Kommentar

Orbánsk galde og trumpske trusler

Ubehaget ved globaliseringens omkostninger er i stadig flere lande slået om i en krigserklæring imod den liberaldemokratiske ordens institutioner og praksisser
Debat
12. oktober 2016

Et spøgelse går gennem Europa, skrev Karl Marx og Friedrich Engels i deres manifest fra 1848, og dét spøgelse var kommmunismen.

Det gamle Europa, hvis undergang de to forfattere ønskede sig, skulle forskrækkes. Opskriften kendte de også: ’Proletarer i alle lande, forener eder!’

Også i dag spøger det. Men i stedet for kommunismen har vi fået globaliseringen, og Europa er blevet til ’den vestlige verden’.

I stigende grad opleves globaliseringen som et skræmmebillede, og reaktionen på begge sider af Atlanten er den samme: Hejs vindebroen og redde sig, hvo som kan!

Læs også: Én løsning: Orbáns løsning

Tonen varierer fra desperat orbánsk galde til buldrende trumpske trusler.

I det væsentlige er forskellene små. Trump står for isolationisme, er imod frihandel og internationalt samarbejde, vil have opført en mur langs grænsen til Mexico og dæmoniserer Kina, som var det spøgelsets inkarnation og globaliseringens onde ånd.

Orbán er europæisk provinsiel og mindre storladen. Men også intellektuelt mere sofistikeret som den globaliseringsmodstander, der bedst har formuleret, hvad det egentlig handler om.

Orbáns begreb om ’illiberalt demokrati’ kan forene de fleste af globaliseringens fjender på tværs af nationale forskelle. Der er tale om et direkte angreb på den verdensorden, som har behersket verden, siden det kommunistiske spøgelse blev manet bort.

Fri bevægelighed

Globaliseringen bygger på de samme principper som det europæiske samarbejde, dvs. på fri bevægelighed for personer, kapital, varer og tjenesteydelser.

Ligesom EU har fået et indre marked, har verden fået et globalmarked, som næsten alle lande er blevet del af.

Netop verdensmarkedet – og ikke u-landshjælp, almisser eller revolutioner – har løftet hundredvis af millioner ud af fattigdom i lande som Kina, Indien, Brasilien og Indonesien, så vi i dag ser dem som andet end de evige eksempler på underudvikling og eksotisk folklore.

En rapport fra Verdensbanken viser, at 10 procent af verdens befolkning i dag lever i ekstrem fattigdom (dvs. for under to dollar om dagen).

Så sent som i 1981 udgjorde deres andel 44 procent, og FN anslår nu, at ekstrem fattigdom kan være udryddet i 2030.

Mange asiatiske samfund, der for en generation siden var befolket af analfabetiske bønder, har i dag en spirende middelklasse. Intet har bidraget mere til dette end verdensmarkedet – indbegrebet af globaliseringen.

Hvorfor er globaliseringen så begyndt at ligne et spøgelse for så mange i vores del af verden?

Vesten betaler 

Det enkle svar er: De forvandlinger, der sker globalt, er ikke gratis. De har en pris, og primært er det os i Vesten, der betaler den.

Ikke at vi er imod, at andre får det bedre, men det skulle helst ikke ske på vores bekostning. Det er netop, hvad der sker, når globaliseringen koster tab af arbejdspladser og udløser folkevandringer over europæeres og amerikaneres grænser.

Den frie bevægelighed for kapital, varer og tjenesteydelser kan virke abstrakt. Mennesker er kød og blod, og uden at være inviteret kommer de til os i den hensigt at blive – de fleste er ikke på flugt, men på jagt efter et bedre liv.

Læs også: Houellebecq: Europa er på selvmordets rand

På den måde har globaliseringen fået et ansigt, som stadig flere i Vesten opfatter som fremmed eller skræmmende – især de uuddannede, lavindkomstgrupperne, de fastboende og traditionsbundne, som nu ikke kun frygter for at miste deres job, men også deres kultur og identitet. At indvandrerne skulle finde på at assimilere sig kulturelt i de lande, hvor de slår sig ned, tror kun de færreste på.

Globaliseringen har uigenkaldeligt fået verden til at skrumpe, og mennesker konfronteres nu med den i fysisk forstand.

Globaliseringens fronter er tydelige i visse forstæder, men ikke i den øvrige storby. Var indvandrere lige så håndgribeligt til stede i Stockholm, som de er visse andre steder i Sverige, ville Sverigedemokraterne for længst være landets største parti.

USA som garant

Globaliseringen er ikke ny. Allerede for over hundrede år siden begyndte den at knytte store dele af verden sammen, men så gik den i stå.

