Kommentar

Neoliberalismen producerer ensomhed

Psykiske lidelser er en regulær epidemi, som ødelægger millioner af menneskers sind og kroppe. Det er på høje tid, vi spørger os selv, hvor vi er på vej hen og hvorfor
Uddannelsessystemet er et af de steder, der bliver stadigt mere brutalt konkurrencepræget.

Uddannelsessystemet er et af de steder, der bliver stadigt mere brutalt konkurrencepræget.

Miriam Dalsgaard

1. november 2016

Kan der rettes en større anklage mod et system end det faktum, at psykiske lidelser har nået epidemiske højder? Angst, stress, depression, sociale fobier, spiseforstyrrelser, selvskade og ensomhed skyller i disse år ind over menneskeheden verden over.

Der findes en lang række sekundære forklaringer på denne triste tilstand, men for mig at se er den bagvedliggende årsag den samme overalt: Mennesket, dette ultrasociale væsen, hvis hjerne er skabt til at reagere på andre mennesker, er ved at blive flået fra hinanden.

Økonomiske og teknologiske forandringer spiller en væsentlig rolle, men det gør ideologi også. På trods af at vores velbefindende er uløseligt forbundet til andre menneskers liv, får vi overalt at vide, at vi kun kan trives ved at dyrke os selv og den ekstreme individualisme.

Uddannelsessystemet bliver stadigt mere brutalt konkurrencepræget. Arbejdsmarkedet har udviklet sig til en konstant nærdødsoplevelse, hvor vi hver især kæmper mod utallige andre om de samme jobs. De moderne formyndere fortæller os, at fattige kun har sig selv at bebrejde. Forbruget er indsat som erstatning for de sociale relationer.

Det helbreder imidlertid langt fra de sygdomme, isolationen fører med sig. Snarere intensiverer forbruget det konkurrenceforhold, der gør, at vi – når alt andet er forbrugt – begynder at æde af os selv. Også de sociale medier, der skal forestille at bringe os sammen, fjerner os i virkeligheden fra hinanden og får os til at måle vores sociale status op imod andres.

Smertende sociale problemer

Kan det undre nogen, at unge i denne verden af ensomhed, hvor det at række ud efter hinanden er erstattet af selvfremstilling, er ved at gå til i fortvivlelse?

Hvis det sociales nedbrydning ikke bliver betragtet med passende alvor, er det fordi, vi ikke kan få øje på problemet. Det kan neurologer til gengæld. En række fascinerende studier antyder, at social og fysisk smerte bliver transporteret rundt i de samme neurologiske kredsløb. Det er måske årsagen til, at man på mange forskellige sprog beskriver konsekvenserne af sociale sammenbrud med de samme begreber, som man ville bruge til at beskrive fysiske skader.

Tidsskriftet Physiology & Behaviour resumerede i sidste måned en række eksperimenter, der viser, at hvis pattedyr har valget mellem fysisk smerte og social isolation, vil de vælge det første. Aber, der var berøvet både mad og social kontakt i 22 timer, søgte hen til deres artsfæller, før de gik hen til maden.

Selvskade bliver ofte brugt i et forsøg på at lindre psykisk smerte, hvad der også tyder på, at fysisk smerte er mere udholdeligt end følelsesmæssig. Fra fængselssystemet ved vi også alt for godt, at den værste form for tortur er isolation.

Det er ikke vanskeligt at forstille sig, hvad de evolutionære årsager til social smerte kan være. Pattedyrs chancer for at klare sig er ofte langt større, hvis de færdes i flok. De isolerede og marginaliserede dyr i flokken har større risiko for at blive angrebet af rovdyr eller at sulte ihjel. Præcis som fysisk smerte beskytter os fra fysiske skader, beskytter følelsesmæssig smerte os fra sociale skader. Det driver os til at søge mod andre mennesker. Men mange finder denne søgen nærmest umulig.

Som at ryge 15 cigaretter

Det er ikke overraskende, at social isolation forbindes så nært med depression, selvmord, angst, søvnløshed, og oplevelsen af at være truet. Hvad der til gengæld er mere overraskende, er den lange række af fysiske sygdomme, social isolation enten forårsager eller forværrer. Demens, højt blodtryk, hjerteproblemer, dårligere modstandskraft over for vira og sågar uheld er mere udbredt blandt mennesker, der kronisk er ensomme.

Ensomhed er omtrent lige så skadeligt som at ryge 15 cigaretter om dagen: tilsyneladende øger det risikoen for at dø for tidligt med 26 procent. Det skyldes blandt andet, at ensomhed øger produktionen af stresshormonet kortisol, som ødelægger immunforsvaret.

