Hvad kan måle sig med et barns smil? En tur i skoven og et møde med et egern? Fuglesang? Sammenhold i familien? Kærlighed og godhed mellem mennesker? Fællesskab?

Igen: det er blandt andet medierne, der er skyld i vrangforestillingen om 'mange penge-stor lykke'. Nyheds-journalister har jo julelys i øjnene, når de fortæller om endnu en kæmpe-gevinst på måske 300miliarder... ;o) Der findes livskloge programmer i DR, man skal bare kigge godt efter og lede et stykke tid. ;o)

Jens Boll, Lars Riber , Nina Schwartz, Søren Andersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Liliane Murray, Anders Graae, Leif Høybye, Jan Weber Fritsbøger, Anne-Marie Krogsbøll, Ib Christensen, Viggo Okholm, David Zennaro, Søren Johannesen, Kirsten Lindemark, Jørn Andersen, Janus Agerbo, issa Chaaban og Britt Kristensen anbefalede denne kommentar

"Om lidt vælter hele lortet". Ja, sådan må det vel se ud, når man iscenesætter verden med sig selv som midtpunktet. - Verden er så stor, stor, Lasse, Lasse-lille, hed det i en børnesang.
De af os, der har levet en del flere år end skribøsen, har i bedste fald lært, at så enkelt et det nu ikke. Nemlig, at verden ikke kun er der, hvor jeg er, og hvordan jeg oplever den. Verden er også de andres opfattelse og tolkning, og her er det jo langt fra sikkert, at lortet er ved at vælte.
Så selvom det pt. ser ret broget ud - så er ikke verden ved at vælte.

Niels Petersen, Daniel Holm Hansen, Mikkel Madsen og issa Chaaban anbefalede denne kommentar

Det handler alt sammen om F-ordet! Ordet ingen politiker tør bruge mere - Fordelingspolitik. Der er penge nok, de rige bliver rigere, og det er de fattige der betaler.

Ervin Lazar, Torben Arendal, Nina Schwartz, Benta Victoria Gunnlögsson, Kim Houmøller, Randi Christiansen, Tina Sommer, Liliane Murray, Anne Eriksen, Teodora Hansen, Anders Graae, Kim Øverup, Leif Høybye, Jan Weber Fritsbøger, June Pedersen, Anne-Marie Krogsbøll, Hans Larsen, Flemming S. Andersen, Niels Duus Nielsen, David Zennaro, Britt Kristensen, Kirsten Lindemark, Steffen Gliese, Søs Dalgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Janus Agerbo og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Martin Madsen
Jep.
Men også om langtidssikring af det miljø og de ressourcer, vi har behov for for at overleve.
Ellers bliver fordelingspolitik ganske overflødig om en 100 års tid eller deromkring

Ervin Lazar, Liliane Murray, Torben Arendal, Lone Hygum, Randi Christiansen, Anne Eriksen, Kim Øverup, Flemming Berger, Leif Høybye, Britt Kristensen og Søs Dalgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Morten Petersen

Du kan være helt rolig. Vi er mange der arbejder røven ud af bukserne, og bidrager alt for meget til dette samfund.
Hvis det er ved at falde sammen er det vel nok fordi at rigtig mange til krav til skal have af staten, og ikke hvad de kan bidrage med.

Rigtig mange kraver i stedet for at yde.

I dagens Danmark er man en helt hvis man kan få lavet sortarbejde eller tage en uber taxi hjem fra byen.

Vi skal hjælpe dem som har brug for det og ikke bare hjælpe alle, for det er vi rigtige gode til i dagens Danmark.

Eksempelvis kender jeg en enlige mor på deltid spm ikke gider at arbejde fuldtid, og hvorfor ikke?
Fordi det ikke kan betales og for så ryger boligsikringen også giver det så lidt ekstra at arbejde fuldtids.
Så her taler vi om at nyde i stedet for at yde.

Niels Petersen, Daniel Holm Hansen og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

"I dagens Danmark er man en helt hvis man kan få lavet sortarbejde eller tage en uber taxi hjem fra byen."

Og hvor er dit argument for at det er rigtigt?

Nina Schwartz, Jakob Silberbrandt, Kim Houmøller, Anne Eriksen, Teodora Hansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

"Men jeg kan ikke undslippe den nagende fornemmelse af, at hele lortet vælter om lidt.".

