Klumme

Er Morten og Dot sammen igen?

Vælgerne efterlyser mere substans. Google og Twitter fortæller en anden historie. Det er sjældent, at skatter og afgifter går viralt, eller at noget med politisk substans får nettet til at koge. Er det et problem? Ikke nødvendigvis
27. oktober 2016

Vi behøver ikke at se Mogensen og Kristiansen eller Jersild ’med’ eller ’minus’ spin for at vide, at politik sjældent handler om politik.

Alligevel studsede jeg, da jeg forleden ville google et Søren Pind-citat. Da jeg tastede »Søren Pind« ind i søgefeltet, fik jeg følgende forslag: »Søren Pind hår«, »Søren Pind kæreste 2015«, »Søren Pind kæreste 2016«, »Søren Pind kæreste«, »Søren Pind børn« og »Søren Pind Pokemon«.

For sjov prøvede jeg med andre politikere og fik bl.a. følgende forslag: Pia Olsen Dyhr: »nyt hår«, »frisure«, »klippet«, »børn«, »Brønshøj«; Anders Samuelsen: »skilt«, »kone«, »højde«; Pernille Skipper: »højde«, »børn«, »gravid«; Søren Pape: »kæreste«, »vægttab«; og Morten Messerschmidt: »sammen med Dot igen«, »kæreste« og »kone«.

Googles forslag er som bekendt baseret på de hyppigst indtastede søgeord og giver således et praj om, hvad det egentlig er ved vores politikere, der optager os. Der er derfor noget paradoksalt over debatten om folkestyrets såkaldte krise, hvor fænomener som vælgerapati og politikerlede tilskrives et ‘skred’ væk fra politisk substans til fordel for personfikseret reality.

Hvis bare dog vores politikere ville tale mere om detaljerne i 2025-planen, skatter og afgifter og deres mulige konsekvenser, om visioner for transport- og energisektoren og fremlægge nøgterne udregninger og fremskrivninger på deres respektive facebooksider, ville demokratiet blomstre, lyder logikken. Vælgerne vil have indhold og saglig argumentation.

Sådan lyder det også i USA, når eksperter og vælgere bliver bedt om at forholde sig til den aktuelle valgkamp. Alle sukker opgivende over, at debatten mellem Trump og Clinton har fjernet fokus fra substansen. Alligevel var den seneste tv-duel mellem kandidaterne den hidtil mest sete i nyere politisk historie.

Kejtet fartype

Det var imidlertid hverken Trump eller Clinton, der løb med sejren. Det gjorde Ken Bone, en overvægtig midaldrende mand med 'nørd-briller' og overskæg iført en rød ‘far-sweater’, revnede bukser og et engangskamera om halsen. Efter at have stillet et spørgsmål om energipolitik, gik han øjeblikkeligt ‘viralt’.

Hashtagget #kenbone eksploderede på Twitter, nettet oversvømmedes af Ken Bone-memes, og inden for 24 timer var Ken Bone det mest populære ‘trending topic’ på både sociale medier og tv. Inden døgnet var omme kunne man sågar købe Ken Bone-halloween-kostumer, som blev meldt udsolgt på rekordtid.

Ken Bone stjal med sit kejtede farudseende showet fra Trump og Clinton, og blev alle amerikaneres krammedyr hurtigere, end nogen kunne sige immigration eller Obamacare.

I den sammenhæng er det underordnet, at han få dage senere faldt fra sin tinde, efter at granskning i hans digitale spor afslørede ham som knap så nørd-nuttet.

Det banale spiller en vigtig rolle

Nogle vil givetvis mene, at Ken Bone-fænomenet netop afspejler alt det, der er galt med den aktuelle politiske kultur: substansløsheden, reality-drejningen, vælgernes totale kapitulation osv. Men virkeligheden er måske en anden.

Som sociologen Georg Simmel var den første til at pointere, forener banaliteter, netop fordi de ikke handler om noget. Når mennesker taler om banale emner, er det kommunikationen og relationen, der er det bærende element i en interaktion, fordi substansen ikke længere har primat.

Det er således det banale, der muliggør en overskridelse af individet og binder mennesker sammen hinsides egennytte, klasse, race, køn, og hvad der ellers findes af barrierer for socialitet. Derfor spiller det banale en vigtig rolle i politik.

For det er samtaler om banaliteter, der overhovedet skaber det sociale fundament, uden hvilket et demokrati ville være dødsdømt til at starte med.

Ken Bone er dermed ikke per se et krisesymptom; ej heller at vi på Facebook diskuterer om Morten og Dot er sammen igen, eller hvem Søren Pind dater. Det er udtryk for, at vi faktisk vil hinanden, imens politikerne gør alt for skille os ad.

Ulla Holm er sociolog

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sebastian Dorset

Hvilket spørgsmål Ken Bone stiller er ikke interessant. Hans statur og fremtoning derimod meget. I det mindste var dagens klumme Ulla Holm-mærket, så man kunne skimme den hurtigt. Tak til debatredaktøren for at nedbringe den tid man behøver bruge på den daglige avis.