Kronik

Regeringens forsvar for kontanthjælpsreformen er fuld af logiske brist

Det er tilsyneladende svært at argumentere for regeringens kontanthjælpsstramninger. Argumenterne for reformen holder ikke til et kritisk eftersyn
Man kan mene om den disciplinerende socialpolitik, hvad man vil. Men uanset ideologisk ståsted kommer man ikke uden om, at det kun kan være meningsfuldt at give mennesker incitament til at arbejde, hvis de rent faktisk er i stand til at reagere på det, skriver dagens kronikør.

Man kan mene om den disciplinerende socialpolitik, hvad man vil. Men uanset ideologisk ståsted kommer man ikke uden om, at det kun kan være meningsfuldt at give mennesker incitament til at arbejde, hvis de rent faktisk er i stand til at reagere på det, skriver dagens kronikør.

Jens Dresling

17. oktober 2016

Regeringen har den seneste måned haft travlt med at argumentere for de nye stramninger, der rammer landets kontanthjælpsmodtagere.

Både hårdtslående statistik og henvisninger til moral og retfærdighed har været i brug. Særligt tre argumenter er gået igen. Lad mig se på dem et for et.

For det første har det lydt, at det er et faktum, at antallet af mennesker på kontanthjælp i de senere år er steget for meget.

Som beskæftigelsesministeren og socialministeren formulerer det i kronikken »Kontanthjælpsloft, Myter og fakta« (Jyllands-Posten, d. 19. september): »Fakta er, at det samlede antal personer i kontanthjælpssystemet er steget voldsomt i løbet af de seneste år. Fra 129.000 personer i 2. kvartal af 2011 til 158.500 i 2. kvartal 2016.«

Den nyeste kvartalsvise opgørelse viser godt nok et beskedent fald i antallet af fuldtidspersoner på kontanthjælp.

Men isoleret set er det alligevel rigtigt, hvad regeringen siger: Vi har oplevet en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere over de seneste fem år. Der er bare noget, de undlader at fortælle.

For det er fuldt forventeligt, at antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget fra 2011 og frem til i dag, fordi man med en lang række politiske reformer netop i de år har begrænset borgeres adgang til andre former for sociale ydelser og overførsler.

Et par eksempler: Med førtidspensionsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2012, er det blevet vanskeligere at få tilkendt førtidspension, og vi har siden set et fald i antallet af årlige førtidspensioneringer på omtrent 10.000.

Efter dagpengereformen fik effekt fra 2012, er mange tusinde borgere røget ud af dagpengesystemet. Og på grund af efterlønsordningens udfasning har vi i årrækken set et fald i antallet af borgere på efterløn på i omegnen af 40.000.

Årsagen til det stigende antal kontanthjælpsmodtagere er næppe, at borgere er blevet arbejdsløse, men snarere, at nogle, der før ville have fået én type overførselsindkomst, på grund af politiske reformer nu får en anden.

Man kan få syn for svagheden i regeringens argument ved at skubbe lidt til præmissen. Forestil jer, at vi, stik imod tidens ånd, tilbød alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere en førtidspensionering.

Hvis to ud af tre takkede ja til tilbuddet, ville vi være vidner til et enormt fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Med et insisterende nærsynet blik kunne vi fremlægge det som en faktuelt positiv udvikling.

Ministrene kunne skrive i kronikker, at »fakta er, at antallet af kontanthjælpsmodtagere nu er halveret«, og embedsmænd kunne producere faktaark med figurer og grafer, der dokumenterede den glædelige udvikling.

Det ville ganske vist være et udtryk for, at mennesker havde fundet sig et arbejde, lige så lidt som den verserende udvikling er et udtryk for det modsatte. Men det behøver man jo ikke sige til nogen.

Disciplinering

Det andet gennemgående hovedargument for ændringerne er, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det store fokus på gevinster ved at tage et arbejde har været med til at forme et nysprog, hvor nedsættelser af udsatte borgeres ydelser kan beskrives som en slags gaver, de bør udvise taknemmelighed for.

Som beskæftigelsesministeren har formuleret det »skylder (vi, red.) de mennesker, der er ramt af længerevarende ledighed, også at få mulighed for med økonomiske incitamenter og anden støtte igen at blive en del af det arbejdende fællesskab« (Jyllands-Posten den 1. oktober 2015).

Man kan mene om den disciplinerende socialpolitik, hvad man vil. Men uanset ideologisk ståsted kommer man ikke uden om, at det kun kan være meningsfuldt at give mennesker incitament til at arbejde, hvis de rent faktisk er i stand til at reagere på det.

I selv den sorteste af alle ideologiske verdener giver det ingen mening at give den stærkt handicappede kørestolsbruger et incitament til at tage et job som stilladsarbejder.

Meningsløse grænser

Et væsentligt spørgsmål er derfor, hvor man trækker grænsen mellem dem, der skal sanktioneres og dem, der skal undtages fra sanktioner.

I praksis er disse grænsedragninger altid forbundet med administrativt bøvl for landets sagsbehandlere og modstand fra borgerne. De nye stramninger bidrager med nye grænsedragninger imellem borgere efter en logik, der kan være vanskelig at følge. 

Det erkendes på den ene side, at nogle modtagere af kontanthjælp må undtages, fordi de end ikke teoretisk har nogen mulighed for at reagere på stramningerne.

Det gælder f.eks. i forbindelse med 225-timersreglen, der som udgangspunkt kræver 225 timers ordinært arbejde inden for 12 måneder som modydelse for kontanthjælpen.

Borgeren kan ifølge lovteksten undtages fra kravet, hvis »arbejdsevnen vurderes at være så begrænset, at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked«.

