Kommentar

Opråb fra den akademiske afgrund

Jeg brænder for at forløse mit akademiske potentiale i konkurrence med de bedste. Men nu hvor ph.d.-afhandlingen er afleveret, står det klart, at der ikke er noget at konkurrere om. Besparelser har blokeret den videre karrierevej
19. oktober 2016

Det her skulle have været et indlæg om min forskning. I stedet bliver det et indebrændt opråb fra den akademiske afgrund. Den faldt jeg nemlig ned i, da jeg i sidste uge afleverede jeg min ph.d.-afhandling.

Som resten af samfundet er forskningsområdet underlagt voldsomme besparelser for tiden. Der er blevet sagt og skrevet meget om fremdriftsreform, dimensionering og nedskæringer, siden jeg begyndte mit ph.d.-forløb for tre år siden. Som ung forsker har det været en ubehagelig oplevelse at se de mørke skyer trække sig sammen over mine fremtidsudsigter.

Den 1. oktober 2013 begyndte jeg på en ph.d. ved Institut for Historie ved Syddansk Universitet efter at have opsagt en fast stilling. Det var på alle måder et drømmescenarie for mig, og jeg kastede mig over ph.d.-forløbet med stor begejstring. Siden da har jeg taget imod en række slag, der mere end én gang har fået mig til at betvivle fornuften i mit karrierevalg.

Talentmassen sendes i eksil

Jeg var bekendt med de vanskelige karriereudsigter i den akademiske verden, inden jeg gik i gang. De sidste tre år er situationen dog blevet forværret i en grad, selv den største pessimist dårligt kunne have troet muligt. Højtkvalificerede og velansete fastansatte forskere er blevet fyret. Uddannelser er blevet lukket. Karrieremuligheder for yngre forskere er forsvundet.

På universiteterne er der opstået en stemning af frustration og afmagt, ofte tilsat galgenhumor på grund af tingenes håbløshed. Denne stemning smitter af på os yngre forskere. Jeg har haft et uendeligt antal samtaler med andre ph.d.-studerende præget af frygt for fremtiden, og jeg har set kollegaer gå ned med stress under det voksende pres.

Personligt var den 4. maj i år særlig hård. Jeg sad og arbejdede på en postdoc-ansøgning til Det Frie Forskningsråd, da jeg blev gjort opmærksom på, at det opslag, jeg søgte, var trukket tilbage. Indtil da var sådanne postdoc-stillinger ellers så godt som den eneste mulighed, da universiteterne stort set ikke opslår stillinger til yngre forskere på grund af besparelserne.

Et par uger senere deltog jeg så i et arrangement ved Aarhus Universitet om overgangen fra ph.d. til postdoc. Her beklagede repræsentanter fra Forskningsrådet, at man havde set sig nødsaget til at fjerne samtlige offentligt finansierede individuelle postdocs i Danmark på grund af besparelser. Løsningen var, at vi unge forskere måtte tage til udlandet. Gerne i flere år.

Da flere af arrangementets deltagere gjorde opmærksom på, at det ikke altid er muligt at rykke teltpælene op og flytte til udlandet bl.a. af hensyn til familie og partners karriere, var svaret kort og godt, at hvis du vil forske, så må du ofre dig.

Jeg er personligt så heldig, at jeg har mulighed for at tage ud. Så jeg søger allerede stillinger i udlandet. Ligesom jeg tidligere har tilbragt sammenlagt mere end to år i USA som en del af min uddannelse. Men hvad med dem, der ikke har den mulighed? Kan det virkelig være rigtigt, at vi helt skal skære den del af talentmassen fra? Er Danmark, som ellers gerne profilerer sig som et videnssamfund, virkelig blevet så fattigt, at vi ikke kan tilbyde en forskningskarriere til vores klogeste hoveder her i landet?

Fra konkurrence til håbløshed

Vi, der har begået den dødssynd at beskæftige os med humanistisk og samfundsmæssig forskning, er særlig hårdt ramt. Vores muligheder for at søge postdocstillinger fra private fonde er nemlig langt mere begrænset end vores kollegaers inden for naturvidenskaben. I kombination med dimensioneringen, der rammer humaniora særlig hårdt, er vores akademiske jobmuligheder i Danmark så godt som ikke eksisterende.