Først på grund af verdenskrige og depression, siden fordi store dele af verden forvildede sig ind kommunismens dødvande.

Da dødvandet var væk, tog den til igen og gjorde det muligt for stater og nationer uden for Vesten at blive en del af verdensmarkedet og en – i princippet – liberal orden.

Det er Amerika, der har garanteret denne orden. Det samme Amerika, som nu med den slørede retorik, der kommer fra Det Hvide Hus, har indledt et tilbagetog fra verden – langsomt, men (bekymrende) sikkert.

USA efterlader sig et tomrum, som nok udfyldes af dem, som kan profitere på globaliseringens muligheder, men som ikke nødvendigvis har tænkt sig at være garanter for dens kerneværdier. Tværtimod.

Det virkelig skræmmende er, at disse kræfter har stærke allierede blandt os selv – nogle af dem måske ufrivilligt eller ubevidst.

De har – ganske som Trump eller Orbán – erklæret krig mod institutioner og praksisser, som de betragter som ubehagelige symptomer på globaliseringen, men som i virkeligheden sikrer selve den liberale orden som grundlag for Vesten.

Og hvad værre er: De er på fremmarch overalt, både i Amerika og her hos os, i Europa. Alle steder stiger deres folkelige opbakning.

© Richard Swartz og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Christensen

Jeg indrømmer gerne, at jeg forstyrrrer og forsøger at ødelægge den såkaldte "liberale orden".

Det er en "orden" som er i uorden. Længere er den sådan set ikke.

Richard Swartz manglede blot at tilføje: "Hvis ikke i er med os, så er i imod os"!

En lam tale, synes jeg :-)

Flemming Berger, Philip B. Johnsen, Bill Atkins, Torben Skov, Kurt Nielsen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@John Christensen

"En lam tale, synes jeg :-)"

Du tager helt fejl i din vurdering af Richard Swartz' artikel.

Artiklen er en spot-on analyse af liberalismens - verdensmarkedet skriver Swartz - fantastiske positive indvirkning på fattige menneskers levevilkår - og vores reaktion herpå.

Trump er helt forrykt i sin opposition til en liberal verdensorden med udvidet frihandel; men Clinton har også lagt afstand til både TTIP, NAFTA & CAFTA - for slet ikke at tale om TTIP.

Så Richard Swartz har desværre kun al for meget ret i sin konklusion:

"Og hvad værre er: De er på fremmarch overalt, både i Amerika og her hos os, i Europa. Alle steder stiger deres folkelige opbakning."

"Og hvad værre er: De er på fremmarch overalt, både i Amerika og her hos os, i Europa. Alle steder stiger deres folkelige opbakning."

Ja, det tror fanden. Den selvbestaltede elites utålelighed når dagligt nye højder. De kunne ellers blive ikke så lidt klogere af at lytte rigtig godt efter den folkelige protest. Så kunne de måske så småt begynde at få en ide om, hvad det er, der foregår.

Flemming Berger, Bill Atkins og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Måske er ham Trump et godt fænomen.

John Christensen

Torben Lindegaard - hvem er det der marcherer frem?

Verden mangler da ikke varer, så hvad er det verdensmarkedet kan fremadrettet?

Kapitalismens epoke som progressivt system er ovre. Det hænger sammen med udviklingen af produktivkræfterne i samfundene. Vækstdagsordenen er blind overfor de udfordringer vi står med. Dobbeltdib!

Torben Lindegaard

@John Christensen

Jeg citerede Richard Schwartz - med citationstegn - da jeg skrev "De er på fremmarch".

Hvem er så de? - spørger du.

Ja, Schwartz taler jo i lignelser - og det er selvfølgelig helt bevist, han kan sagtens skrive i klartekst, hvis han vil det.

Jeg vil ikke profanere artiklen med at gætte på svaret.

Mere principielt - Vi skal hellere handle med de fattige lande end sende dem u-landshjælp.
Vi skal give dem markedsadgang.

Ross Perot i 1992 og Trump i dag har da ret i, at NAFTA er en kæmpe håndsrækning til Mexico - og CAFTA er en håndsrækning til de mellemamerikanske lande.

Man kan finde uendeligt mange sider på nettet, der rakker ned på frihandel; men det er ikke en løsning, at lukke af for udenlandsk konkurrence. De kan jo blot gøre det samme med modsat fortegn.

I det globale spil vinder den stærkeste kapitalkoncentration.

Torben Lindegaard

Trump raser især imod NAFTA & CAFTA, fordi USA-baserede selskaber, med pæn markedsandel i USA, har flyttet selve produktionen til Mexico eller de mellemamerikanske stater. Han truer med en gigantisk told, når disse selskaber til have produkterne ind på det amerikanske marked.