Men alle kontanthjælpsmodtagere er allerede opdelt i to grupper. De, der inden for de næste måneder er parate til at tage et job, og de, der ikke er.

Læs også: Kommuner anvender 225-timersreglen vidt forskelligt

Med den nye regel skal sagsbehandlerne så lave endnu en opdeling, hvor de vurderer, om der blandt de borgere, som vurderes ikke umiddelbart at kunne arbejde, alligevel findes nogen, der godt kan arbejde en lille smule, og som derfor skal rammes af den nye regel.

Vi får dermed en mærkværdig mellemkategori af borgere, der ikke kan arbejde, men som måske alligevel godt kan arbejde en lille smule, og som derfor må sanktioneres, hvis ikke de arbejder.

Forvirringen øges, når man også medtager kontanthjælpsloftet i ligningen. Det respekterer nemlig ikke opdelingen efter arbejdsdygtighed.

Dermed kommer nogle borgere til at stå i en besynderlig situation. På den ene side vurderes de at være så belastede, at de ikke har mulighed for at arbejde 225 timer på et år.

Men samtidig presses deres ydelser ned af kontanthjælpsloftet under parolen om at ’Det skal kunne betale sig at tage et arbejde.’ Man kan ikke bebrejde de borgere, der ikke kan følge logikken.

Nedskæringer rammer alle

Det tredje hovedargument, som har ført stramningerne frem, er, at de er nødvendige for at sikre ret og rimelighed. De skal bidrage til at skabe »den rette balance« imellem, hvad man kan få, når man er på kontanthjælp, og når man arbejder i et lavtlønnet job til en overenskomstfastsat løn.

Der er givetvis nogen, der får det bedre, nu hvor de ved, at en del af de mennesker, der ikke arbejder, har fået det værre. Og det tjener magthaverne til ære, at de her toner rent flag og erkender, at de bedriver socialpolitik for den arbejdende.

Alligevel er der noget urovækkende ved den politiske fortælling om lavtlønnede og kontanthjælpsmodtagere, der står over for hinanden som to væsensforskellige grupper på en slagmark med modsatrettede interesser.

For det første fordi grupperne jo ikke er statiske. Den, der blev fyret til formiddag, var en kollega i går. Og den kollega, der bliver ansat i næste måned, er måske lige nu på kontanthjælp.

De velfærdsstatslige sikkerhedsnet, som er udspændt under os, er færre og har større masker end tidligere. De, som påduttes at have interesse i mere utålelige vilkår for kontanthjælpsmodtagere, risikerer selv at skulle udholde disse utålelige vilkår engang i fremtiden.

For det andet sætter overførselsindkomster et bundniveau for overenskomstfastsatte mindstelønninger. Når overførselsindkomster sænkes, øges samtidig mulighederne for at sænke lønnen.

Det positive ved alt dette er måske, at fortællingen om ret og rimelighed gør socialpolitik til noget, der har direkte relevans for alle borgere – og ikke blot for dem, der er i direkte berøring med politikken.

Kritikeren må kile sig ind i denne fortællings spotlight som en gøgeunge. Og benytte opmærksomheden fra de mange omkringstående til at byde den herskende fortælling trods.

Mathias Herup Nielsen er postdoc ved Aalborg Universitet og redaktør på Netudgaven.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Mortensen
  • Søren Andersen
  • Claus G. Jørgensen
  • ulla enevoldsen
  • Elisabeth Andersen
  • Hans Kvisgaard
  • Alan Strandbygaard
  • Niels Duus Nielsen
  • Knud Chr. Pedersen
  • Bjarne Andersen
  • Jakob Silberbrandt
  • Carsten Søndergaard
  • ingemaje lange
  • Kim Øverup
  • Poul Brunhøj
  • Herdis Weins
  • Ib Christensen
  • Grethe Preisler
  • Katrine Visby
  • June Pedersen
  • Mads Berg
  • Jes Enevoldsen
  • HC Grau Nielsen
  • Torben K L Jensen
  • Randi Christiansen
  • Britta Hansen
  • Sune Olsen
  • Jesper Frimann Ljungberg
  • Herman Hansen
  • Einar Carstensen
  • Henrik Petersen
  • Steen Sohn
  • Bodil Waldstrøm
  • Ebbe Overbye
  • Tue Romanow
  • Niels Erik Nielsen
  • Anne Eriksen
  • Ken Sass
  • Torsten Jacobsen
  • Steffen Gliese
  • Heidi Larsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Sigurd Gustavson
  • Kurt Nielsen
  • Poul Anker Sørensen
Carsten Mortensen, Søren Andersen, Claus G. Jørgensen, ulla enevoldsen, Elisabeth Andersen, Hans Kvisgaard, Alan Strandbygaard, Niels Duus Nielsen, Knud Chr. Pedersen, Bjarne Andersen, Jakob Silberbrandt, Carsten Søndergaard, ingemaje lange, Kim Øverup, Poul Brunhøj, Herdis Weins, Ib Christensen, Grethe Preisler, Katrine Visby, June Pedersen, Mads Berg, Jes Enevoldsen, HC Grau Nielsen, Torben K L Jensen, Randi Christiansen, Britta Hansen, Sune Olsen, Jesper Frimann Ljungberg, Herman Hansen, Einar Carstensen, Henrik Petersen, Steen Sohn, Bodil Waldstrøm, Ebbe Overbye, Tue Romanow, Niels Erik Nielsen, Anne Eriksen, Ken Sass, Torsten Jacobsen, Steffen Gliese, Heidi Larsen, Lise Lotte Rahbek, Sigurd Gustavson, Kurt Nielsen og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Samfundet har ikke anden interesse end at sørge for, at folk har anstændige levevilkår. Det må så være op til erhvervslivet at sikre, at det er attraktivt at tage et arbejde og medvirke til, at de rige kan blive rigere på at udnytte samfundets muligheder.