Kan det virkelig være rigtigt, at vi i fremtiden ikke skal have forskere, der ved noget om historie, sprog og kultur? I lyset af den verserende debat om danskhed virker det nærmest komisk.

Min egen afhandling om amerikansk udenrigspolitik er et andet eksempel. Amerikansk politik får jo ellers en del opmærksomhed i de danske medier for tiden. Men i lyset af de seneste forskningspolitiske udspil fra Christiansborg, kunne man let få det indtryk, at vi ikke har brug for forskere, der ved noget om den slags i fremtiden.

Jeg er helt med på, at en forskningskarriere altid har betydet hård konkurrence. Sådan skal det være. Konkurrenceelementet var medvirkende til, at jeg i sin tid søgte et ph.d.-stipendiat. Udsigten til at forløse mit akademiske potentiale i konkurrence med de bedste er en central drivkraft bag mit ønske om en forskningskarriere.

Men der er en grænse for, hvor vanskeligt noget skal være, før det ikke længere giver mening. Før konkurrence bliver til håbløshed. Den grænse synes desværre at være nået.

Rasmus Sinding Søndergaard er ph.d.-studerende

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Eriksen
  • Niels Duus Nielsen
  • Steffen Gliese
  • Peter Andreasen
  • ingemaje lange
  • Niels P Sønderskov
Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Peter Andreasen, ingemaje lange og Niels P Sønderskov anbefalede denne artikel

Kommentarer

ingemaje lange

Tak for tankevækkende artikel som viser hvordan besparelser rammer ALLE områder af vores samfund. Undtagen skatteområdet.
Fri os for unuanceret akademiker bashing Marianne bjerg. Det er for billigt. Vi har lige så meget brug for fri forskning som for sygehuse.

Iben Daugaard, Carsten Wienholtz, Per Klüver, Janus Agerbo, Brian Jensen, Flemming S. Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Peter Andreasen

@ Marianne Bjerg - Der er vel ingen grund til at være så nedladende over for Rasmus Søndergaards desværre alt for præcise iagttagelser af den akademiske verden! At verden som sådan er et barsk sted at opholde sig for mange, alt for mange mennesker - skulle vel ikke diskvalificere Rasmus Søndergaards betragtninger. Tværtimod råber han vagt i gevær! Det burde de ambitiøse politikere lytte til, som har så mange høje mål med den danske universitetsforskning, men har lige så travlt med at forhindre den i at udfolde sig. Tak til Rasmus Søndergaard for at pege på dette vigtige felt.

Glenn Lynge Andersen, Iben Daugaard, Carsten Wienholtz, Per Klüver, Troels Lange, Brian Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Et postfaktuelt samfund har selvsagt ikke brug for forskere.

Specielt fordi forskningen selv i stigende omfang fremstår som postfaktuel og sensationshungrende.

Hans Aagaard, Claus Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Klausen

For en gangs skyld er problemet "strukturelt", som man siger: Der bliver lavet for mange ph.d.er. Hvis meningen er, at de uddannes til universitetsstillinger, så bliver der lavet alt, alt for mange ph.d.er.

Løsningen er at lave færre ph.d.er og så bruge de sparede penge på faste stillinger til de forskere, der er. Så bliver det også rarere at arbejde som universitetsforsker.

Ikke at jeg i øvrigt går ind for nedskæringerne, men der bliver også skåret ned mange andre steder, hvor man ikke kan styre behovet som her. F.eks. syge, men "arbejdsparate" kontanthjælpsmodtagere, der ikke bliver raske af at have færre penge.

Claus Nielsen, Niels Duus Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

"En påtaget offerrolle"? Hvad i himlens navn snakker Marianne Bjerg om? Offerrolle måske, men det er da ikke Rasmus Søndergård der har sparet alle post doc'erne væk.

> Kan det virkelig være rigtigt, at vi i fremtiden ikke skal have
> forskere, der ved noget om historie, sprog og kultur? I lyset
> af den verserende debat om danskhed virker det nærmest
> komisk.