Hvis ikke en gratis (læs: Skattyderfinansieret) videregående uddannelse i behagelige, nye bygninger i landets hovedstad kan hjælpe dig med at undslippe den nagende fornemmelse, hvad kan så?

Hvorfor er det, at nogle mennesker får et kick ud af konstant at postulere, at "systemet er tæt på sammenbrud", og den deraf følgende slutning om at der skal ske en revolution/omvæltning/noget "Make America Great Again"?!

Jonathan Smith, Thomas Andersen og Daniel Holm Hansen anbefalede denne kommentar

Tak, Mikka Tecza.

Da du var 10, hvor tårnende styrtede sammen sad jeg i kørestol pga arbejdsskader og en enkelt operation, som ikke gik som forventet. Jeg havde stadig tillid til Danmark og retssikkerhed.

Min erfaring var stor og min intelligens normal men bekymret over alle de unge soldater der skulle i krig. De skulle ud på deres livs oplevelse. De skulle ud og kæmpe for en god sag. Dem var jeg bekymret for.......... ikke fordi jeg selv havde erfaring med krigsførelse, men min fornuft sagde mig, grundet min egen militære uddannelse, at det ville ikke blive deres livs oplevelse.

Jeg var bisidder i det sociale system og vidste hvordan systemfejl florerer. I et system, hvor der ingen konsekvens findes, hvis man bryder den lov, som Folketinget vedtager.

Jeg har 4 sønner. Jeg har en dreng på 5, som er mit barnebarn. Deres fremtid er jeg bekymret for.

Det har alle ældre mennesker vist altid været. Sådan skal det vel være?

Nej, det jeg er bange for, er vores vælgere, som tilsyneladende har tabt deres empati og lysten til at sætte sig ind i ord som solidaritet, sammenhold, ærlig debat. Vælgerne har jo så travlt for tiden.

De skal jo på både skiferie og sommerferie, mindst 2 x året. Tyrkiet, Thailand og Jylland.

Meningsmålingerne taler jo deres eget sprog, hvor man bliver dokumenteret i, at vælgerne er enig i den førte politik. Socialpolitik, flygtningepolitik og forsvarspolitik.

Socialpolitik, hvor myndighederne opfordre os til at fotografere andre medborgere, hvis vi har mistanke om socialt bedrageri. Ganske gratis kan vi anonymt anmelde medmennesker til det offentlige. Ja, selv min nabo ønsker man at de sociale myndigheder kan afhøres om min situation, uden min viden.

Meningsmålingerne taler deres tydelige sprog. Vælgerne er enige i den førte politik.

Jeg er bekymret for mine 5 drenge. Jeg har mistet min tillid til de unge folketingspolitikere, som endnu ikke har kendskab til hvad en vabel er. Aldrig har trøstet en grædende smed, som er blevet fyret.

Men meningsmålingerne taler sit tydelige sprog.

Jeg er ked af, at de Afghanistan-veteraner, som blev ramt i baghovedet, siddende i sin kørestol og kan konstatere, at kriminelle indsatte har de unge politikere netop tildelt retten til Patienterstatningen.

Ikke alle invaliderede veteraner har denne retssikkerhed.

Jeg er bekymret for fremtiden.

Du mener at "Om lidt vælter hele lortet". Jeg vil ikke modsige dig. Jeg tror du får ret.

Jeg er bekymret for mine 5 drenge.

Tak, Mikka Tecza..... pas på dig selv og bliv ved med, hvad du er bemærkelsesværdig dygtig til.

Kærlig hilsen

En Farfar

Ervin Lazar, Torben Arendal, Lise Lotte Rahbek, Nina Schwartz, Søren Andersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Kim Houmøller, Liliane Murray, Anne Eriksen, ingemaje lange, Teodora Hansen, Anders Graae, Flemming Berger, Helene Kristensen, Leif Høybye, Anne-Marie Krogsbøll, Viggo Okholm, Carsten Mortensen, Niels Duus Nielsen, Søren Johannesen og Britt Kristensen anbefalede denne kommentar
Søren Johannesen

Hvis systemet behandler de mindst grådige på denne måde, så er det måske ikke så skidt endda at det viger pladsen for noget nyt og mere naturligt og menneskeligt. Hvordan kan det være vi frygter systemets kollaps, nu når vi ikke ved eller kan vide hvad som følger efter? Har vi så lidt tro på egen kreativitet og visioner at vi kun kan forestille os forandringer til det værre?