Elisabeth Andersen, Allan Stampe Kristiansen, Jakob Silberbrandt, Christian Lucas, Bruger 172977, Glenn Lynge Andersen, Per Klüver, Jens Falkenberg, Vibeke Hansen, Janus Agerbo, peter juhl petersen, Karsten Aaen, Ole Frank, Einar Carstensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Tak for at nogen vil påpege pointerne om dette som en underminering af vores allesammens vilkår og en åbning for også at forringe løn og arbejdsvilkår for de heldige med job.

Elisabeth Andersen, Allan Stampe Kristiansen, kjeld jensen, Bjarne Andersen, Jakob Silberbrandt, Bruger 172977, Torben Kjeldsen, Vibeke Hansen, peter juhl petersen, Karsten Aaen, Britta Hansen, Ole Frank, curt jensen, Einar Carstensen, Nina Schwartz, Lykke Johansen, Steffen Gliese og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det vel ikke nogen overaskelse, de fleste ved godt, hvad det i virkeligheden drejer sig om, at Venstre og Folketinget ønsker større ulighed, flere fattige mennesker.
Fattige skal tage to job, et til at betale lejen og et der skal betale, så man næsten kan blive mætte, men i bogstavligste forstand sultne nok til ikke, at kræve mere i løn.

Det har da været den førte politik i årevis og fra flertallet i Folketinget, efter amerikansk forbillede.

Det er prisen, de fattige må betale for at folketingsmedlemmer og andre rige, kan få mere til sig selv, for økonomisk vækst kan Folketinget jo ikke skabe.

Sådan er det jo!

ulla enevoldsen, Elisabeth Andersen, Allan Stampe Kristiansen, kjeld jensen, Bjarne Andersen, Jakob Silberbrandt, Bruger 172977, Torben Kjeldsen, Per Klüver, Jens Falkenberg, June Pedersen, Mads Berg, peter juhl petersen, Ken Sass, Karsten Aaen, Claus Jørgensen, Torben K L Jensen, Randi Christiansen, Ole Frank, curt jensen, Einar Carstensen, Nina Schwartz og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Alle de tiltag er dikteret af arbejdsgiverne og udføres af deres skødehunde, øvelsen skal sørge for at de dårligst stillede og dem med lavest løn, hele tiden sikrer stor profit via meget lave lønninger.

Konsekvenserne er de ligeglade med.

Så hvis det ikke er gået op for alle, så føres der en krig mod de dårligst stillede grupper i danmark som holdes uden for en rimelig fordeling af samfundets indtjening, ingen tilsvining eller løgn forbliver ubrugt.

Der er kun et svar på det gå til modangreb, alle kan se dem som passivt ser på at det sker, italesæt dem om nødvendigt svin dem til hvor de er.

June Pedersen, Elisabeth Andersen, Allan Stampe Kristiansen, kjeld jensen, Bruger 172977, Flemming Berger, peter juhl petersen, HC Grau Nielsen, Karsten Aaen, Randi Christiansen, Einar Carstensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Statistikker og meningsmålinger må give op over de surrealistiske snoninger...
Hvis du ikke er død, kan du sikkert arbejde en lille smule?

ulla enevoldsen, Allan Stampe Kristiansen, Bjarne Andersen, Bruger 172977, Per Klüver og HC Grau Nielsen anbefalede denne kommentar
Ole Vagn Christensen

Kontanthjælpsreformen er et stort misfoster hvor alle socialramte arbejdsløse, syge, ulykkesramte og andre socialramte ender i den samme sump. Misfostret under graver den danske model som gav lønmodtagerne middelkasse status. Men som i dag undergraver denne status ved at føre dem tilbage til fattigdommens usle vilkår. Se blot på at ramte af de politiske vedtagne regler, får besked på som lejer af sin bolig at den har du ikke råd til hvorfor du hellere må finde din bolig i det som de kalder udkants Danmark for her i storbyområderne kan du ikke bo. Når fattigdommen rykker ind så er det fordi nogen er blevet rigere med den aktiekultur der er blevet opbygget på grund af indre værdier i virksomhederne.

ulla enevoldsen, Allan Stampe Kristiansen, kjeld jensen, Per Klüver, June Pedersen, Vibeke Hansen, Karsten Aaen, curt jensen, Nina Schwartz, Steffen Gliese, Bodil Waldstrøm og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Ministeren opfatter helt sikkert ikke sig selv som ond, men menneskeforagten lyser ud af hans udtalelse:

- Som beskæftigelsesministeren har formuleret det »skylder (vi, red.) de mennesker, der er ramt af længerevarende ledighed, også at få mulighed for med økonomiske incitamenter og anden støtte igen at blive en del af det arbejdende fællesskab«

Elisabeth Andersen, Allan Stampe Kristiansen, kjeld jensen, Jakob Silberbrandt, Glenn Lynge Andersen, Per Klüver, Ken Sass, Karsten Aaen, curt jensen, Einar Carstensen, Ebbe Overbye og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

En beskæftigelsesminister som undergraver mindstelønningerne med påstande om at hjælpe mennesker, som der ikke er arbejde til, ved at skære deres eksistensgrundlag fra dem?

Det er grotesk.