Enhver kan se, at der er noget rivende galt med vores samfundsindretning. Så hvorfor fortsætter vi dette ressourceopslidende, selvfortærende, selvforbrugende vanvid af miljømæssig ødelæggelse og social forskydning, hvis det ikke producerer andet end ubærlig smerte? Bør dette spørgsmål ikke være på alles læber i den offentlige samtale?

Der er nogle fantastiske organisationer, som gør, hvad der står i deres magt for at kæmpe mod denne ensomhedsbølge. Men for hver person, de rækker ud til, bliver adskillige andre skyllet væk af tidens antisociale strømninger.

Der er ikke behov for noget politisk udspil, der kan imødegå denne tilstand. Der er behov for noget meget mere omfattende: et grundlæggende andet verdenssyn. Af alle menneskehedens fantasiforestillinger er ideen om, at vi kan klare os selv, den mest absurde og formentlig den farligste. Enten står vi sammen, eller også falder vi fra hinanden.

George Monbiot er forfatter til bl.a. ’The Age of Consent: A Manifesto for a New World Order’.

© The Guardian og Information. Oversat af Nina Trige Andersen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Troels Holm
  • curt jensen
  • Britt Kristensen
  • Randi Christiansen
  • Sup Aya Laya
  • Leif Koldkjær
  • Torben K L Jensen
  • Niels-Simon Larsen
  • Søren Veje
  • Torben Skov
  • Anne Eriksen
  • Torsten Jacobsen
  • Uffe Illum
  • Flemming S. Andersen
  • Jan Weis
  • Kurt Loftkjær
Kurt Nielsen, Anne-Marie Krogsbøll, Troels Holm, curt jensen, Britt Kristensen, Randi Christiansen, Sup Aya Laya, Leif Koldkjær, Torben K L Jensen, Niels-Simon Larsen, Søren Veje, Torben Skov, Anne Eriksen, Torsten Jacobsen, Uffe Illum, Flemming S. Andersen, Jan Weis og Kurt Loftkjær anbefalede denne artikel

Kommentarer

Åh, ja!!! Det er så rigtigt skrevet. Og igen må jeg spørge, hvor er vores store fælles talerør, vores store kulturhus, vores forsamlingshus, vores medie for den demokratiske samtale og det gode liv, nemlig DR? Hvor er DR henne? Tidens største problem, den måde vi behandler naturen på, er fx kun omtalt i 'Natursyn', et lille ugentligt program på P1??!!?? Neo-liberalismen, økonomi-tankegangen, 'den nødvendige politik', New Public Management og andre 'smarte' systemer, hvornår er de ting til debat? Hvornår kære medier, herunder DR??? I den bedste sendetid, forstås. ;o) ;o)
En bekymret pædagog, Anna Sørensen, Tjæreborg.

Anne-Marie Krogsbøll, curt jensen, Gitte Larsen, Torben Skov, Janus Agerbo, Uffe Illum, Anders Barfod, Flemming S. Andersen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar

Neoliberalismen undergraver konsensus!?

Neoliberalismen har efter min opfattelse rykket ved den juridiske, sociale og økonomiske retfærdighed samtidig med at New Public Management har medvirket til at skabe en stigende mistillid og mistænkeliggørelse af de svage, som findes i ethvert system. Mistilliden trives både i den offentlige og den private sektor, samtidig med at al finfølelse overfor enkeltindivider viger aht. den økonomiske bundlinie. Og uden at der er nogen som taler de svages sag på arbejdspladserne. Fagforeninger er heller ikke synlige.

Mistillid og evig kontrol trives mange steder og er formentlig medvirkende til at den tidligere konsensus, som har præget det danske samfund, er blevet mere end vanskeliggjort.

I stedet synes mange kræfter brugt på hadefulde, udokumenterede og personlige angreb på alle, der vover at røre på sig. Måske ikke på denne hjemmeside, men så på de såkaldte sociale medier. Og dagligt trækkes sådanne angreb som underholdning i de såkaldte medier samtidig med at reelle samfundsproblemer ignoreres.

Skræmmeeksemplet er selvfølgelig den amerikanske præsidentielle valgstrid.

Det må kunne gøres bedre?

Anne-Marie Krogsbøll, curt jensen, Anne Eriksen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Jørgen M. Mollerup

Sygdommen skyldes næppe neoliberalismen. Ordet selvrealisering er ikke af neoliberalistisk oprindelse. Når alt atomiseres, efter at man i de sidste 40 år har talt ondt om familie og livslange forpligtende menneskelige relationer, kan det ikke undre at fundamentale sociale relationer forsvinder.

Lise Lotte Rahbek

.. men hvad er det da for en menneskemodel man måler op mod,
når de fleste ikke kan leve op til denne model?
Modellen, vi alle skal sammenlignes med har ikke brug for social accept (uden konkurrence). Modellen har psykiske svagheder, ældres ikke, fejler ikke, tvivler ikke på sig selv, har ikke brug for andre end sig selv.. men den kan smøre maspakker, den kan stå op om morgenen, den kan reproducere sig selv og den holder kæft og gør som systemet anviser.