Det giver fin mening. Jo mindre vi som samfund ved om dansk historie, jo nemmere er det for højrefløjen at sælge deres romantisk forsimplede nationalisme.

ingemaje lange, Iben Daugaard, Carsten Wienholtz, Per Klüver, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg er meget enig med Marianne Bjerg. Forskning og viden bør ikke opnås i konkurrence, men samarbejde. De motiver og holdninger skribenten lader skinne igennem, er negative i mit scope.
Nu rammer stramningerne også borgerlige elitære curlingbørn og der vil komme mange flere. Og sikke de kan vræle.... Men de går sgu ikke på barrikaderne sammen med underklassen.
Konkurrencebarnets eneste problem er, at han ikke vandt.

Bjarne Frederiksen, Hans Aagaard og erik winberg anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi er et af verdens rigeste lande, men vi sparer, som om vi var et af de fattigste - til fuldkommen dræbende forbrug i overklassen.
Nej, sæt aktiviteter i gang, byg et universitet til, f.eks., for fremtiden kommer til at give rig lejlighed for folk til at studere og forske, når behovet for arbejdskraft falder.

Iben Daugaard, Janus Agerbo og Brian Jensen anbefalede denne kommentar

Verden er hård men uretfærdig. Hvis årsagen til den store gedulgte omkalfatring i vores uddannelsessystem er, at man ønsker en opprioritering af naturvidenskabelig arbejdskraft i fremtiden, giver det mening, men sådan fungerer en grønthøster desværre ikke.

Niels Johannesen

# Torben Skov

Jeg tror den unge mand prøver at understrege at han accepterer præmissen om at samfundet ikke skal ødsle med attraktive forskerstillinger på universiteterne. Han forventer ikke at en phd grad automatisk fører til en tryg lektor-stilling hvor han kan sysle med verdensfjerne akademiske interesser indtil pensionsalderen. Universiteterne skal være opsamlingssted for middelmådighed men kun ansætte de allerbedste hoveder.

Det er således temmelig unfair når du skriver at "Konkurrencebarnets eneste problem er, at han ikke vandt". Problemet er snarere at konkurrencen blev aflyst og at alle blev sendt hjem uden mulighed for at deltage. Der er idag ingen jobs på universiteterne til nyuddannede forskere - hverken de middelmådige eller de excellente.

ingemaje lange, Iben Daugaard, Per Klüver, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

... åh gid nogle flere fik mulighed for verdensfjerne akademiske interesser som kan gøre os alle klogere fremfor konkurrencer om hvem der er bedst og hårdest til at konkurrere.
(Håbet er vist desværre vissengrønt)

Iben Daugaard, Kurt Nielsen, Carsten Wienholtz, Henrik Klausen, Bill Atkins, Brian Jensen, Steffen Gliese og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Torben Skov: "Forskning og viden bør ikke opnås i konkurrence, men samarbejde." Kan det ikke være ligemeget, hvordan den enkelte forsker skaber viden, så længe vedkommende skaber viden? Den eneste videnskabsteoretiske metode, der holder for en dybere analyse, er Feyerabends "Anything goes".

Det relevante spørgsmål er ikke, hvordan forskerne forsker, men hvorfor politikerne ikke ønsker at gøre brug af af forskningen.

Iben Daugaard, Kurt Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Nej man har strøet så mange phd stipendier at "markedet" er mættet. Men der er sikkert brug for fyren i gymnasiet. Den vej har utallige meget kompetente mennesker gået før ham. Kandidater som phd'er.

Jeg så gerne man afskaffede det phd-skidt og vendte tilbage til at uddanne kandidater til højeste niveau.
Det ville forøvrigt være sundt om alle på et universitet fik samme løn og alle deltog i praktiske opgaver som rengøring, slå græs og feje fortov. Det kunne helt sikkert få nogle ned fra elfenbenstårnet.

Jeg ser enorme perspektiver i ikke at uddanne til en elite. Fremtiden bør være uden eliter for ægte fremskridt i verden må man løfte gennemsnittet maksimalt.

Bjarne Frederiksen, Anne Eriksen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er ret normalt at falde ned i et hul efter aflevering af en afhandling, så jeg vil anbefale at du ikke tager de sorte solbriller på for længe...

Når det er sagt, er jeg fuldstændig enig i kritikken af den meningsløse nedskæring på læreanstalter og inden for forskning - også humaniora.