Carsten Mortensen, Allan Stampe Kristiansen, kjeld jensen, Bjarne Andersen, Jakob Silberbrandt, Martin E. Haastrup, Christian Lucas, Kim Øverup, Glenn Lynge Andersen, Vibeke Hansen, June Pedersen, Mads Berg, Tue Romanow, Ken Sass, HC Grau Nielsen, Kim Houmøller, Karsten Aaen, Randi Christiansen, Britta Hansen, Ole Frank, curt jensen, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Einar Carstensen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er en magtkamp, kun det: det er i lønmodtagernes interesse at sikre, at folk, der af den ene eller anden grund ikke arbejder, bevarer rimelige vilkår, fordi de ellers selv udsættes for et tryk mod mere udbytning og dårligere forhold fra arbejdsgiverne - det er ikke rationelt, men sådan er det ikke desto mindre.
Gode lønforhold kræver to ting, af hvilke vi kun har den ene: en høj grad af social sikring udenfor arbejdsmarkdet og fuld offentlighed om lønforhold.
Kampen står imellem at eje og at arbejde - hvor den desværre grundlovssikrede private ejendomsret står i vejen for en mere ligelig fordeling imellem dem, der gør arbejdet, og dem, der ejer produktionsmidlerne.

Allan Stampe Kristiansen, kjeld jensen, Karsten Aaen og Colin Bradley anbefalede denne kommentar
Søren Johannesen

Måske det er på tide, at lade vore så kaldte politiske ledere prøve at leve under præcis de forhold som de har så nemt ved at tvinge andre til at leve under. Honorar til alle medlemmer af folketinget burde være på niveau med kontanthjælp, så kan de jo selv bestemme om de vel hæve niveauet eller leve som flere hundrede tusinde danskere har måtte gøre ......

Rigtige ledere går forrest og kunne aldrig finde på at behandle andre ringere end sig selv, derfor er der meget langt mellem disse ikke bare i DK men i hele verden.

Magtbegærlige herskere derimod, hæver sig gerne langt over sine undersåtter, så er det det nemmere at se ned på dem, umenneskeliggøre dem og derfor retfædiggøre deres modbydelige behandling af samme.

Carsten Mortensen, Allan Stampe Kristiansen, Jakob Silberbrandt, Vibeke Hansen, Flemming Berger, June Pedersen, Mads Berg, Claus Jørgensen, Karsten Aaen, Randi Christiansen, Britta Hansen, Ole Frank, Anne Eriksen, Colin Bradley og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

...Alt sammen belyst flittigt i kommentarerne her på information.dk igennem de sidste par år. Regeringen kaldes ikke svindler regering uden grund. Det søgerlige er så, at Dansk Folkeparties vælgere er godt i gang, med en motorsav, at fælde hele træet de sidder på - Når det for alvor går op for dem sidder de på bunden af et mørkt hul og kukkelure og spørgende siger "Hovsa, hvad skete der lige her?"

Mikael Velschow-Rasmussen, Ebbe Overbye og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hele denne ide om ledelse har taget overhånd, og vi må igen - med ét slag - vende tilbage til den inkluderende ledelse, hvor folk har direkte indflydelse på deres arbejde i den offentlige sektor.
Samtidig må jobcenter forandres til en central for job, hvor arbejdsløse kan henvende sig og få tilbudt job efter kvalifikationer i max. et år. Det vil kun være billigere end det enorme cirkus, der nu går i gang med at håndtere borgere, der ikke skal håndteres, men serviceres.

Allan Stampe Kristiansen, Per Klüver, Vibeke Hansen, Katrine Visby, Claus Jørgensen, Karsten Aaen, Ole Frank og Tue Holgersen anbefalede denne kommentar

Hvor var det nu jeg har gemt høtyv og faklerne?
Det er på tid at finde dem frem igen.

Det er det enetste sprog de mennesker forstår. De er så langt udenfor pædagogisk og humanistisk rækkevidde.

Allan Stampe Kristiansen, Flemming Berger, Steffen Gliese og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar

Tak for denne fremragende og klarsynet artikel smækfyldt af den lækreste ironi og velformuleret 'common sense'. Det sætter politikernes og magthavernes stupiditet og afstumpet kynismen i stærkt relief.

Torben K L Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Niels Duus Nielsen, Glenn Lynge Andersen, Vibeke Hansen, Britta Hansen, Anne Eriksen og curt jensen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Ivan Breinholdt Leth
Selvfølgelig er der nogen der "misbruger" "systemet". En stor del fordi de bare gerne vil have at deres børn får mad og tøj på kroppen. Jeg ville da gøre det samme hvis det var mig.
Men der er da også en rest tilbage .. som har gjort en karriere ud af det at være på 'støtten'. Men det er jo en lille minioritet.
Forskellen er så at folketinget, hellere vil bruge flere gange hvad disse folk får udbetalt på at lave kæmpe administrative systemer, regler og andre tåbeligheder på at piske en død hest (for at bruge et engelsk udtryk).
Og det eneste der kommer ud af det er et kæmpe misbrug af offentlige midler, og fastholdelse af folk i fattigdom, ved at sikre sig at den sociale arv nu også går i arv.

Og ja man er fastlåst i en retorik og et verdensbillede inde på borgen der er.. brunt i brunt.

// Jesper

Jens Falkenberg, Flemming Berger, Daniel Fruelund, Claus Jørgensen, Karsten Aaen, Randi Christiansen og Tue Holgersen anbefalede denne kommentar

Jeg håber bare at rigtig mange af de pegefingersvingende moralapostler og selvudnævnte beskyttere af velfærdsstaten får en ordentlig omgang af deres egen medicin!
Det er slet ikke så usandsynligt som det lyder. Takket være 30 års såkaldte "reformer" er vejen fra elfenbenstårnet til en papkasse under broen blevet ganske kort.
Der skal såmænd bare et par år med kronisk sygdom parret med lidt uheld til, så er man der.
Har faktisk allerede mødt et par stykker.
De bliver klogere til sidst desværre til ingen nytte. Er man først landet der, så er der ingen der vil høre på dig mere.