Jeg kan da godt se hans pointe - og hvis man betragter en gigant som amerikanske Apple Inc., vil man se, at ganske simpelt AL produktion er flyttet til Kina. En kæmpetold ved USA's grænse ville gøre tilsvarende produkter produceret i USA konkurrencedygtige med de kinesisk producerede produkter - men det ville i den grad fjerne eksistensgrundlaget for de kinesiske underleverandører.

Det er ikke vejen frem at tage brødet ud af munden på folk i u-landene -
eller i Kina for den sags skyld.

Vi kan ikke opstille et fort "Vesten", hvor vi i "Vesten" producerer vore egne varer og med kæmpetold holder andres produktion ude. Vi må dele vores velstand ved at give markedsadgang og handle med lande uden "Vesten".

Torben Lindegaard

Hermed en hyldest til denne verdens korrekturlæsere -
det er flot og imponerende arbejde, I udfører.

Jeg læste omhyggeligt - troede jeg da - ovenstående læserbrev igennem, rettede et par slåfejl og indsatte et par manglende ord - og så er der alligevel en mangel i sidste sætning.

Jamen altså.............

I stedet for "uden Vesten" skulle der have stået "udenfor Vesten"

Torben Lindegaard, forklar du det til de der dårligt har råd til brød på bordet i USA...

,,,det er ikke af hensyn til mexicanerne og kineserne kapitalister sender produktionen til lavtlønslande, men af hensyn til egen profit. Kapitalismen spiller fallit.

Philip B. Johnsen

Richard Swartz ved ikke, hvad globalisering er.

Fundamentet for globalisering, er det brændsels eller elektriske energi der skal bruges, for, at udvide forbruget af vare og tjenester globalt.

Desværre er 20% af vores energi forbrug, på denne vores eneste klode i dag, bundet til elektrisk energi forbrug, potentielt produceret fra vindmøller og anden bæredygtig produktion, men 80% af verdens energi forbrug er ikke elektrisk energi forbrug.

Kan kapitalismen lever omstilling fra kul, olie og gas og sikre global vækst?

Er globalisering muligt, så ikke blot ender i alt ødelæggende menneskeskabte klimaforandringer?
Forssilt brændstof koster intet i dag kulminer ligger øde hend, til Trump’s fortvivelse så, hvis ikke det var for klimaforandringer, drejede det sig kun om, at få solgt mange millioner inder, mange millioner kinesere og mange millioner afrikanere deres første ny bil og få fordele overskuddet fra forbruget.

Men er der brugbare instrumenter til håndtering af forholdet mellem kapitalisme, den menneskeskabte klimaudviklingen og eksponentiel funktion udvikling i energi forbruget, tror nogen overhoved, når der regnes på det, samlet set på global vækst?

Nej ingen!

Hvis jeg tager fejl, så bevis det, lad økonomer komme med en plan der holder.

Philip B. Johnsen

PS.
Globalisering er et fatamorgana!

Faktisk er en del af COP21 Paris aftalen underskrevet af regeringen, der skal holde temperaturstigningerne under to grader, betinget af ikke opfundet teknologi, der på sigt, skal kunne suge CO2 ud af atmosfæren og opbevare denne, som en slags radioaktivt affald i sikre lager under jorden.

Men udover at løse 80%-20% energi problematikken må man ikke glemme, alt dette med fortsat økonomisk vækst i verden.

Det er ikke så svært, at forudsige kapitalismen og globalisering.
Kapitalismen bygger på laissez faire princippet, det frie marked, hvor individer udveksler varer og serviceydelser uden statens indblanding.

Det er årsagen, til den katastrofe verden, vi står midt i, en menneskeskabt katastrofe, hvis omfang kun kan underdrives.

En anden debattør var så venlig at dele økonomen Mark Blyths snak om global trumpisme.

https://youtu.be/nwK0jeJ8wxg

og et langt foredrag om global trumpisme på Brown University
https://youtu.be/Bkm2Vfj42FY

Torben Lindegaard

@Bill Atkins

",,,det er ikke af hensyn til mexicanerne og kineserne kapitalister sender produktionen til lavtlønslande, men af hensyn til egen profit."

Det er vi i hvert fald 100% enige i - profitmaksimering er målsætningen.

Men derfor har u-landene da alligevel glæde af både investeringerne og arbejdspladserne.

Udviklingen i Kina efter 1978 er vel et eksempel på, at frihandel kan bringe velstand til både køber og sælger - forbruger og producent. Der er vist meget andet at sige om Deng Xiaoping; men det er ikke emnet i denne tråd - og jeg er slet ikke den rette til at kloge mig på kinesisk politik.