Personligt glæder jeg mig til at systemet og alle dets umenneskelige regler er væk, og det igen bliver ok at hjælpe andre og passe på dem og det som har brug for at blive passet på. Jeg er sikker på de fleste ønsker en bedre fremtid, men så længe mange ikke kan eller vil se sandheden i øjnene vedr. konsekvenserne af vores nuværende system, så kommer vi uforvarende til at modarbejde hinanden.

Det nå være slut med at tilbede et system som blot er en idé, som nemt kan erstattes af en anden.
Men det skræmmer os lidt for vi frygter det ukendt, så vi holder fast og fortsætter med at tilbede en "gud" som ynder at mishandle os.

Vores intentioner skaber verden omkring os!
Det er ikke hokus pokus, men ren kvantefysik.

Så når vi famler efter noget at gøre, så vid at det første og vigtigste skridt er INTENTIONEN bag.

Ervin Lazar, Nina Schwartz, Benta Victoria Gunnlögsson, Liliane Murray, Anne Eriksen, Teodora Hansen, Helene Kristensen, Jan Weber Fritsbøger, erik winberg og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Men livet går videre. Vi afleverer speciale, drikker bajere, forelsker os og sætter børn i verden. Men jeg kan ikke undslippe den nagende fornemmelse af, at hele lortet vælter om lidt.

Det tyder nu ikke på den helt store nedtur. Skål.

Jonathan Smith, Niels Petersen og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar
Britt Kristensen

Kære Mikka. Jeg stemte ikke på Fogh og kunne heller aldrig drømme om det. Ingen, jeg kender, gjorde. Han var en katastrofe med sit minimalstats-projekt og den ulovlige krig, han fik Danmark ind i sammen med Bush og Blair. Danmark er et lille land, og vi havde ikke deltaget i angrebskrige i langt over 100 år. Jeg hørte alle vegne, at folk var glade for at betale deres skat og absolut ikke ønskede en minimal-stat. Men Fogh var ligeglad, og selv om vi fik en ny regering, der lovede, at Foghs unoder ville blive rullet tilbage, skete der ingenting. Det kørte bare derudad med dyre og vanvittige krige, nedskæringer i hele det offentlige system, og sådan er det blevet i hele den vestlige verden, ser det ud til. Kapitalisme, neo-liberalisme og krig. Fogh var også vild med at kontrollere. Alle offentlige ansatte skulle nu bruge deres tid på at dokumentere deres arbejde. Langt, langt færre ansatte og kun lidt tid til arbejdet. I medierne handlede det meste om penge. DR blev en tomhjernet gås, som vel bare skulle adsprede, så man for en tid kunne glemme uhyrlighederne.
Før i tiden var man solidarisk og demonstrerede mod uretfærdighed og urimelighed. Det gør man ikke mere, og er der nogen, der gør, er der ingen opbakning. Sygeplejerskernes demonstration under Fogh-regeringen var en sløj omgang. Det virkede, som om folk var gået i chok. Selvfølgelig lider vi af politikerlede. Der er jo ingen retfærdighed mere. Hvorfor skal en mand som Fogh belønnes med en høj stilling i NATO. Manden ødelagde jo vores samfund. Og Corydon!!! Han fik lige gennemtrumfet sit Dong-projekt. Så var han ude af politik (Gud ske lov for det) og ovre i det private, hvor han uden tvivl skummer endnu mere af fløden end i folketinget. Den slags landsskadelige personer burde jo straffes!! Men du har ret Mikka! Hvor er retfærdigheden blevet af i dette land? Retssystemet dur jo heller ikke, og det gør os opgivende og desillusionerede.
De fleste fokuserer på penge og forbrug. Mere vil have mere, men materialisme er en tom livsværdi.
Hvorfor taler ingen om ozonlaget? Alle de fly, der uafladeligt fiser rundt i luften, ødelægger jo vores livsgrundlag. Men uha nej da. Alle skal have ultimativ frihed til alt, hvad man har råd og lyst til, og det har vi jo. Råd altså. Undtagen alle dem, der absolut ikke har det mere.
Jeg er også bekymret for fremtiden. I min barn- og ungdom var der optimisme. Anderledes for børn og børnebørn.