Det er en maskine, systemet bruger som målestok for mennesker.
Fuldkomment sindssygt, men det er maskinen, der er systemets model.
Det er meget mærkeligt.
Jeg kender ikke til et eneste menneske, som gerne vil være en maskine. Men jeg kender et system, som fungerer bedst, når menneskene opfører sig som maskiner.
Menneskene har opfundet maskinen og har nu også maskinen som ideal.

Vi er fanme langt ude.

Heidi Larsen, Anne-Marie Krogsbøll, curt jensen, Britt Kristensen, Niels Duus Nielsen, Nille Torsen, Uffe Illum, Anders Barfod, Flemming S. Andersen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar

Den ’frie bevægelighed’ for Loke såvel som for Thor - og neoliberal tarmluft

Er der noget at sige til, at mange mennesker opfatter det dybt personligt krænkende og i sidste ende nedværdigende, at få deres arbejdskraft sammenlignet med en hvilken som helst vare, som kan købes og sælges afhængig af prisen under mottoet ’fri bevægelighed’ – kan du arbejde, kan du få – kan du ikke, må du gå …

Anne-Marie Krogsbøll, Britt Kristensen, Randi Christiansen, Sup Aya Laya og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Et konkurrencesamfund uden tryghed, under evig forvandling, som aldrig er tilfreds med det den enkelte yder påvirker selvfølgelig deltagerne i den retning.

F.eks. de evindelige effektivitetforbedringer indenfor det offentlige på 2% om året, eller de evige rationaliseringer, fyringsrunder af de mindst effektive 10% , der så blot giver plads for 10% nye mindst effektive, sender fra samfundets side et højt klart entydigt signal til den enkelte, "vi bliver aldrig tilfredse med dig".

Hvis det ikke er nok, så hittes der hver dag på nye bebrejdelser i privatlivet om at man skal kunne gøre dette eller hint, for at se sådan her ud, eller tilbyde sine børn dette for at være en god mor, eller far, være så og så klog og hurtig for at være ung ect. ect.

Hvis man så går ud fra at forudsætningen for de få øjeblikke af lykke vi har lov til at opleve (lykke er ikke en tilstand), er at kunne stille sig tilfreds.
Så er der måske ikke noget at sige til at mange har det svært med lykken.
Uanset uddannelse.

Anne-Marie Krogsbøll, curt jensen og Uffe Illum anbefalede denne kommentar

Først og fremmest, så er det ikke sygdom - det er en sund reaktion på noget sygt = NPM samfundet.
At medicinere sig selv eller lade sig stresse yderligere skader kun og vil forværres med tiden. Og hvad og hvem arbejder så stadig på at lade kontrol, nedskæringer og metoder til holde folk fast i frygt - at få endnu mere kontrol over samfundet?

Rigtigt - dem, der ser mennesker som uvæsentlige - som nogle man kan behandle som dyr (hvilket også er et resultat af lav etik og moral)
Vi kan ikke nøjes med at skrive om det...

Anne-Marie Krogsbøll, Britt Kristensen og Nille Torsen anbefalede denne kommentar

Menneskeheden er som den ustyrlige teenager, der endnu ikke har tænkt tanken, at han skal dø en dag, uansvarlig og skødeløs;- jeg er mig selv nærmest, mig og mine behov, verdens navle, gensidigt hensyn, hvad er det? Jeg vil leve og lege, og ikke tænke på i morgen!
Men tro mig en dag kommer teenageren også til, at måtte sande, at i dag bliver til igår, i morgen!

Anne-Marie Krogsbøll, Britt Kristensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Neoliberalisterne er ligeglade med om folk bliver ensomme, kuleskøre eller hvad det er, blot de passer deres arbejde, og agerer som lydige forbrugsslaver. Skulle det knibe af og til, så har neoliberalisterne da også en lille lyserød pille parat til at bringe "ofret" tilbage til lykkeland.

Anne-Marie Krogsbøll, Britt Kristensen og Sup Aya Laya anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Man burde bede et firma som McKinsey om at lave en cost/benefit analyse New Public Management med vægt på at benefit er livskvalitet.

Anne-Marie Krogsbøll, Britt Kristensen, Randi Christiansen og Sup Aya Laya anbefalede denne kommentar

Ha ha ha....
Og Jorden er flad, fordi skibene forsvinder ud over "kanten". Helt ærligt..! Sikke en gang uvidenskabelig sammensætning af to faktorer.

Desuden: Hvad er den der "neoliberalisme" egentlig? Hvilke partier i DK fører den?

John Christensen

Daniel...du har en SYG humor!

