Kronik

Mette Frederiksens tidløse værdier

Mette Frederiksen vil tilbage til de klassiske socialdemokratiske værdier, siger hun. Et kig i partiets arbejds- og principprogrammer gennem tiderne må kunne give svar på, hvad det betyder. De arbejdsløse, flygtningene og de lighedselskende kan godt begynde at glæde sig
Under Mette Frederiksens ledelse er socialdemokraterne gået tilbage til det gamle partinavn ’Socialdemokratiet’. Spørgsmålet er nu, hvilke af de værdier, Socialdemokratiet har fremhævet som deres gennem tiderne, Mette Frederiksen vil lægge vægt på i de kommende forhandlinger i Folketinget

Under Mette Frederiksens ledelse er socialdemokraterne gået tilbage til det gamle partinavn ’Socialdemokratiet’. Spørgsmålet er nu, hvilke af de værdier, Socialdemokratiet har fremhævet som deres gennem tiderne, Mette Frederiksen vil lægge vægt på i de kommende forhandlinger i Folketinget

Rene Schutze

13. oktober 2016

Mette Frederiksen har været i det nostalgiske, værdipolitiske hjørne, siden hun blev formand for socialdemokraterne. Hun har ændret partiets navn tilbage til ’Socialdemokratiet’, som det hed, før Nyrup ændrede det i 2002.

I sin tale på årets kongres erklærede hun, at partiet er hovedarkitekten bag det skandinaviske velfærdssamfund. Og på sidste års kongres understregede hun, at »vores værdier er tidløse (…) Socialdemokratiet er præcis der, hvor vores parti altid har været«.

Spørgsmålet er nu, hvilke af de værdier, Socialdemokratiet har fremhævet som deres gennem tiderne, Mette Frederiksen vil lægge vægt på i de kommende forhandlinger i Folketinget.

Forkert politik skaber arbejdsløse

Er det værdien om, at »det danske demokrati skal kendes på, hvordan de dårligst stillede behandles«?

Den værdi fremhævede Socialdemokratiet i et arbejdsprogram, der blev vedtaget på partiets kongres i 1988.

Er det, at forringelser for denne gruppe skal undgås »på trods af de knappe ressourcer«, som man skrev i et arbejdsprogram fra 1981?

Og støtter Mette Frederiksen sig fortsat til tanken om, at »vores velfærd bygger på, at man har adgang til de grundlæggende ydelser alene i kraft af, at man er borger i samfundet«, som partiet erklærede i sit principprogram fra 2011?

Mener man, som det pointeres i et arbejdsprogram fra 1992, at arbejdsløsheden ikke er »en uafvendelig naturkatastrofe«, men »følgen af en forkert politik og forkert indretning af økonomien«, og at »manglen på nye initiativer og investeringer er den virkelige årsag til« arbejdsløsheden?

Læs også: De stoler på Mette Frederiksen, men vil ikke længere til højre

Og kunne dette synspunkt eventuelt udmønte sig i en praktisk politik, hvor »alle, der rammes af arbejdsløshed, hurtigt [skal] have tilbud om uddannelse eller beskæftigelse, der passer til deres ønsker og forudsætninger«, som man skrev i sit principprogram fra 1992.

Og stræber partiet fortsat efter at »opnå fuld beskæftigelse«, eventuelt ved at indføre en 35 timers arbejdsuge, som man kan læse i arbejdsprogrammerne fra henholdsvis 1996 og 1984?

»Det er ingen løsning at sætte lønningerne, dagpengene eller de sociale ydelser ned,« pointerer man i hvert fald i arbejdsprogrammet fra 1996, da »alle erfaringer fra udlandet viser, at dette fører til større ulighed uden at give en varig beskæftigelsesfremgang. Ulighed og manglende muligheder er problemet – ikke løsningen«.

Ulighed som trussel

Mener man stadigvæk, at »den økonomiske ulighed mellem rige og fattige lande [er] den største trussel mod fred og stabilitet«, at »den internationale solidaritet må have samme vægt som den nationale solidaritet«, og at man bør åbne »den industrialiserede verdens markeder for u-landenes produkter«, som det står i principprogrammet fra 1992?

Og er »den bedste måde at fjerne risikoen for store folkevandringer på at forbedre livsvilkårene i u-landene gennem større bistand fra de rige lande, som man skriver i brochuren EF og den tredje verden, fra 1992?

Læs også: S: Godt, at blokpolitik er død

Det har i hvert fald længe været socialdemokratisk politik, at ville hæve udviklingsbistanden til en procent af BNP og på sigt til to procent, der skal »ydes af hensyn til befolkningerne i u-landene og ikke af hensyn til dansk erhvervsliv«, som man pointerede i arbejdsprogrammet fra 1992.

Blandt andet så Danmark ikke, som pointeret i principprogrammet fra 1992, til stadighed skal »stilles over for det ubehagelige valg mellem enten at lukke grænserne for millioner af mennesker på flugt fra nød og sult eller hjælpe dem i vores egne lande.«

Imod national indadvendthed

Vil man i forlængelse heraf satse på værdien om, at »de internationale udfordringer aldrig må føre til håbløs selvopgivenhed eller national inadvendthed«, som fremhævet i arbejdsprogrammet fra 1988, samt at man skal turde »møde andre mennesker med et åbent sind«, som der står i principprogrammet fra 2011?