Ervin Lazar, Torben Arendal, Lise Lotte Rahbek, Nina Schwartz, Lars Riber , Jakob Silberbrandt, Steffen Gliese, Kasia Gasparski, Teodora Hansen, Niels Duus Nielsen, Anders Graae, Flemming Berger, Helene Kristensen, Jan Weber Fritsbøger, Anne-Marie Krogsbøll, erik winberg og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Tak, Mikka Tecza.
For at du tilsyneladende ikke har været helt døv overfor din kloge mors påvirkning, og har bevaret en sund skepsis og empati op igennem din generations "brølende 00ere) hvor mange af tidens unge ellers blev forledt til overdreven selvcentrering og manglende solidaritet.

Det giver håb for vi andre, især os gamlinge, at der stadig er unge mennesker der kan tænke og ikke mindst tænke på andre end sig selv og allervigtigst tænke over sammenhænge imellem , hvem vi er, det vi gør, det vi tror på og hvordan verden ser ud.
Jeg tror på, at vi er i stand til at påvirke vort samfund, og jeg tror på at vi så også gør det.
Vi gør det allermest når vi siger noget rigtigt, der er sandt for os selv, men som også rammer andre som en del af deres sandhed.

Så rykker vi ved og med noget.

Sådan som du har gjort det med din klumme idag for mange mennesker.

Jeg tror også på at når vi rør ved andres sandhed, så hjælper vi dem til at trænge igennem alt det ligegyldige spin, som nogen skal jo betale, enhver er sin egen lykkes smed, det skal kunne betale sig at arbejde, der er altid nok arbejde til dem der vil arbejde, den store demografiske løgn, nødvendighedens politik o.s.v.
Om ikke andet et stykke tid i alle tilfælde.

Det er rigtig dejligt at der findes denne kraft og vilje til at ville "samhellet"/sammenholdet/samfundet inden i også unge mennesker idag, på trods af alt spinnet, alle løgene om nødvendigheder og alle gaverne til de der intet mangler.
At der stadig er tro på at det KAN gøre bedre og ikke bare MÅ være alles kamp imod alle, fordi vi så alle taber selvom vi vinder.

For vi får brug for alle gode kræfter af din slags i genopbygningen af vort sammenhold, for jeg har en dårlig nyhed til dig også.
Jeg tror det er brudt sammen allerede.
Vi har bare ikke erkendt det.

Et samfund/sammenhold der sætter en hvilken som helst ideologi eller ide højere end kærligheden, empatien og hensynet til medlemmerne, er brudt sammen.
Ud over dine egne eksempler, må jeg nævne:

Sengepraktik, hvor vi har en ide om at syge nok bare nasser og derfor tvinges til at påtage sig arbejde , der er skadeligt for deres helbred og som de kun udholder få minutter af gangen.
Derfor må de tage en seng med til at restituere sig i, indtil næste få minutters periode.
Her er det tydeligt at individdet er intet, staten er alt, ganske som det kendes fra fascismen.
Det er langt vigtigere med ideen, end produktet, omkostningen og skadevirkningen på borgeren.

Kig på flexjobbere, som ikke har lov til at være fagligt organiseret og derfor ikke har indflydelse på egen overenskomst, som underskrivelsen af FN konventioner kræver.
Igen underlægges individdet staten og en ide, så pyt med rettighederne for borgeren.

Praktikpladser, en form for tvangsarbejde til sulteløn/social ydelse, hvor ideen om at det gavner folk at arbejde?? mere end at sørge for de har en indkomst.
Også en overtrædelse at santionerede konventioner, men samtidig et godt eksempel på at systemet er holdt op med at virke.
Fagforeningerne, der skulle sikre arbejdsmarkedet og vilkår, både for de underbetalte, men også for de der pålægges uvildig konkurrence af de underbetalte, sidder passive hen og ser på??
Hvorfor??
Fordi de er bange.
De er bange for at miste endnu mere indflydelse end de har, og være helt betydningsløse.
Så hellere være døve og blinde, så pyt med en lovbefalet mindsteløn, men hellere prøve at bevare den døde "danske model".

