Læsetid 4 min.

Midt i min lykke bliver jeg nervøs for, om du bliver født med din fars brune øjne

Der er noget helt galt, når jeg begynder at tænke i racehygiejne for mit eget barn. Jeg skal tage mig sammen og ryste politikerne ud af mit hoved
6. oktober 2016

Kære søn eller datter. Du er ikke kommet til verden endnu, men du fylder allerede en masse i min verden.

Fra jeg så de to blå streger på den lille plastikpind, har du været til stede i mit liv.

Jeg tænker på, hvordan du kommer til at se ud, hvordan dit liv vil forme sig, og hvordan vi som dine forældre kan sikre, at du får et lykkeligt liv.

En del af det at være gravid er også at bekymre sig på sit barns vegne.

Jeg synes, at jeg er ret god til at tænke, at alting nok skal gå, og at jeg i hvert fald ikke skal blive som de der curlingforældre, der forsøger at skærme deres barn mod alt potentielt negativt eller farligt her i verden.

Men der er alligevel øjeblikke, hvor jeg bliver nervøs for din fremtid.

Som når jeg ser en dansk politiker på tv så tvivl om, hvorvidt en ung mand, født og opvokset i Danmark med en dansk mor, er rigtig dansk.

For det kan være dig om 17 år, der står i det studie og skal forsvare dig. Det kan være dig, der skal opleve at få sat spørgsmålstegn ved, om du hører til i det land, som du bliver født i og føler dig hjemme i.

Det kan være dig, der, inden du overhovedet er blevet gammel nok til at stemme, skal møde voksne mennesker, der gør dig ondt ved at fortælle dig, at du ikke er helt rigtig dansk.

Du bliver nemlig født af en dansk mor, og din far er indisk. Han kom hertil for at tage en uddannelse, forelskede sig og ser nu sin fremtid i Danmark sammen med os.

Din far opfylder med sin lange uddannelse og kreative ideer politikernes våde drøm om at få resursestærke udlændinge til landet, som kan skabe vækst og innovation – men det betyder ingenting, når du står foran et menneske, der kun ser, at du ikke er helt ligesom ham.

En kæmpe gave

I mine øjne giver jeg dig en kæmpe gave ved at blive født af forældre med forskellige baggrunde.

Du kommer til at have bedsteforældre, der kan berige dig med viden og historier fra en anden del af verden. Du kommer til at få indblik i vestlig og østlig kultur, du lærer fra barnsben, at mennesker kommer fra meget forskellige vilkår, og dit verdenssyn vil fra begyndelsen være globalt.

Du kommer til at vokse op med to modersmål og får en naturlig forståelse af, at landegrænser hverken sætter grænser for kærlighed eller arbejde. I en globaliseret tidsalder vil jeg mene, at det er nogle af de bedste forudsætninger for, at du kan skabe dig det liv, du måtte ønske dig.

Jeg har hele tiden håbet, at du ville ligne din smukke far. At du vil få hans dybe, brune øjne og lækre olivenfarvede hud.

Men i de øjeblikke, hvor jeg lader politikerne komme ind under huden på mig, håber jeg, at du vil ligne mig mere. At du vil blive født med mine etnisk ærkedanske gener med lyst hår og blå øjne, fordi det vil gøre dit liv her i landet nemmere.

Jeg begynder at tænke over, hvor vigtigt det er, at vi vælger et dansk navn til dig, så der i hvert fald er én udfordring mindre. Og i det øjeblik ved jeg, at nu skal jeg tage mig sammen og ryste frygten ud af mit hoved.

For i det øjeblik er jeg ved at overgive mig og lade politikere med forstokkede holdninger få magten over mit liv.

Jeg er ved at lade mennesker, der i mine øjne dybest set handler og taler på baggrund af deres egen frygt og mindreværd, kravle ind i min livmoder og påvirke mine forventninger til mit barn.

Vi skal ruste dig

I stedet for at håbe på, at du får blå øjne, lover jeg derfor mig selv at ruste dig til at stå imod den slags mennesker. Som forældre må vi sikre, at du har styrke nok til at ryste på hovedet af folk, der tror, de ved bedre end andre.

Mennesker, der tror, de har mere ret til Danmark, fordi de er født med alle verdens privilegier som en selvfølgelighed og er bange for, at nogen skal tage noget fra dem.

På samme måde som jeg mener, vi aldrig skal bukke under for terrorfrygt, skal vi heller aldrig bukke under for mennesker, der forsøger at dele os op i rigtige og forkerte.