I Danmark fremmes neoliberalismen af de 5 traditionelle regeringsbærende partier: A,B,C,F, og V. Skulle jeg mene.

Neoliberalismen kaldes ind imellem for "Den nødvendige politik", hvilket naturligvis er noget vrøvl! Politik er altid et valg/fravalg af muligheder.

Neoliberalismen er efter min mening menneskefjendsk, og derfor vil jeg saboterer den - hvor jeg overhovedet kan. Ha ha ha ;-)

Anne-Marie Krogsbøll, curt jensen, Britt Kristensen, Randi Christiansen, Liliane Murray, Gitte Larsen, karim rachdi, Flemming S. Andersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

Jeg er ved at blive alvorligt træt af ordene "postfaktuel" og "neoliberalisme". De bruges i
alle mulige sammenhænge og i alle mulige betydninger. Hvad med at komme væk fra
ordet postfaktuelt, som reelt ikke har noget koncist indhold

"Af alle menneskehedens fantasiforestillinger er ideen om, at vi kan klare os selv, den mest absurde og formentlig den farligste."

Hvem er det som mener dette?

Niels K. Nielsen

Der er ikke noget, der hedder neoliberalisme, lige så lidt som der er noget der hedder neosocialisme eller neokommunisme.
”neoliberalisme” bruges typisk af socialister for at sværte de liberale.

Det paradoksale er bl.a., at det netop er den liberale markedsøkonomi, der kan skabe så meget værdi, at der er overskud til den velfærdsstat, socialisterne hylder og ofte lever af uden selv at bidrage og af samme grund gerne vil dele med andre spændende kulturer.

Og sjovt nok, diskuteres det jo nu, at det er Velfærdsstaten, der skaber ensomhed, fordi båndene mellem generationerne brydes; vi forventer, at Staten tager sig af det hele – den er jo betalt for det.

Nikolaj Roy, Kristian Rikard, Thomas Andersen og Martin Nielsen anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Søg

Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 81.579Arbejde . Videnskab . Samfundsvidenskab . Sociologi: :Neoliberalisme
Neoliberalisme er ikke blot en politisk linie, som Mageret Thatcher eller Ronald Reagan var udtryk for. Neoliberalismen er kapitalismens form her omkring årtusindskiftet. Neoliberalismen er en net af praksisser, der strækker sig fra produktionsformer, over statslige politikker og administrationsmåder til værdier og normer som former det enkelte menneskes identitet og væremåde. Det er et væv af magtteknikker der støtter og supplerer hinanden og som et kapillærnet strækker sig gennem hele samfundet og danner et hegemoni, der former verden fra globale strukturer til det enkelte menneskes liv.

Globalisering og neoliberalisme

Den igangværende neoliberale fase i globaliseringen gennembryder og nedbryder de nationale grænser, som har været den grundlæggende ramme om økonomi og politik de sidste tre århundreder. Hvor økonomien tidligere var indlejret i nationalstaternes politik, indlejrer den globale økonomi i dag i stadig højere grad den nationale politik. Vi lever i en tid, hvor det bliver stadig vanskeligere for nationalstaten at styre økonomiske processer. Vi lever i en postkeynesiansk tid.

Nye produktionsmidler, informations- og kommunikationsteknologi og nye måder at producere på nedbryder det nationalstatslige rum som fast ramme om økonomi og politik og er i færd med at konstruere hele kloden som et geografisk rum for produktion, distribution og salg af arbejdskraft og varer.

Neoliberalismen indebærer forandringer i organiseringen af produktionen, nye kontrolformer, disciplineringsteknikker og strategier. Organiseringen af produktionen i tid og rum er under forandring. De store haller med transportbåndet viger for decentralisering, «just in time», team koncept, «human ressource management» osv. Såkaldte post-fordistiske produktionsformer udvikler sig. Arbejdsmarkedet er under forandring: individuel løn, kontraktløn, fleksibilisering af tid og funktion, og selvansvarliggørelse vinder frem som styringsteknikker.

http://www.leksikon.org/art.php?n=1843

Torben Skov, Anne-Marie Krogsbøll, curt jensen, Anne Eriksen, Torsten Jacobsen, John Christensen, Niels Duus Nielsen og Sup Aya Laya anbefalede denne kommentar

jamennnn... hvordan skal 'hun' ellers finde ud af hvem det er der er 'alfahannen' ?

lidt kort måske, men det er jo tilladt at tænke selv endnu.

Hele vores samfundsstruktur med opsplitning af familien i de vågne timer, kan på sigt kun medføre ensomhed eller utilfredsstillende livsvilkår for hr. & fru Hamsterhjul.