Eksemplerne er mange, og meget skal rettes op.
jeg ønsker dig og din generation held med projektet.
For det er jer der skal gøre det.
Jer der skal gentænke og forkaste.

Vores generation satte både antibiotika og EDBens muligheder overstyr og tænkte kun på sig selv, pengene, sig selv, friværdien, sig selv.
Så regn ikke med dem, men begynd forfra.

Ervin Lazar, Torben Arendal, Britt Kristensen, Nina Schwartz, Anna Kjældgaard-Larsen, Steffen Gliese, Søren Johannesen, ingemaje lange, Niels Duus Nielsen, Jan Weber Fritsbøger, Anne-Marie Krogsbøll, erik winberg og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Gode indlæg og modargumenter omkring artiklen. Vi kan vel godt konstatere at l "lortet" som sådan ikke vælter medmindre de absurde magthavere i almindelig forfængelighed om ikke at tabe ansigt finder på at trykke på knapper i våbensystemet, som gør en ende på det liv vi har nu.. Vores lille smørhul vil stadig være et smørhul, men flere vil blive hensat til små dryp bare for at kunne overleve. Ideen om at vækst for kapitalfonde m.v. betyder at kun arbejde der kan betale sig for dem forbliver i dette land. Så længe alle stort set i dette land tror, at lykke kun kommer gennem "fortjent" løn og at alle med ansvar og en smule risiko skal betales mere end "nasseren" og de, som ikke lige har evnen til at investere, så kommer det rigtigt gode liv ikke. Alligevel vil jeg påstå at de fleste af os kan vælge det gode liv med savn og lidelse som en del, ved at erkende eget ansvar for reaktioner samt at et liv intet er uden medmennesket og dermed muligheden for kærlighed, både den platoniske og den intime. Måske et sygt og højtravende indlæg, så bare kom igen :)

Britt Kristensen, Arne Lund, Jan Weber Fritsbøger og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Kære Flemming S. Andersen
Der har sneget sig et par fejl i dit lange og gode indlæg.
Det er når du skriver om at fleksjobbere ikke har lov til at være faglig organiseret. det er der intet til hinder for. Min fagforening 3F har mange fleksjobber som faglige medlemmer til eksempel.
Det er når du skriver af Fagforeningerne sidder passiv hen og ser på at de lavest lønnede pålægges konkurrence fra underbetalte udefra kommende arbejdere. Hvis du ellers følger med, kunne du have bemærket at min fagforening, 3F, konstant opsporer de forhold på gartnerierne, i landbruget, på byggepladser, i transportsektoren osv. hvor der foregår underbetaling og udnyttelse, bringer det frem i offentligheden og kræver de efterbetalinger der er snydt for.
Det du formodentlig klandrer, det er at fagforeningerne ikke mere har den magt de engang havde.
Du ved formodentligt også at medlemstallet er vigende, godt hjulpet på vej af de sidste mange regeringer ved forringelser af fagforeningernes sikkringspotentiale. Tænk på de svært forringede dagpengemuligheder etc.
Målet for den borgerlige del af samfundet har været at forringe fagforeningers indflydelse, og det er delvis lykkedes.
Resten bliver ordnet ved den konstante propaganda for et hver er sin eges lykkes smed; og dem der ikke kan er selv ud om det.
Men tak for dit ellers gode indlæg.

Anne Eriksen, Steffen Gliese, ingemaje lange, Viggo Okholm og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

'Klimaforandringer afledet af verdensomspændende såkalt økonomisk vækst, er ikke en rentabel forretning, derfor må livskvaliteten for mennesker skabes i et nyt rum uden økonomisk vækst.'

Hvis man vil forstå, hvorfor vækst i vores del af verden ikke er muligt, så må man sætte sig ind i, hvordan økonomisk vækst samspiller med de menneskeskabte klimaforandringer og den rige del af verdens ubetalte regning.