Og kræver et sådant værdisæt så, at »Socialdemokratiet tager skarpt afstand fra en diskrimination af indvandrerne«, som man skriver i udtalelsen Solidaritet – netop nu fra partikongressen i 1980.

Mener man, at »både flygtninge og indvandrere skal sikres levevilkår på linje med danskerne«, som man skrev i arbejdsprogrammet fra 1988?

Samt at Danmark »vedkender sig et ansvar for at hjælpe mennesker, der er på flugt fra forfølgelse«, som partiet skrev i brochuren Til alle der kan tænke på andre end sig selv fra 1993?

En ny samfundsorden

Et mere overordnet spørgsmål til Socialdemokratiets fremtidige politik er desuden, om disse og andre mere eller mindre tidløse socialdemokratiske værdier kræver en mere grundlæggende ændring i den måde, vi fører politik og skaber samfund på, både indenrigs- og udenrigspolitisk. Hvis vi kigger lidt længere tilbage i det socialdemokratiske tankegods, synes svaret at være ja.

I debatoplægget Solidaritet, lighed og trivsel fra 1975, påpeger Socialdemokratiet eksempelvis, at »vi ved, at vores uhæmmede forbrug af råstoffer og energi ikke kan fortsætte«, at »demokratiet er ufuldstændigt, hvis afgørende beslutninger holdes uden for demokratisk kontrol.

Den endelige målsætning er fælleseje af produktionsmidlerne«, og at »der må ske en udjævning af forskelle i aflønning og formuebesiddelse«.

Og i sin velkomsttale til Socialdemokratiets landsmøde i 1972 pointerer formand og statsminister Jens Otto Krag, at »en socialdemokratisk udenrigspolitik må bygge på de samme grundideer, som præger den socialdemokratiske politik inden for landets grænser.

Det vil sige, at vi som ledetråd må vende os imod udbytning af mennesker, må vende os imod, at det er profitmotivet, der er afgørende for, hvordan samfundet ledes, og hvordan rammerne om menneskers vilkår lægges til rette«.

Vi får tingene gjort


Kun fremtiden kan vise, om de værdier, der udtrykkes i ovenstående citater fra socialdemokratiske skrifter mellem 1975 og 2011, er tidsløse nok som politisk og værdimæssigt udgangspunkt for Mette Frederiksen.

Men vi kan i hvert fald tage hendes ord for, at hun kommer til at stå for en eller anden slags værdimæssig genskabelse af Socialdemokratiets politik, og at det således ikke bare er flotte ord det hele.

For som hun pointerede på talerstolen ved Folketingets åbning, så er »det, der kendetegner os danskere, at vi får tingene gjort.

Vi har sjældent fidus til folk med store armbevægelser og flotte ord. Fordi vores erfaring er, at det næppe bliver til meget mere end bare ord. Og hvad nytter det så?«

Ikke meget, Mette Frederiksen, så jeg sætter min lid til dig og din genrejsning af den klassiske socialdemokratiske politik.

Peter Kenworthy er journalist

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Mortensen
  • Herman Hansen
  • Torben K L Jensen
  • Per Jongberg
  • Anne Eriksen
  • Ebbe Overbye
  • Lise Lotte Rahbek
  • Dorte Sørensen
  • Erik Jensen
  • Niels Duus Nielsen
Carsten Mortensen, Herman Hansen, Torben K L Jensen, Per Jongberg, Anne Eriksen, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek, Dorte Sørensen, Erik Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jonas Andersen

S snakker for meget og laver for lidt. Handlinger kan skaffe dem regeringen ved næste valg. Ikke disse meningsløse ord.

Ebbe Overbye, Søren Andersen, Herman Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

...Jeg vil se det Mette før jeg tror det. Men, Mette, hvis Socialdemokratiet bare halser hovedløst efter Venstre og Dansk Folkeparti kan I lige så godt nedlægge Jer selv - Og nej Mette, du alene har ikke retten til at definere hvad Socialdemokratiet er. Det har først og fremmest de socialdemokratiske vælgerforeninger.

...I kan jo passende starte med at gå til modangreb mod 225 timers regelen og kontanthjælpsloftet, den alt for høje pensionsalder, SU nedskæringer og den katastrofale dagpengereform, samt bløde op for efterløn, fleksjob og førtidspensionen for at bevise Jeres værd.

...Og det at være dansk for den sags skyld og for lige at være lidt "moderne" i en tid hvor danskheden spøger og nogen mener de har patent på det.

...Gad vist om Mette Frederiksen overhovedet ved hvad Socialdemokratiet er når hun omtaler Socialdemokratiske værdier? Helle Thorning Schmidt gjorde det i hvert fald ikke. Men hun var og er heller ikke Socialdemokrat. Hun var og er ikke andet end en karriere kvinde, som så hendes chance i Socialdemokratiet til stor gavn for hende selv og til stor skade for Socialdemokratiet.

Ebbe Overbye, Søren Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Skal vi længere ud på EU planken, eller skal vi starte en afvikling af vores bureaukratiske helvede med sigte mod beskæftigelse og velfærd i form af en revolutionær rehumanisering og decentralisering. Hvad siger Mette ?