Vi er pt på et stadie af dobbelt bondefangeri.
Forventningerne til borgerne er: Arbejd mest muligt i dine vågne timer, og hvis du er arbejdsløs skal du oveni påtage dig en daglig transporttid på tre timer. Lad være med at overveje hvor meget tid du har med dine kære, dem passer vi for dig - læs: de bliver opbevaret på institutioner blottet for meningsgivende indhold og isoleret i forhold til andre aldersgrupper af befolkningen.

Borgernes 'gevinst' for at udføre ovenstående harmonerer ikke for andre end Cepos og Dansk Industri: Du skal nu have dobbelt arbejde, eller være ansat i McKinsey, for at kunne betale en jordmoder der har tid, børnenes private institutioner hvis der skal være blot en rimelig normering, privatskole og gymnasium, behandling af sygdom andet steds end i den danske sundhedsindustri der er bedst kendt for at sprede MRSA og bivirkninger, og endelig den ældre generations private pleje.

Respekt fra mig til alle der fravælger ovenstående model

Anne-Marie Krogsbøll, curt jensen, Anne Eriksen, Britt Kristensen, Flemming S. Andersen, Lise Lotte Rahbek, Gitte Larsen, John Christensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
John Christensen

Niels K. Nielsen....du er godt nok en sur (gammel?) mand,

Hvor har du fra at socialister ikke deltager i at skabe værdi?

Det er ikke velfærdsstatens natur at isolere mennesker og gøre dem ensomme!
Det skyldes de redskaber/mekanismer som neoliberalismen anvender for at få folk til at løbe stærkere, uden at få noget for det.

Måle og vejeregi for funktionærer som eksempel. Nu arbejder funktionærer på akkord uden at få akkordløn - det er uskønt, mener jeg ;-)

Bill Atkins, Anne-Marie Krogsbøll, Britt Kristensen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
John Christensen

Niels K. Nielsen sæt dig ind hvad der skaber værdi, før du taler. Markedsøkonomi er ikke forudsætning for at skabe VÆRDI.
Marx´s Kapitalen - kan berige dig om spørgsmålet, skulle jeg mene..

John Christensen

UPS Leo jeg fik liked din kommentar, men jeg støtter ikke LIBERALISME.
Det betyder ikke, at jeg ikke kan anerkende mange liberale værdier - tværtimod. Faktisk var det den tyddeliggørelse i din kommentar jeg ville anerkende ;-)

John Christensen skrev:
"Det er ikke velfærdsstatens natur at isolere mennesker og gøre dem ensomme!"

Jo, det er det netop. Når velfærdsstaten tager sig af gamle mor, så kan hun jo bare rådne op på plejehjemmet. I gamle dage boede hun hos familien, som tog sig af hende.

Faktisk tager velfærdsstaten sig af så meget at mennesker ikke rører en finger for andre. Hvorfor skulle de?

"Marx´s Kapitalen - kan berige dig om spørgsmålet, skulle jeg mene.."

Kan du komme med nogle eksempler på hvad vi kan lære af den manual til menneskelig lidelse og fattigdom?

Randi Christiansen

Det er da klart, at når alle skal konkurrere med alle om overlevelsesressourcer, atomiseres og reduceres vort iboende fællesskab til at administrere restemad for fængselsfanger - den ene %'s bedste strategi for fastholdelse af magten. Status quo er magtens ansvar. Hvis ellers?

Flemming S. Andersen

Der er dog alligevel nogle få velhavere tag selv bordet er blevet for meget for og som måske kan genkende neoliberalismens skader på samfundet og dets individer og som fatter at der altid er et valg og mere end en vej at gå, både som menneske og samfund.

http://www.b.dk/kronikker/her-i-velfaerds-ghettoen-gaar-det-godt

Anne-Marie Krogsbøll, curt jensen, Anne Eriksen, Randi Christiansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Jo, men bill gates'. dynelarsens og andres mere eller mindre velplacerede donationer er symptombehandling, og ændrer ikke på den elitære magtposition, som penge giver ifht administration af fællesejet.

Niels K. Nielsen at det netop er den liberale markedsøkonomi, der kan skabe så meget værdi, at der er overskud til den velfærdsstat,

Det er netop neoliberalisternes store propagandaløgn. Spørgsmålet er om du selv er klar over det eller om du er en af de mange der er faldet for propagandaen.

Det er ikke, har aldrig været, og vil aldrig være den liberale markedsøkonomi der skaber overskud til velfærd men den SOCIALE markedsøkonomi som vi har haft siden WW2 og frem til Reagan/Thatcher perioden som har solgt os den store propagandaløgn.

Den liberale markedsøkonomi kan muligvis skabe overskud kun til de få der har magten. Det er netop det sociale element - politisk og socialt kontrol over markedsøkonomien som kan sørge for at overskud bliver brugt til velfærd. Uden denne styrende faktor er der bare grådighed der hersker.