De nye fremstormende økonomier, vil overtager flere og flere, af både højtuddannedes og ufaglærtes danskeres job, på grund af globalisering, hvor det ikke længere er nødvendigt, at være i samme land for, at udføre en lang række arbejdeopgaver, samtidig med at produktionen flytter til vækstlandene, med billig arbejdskraft og med ringere arbejdsmarkeds lovgivningskrav.
Investeringer foretages, hvor der er afsætningsmulighedder for, at sikre kort leveringstid og hurtig omstillingsmulighed af produktionen, det vil sige der, hvor væksten er, der vil kapitalen flytter med.

Spørgsmålet er kan Danmark/EU rumme en gigantisk størrelse, som klimaforandringspolitik udfordringen er, hvor specielt finanskapitalismen modarbejder en bæredygtig udvikling, gennem investeringer i kul, gas og olie?

En afvikling af denne afhængighed, er nøglen og den eneste nøgle, til fremtidig løsninger og økonomis vækst i EU og USA.

Der er udpræget enighed blandt vækstlandene, det er ikke EU og USA, at hvis de fremstormende økonomier og Afrika der halter bagefter, skal bremse op, for bæredygtig udvikling, så skal de gamle økonomier som EU og USA vise vejen, ved godt eksempel og gå forest, de gamle økonomier, har høstet frugterne, de kortsigtede økonomiske gevinster, men har ikke betalt omkostningerne for velstanden.

Et eksempel til illustration.
"Richer economies like the European Union, the US and others will start to limit their use of HFCs within a few years and make a cut of at least 10% from 2019.The new agreement will see three separate pathways for different countries.

Some developing countries like China, nations in Latin America and island states will freeze their use of HFCs from 2024."

Link: http://www.bbc.com/news/science-environment-37665529

Flemming S. Andersen

Werner Gass

Du har ret i at det er tilladt som flexjobber at være medlem af en fagforening.
En fejl fra min side, jeg beklager.
Det nytter så intet, for medlemskabet af en faglig organisation giver ingen indflydelse på løn, arbejdstid eller forhold.
De fastsættes som følger:

" Din løn fra arbejdsgiveren fastsættes ud fra den vurdering, Jobcenteret vedtager. Jobcentret skal sikre sig, at der bliver taget hensyn til dine skånebehov i fleksjobbet."
https://www.krifa.dk/fs/dine-ansaettelsesvilkaar/fleksjob.aspx

Flexjobbere er således frataget deres mulighed for at have indflydelse på egen overenskomst.
Det er alene op til andre at vurdere.

Og nej, jeg tænkte ikke i første omgang på løntrykkeriet fra østarbejdere, hvilket er alvorligt nok.
Også disse forringelser af almindelige menneskers arbejdsliv og levefod, er velsignet af folketinget og flere "arbejderpartier", herunder "den lille mands beskyttere".
Ligesom stort set samtlige LO-fagforeninger er EU-tilhængere og dermed tilhængere af varernes , kapitalens og ARBEJDSKAFTENS fri bevægelighed.
Det har så optaget en stort del af den hensygnende og henslumrende fagbevægelse at forhindre følgerne af deres egen politik.

Næ det jeg tænkte på trykkede lønningerne alle de underlige praktikforløb, både i offentlig regí, men også i private virksomheder, hvor disse arbejdsgivere kan få arbejdet udført for nogle få kroner i timen, af de kontanthjælpsmodtagere der er tvunget i praktik på den ene eller den anden ydelse.
Nogle arbejder, ja arbejder for 36 kr. i timen.
Samtidig må man gå ud fra, at hvis arbejdet er reelt, at de optager jobbet for en anden, der skulle have haft overenskomstmæssig løn.
Det samme er gældende for ledige.
Syge sættes i jobprøvninger i serier.

Alt sammen med fagforeningernes velsignelse, i håbet om at den må leve under radaren.

Hvad man skulle have gjort var at favne bredere end de medlemmer der var i arbejde og kun fokusere på løn og forhold for dem, men også interesserer og indlemme de udstødte medlemmer og på den måde bevise sit værd og sin solidaritet..

Undskyld det lange svar.