"Kan det virkelig være rigtigt, at vi i fremtiden ikke skal have forskere, der ved noget om historie, sprog og kultur? I lyset af den verserende debat om danskhed virker det nærmest komisk."
Der tror jeg desværre du har helt ret. Jeg tror ikke man er interesseret i forskning eller fakta i det hele taget. Det vil kun forstyrre den Morten Korch'ske nationalromantiske referenceramme.

Brinkmann har nogle rigtigt gode pointer omkring det her emne: om hvor man blander mål og middel sammen.

Selv Churchill skulle have ytret omkring besparinger på kulturen for at få råd til militæret at "hvad er det så, vi kæmper for?"

Kundskaben, kunsten og kulturen i det hele taget er det, som definerer et samfund. Ikke Hvor mange penge der er.

Niels Duus Nielsen, Iben Daugaard, Carsten Wienholtz, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Torben Skov
"Det ville forøvrigt være sundt om alle på et universitet fik samme løn og alle deltog i praktiske opgaver som rengøring, slå græs og feje fortov."

Det skal nok være produktivt. Jeg tror du Troller. Jeg antager at rengøringspersonalet i mellemtiden går ind og forsker lidt.

Niels Duus Nielsen, Iben Daugaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg troller aldrig! Og stop dit stråmandspis. Der skal slet ikke være renhøringspersonale. Der er måske 40-50 tusinde mennesker på et universitet. De nævnte praktiske opgaver kan ikke tage lang tid.

Hvis staten ikke længere kan eller vil finansiere Rasmus Sinding Søndergaards karriere, må han tænke i det private marked eller i fonde, legater m.m.

Alene det, at man som udgangspunkt tager for givet at ens løn skal komme fra skatteyderne, fordi "det plejer den at gøre indenfor mit område", er ikke kun udtryk for et urealistisk billede af den globale udvikling, der sker i øjeblikket, det fjerner også kreativiteten og initiativet fra den enkelte.

Det er interessante tider, hvis man ikke stiller forventninger ud fra, hvordan tingene plejer at være.

Privatiseringen af forsknings området har desværre været undervejs i mange år og skal staten betale for noget, foretrækker jeg helt ærligt penge til teknologiske gennembrud indenfor medicin, bæredygtig energi og fødevarer, fremfor en historiker med speciale i USA-politik.

I innovationens navn står det ham jo også frit for at tænke alternativt - evt. i samarbejde med nogle kolleger - og realisere potentialet i hans uddannelse. Han har studeret i et af verdens mest demokratiske, frit tænkende og digitalt udviklede lande og deraf er der en mulighed for gå fremtiden i møde og måske skabe sit eget arbejde via nettet.

Hvis Rasmus Sinding Søndergaard bliver skarp på kerneværdien af hans arbejdsområde, kan han
forsøge at lave en forretnings model, der viser hvordan han rent faktisk vil være i stand til
at levere værdi, sælge sine kompetencer og derved kunne forsørge sig selv.

Det er forresten ikke kun i Danmark at Liberal arts-studerende går hårde tider i møde.
Også USA, England, resten af Europa, Asien og Australien skærer ind til benet.

Overleverne bliver de konkrete og faglige uddannelser, der rent bogstaveligt talt giver varmt vand i hanen, lys i lampen og brød på bordet.

Jeg tror at vi alle i fremtiden bliver nødt til at justere vores forestilling af virkeligheden og dermed vores forventninger.

Anne Eriksen, Hans Aagaard og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Per Troelsen, det er netop en offentlige finansiering af forskning, der er baggrunden for friheden og demokratiet - alså at man ikke er afhængig af at være en tilfældig arbejdsgiver tilpas.

Brian Jensen, Iben Daugaard, Kurt Nielsen, Carsten Wienholtz og Per Klüver anbefalede denne kommentar

@Steffen Gliese.

Det er jeg fuldstændig enig i.

Men det løser ikke udfordringen med den eksplosion af- og øget optagelse på Liberal arts uddannelser, der er skudt op i den vestlige verden og som er afhængig af offentlig stillinger. Det kan ikke finansieres i længden, der vil blive ryddest op i efterdønningerne af 0'ernes "vi kan studere hvad vi har lyst til, uanset samfunds relevans".

Derfor siger jeg, med henvisning til afmontering af offentlige stillinger, at forskning indenfor medicin, fødevarer og fremtidens energiklider er nødvendig, mens en ph.d. studernede i historie, ikke leverer den samme samfundsværdi.