Se dig om hvis du vil sande hvad den liberale markedsøkonomi skaber. Lige nu er den ved at æde de sidste rester af velfærdsstaten, inddrager denne kapital som den sociale markedsøkonomi har skabt og forvandler den til overskud til de rigeste.
Med hjælp af vores kære folkevalgte politikere som med undtagelse af ganske få, allesammen er købt af liberalismen og repræsenterer ikke os der har valgt dem men den såkaldte 1%

Den liberale markedsøkonomi har bl.a. også dræbt det repræsentative demokrati idet stort set kun samfundets rigeste segmenter bliver repræsenteret af politikere der netop, med får undtagelser, hører til samfundets rigeste, eller har regnet sig ud at de i kraft af deres amt kan blive det.

Hvorfor skulle de så repræsentere de arbejdsløse, de kronisk syge, eller de lavtlønnede?
Eftersom den liberale markedsøkonomi hos os ikke længere kan skabe økonomisk vækst igennem produktion (produktionen er jo jf. markedslovenes dynamik flyttet til langbilligstan) kan de kun skabe dynamik i økonomien ved at omfordele - i praksis: stjæle fra de svægeste, andre kunne jo finde på at slå tilbage.

Det er den LIBERALE markedsøkonomis mest karakteristiske kendetegn.

Håber det kan opklare denne begrebsforvirring mellem social- og liberal markedsøkonomi.

At det er et groft misbrug af det ædle begreb "liberal" er en helt anden sag. Man har jo bare kaldet en brutal deregulering med alle dens forfærdelige konsekvenser for "liberal"

Martin Nielsen, I gamle dage boede hun hos familien, som tog sig af hende.

Det er også en historiefordrejning.
Plejehjem opstod fordi familien i så mange tilfælde netop IKKE tog sig ordentligt af den gamle mor. Enten fordi familien slet ikke kunne eller også fordi den ikke ville.
Samfundet greb ind for at løse et problem som familien ikke løste. Det faktum at der findes plejhjem tvinger jo ingen gammel mor væk fra familien, vel?
Plejehjemmet er et sikkerhedsnet, en sidste mulighed så den gamle mor ikke behøver at dø i sit eget lort.

At hun i dag måske alligevel ender med at gøre det - på plejehjemmet - kan vi også takke neoliberalismens brutale omfordeling for, i newspeak kaldt "reformer".

Liliane Murray, Ebbe Overbye og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
John Christensen

"Marx´s Kapitalen - kan berige dig om spørgsmålet, skulle jeg mene.." skrev jeg og Martin spørger der til: "Kan du komme med nogle eksempler på hvad vi kan lære af den manual til menneskelig lidelse og fattigdom?

Martin Nielsen, du udskammer et videnskabeligt økonomisk værk - som bl.a. ud fra en analyse af af varebegreb og arbejdskraft som en vare - kommer til den konklusion - at VÆRDI tilføres af den mængde arbejde (knofedt og know how mv.) som nedlægges i fremstillingen af varen.

Penge er - "kun papir". Penge skaber ikke værdi, det gør arbejdet der imod. Tilføres der ikke arbejde intet grundlag for MERVÆRDI! Helt elementært, Martin.

"Manual til lidelse og fattigdom"....skriver du Martin, hmmmmm, sikke en gang vrøvl.
Martin....... Du aner øjensynligt intet om hvad du her rager dig ud i.
Trist med dine "falske" politiske fordomme, ja faktisk dybt godnat!

Leo....... du giver selv i dit indlæg her over bud på hvad der er galt med liberalismen/neoliberalismen - nemlig den måde som de styrer på, hvor de kun repræsenterer den absolutte elite og deres monopoler.

Personlig frihed er fint, men må ikke medføre ret til udbytning af andre - som så bliver ufri (lønslaver!).

Personlig ejendom er fint, mens privat ejendomsret til produktionsmidlerne er problematisk. Alt den stund at produktionen jo må siges at være samfundsmæssig (opfylde behov i samfundet). Livsgrundlaget skal IKKE være i privateje: energi, vand, infrastruktur, og den slags.

Marihuana skal legaliseres, og den personlige frihed skal her udvides ;-) Det er da liberal tilgang, skulle jeg mene.
Trosfrihed og ytringsfrihed støtter jeg 112%

De radikale venstre er jo hverken til venstre eller særligt radikale - og sådan er det med ord og fordomme.
Jeg er socialist helt ind i hjertet, men har større trang til frihed end mange, og jow da - jeg tjener mine egne penge og bidrager med fuldt samfundsbidrag i form af skat - Niels! (Altså: Fuckfingeren til din udtalte fordom!)

God aften der ude

John Christensen

Leo, du må kalde misregimentet - lige hvad du vil ;-)

Jeg er ikke-troende, til din orientering. Snarere ateist.
Du kan godt have ret i, at det er svært at ens grundlæggende værdier tromles konstant., i det SYGE samfund vi aktuelt lever i.
Jeg har i grunden ikke rykket mig siden min pureste ungdom, og det sker nok heller ikke. Det er en konsekvens af den bevidsthed jeg har opnået igennem livet. Jeg har jo ikke mistet forstanden
Individualisme og egoisme har vi ikke berørt i denne tråd - men det hører jo med som stærke kræfter i parralelogrammet, når vi skal afgøre hvad der for tiden trækker os - i hvilken retning?

Jeg afviser bestemt ikke at udviklingen gør at fascismen lurer lige under overfladen.
Fordi man ikke støtter EU og Nato, behøver man dog ikke være populist som det ofte fremstilles, vil jeg godt lige påpege.

Du efterlyser selv klassekamp, og den er jo langt fra slut - eller aflyst.
Civil ulydighed og sabotage er jo anerkendelsesværdige metoder som ikke sådan lige går af mode, tror jeg.

God kamp der ude. Fællesfront imod liberalismen!

Leo Nygaard,
gider du oplyse mig hvad "mit alternativ" er? Der ved du åbenbart mere end jeg selv gør.

Jeg siger bare at det ikke er den liberale men den sociale markedsøkonomi der har skabt velfærdsstaten. Den liberale markedsøkonomi har mig bekendt ikke skabt andet end rigdom for få og elendighed for mange. Når kapitalismen er helt uden sociale og etiske tøjler plejer det ikke gå så godt for samfundet.

Er du uenig i dette?

Og angående den nye klassekamp du savner: hvad med bare at gå i gang? Den kamp kan nok ikke føres på debatsider i den virtuelle verden. Der har været så mange muligheder for at tilslutte sig kampen, den er for længst i gang, overalt i verden.

Og, Leo,
jeg vil påstå at samfundet består af mennesker og ikke - ismer. Nogle mennesker er liberale, nogle er det ikke. Nogle elsker kommunismen, andre vil gerne have markedskræfterne som de eneste love. I sidste ende skal vi alle leve sammen på denne ene jordklode vi har, og gerne uden at smadre den igennem rovdrift.
Og det går ikke så godt for tiden. Hverken i lille smørhullet eller i den store stygge verden.

Er det mon socialismens skyld? (som du påstår ikke kan få en fod på jorden her på egnen)

Terje Grøntoft

Nedenfor gis et kort dikt som kommentar:
(NB: "Instipro er et timeføringssystem som brukes i arbeidslivet i Norge)

"Det digitale hjerte"

Han ga sitt liv til Instipro,
men det gjør ikke no'
at han er dau, (dau = død, norsk dialekt, folkelig)
for Instipro kan ikke føle smerte,
og fyller lett sitt digitale hjerte,
med friskt menneskeblod.

Vidunderlige nye verden :-).

Desværre har jeg ikke et "alternativ". Jeg tror ikke at det er retfærdig af affeje socialismen som en duelig samfundsmodel, fordi vi har faktisk aldrig prøvet det, udover i nogle små lokalt begrænsede projekter. Så snart man prøvede i stor stil, blev det med det samme afsporet. Måske er vi ikke modent nok til det, måske er hele ideen bare noget bras, jeg ved det ikke.

Hvad jeg nægter at tro er at "vi mennesker" har naturlige tendenser der gør socialismen umulig. Det der adskiller os fra andre dyrearter er netop at vi kan hæve os over de naturlige begrænsninger. Vi kan være hvad vi ønsker. Punktum.
Hvis vi ønsker at være socialister, så kan vi også det.
Lige for tiden ser det dog mest ud som om de fleste af os ønsker at være nogle dumme svin, asociale og menneskeforagtende, altødelæggende...

Dette indtryk kunne man i hvert fald få hvis man troede på den verden som medierne præsenterer os for.

Cirt, jeg nøjes med at 'anbefale' : 'Hvad jeg nægter at tro er at "vi mennesker" har naturlige tendenser der gør socialismen umulig. Det der adskiller os fra andre dyrearter er netop at vi kan hæve os over de naturlige begrænsninger'.
Evolutionært er mennesket som art en væsentlig katalysator for 'et eller andet'. hvad er lidt tåget og en ting er sikkert : 'ikke i vores levetid'. Det virker overvejende sandsynligt at dette 'et eller andet' er 'forplantningsmetode'. Alt tyder på at race/stamme/klan/køn/familie-fokusset på dette punkt står for fald. Reaktionerne bliver skingre og forvirrede - om ikke fænomener som 'den antiracistiske antinationalist' ikke allerede er det.