Ervin Lazar, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Lars Riber , Jakob Silberbrandt og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Flemming S. Andersen
Du citerer helt rigtigt fra lovteksten vedrørende fleksjobberne.
Men...det bliver lidt teknisk.
Det der fastlægges af Jobcenter ved etablering af et fleksjob, det er den effektive arbejdstid der skal lønnes.
Altså hvis du arbejder med en effektivitet på 50% i forhold til en ordinært ansat i 10 timer, så modtager du overenskomstmæssig løn i 5 timer og flekslønstilskud i 32 timer af kommunen.
Men du har også lov til at tage en bisidder med til denne snak, og som medlem af en fagforening kan det godt være en tillidsmand på arbejdspladsen eller en faglig sekretær fra din afdeling.

Jeg er helt enige med dig i med henblik på alle de praktikforløb til almindelige ledige der etableres. Det er skjult statsstøtte til arbejdsgiverne.
Men det er ikke sket med fagforeningernes billigelse, det er lovbestemte ordninger som det bare ikke lykkedes fagforeningerne at forhindre.
Selv om meget af det stammer fra partierne fra socialdemokratiet ud til højre.

Så er vi ved magten igen.
Fagforeningerne er ikke stærkere end det medlemmerne bakker op om.
Og der er desværre blevet mange færre af dem.
Især den yngre del af slavehæren kan nemlig godt selv og vil hellere spare kontingentet.

Flemming S. Andersen

Werner Gass

Jeg tvivler ikke et sekund på din fremstilling af flexjobberes situation.

Det har bare ikke meget at gøre i mine øjne, med retten til at organisere sig fagligt og gennem faglig kamp og indflydelse, derigennem at have indflydelse på udførslen af overenskomst til fastsættelse af løn og arbejdsvilkår.
Flexjobberen er alene i hvert tilfælde og afhængig af andres vurdering, hvilket næppe med nogen god vilje er det samme, eller giver samme mulighed.

Med hensyn til at forhindre løntrykkeriet gennem div. praktikordninger, så mindes jeg desværre ikke et eneste hørbart slag i luften, og da slet ikke fra LOs sovekupé.
Altså der hvor fagbevægelsen samler sin politiske indflydelse,....eller bortkaster den vel nærmere.

Heller ikke da sosserne loyalt udførte RVs overfald på arbejdsløshedsunderstøttelse, kunne bevægelse mobilisere aktioner.
Eller for de 60-70 000 der nu er udstødte af denne ydelse, har man kunnet aktionere for.
Eller da lærerne groft blev overfaldet, hvor var resten af fagbevægelsen??

Det er klart at når en bevægelse, hvis troværdighed og eksistens bygger på solidaritet, ikke kan finde nogen at være solidarisk overfor, så kommer den til at mangle medlemmer.
Jo længere det fortsætter, jo mere vil man selv svække bevægelsen.

Ungdommen skydes der ofte efter fra fagbevægelsen.
Husk på at da unge under 25 først, nu senere 30 år blev underkendt som mindreværdige borgere, og derfor blev tilkendt lavere sociale ydelser alene p.g.a alder, i nogle af de første del og hersk teknikker for at ødelægge velfærdsstaten, der var fagbevægelsen også tavs.
Hvorfor mon de unge mangler tillid til fagbevægelsen??

Man skal lære at samle de udstødte grupper op, lige så hurtigt som del og herskpolitikken udskiller dem, så vil man vælte rundt i medlemmer. Gamle og unge.

Lise Lotte Rahbek, Lars Riber , Jakob Silberbrandt, Herdis Weins og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Morten Petersen, du kan vist godt tillade dig at kræve dine skolepenge tilbage, som kompensation for det "alt for meget", du har ydet til samfundet.

Kim Houmøller

Selvfølgelig vælter lortet. Når korruptionen har sneget sig ind i Skat og Politiet er det sket. Dette er nu virkelighed!

Ervin Lazar, Nina Schwartz og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Der er da heller ikke noget som dette indlæg om verdens undergang der kan glæde Inf's altid undergangsbegejstrede evigt bekymrede bidragsydere. Det regner og jeg skal ud at plante et par buske. Mon ikke det er lidt for lalleoptimistisk og så i min alder.

Poul Solrart Sørensen

Det er kapitalens strategi at vi skal føle det er håbløst.... så håbløst at det ikke kan betale sig at gøre oprør.