Først og fremmest håber jeg bare, at du er sund og rask. Og så håber jeg, at det lykkes din far og mig at give dig en sikker grundtro på at høre til, at være dansk med brune øjne og kunne sige fra over for mennesker, der vil forsøge at sætte spørgsmålstegn ved din danskhed.

Du skal vokse op og være lige så stolt af din indiske baggrund som af din danske og aldrig føle behov for at undskylde eller forsøge at nedtone de gener og kulturer, du er et produkt af.

Ingen har ret til at definere, hvad der er dansk for nogen af os, selv om nogle politikere tilsyneladende føler, de har patent på danskhed.

Vi kan tale om danske værdier, vi kan tale om integration – men danskhed er og bliver en følelse, mennesker har i sig selv uanset religion, uddannelse og hårfarve.

For dig kommer danskhed måske til at være noget helt andet, end det er for mig – og jeg vil gøre mit bedste for at sikre, at du aldrig skal bringes i tvivl om, at du er ligeså dansk, som alle andre.

Sofie Hviid er freelancejournalist og redaktør

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Lene Timmermann
    Lene Timmermann
  • Brugerbillede for Lars Bo Jensen
    Lars Bo Jensen
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Maria Emilie Kortenbach
    Maria Emilie Kortenbach
  • Brugerbillede for Chr. Mondrup
    Chr. Mondrup
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
  • Brugerbillede for Nils Sørensen
    Nils Sørensen
  • Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
    Poul Solrart Sørensen
  • Brugerbillede for Hans Larsen
    Hans Larsen
Lene Timmermann, Lars Bo Jensen, Niels Nielsen, Maria Emilie Kortenbach, Chr. Mondrup, Lise Lotte Rahbek, Nils Sørensen, Poul Solrart Sørensen og Hans Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Jeg har heldigvis lidt tysk og svensk blod i mine åre og det er jeg fortiden noget mere stolt af end det danske....det er virkeligt sørgeligt at vi at blevet så national fikseret, at en stor del af os danskere ligefrem er glade for, at vi i det mindste har lidt blod udefra....men som alt andet så går det heldigvis over en dag...vi må bevare optimismen.

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

"Du kommer til at vokse op med to modersmål og får en naturlig forståelse af, at landegrænser hverken sætter grænser for kærlighed eller arbejde. I en globaliseret tidsalder vil jeg mene, at det er nogle af de bedste forudsætninger for, at du kan skabe dig det liv, du måtte ønske dig."
Altså, noget så dansk som en heldig kartoffel ;-)

Brugerbillede for olivier goulin
olivier goulin

Jeg kan med næsten 100% træfsikkerhed besvare dit spørgsmål:
Barnet får brune øjne - med mindre faderen har et blåt gen, og giver det videre.

Hvad lavede du i biologitimen?

/O

Søren Ferling, peter hansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Schøtt

Kristian Thy:
Information henviser på forsiden til en artikel i Kristeligt Dagblad: "Min søn kom alt for sent og blev født for tidligt", der findes børn, der fødes under krig, der er findes mange situationer, hvor forældre kan være bekymrede for barnet fremtid - set i lyset af det kan nogle bekymringer, som om barnet får blå eller brune øjne, virke som "luksusbekymringer" . Hvad ligusterfascisme lige har med det at gøre, kan jeg ikke lige se.

Brugerbillede for peter hansen

"Som når jeg ser en dansk politiker på tv så tvivl om, hvorvidt en ung mand, født og opvokset i Danmark med en dansk mor, er rigtig dansk."
Det er jo noget vrøvl. Den unge mand bad på tv om DF politikerens accept af sin danskhed, politkeren afslog med begrundelsen at han jo slet ikke kender yndlingen.
Vi har alle friheden til at mene hvad der er dansk og ikke, dette er luksusbekymringer.

Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

Artiklen påpeger på en vigtig måde hvor meget arisk tankegods vi som samfund slæber rundt på. For hundrede år siden var vores region i verden kraftigt påvirket af netop tankerne om hudfarve øjenfarve, ansigtsprofil og så videre .
Vi er kommet videre... På Frederiksberg er hudfarve ikke længere problematisk, ej heller øjenfarve. Nu handler det mere om kultur og nationer(hvilket nogle gange er synonymt med religion, andre gange ikke).
De kønne børn med andre øjenfarver end blå har intet at frygte, så længe vi taler om Frederiksberg... Hvordan det ser ud andre steder i landet, kan jeg kun læse om, men det er sandsynlig at børnene heller ikke der har så meget at frygte. Det er andre parametre der tæller i dag.