Et stipendie i amerikansk historie er vel næppe betalt af private firmaer. Men måske fonde eller private med særinteresse for emnet. Derfor er det jo ikke givet at det offentlige har interesse i emnet. Der er sikkert også nok at tage af. F.eks. USAeksperten Mads Fuglede vist højskolelærer.
Der findes folk som forsker i deres fritid eller kan få det til at hænge sammen med andet arbejde. Så er der nok tale om ægte interesse for området.

Ellers er jeg da enig i at det teknisk-naturvidenskabelige område bør prioriteres.

Men,men,men! Bredden mangler. Afstanden fra det gennemsnitlige menneskes viden til den naturvidenskabelige frontforskning er afgrundsdyb. Et gab populærvidenskaben ikke længere kan spænde over. Sådan er det også med velstandsfordelingen. Linket til Hanne Reintofts artikel burde gå viralt, men gør det ikke. Hvilket understreger pointen. Set fra en dårligt betalt arbejders synspunkt, er det ikke rimeligt at nogen skal sidde og fjase den på et universitet på arbejderenes bekostning. Så ned med alt for høje akademikerlønninger. (Er jeg ikke bare provokerende?) Vælt elfenbenstårnet og fordel indholdet. Mindst 25 års skolegang til alle.

Hvor ville jeg ønske, at verden var anderledes, og anskaffelse rigdom ikke var drivkraften! Som det er, ser jeg kun mørke. De få som overlever ragnarok, har fanme at skabe et ordentligt samfund. Ellers har de ikke fortjent at overleve.

Steffen Gliese

Men der er ikke nogen eksplosion i optaget på humaniora, der er bare nu som før tale om en mængde små institutter, der dækker en myriade af nødvendige specialer til samfundets bedste, men med 10-30 studerende pr. årgang. Her betyder måske to ledige kandidater en arbejdsløshed på 33%.
Jeg ved faktisk ikke, hvad det er for fag, der opsuger den enorme stigning i studerende ved videregående uddannelser, vi ganske rigtigt har, for de fag, jeg kender til, har i årtier haft det samme antal optagne om året.

Torben K L Jensen

Summen af al viden,indsigt,forskning i idiotiske fejltagelser der i fuld mål er begået i historien er nok de vigtigste resourcer/grundlag vi har i nutiden for vigtige politiske beslutninger der skaber fremtiden.

Jørgen M. Mollerup

Hvis en akademiker ikke får det job, som M/K har sat sin næse op efter på grund af besparelser, lyder der et ramaskrig.

Hvis 50 slagteriarbejdere mister deres job, fordi produktionen bliver flyttet til Tyskland eller Polen, skaber det ingen debat. Det skyldes jo blot globaliseringen.

# Torben Skov og andre...

I udtaler jer om noget, som I helt åbenlyst ikke ved noget om.
Jeg har selv lige afleveret min PhD afhandling og modsat Rasmus, så har jeg en molekylær medicinsk baggrund og forsker i lungekræft - altså noget som de fleste ikke-akademikere godt kan se er vigtigt at få ny viden om.
Mange af jer tror, at det kun går ud over PhD'erne på humaniora og statskundskab, men det er os alle sammen - uanset forskningsfelt. Der er INGEN postdocmidler at få medmindre man rejser til udlandet - hvad enten man er middelmådig som excellent, som en anden skriver. Regerringen er altså godt i gang med at tabe en hel generation af nye, danske forskere på gulvet! ... Og så tror jeg forøvrigt, at I har en lidt forblændet ide om hvad en postdoc tjener - 8 år på universitetet og en PhD grad udløser altså kun en løncheck på godt 33.000kr før skat, så det er ikke noget, man bliver millionær af. Konsekvensen bliver at samfundet må betale vores overførselsindkomster og at universiteterne fremover må drives af udenlandsk arbejdskraft.

Brian Jensen, ingemaje lange, Torben Skov, Ole Thofte og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

@Iben

"Der er INGEN postdocmidler"

Du er jo færdiguddannet. Du skal ud i erhvervslivet og tjene dine egne postdocmidler. Først her kommer du i front m.h.t. ny viden og udvikling inden for dit fag. Det gælder al uddannelse, selv køreskolen.