Torben Arendal, Charlotte Svensgaard, Britt Kristensen, Flemming S. Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Johannes Lennar

We have always lived in slums and holes in the wall. We will know how to accommodate ourselves for a while. For you must not forget that we can also build. It is we who built these palaces and cities, here in Spain and America and everywhere. We, the workers. We can build others to take their place. And better ones. We are not in the least afraid of ruins. We are going to inherit the earth; there is not the slightest doubt about that. The bourgeoisie might blast and ruin its own world before it leaves the stage of history. We carry a new world here, in our hearts. That world is growing in this minute.

Niels Petersen

Kære Mikka,
Du tilhører som studerende ikke en af de svage grupper som du gerne vil definere dig sammen med.
Du har fri adgang til uddannelse som du ikke betaler for og får sikkert også SU.
I de glade 70'er hvor jeg studerede var SU alene forbeholdt lavtlønnedes børn. Hvis din far var middelklasse borger var der lukket selv om du ingenting fik hjemmefra men man kunne med statsgaranti få banklån til 12-15 % i rente. I mit eget tilfælde betalte jeg ca 360.000 tilbage over 12 år efter at have lånt 90.000 for at få min uddannelse. Sjovt nok faldt det mig aldrig ind at det var synd for mig eller jeg var hårdt ramt og skulle ses på som rigtig syge mennesker eller gamle der har brug for hjælp. Den gang i de glade 70'er gik folk på socialen og fik kontanter når de var svært på røven men det var ikke tænkt ind som en livsvarig ydelse. Det var andre ordninger som foreksempel invalide pension så.
Jeg tror at den ubetingede kærlighed som du efterlyser slet heller var der den gang i samme grad som du romantiserer om, men til gengæld byggede solidariten på at dem der kunne virkelig ydede; arbejdere, studerende, funktionærer....derfor har næstekærlighed meget at gøre med at man yder før man nyder så der kan blive noget til dem der virkelig er på røven og de studerende tilhører ikke denne gruppe selv om jeg forstår og værdsætter din solidaritet.
Så det bedste du kan gøre er at tage din uddannelse få et job og betale din tårnhøje skat med samme glæde som os andre og så glæde dig over at du er i et samfund at vi kan have fri adgang til uddannelse og sundhed og en god infrastruktur. Vh Niels

Steffen Gliese

Det var interessant, Niels Petersen! Jeg tror aldrig, at jeg før er stødt på nogen, der måtte tage statsgaranterede studielån, som ikke efterfølgende henslæbte mange fortvivlede år i relativ armod og som forbandede ordningen langt væk.
Velfærdsstaten er en fin ordning, men det er ikke en ordning, folk skal være taknemmelige over, for de betaler den selv, og for langt de flestes vedkommende betaler de den også på forhånd i dette land, hvor størstedelen af de store børn har deres første arbejde fra 13-14 årsalderen.

Niels Petersen

Hej Steffen, ja det er klart at de 12 år jeg betalte studie gæld tilbage var jeg temmelig økonomisk fattig specielt i starten og det havde naturligvis været langt federe for mig personlig hvis jeg bare havde fået det hele betalt men ikke desto mindre satte set mig i stand til at få en udannelse og sidenhen godt arbejde.
Jeg synes at de unge studerende tilhører en helt anden gruppe end kontant hjælps modtagere og pensionister i forskellige grupper og de bør være glade over at de er i et uddannelses system, som får unge fra hele verden til at rejse hertil for at deltage i, og så tage deres uddannelse og deres ansvar for vores gode samfund og være med til at sørge for "at hele lorten ikke bryder sammen" - vh Niels

Daniel Wozchuk

Hej Niels P - Det er solidt at se nogle tage ansvar som du gør, jeg ville ønske der mere realitetssans som din i debatten frem for kasteller bygget af pure luft!

Søren Kristensen

Unge tanker, både tilbageskuende og fremadrettet. Skøn læsning. Har savnet det. Troede slet ikke de unge anede hvad der foregår. Bliv ved.

Liliane Murray

@ Morten Petersen,

Vil du være villig til at gå ned i arbejdstid, til 30 timer, for at være med til, at skabe plads på arbejdsmarkedet, så de mange arbejdsløse, som du her hetzer, fordi du angiveligt 'arbejder røven ud af bukserne', endelig kan få indfriet deres grundlovssikrede ret til arbejde?

Hvadenten ja eller nej, så må du gerne begrunde hvorfor.

Flemming S. Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar