Ny kontanthjælp og nyt menneskesyn

Læserbrev
10. oktober 2016
Delt 1284 gange

I sidste uge var der åbningsdebat i Folketingssalen. Som ordfører for beskæftigelse og socialpolitik bed jeg særligt mærke i Venstres udlægning af kontanthjælpsloftet, som de nærmest beskriver som en kærlig håndsrækning til kontanthjælpsmodtagerne. Det er jeg mildest talt uenig i.

Regeringens kontanthjælpsloft kommer til at ramme dem, der i forvejen har en usikker tilværelse og ville ønske, de kunne arbejde.

Kommuner og specialister vurderer, at cirka tre fjerdedele af dem, der i dag er på kontanthjælp, har fysiske eller psykiske lidelser og derfor ikke kan tage et arbejde. For dem er den eneste effekt af kontanthjælpsloftet, at de og deres børn bliver mere fattige.

Finansministeriet har selv estimeret, at kontanthjælpsloftet vil give cirka 7.000 børn en hverdag i fattigdom, hvilket i sig selv burde være grund nok til at rulle hele kontanthjælpsloftet tilbage.

Regeringen håber, at kontanthjælpsloftet kan presse kontanthjælpsmodtagerne i arbejde. De har nemlig en idé om, at kontanthjælpsmodtagere foretrækker at gå derhjemme på offentlig forsørgelse frem for at tjene deres egne penge og indgå i sociale arbejdsfællesskaber.

Det er dét menneskesyn, som kontanthjælpsloftet er et udtryk for: Mennesket er grundlæggende dovent og asocialt.

Mit menneskesyn er meget anderledes: Jeg tror, at alle mennesker ønsker at arbejde, fordi det giver selvtillid at kunne bidrage til ens egen og samfundets økonomi, og fordi det giver faglige udfordringer og sociale netværk.

Desuden klinger sætningen »det skal kunne betale sig at arbejde« noget hult, når man vil have folk til at tage et job, de ikke har en chance for at finde. Der er i øjeblikket langt flere ledige mennesker end ledige job.

Vi er det land i verden, hvor folk har mest tillid til hinanden. Alligevel har vi baseret vores beskæftigelsessystem på tvang og kontrol. I Alternativet vil vi bruge de milliarder, som man i dag anvender til tvang, kontrol og administration, til at gøre tilbuddene om opbakning, hjælp og opkvalificering til de ledige så gode, at folk vælger dem uden at blive tvunget til det.

Vi ønsker et system, der er baseret på tillid frem for kontrol, for vi tror på menneskets iboende virkelyst og interesse i at bidrage til samfundet. Derudover ønsker vi at forny vores syn på arbejde, så det er den værdi, du skaber og ikke den løn, du får, der giver dig status her i samfundet.

En tilbagerulning af kontanthjælpsloftet ville være første skridt på vejen.

Torsten Gejl er ordfører for beskæftigelse og socialpolitik i Alternativet

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Jakob Silberbrandt
    Jakob Silberbrandt
  • Brugerbillede for Kurt Nielsen
    Kurt Nielsen
  • Brugerbillede for Leo Nygaard
    Leo Nygaard
  • Brugerbillede for Anne Schøtt
    Anne Schøtt
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Ebbe Overbye
    Ebbe Overbye
  • Brugerbillede for Peter Wulff
    Peter Wulff
  • Brugerbillede for ingemaje lange
    ingemaje lange
Jakob Silberbrandt, Kurt Nielsen, Leo Nygaard, Anne Schøtt, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Ebbe Overbye, Peter Wulff og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Man må i al fald sige, at det er lykkedes regeringen og pressen i fællesskab, at gøre kontanthjælpsmodtagere mere utrygge, mere tilbøjelige til at påtage sig underbetalte møgjobs og at udvikle en vedvarende mistro til det system, som koster så mange penge og ikke hjælper på andet end de systemansattes egen økonomi.

Kirsten Lindemark, Kurt Nielsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Måske Torsten Gejl vil svare på kommentarer her :
- Hvorfor går Alternativet ikke ind for UBI-Basisindkomst ? Du opremser jo alle argumenterne herfor.

"Skal kunne betale sig at arbejde". Det mener næsten alle politikere efterhånden. Men dette beror på en difference mellem social ydelse og mindsteløn i 37 timer. Når begge faktorer varierer, er differencen også variabel. Og hvem drejer det sig om - enlig, par, tre eller flere voksne , børn, hvor mange børn. Ægtepar har gensidig forsørgelsespligt. Andre har det ikke .
Boligydelsen beror på mange faktorer, herunder indtægt for beboeren(erne)
Og der er mange "mindstelønninger", afhængig af fagene.
Bare en antydning af, at en jungle af regler forhindrer et klart billede af det forkætrede udsagn.