Allan Stampe Kristiansen, Niels Duus Nielsen, Jakob Trägårdh, Vibeke Hansen, Anne Eriksen, Ib Christensen, June Pedersen, Steffen Gliese, Heidi Larsen, Daniel Fruelund, Karsten Aaen, Ebbe Overbye, Ivan Breinholt Leth, Lise Lotte Rahbek, Randi Christiansen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar

Jesper Frimann,
Det du kalder misbrug bunder nok i det fænomen at man i dag nærmest er tvungen til at overdrive eller lyve hvis man ønsker den hjælp man så desperat har brug for. Ellers risikerer man at man får man får slet ikke noget. Det er desværre sådan at sagsbehandlings systemet er skruet sammen, med ventetider på ventetider, løgnagtige læge- og andre konsulenter, afslag, skiftende sagsbehandlere der ofte slet ikke har sat sig ind i sagen etc. etc.
Er det et misbrug af systemet?

Jeg ville kalde det et misbrug af borgeren af systemet.

Allan Stampe Kristiansen, Niels Duus Nielsen, Jakob Trägårdh, Anne Eriksen, Heidi Larsen, Kim Houmøller, Karsten Aaen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Jannik - hovsa trykkede anbf lidt for hurtigt. Men jeg forstår dig - du arbejder hårdt, og ser andre i lediggang, som ligner folk, der godt kunne tage en tørn. Men problemet er ikke så nemt at løse, som det kunne se ud til, fx har vi et yderst selektivt arbejdsmarked, som det er meget svært at komme ind på - og til en løn man kan forsørge en familie for. Samtidig ser vi stadig flere, der ikke kan klare den øgede fysiske og psykiske belastning på arbejdsmarkedet. Hvad skal der ske med dem? At antage, at de bare skal presses yderligere, er hjerteløst og i et miljø-og socioøkonokisk perspektiv tilmed dumt.

Elisabeth Andersen, Allan Stampe Kristiansen, Niels Duus Nielsen, Jakob Silberbrandt, Per Klüver, Jens Falkenberg, Anne Eriksen, Tue Romanow, Heidi Larsen, Ivan Breinholt Leth, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek og curt jensen anbefalede denne kommentar

Tak Randi,
du kan sige det samme som jeg på en høflig og fornuftig måde...
Det er en af de varige skader jeg har fået fra min kontakt med systemet, at det vækker minder om det mareridt jeg har været igennem i en kamp der strakte sig over 5 år. Jeg tror ikke at der findes mange der kommer igennem det uden varige men på sjælen, som mig selv.

Ivan Breinholt Leth

"For det andet sætter overførselsindkomster et bundniveau for overenskomstfastsatte mindstelønninger. Når overførselsindkomster sænkes, øges samtidig mulighederne for at sænke lønnen."
Dette er den helt centrale og uudtalte hensigt med en sænkelse af enhver overførselsindkomst. Alt det andet snak er ikke andet end en ideologisk staffage af selvmodsigelser, som tjener til at bortlede opmærksomheden fra sagens kerne. Formålet med reformen især af dagpengesystemet, men også reformen af førtidspensionen var at forenkle sænkelsen af dette 'bundniveau', i og med at man nærmer sig det, som man i 90erne kaldte et 'enstrenget system' - et system hvor der kun er en form for kompensation for ledighed (og muligvis også sygdom). (DI og DA har for længe siden foreslået, at sænke dagpengeperioden til et år. Det næste bliver en afskaffelse af A-kasser og dagpenge.)
I princippet kan man nu, hver gang der er finanslovsforhandlinger med et enkelt snuptag sænke hovedparten af overførselsindkomsterne, for dermed at gøre det nemmere at lægge et pres på de laveste lønninger. Det drejer sig blot om, at holde den ideologiske propagandamaskine om de 'dovne arbejdsløse' og 'at det skal kunne betale sig at arbejde' i gang. (Det skal Joachim B. Olsen nok sørge for.) Og det vil holde så længe befolkningen ikke opdager, at et angreb på kontanthjælpen er et angreb på flertallet af lønmodtagere.
Bag ved det hele gemmer sig den tyske model, som nu er dominerende i hele det neo-liberale EU-system: Sænk lønningerne så vi kan konkurrere med asiaterne og øg eksporten. Af visse økonomer (f.eks. James Galbraith) kaldet merkantilismens genopstandelse. Irland fremhæves som et strålende eksempel på, at det kan lade sig gøre. Fra dyb krise - nær bankerot - til en eksportmæssig succes. Eksplosionen i det irske prekariat undlader man helst at omtale. Problemet med hvad der sker, når alle vil eksportere og ingen vil importere er indtil videre fejet ind under gulvtæppet. Det er kapitalisme i rendyrket 'skønhed'. Kortsigtet, desperat (idet politikerne reelt ikke aner, hvad de skal stille op når profitraterne stagnerer eller falder), ulogisk, fuld af modsigelser og uigennemtænkt. Ikke tilfældigt at sidste gang man så denne logik i sin reneste form kaldte borgerskabet det for 'La Belle Epoque'. I dag ved vi, at 'La Belle Epoque' var optakten til nyere tids grimmeste epoke med dyb økonomisk depression, social uro, højreradikalisme og to verdenskrige. Hvad mon der sker denne gang? Hvor meget skal der til, før vi lærer af historiens fejltagelser? Forholder det sig virkelig som den spansk/amerikanske filosof Santayana påstod, at vi er fordømt til at gentage historien, når vi ikke vil tage ved lære af den?

June Pedersen, Elisabeth Andersen, Allan Stampe Kristiansen, Niels Duus Nielsen, hannah bro, Jakob Trägårdh, Jakob Silberbrandt, Ann Thomsen, Glenn Lynge Andersen, Mikael Velschow-Rasmussen, Flemming Berger, Anne Eriksen, Ib Christensen, Ole Henriksen, Daniel Fruelund og curt jensen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Jannik Lindkvist
Jo jo, sådan nogle folk er der jo alle steder. Også på arbejdspladserne.
Før i tiden var der jo plads til 'mindre effektive folk' på enten det offentlige eller det private arbejdsmarked. I det offentlige har man jo gennem de sidste år praktiseret NPM i sådan en grad at det er ved at knække den offentlige sektor.
I den branche hvor jeg arbejder (IT branchen) er man aldersforskrækket, så det bliver svært at få arbejde når man er over 50. Man vil hellere ansætte unge CBS'ere og Djøffere.... selv om de ikke rigtig ved noget om IT.

Og ja der er folk der nasser.. selvfølgelig er der det. Jeg er vokset op på vestegnen.. så ja.. Men IMHO er det bare billigere, at acceptere sådanne folk og så gøre en indsats for at deres børn bliver mønsterbrydere.

//Jesper

Carsten Mortensen, Hans Kvisgaard, Allan Stampe Kristiansen, Glenn Lynge Andersen, Flemming Berger, Jens Kofoed, Anne Eriksen, Ib Christensen, Steffen Gliese, Tue Romanow, Randi Christiansen, Lise Lotte Rahbek og curt jensen anbefalede denne kommentar

Det er værd at bemærke, at manøvren med "at der er sket en enorm stigning af folk på ydelsen" også blev/bliver brugt i forbindelse med SU reform.

"Det er pludseligt blevet vildt meget dyrere med vores SU-system" siges det, som om man ikke selv bevidst havde været med til at skabe stigningen:

http://magisterbladet.dk/news/2016/september/regeringenharselvboostetsuu...

Allan Stampe Kristiansen, Niels Duus Nielsen, Jakob Trägårdh, Anne Eriksen, Ib Christensen, Steffen Gliese, Daniel Fruelund, Ebbe Overbye og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Jesper Frimann
17. oktober, 2016 - 13:06
Der findes ikke noget system, som ikke kan og ikke vil blive misbrugt. Men det jeg er interesseret i er ikke fornemmelser, men dokumentation af problemets omfang. Eller i det mindste en eller anden form for sandsynliggørelse. 'Dovne Robert' er for mig ikke interessant, som en forsidehistorie på en sensationsavis. Jeg vil vide, hvor mange der er af typen, så vi kan få afgjort, om problemet er interessant/relevant, eller det ikke er.

Torben K L Jensen

Hmmm - jeg kommer lige til at tænke på det panel som regeringen vil have til at blande sig på nettets
terrorist-websider med det kaldes fornuftens stemmer. - Nu spørger jeg mig selv om der er nogle på disse sider der som trinbrætkører taler neo-liberalismen sag på samme måde.

Søren Kristensen

Spørgsmålet om manglende logik, i dette tilfælde i beskæftigelsespolitiken, minder mig om de mennesker der rammes af et alvorligt handicap og efter nogen tid erklærer at det er det bedste der er sket i deres liv, fordi de pludselig har fået øje på de vigtige ting i livet. Umiddelbart er det ulogisk at nogen skulle blive lykkeligere efter et handicap, men ikke desto mindre sandt, for dem der oplever det. Sådanne beretninger vidner bare om at logik er en meget tvivlsom kvalitet, hvad i øvrigt mange kvinder ofte ved bedre end mænd. Så måske er logik ikke det første man skal forlange af politikerne? Det vigtigste er at de har hjertet på rette sted, uden at det går ud over overblikket. Resten er op til alle os andre med stemmesedlerne.

Daniel Fruelund

Jeg husker da jeg selv var på dagpenge efter endt længere videregående uddannelse og søgte alle mulige jobs, som bla. parkeringsvagt, hotelportier, kontorrengøring, osv. osv. Dengang, som nu, hed det at man skulle søge alt uanset om det havde noget med din uddannelse at gøre eller ej. Det var umiddelbart efter finanskrisen og uagtet det faktum, at der simpelthen ikke var nogen jobs, skulle vi ledige stadig sparkes i røven og lægge øre til hvor dovne vi var (underforstået, selvfølgelig - politikerne tør ikke sige det lige ud). Så jeg fik masser af afslag på jobs, som man ifølge retorikken altid kan tage, hvis blot vi ikke var så dovne. Et almindeligt rengøringsjob, f.eks, kunne modtage hundredvis af ansøgninger (ikke mindst fordi ledige var tvunget til at søge 4 jobs om ugen, ligemeget om de fandtes eller ej).

Hele den polemik, der har været omkring "Fattig Karina" og "Dovne Robert", er taget direkte ud af Ronald Reagans "Welfare Queen" propaganda fra 1980'erne. Det er uanstændigt at den politiske diskurs i Danmark er blevet ligeså primitiv og snævertsynet i sin forsimpling af borgernes vilkår. Vi bliver solgt den samme nyliberalistiske løgn, uanset om der sidder en Venstremand eller Socialdemokrat på statsministerposten.

Britta Hansen, Elisabeth Andersen, Hans Kvisgaard, Allan Stampe Kristiansen, Jakob Trägårdh, Knud Chr. Pedersen, Jakob Silberbrandt, Martin E. Haastrup, Per Klüver, Vibeke Hansen, Mikael Velschow-Rasmussen, Flemming Berger, Anne Eriksen, Jens Kofoed, June Pedersen, curt jensen, Tue Romanow, Heidi Larsen, Lise Lotte Rahbek, Randi Christiansen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Jannik Lindkvist
Uanset om dine bitre fornemmelser er berettigede eller ikke, tror jeg ikke, at du skal regne med, at en sænkelse af overførselsindkomster vil betyde, at du får mere i posen efter skat. Som jeg påpegede i et tidligere svar til dig, er vores nuværende regering dygtig til at klatte penge væk til meningsløse formål som sabotering af skattevæsenet, indkøb af unødvendige kampfly osv. Det, som interesserer mig specielt, er, hvorfor personer i din situation retter deres bitterhed mod mennesker på kontanthjælp, men ikke f.eks. mod et bankvæsen, som styres af personer, som tilraner sig enorme samfundsskabte værdier uden at lave noget, som blot tenderer mod samfundsnyttig beskæftigelse - og som ofte direkte ødelægger tilværelsen for millioner af mennesker (altså på verdensplan). Finanskrisen i DK kostede i følge Rangvid rapporten det danske samfund 300 mia kr. At sådan noget kan finde sted uden at det medfører nogen særlig politisk reaktion, kan gøre mig rasende. Det gør mig derimod ikke rasende, at de, som skal leve med konsekvenserne af dette roderi, modtager en rimelig kompensation for roderiet.

ulla enevoldsen, Elisabeth Andersen, Hans Kvisgaard, Allan Stampe Kristiansen, Jakob Trägårdh, Jakob Silberbrandt, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, June Pedersen, Steffen Gliese, Ebbe Overbye, Torben K L Jensen, Daniel Fruelund og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Det var samme retorik, om at arbejderklassen bliver undertrykt, hvilket jo var korrekt - og han udnævnte jøder og kommunister som de skyldige - hitler brugte som forsvar for sin nationalsocialistiske politik.

Efterkrigstidens neoliberalistiske miljø-og socioøkonomiske politik udpeger andre syndebukke - de dovne ledige, den offentlige sektor, radikaliserede unge - og skaber splid mellem de svageste. Dele, herske og skabe falsk bevidsthed ved hjælp af magtens retorik. Og det er dybt skuffende at socialisterne ikke kan trænge igennem med en afsløring af det åbenlyse bedrag. Når fx joakim olsen og co for gud ved hvilken gang fremhæver eksemplet med 17.000 og 23.000 kr efter skat til en børnefamilie på overførselsindkomst, så lyder det jo umiddelbart fornuftigt nok. De glemmer bare en masse mellemregninger, husleje fx, at det for mange nedskæringsramte er nødvendigt at flytte, og at denne grønthøstermodel ikke tager højde for de individuelle vurderinger, der i et humant system må og skal være plads til.

Hans Kvisgaard, Anne Eriksen, Ebbe Overbye, Daniel Fruelund og curt jensen anbefalede denne kommentar

@Jannik Lindkvist
"Ivan, det er alment kendt at med så mange på offentlig forsørgelse i Danmark, at man ligefrem spekulerer i f.eks at komme på livlang førtidspension i en ung alder."

Undskyld, men hvad planet lever du på? Det har været umuligt at spekulere sig i at komme på livslang førtidspension i årevis. Jeg kæmpede selv en årelang og hård kamp for at overleve i et rigid og nedbrydende system inden jeg kom på førtidspension, det var så uværdigt, nedværdigende og opslidende, at jeg ikke vil ønske det for min værste fjende. Og det er kun blevet værre med den seneste førtidspensionsreform. Det er stort set umuligt at få førtidspension når du er under 40.

Hvorfor tror du der er så mange syge mennesker på kontanthjælp i dag? Fordi du nu skal være nærmest død for at få førtidspension, der er sågar folk - der er bl.a. en sag fra Svendborg i 2015 - der har fået den bevilliget, men døde før den trådte i kraft.

Og hvis du tror det er skide sjovt at være på førtidspension - eller anden overførselsindkomst - i dagens Danmark med den retorik vores politikere ligger for dagen og den måde samfundet generelt ser på "os", så kan du tro om igen. Jeg vil da tusind gange hellere være sund og rask og have et arbejde, klare mig selv. Sådan ser verden bare ikke ud for mig og mange andre i det her land, men det er altså ikke at spekulere sig til en livslang førtidspension! Ingen går frivilligt igennem det helvede det er at komme i kløerne på systemet på Jobcentret. Man er så uheldig at man bliver syg, og så bliver man ovenikøbet straffet for det. Sådan har det været i mange år!

June Pedersen, Lars Bo Jensen, Elisabeth Andersen, Hans Kvisgaard, Allan Stampe Kristiansen, Jakob Trägårdh, Jakob Silberbrandt, Anne Eriksen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Især talfifleriet, om at antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget 'for meget', uden at det sammenholdes med faldet i andre overførsler, er vildledende og bedragerisk og tak til mathias herup for dette debatindlæg, som vi kan håbe vedholdende bliver fulgt op af andre - allerhelst i konfrontation med liberal alliance og co, som ikke længere bør have lov at snakke udenom - og allerforrest på medieplatformen hos en af diskussionsklubbernes kejsere, clement kærsgård o.a .

Elisabeth Andersen, Hans Kvisgaard, Allan Stampe Kristiansen, Jakob Silberbrandt, June Pedersen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Ib Christensen og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er klassekamp, og der er meget, der skal genvindes:
1) dagpengeperioden skal automatisk udløse et job efter 1½ års ledighed, i minimum 1 år.
2) folk skal fortrinsvis søge job, de er særligt kvalificerede til, evt. i forbindelse med efteruddannelse.
3) folk, der ønskes i arbejde, skal arbejde på overenskomstmæssige vilkår.

Det kan godt være, Jannik Lindkvist finder det forkælet, men det er nu engang den eneste måde, vi kan tage magten tilbage til befolkningsflertallet på, så også folk, der aldrig er arbejdsløse, vil være optimalt beskyttede på løn og arbejdsmiljø.