Det synes som om nogen har problemer med at genkende neoliberalismen som begreb. Det er sådan set kun gammel vin på nye flasker. Liberalismen, som de fleste af os jo til en vids grad tilslutter os og lider af, er en frisættelsesideologi. Det handlede om at at frisættes fra det konserverende åg af overklassen og de priviligeredes ret til at definere sandheden og hvad man måtte i samfundet. Den står i antagonistisk forhold til magt som signifikant begreb. Det der sker som istedet nu, når de hærskende klasser, dyrker liberalismen som ideologi, er at den mister sin betydning, perverterer og bliver til en konserverende faktor i samfundet, og bevarer de privilegeredes rettigheder til at definere samfundsordenen. "Det liberale" bliver til en en hegemonisk tilstand, en fastfrosset priviligeret form af normer, fremfor en frisættelse. Derfor perverteret. For den kan som frigørelsesideologi ikke repræsentere magthaverne. Forholdet er antagonistisk. Det bliver "pligten til frihed og selvforvaltning" der bliver dominerende fremfor retten og dermed en undertrykkelsesmekanisme istedet. Ikke mindst for dem der afviger fra mainstream og ikke bekender sig til den dominerende økonomiske og sociale orden som beherskes af pligt til human kapital optimering.

Randi Christiansen

"Det liberale" bliver til en en hegemonisk tilstand, en fastfrosset priviligeret form af normer, fremfor en frisættelse. Derfor perverteret."

Præcis. Et kæmpebedrag, og de ægte frihedskæmpere, socialisterne, som forstår hvordan dynamikken i fællesskab og frihed håndteres korrekt i funktionelle samfund, står umiddelbart desarmerede tilbage, fordi det på mystisk vis lykkes at omtåge masserne med liberalisternes løgneversion af frihed. Og derfor må socialisterne skærpe retorikken. Jeg vil gerne anbefale dagens interview på p1 med uffe elbæk, hvor han meget klart opridser visionen for samarbejdssamfundet - efter man har hørt dagens '24 spgsm til professoren' på 24/7, hvor lone frank sammen med en professor udforsker samarbejdsbegrebet.

Der er ikke meget kød på den artikel. Bare en masse snak om hvor forfærdeligt det hele er. Ingen årsagsanalyse, ingen bud på løsning.

Til John Christensen

"Martin Nielsen, du udskammer et videnskabeligt økonomisk værk - som bl.a. ud fra en analyse af af varebegreb og arbejdskraft som en vare - kommer til den konklusion - at VÆRDI tilføres af den mængde arbejde (knofedt og know how mv.) som nedlægges i fremstillingen af varen."

Ha ha, det er åbenlyst forkert og en meget forældet tankegang.

Hvis jeg har 10 timer til at lave noget arbejde, så kan jeg vælge at grave et hul og fylde det op igen eller jeg kunne lave et fint bord. Du påstår altså at det arbejde jeg kunne bruge på hullet er lige så meget værd som arbejdet på bordet? Det er ÅBENLYST ikke korrekt.

"Penge skaber ikke værdi, det gør arbejdet der imod."

Enig, penge er blot et middel til at udveksle og gemme arbejdskraft. Penge er det som gør arbejdsdeling i stor skala muligt.

"Personlig frihed er fint, men må ikke medføre ret til udbytning af andre - som så bliver ufri (lønslaver!)."

Du kan kun tale om lønslaver hvis de rent faktisk tvinges ved vold og magt til at arbejde. At du kalder det slaveri, gør det ikke til slaveri og det udvander et ellers ret defineret begreb.

Til curt jensen

"Hvad jeg nægter at tro er at "vi mennesker" har naturlige tendenser der gør socialismen umulig. Det der adskiller os fra andre dyrearter er netop at vi kan hæve os over de naturlige begrænsninger. Vi kan være hvad vi ønsker."

Det er problemet med jer venstreorienterede. "VI" ønsker ikke det samme! Det er en af grundene til at socialisme ikke virker. Det er meget svært at sige hvad mennesket er. Det er så mange ting. Mennesket er Adolf Hitler og det er den person, som tager til ulande og hjælper frivilligt.

"Hvis vi ønsker at være socialister, så kan vi også det."

Ja, men det vil vi ikke. Og mennesker reagerer på incitamenter, så selv med gode intentioner fra start, vil samfundet ende med at gå til i ineffektivitet og totalitarisme.

Randi Christiansen

Martin, incitamentet for overlevelse burde veje tungt nok, men det kan det selvfølgelig ikke, når man ikke har forstået, at konkurrencestaten skaber indbyrdes konflikt i kollektivet og dermed svækker det.

"Og mennesker reagerer på incitamenter....." Ja, det gør de, men hvordan?"

På samme måde som vand bevæger sig. Follow the path of least resistance.

Med andre ord, kan jeg få meget ud af at lave lidt, så gør jeg det. Eller...jeg gider ikke at arbejde, hvis ikke det har en negativ konsekvens for mig.

Sider