Da jeg selv har børn med kønne brune øjne, kan jeg forstå/sætte mig ind i artikelforfatterens bekymring.

Med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Anne Schøtt

Jens Thaarup Nyberg; hvis vi tilsidesætter den palaver om liguster... At sige at noget er luksusbekymringer er ikke det samme som at sige, at det ikke er en bekymring. Men jeg synes, at øjenfarve er en bekymring i småtingsafdelingen.
Som gravid kan man bekymre sig om alt muligt, (og nogle bekymrer sig langt ud i fremtiden). Det kan jeg sagtens (selvprøvet) sætte mig ind i. Også hvis man har set Martin Henriksen fra DF udtale i Debatten, at gymnasieeleven Phillip ikke var rigtig dansker. Men det har mange danskere taget afstand fra. Jeg er ikke bange for DF´ere, jeg tager diskussionen med dem, jeg møder tillige med politisk korrekte typer.
Frygt kan være ubegrundet, frygter man for meget kan man tiltrække det, man frygter. Vi må fortsætte med at tale sammen i debattrådene, på mælkekassen foran Christansborg, på FB, fortælle i medierne, over hækken, he....og ikke bygge mure, ikke mudderkastning.
Når folk ikke ved særlig meget om andre ”grupper”, lever blandt ligesindede, er isolerede og har meget lidt berøring med ”de andre” og begynder at tale nedsættende og fordomsfuldt og spreder frygt om ”de andre”, så har vi problemerne.
Jeg er mere bekymret over, hvad der kan ske, hvis vi fjerner os for meget fra hinanden.

Brugerbillede for Niels Nielsen

Anne Schøtt, det er en balancegang at diskutere med racister. De generaliserer groft, og bliver dybt fornærmede, når man som modargument generaliserer lidt over dem. Deres seneste påfund er at kalde antiracisterne for racister.

Når jeg vil modarbejde en racistisk tankegang, skal jeg som antiracist være afbalanceret, nuanceret og åben over for et emnes gode og dårlige sider, mens racisten giver sig selv lov til at gribe fat i de dårlige sider alene. Hvilket kan være lidt trættende en gang imellem. Derfor holder jeg nogen gange min kæft og nøjes med at anbefale særligt slagfærdige argumenter.

Men når du nu vil vide, hvorfor jeg har anbefalet en kommentar, der efter din mening burde anmeldes som stødende, kan jeg fortælle, at jeg skelner mellem uforbederlige røvhuller uden for pædagogisk rækkevidde, og så tvivlere, der ikke har taget endelig stilling til problematikken endnu. Med den sidste kategori af mennesker argumenterer jeg gerne sobert og nuanceret, men med de første er jeg mere drevet af min indre troll, der bilder sig ind, at hvis jeg kan udtænke den ultimative fornærmelse, vil røvhullet få sig en blodprop af forargelse og falde død om - og så er der en racist mindre her på kloden.

Dog ved jeg, at trollerier ikke nytter i det lange løb, så jeg forsøger at styre mig. Hvilket ikke forhindrer mig i at anbefale et godt og veldrejet trolleri, når jeg ser et.

Men din kritik er taget til efterretning, som det hedder.

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

Anne Schøtt
09. oktober, 2016 - 14:29
Når der offentligt bliver peget ad mennesker med fremmed udseende og ophav, så er der grund til bekymring, og ikke blot på ens eget ufødte barns vegne.

Brugerbillede for Anne Schøtt

Niels Nielsen; Jeg er ikke begejstret for tendensen med at stange etiketter ud, f.eks. kalde folk, man er uenig med; fascister, røvhuller, tosser osv. Man bør holde den gode tone. Kan folk ikke det, så står jeg af. De må have det skidt, siden de farer i flint og sviner. Det er synd for dem, måske mangler de kærlighed.
Jeg kan give dig et eksempel. På det seneste er skuespilleren De Niro i en video på FB begyndt at svine Trump til . Han kalder ham alt muligt grimt; hund, gris, idiot osv. og vil slå ham i ansigtet med en knytnæve. Det er mudderkastning og krig. Det er ikke vejen frem, hvis vi vil have fred.

Brugerbillede for Søren Ferling
Søren Ferling

@ Lennart

"Artiklen påpeger på en vigtig måde hvor meget arisk tankegods vi som samfund slæber rundt på."

'Arisk tankegods' er vist dit hjemmelavede begreb - er det du mener ikke at europæere er nazister ?

Brugerbillede for Søren Ferling
Søren Ferling

@ Niels

"Anne Schøtt, det er en balancegang at diskutere med racister. De generaliserer groft, og bliver dybt fornærmede, når man som modargument generaliserer lidt over dem. Deres seneste påfund er at kalde antiracisterne for racister."

'Antiracisme' er så klart en racistisk ideologi. Historisk er den en del af stalinismen og af hans del og hersk-politik med at flytte grupper af mennesker ind på andres områder og så beskylde dem for at være racister, når de protesterede. F.eks. da han lod millioner af russere strømme ind i de baltiske lande.
I nutiden er der tale om en specifikt antihvid racistisk ideologi, der bedømmer folk forskellig alt efter racialt tilhørsforhold, samtidig med at man hævder at ingen racer findes - man er dog aldrig selv i tvivl om folks tilhørsforhold.
Placeringen af hvide i bunden af venstrefløjens racehieraki begrundes udfra marxistisk dogmatik, der siger at kun relativt rigere mennesker kan være racister.
Ovennævnte suppleres undertiden med en verdensmodel, hvor hvide er den kapitalistiske race og farvede er 'denne verdens proletarer'.
Disse nyere racistiske idéer kom med Mao og hans ThirdWorld'ism.

Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

@ Søren Ferling
Måske er det muligt at du kan skelne mellem "arisk" og "nazistisk". Arisk går på fysiske fremtrædende træk og blodets bånd, mens nazismen dækker over national socialisme. Når jeg peger på det ariske tankegods, skyldes det mere det faktuelle at skandinavien er et område med mange lyshårede og blåøjede. Her skiller en mørkhåret sig ud. Her er de brune øjne i mindretal.
I min opvækst lige nord for København lå der altid en antydning af det ariske tankegods. Mit brune hår og mine grøn-brune øjne var ikke den dominerende farve og enkelte lod forstå, hvad der var den "rigtige" kombination.
Særligt når jeg gik med mine lidt mere mørklødede venner, mærkede man opmærksomheden. "Vangede Hvidt", blev der råbt mod min kammerat og mig, da vi skulle til matematik i 10. klasse på Bakkegårdsskolen. Andre steder var det diskoteket der ikke kunne rumme os alle.

Jeg antager at det for de fleste med blå øjne og lyst hår, vil forblive et mysterium at det kan være sådan.

Læg mærke til at dette ikke er nazisme. Det er blot fordomme overfor dem der er anderledes; det er det ariske tankegods.

Med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

@Ferling
"Placeringen af hvide i bunden af venstrefløjens racehierak ... suppleres undertiden med en verdensmodel, hvor hvide er den kapitalistiske race og farvede er ’denne verdens proletarer’.
Disse nyere racistiske idéer kom med Mao og hans ThirdWorld’ism."
Er det du mener, at venstrefløjen er maoistisk.

Brugerbillede for Anne Schøtt

Jens Thaarup Nyberg; Nogle kommentarer i denne tråd er blevet bortredigerede, så min kommentar, som du henviser til, var en reaktion på èn af disse bortredigerede kommentarer. Ja, kan godt forstå dit spørgsmålstegn.

Brugerbillede for Søren Ferling
Søren Ferling

@ Lennart Kampmann

"Læg mærke til at dette ikke er nazisme. Det er blot fordomme overfor dem der er anderledes; det er det ariske tankegods."

Tak for forklaring - som jeg dog ikke kan følge. Din citerede afsluttende sætning er netop racistisk imod europæere, idet du tillægger dem alene en reelt universel (negativ) menneskelig egenskab.

'...det er det ariske tankegods.' er det samme som at sige at lyse mennesker er racister eller nazister.

Brugerbillede for Søren Ferling
Søren Ferling

@ Jens Thaarup Nyberg

'Er det du mener, at venstrefløjen er maoistisk.'

Dagens venstrefløj er konvergeret med staten og finanssektoren og har ingen selvstændig tankegang. Det eneste der forener er racisme imod europæere, som falder fint i hak med finanssektorens globalisme.
I den forbindelse hentes alt frem, som kan tilsværte den forhadte race og til det er Maos tænkning velegnet. Fløjen er i en vis udstrækning maoistisk, idet de er enige i at ulandene bør overtage ilandene.