Endvidere må folk med en uddannelse insistere på, at folk uden uddannelse skal have førsteret til job, der ikke kræver uddannelse, da det netop er disse, der har sværest ved at finde beskæftielse; folk med især videregående uddannelser er ramt af politiske prioriteringer, så deres problem skal løses i Finansministeriet.

Torben K L Jensen, Hans Kvisgaard, Allan Stampe Kristiansen, Jakob Silberbrandt, Poul Cohrt, June Pedersen, Ivan Breinholt Leth, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Hvem siger, at kontanthjælpsloftet skal hænge sammen? VEnstre har skam ikke den slags fordringer, hverken her eller i øvrigt. Tag nu fx boligskattereformen, den er der heller ikke nogen, der kan finde ud af, end ikke de borgerlige politikere kan klare testen. (Se i øvrigt Signe Moldes quizz fra i går hvor der er flere klip om boligskatten, og om at forstå den på 2½ minut)

Steffen Gliese

Det er i bund og grund uanstændigt, at der i et demokrati føres politik, der ekskluderer borgere.

Britta Hansen, Hans Kvisgaard, Allan Stampe Kristiansen, Poul Cohrt, Ib Christensen, Søren Johannesen, Mads Berg og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar

Hvad om man retter pilen den anden vej, nemlig på Christinsborg. På dem som laver lovgivninger og bestemmer folks skæbner. I stedet for at bekæmpe hinanden, som er et yndet middel brugt af magthavere: spil grupperne ud mod hinanden. Del og hersk.

Poitikerne bestemmer selv deres løn, pension og ferie. De har enormt lange sommerferier. Og det var kun fordi der var lidt forargelse over at politikere allerede kan gå på pension som 62-årige, at de nu har udtalt at de vil hæve pensionsalderen til 67 år ligesom andre borgere. Men om det er blevet gennemført ved man ikke.

Vi husker jo stadig Lars Løkkes frådseri med statens penge og hans luksusrejser og limousine kørsel på statens regning.
Nu er der lige kommet en artikel om 15 offentlig ansatte der brugte 462.000 på en "studie-tur" til Nordamerika med luksus hotel og dyre middage. http://www.bt.dk/danmark/brugte-462.000-kr.-paa-vin-boeffer-og-laekre-ho...

Den slags historier er der jævnligt.
Hvis man ser på hvad politikere og borgmestre og offentlig ansatte igennem årene har frådset og misbrugt af skatteydernes penge, så der de sølle kontanthjælpsmodtagere vand ved siden af.

Men der er ingen til at holde politikernes fråds i skak - kun pressen. Hvis det altså bliver opdaget.
De kan lave det ene løftebrud efter det andet, og det får ingen konsekvenser. For ingen kan fyre dem,
Vi, befolkningen burde kunne fyre de politikere, der overtræder reglerne. De er ansat af os - selvom det ikke virker sådan. De opfører sig som om det er deres penge de skal uddele til folket.

Hvis arbejdsløse, folkepensionister og studerende og andre, der synes den er helt gal kunne stå sammen mod de forringelser der sker i samfundet, så ville der for alvor ske forandringer.

Jesper Frimann Ljungberg, Hans Kvisgaard, Allan Stampe Kristiansen, Jakob Silberbrandt, Martin E. Haastrup, June Pedersen, Anne Eriksen, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Søren Johannesen

Det er ganske imponerende, at nogle mennesker mener, at de personer i vores samfund som får aller mindst ud af fællesskabet også er dem som misbruger og truer systemet. Og de som hiver aller MEST ud af fælleskabet er de gode borgere som vi ikke kan leve uden ..... al logik peger i retning af, at det forholder sig lige modsat.

Det kræver ingen stor intelligens endsige visdom at følge de kapitalistiske anvisninger, det er faktisk uhyre enkelt, man skal blot lukke øjnene for konsekvenserne af egne handlinger og lade grådigheden råde.

Men det virker heldigvis som om, at flere og flere borgere har lugtet lunten og har fået nok, så mangler vi bare at vores fysiske virkelighed følger med, hvilket den heldigvis også altid gør, det kan nemlig ikke være anderledes. Naturens orden accepterer kun kortvarigt ubalance og finder altid tilbage stil en ligevægts position. Hvad vi mennesker kan opfinde af regler til at retfærdigøre vores misbrug er naturen komplet ligeglad med ..... det vil ganske givet komme som et lyn fra en klar himmel for de som foretrækker at holde øjnene lukkede, hvilket er et helt legitimt valg.

Hans Kvisgaard, Niels Duus Nielsen, Martin E. Haastrup og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

@Katrine Visby

Jeg er helt enig med dig, men nok også tilpas træt og kynisk, at jeg ikke kan se nogen forbedring i dansk politik uanset hvad vi gør. Det er nærmest ligegyldigt hvem vi stemmer på, så bliver det noget lort for os på bunden, for de bedrager os i væk ved at løbe fra deres valgløfter. Stort set alle partier i Folketinget ligger og roder rundt omkring midten, stort set alle politikere der stiller op til valg, gør det for at gøre karriere, ikke for at tjene folket og landet. Det er mange år siden at dansk politik handlede om folket og ikke om penge.

Har jeg givet op? Ikke helt, men det er tæt på. Det er kun gået ned ad bakke de sidste mange år, vi har ingen pressionsmidler, os på bunden. Skal det batte noget, skal vi have middelklassen med, for det er dem politikerne lefler for, og det får vi aldrig.

Hans Kvisgaard, June Pedersen, Flemming Berger, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Katrine Visby anbefalede denne kommentar

Heidi Larsen,
Der er desværre nok meget af den apati i samfundet. Men folk er da efterhånden enige om at det er blevet til et skin-demokrati med levedrødspolitikere.
Deraf den store politikerlede.

Jesper Frimann Ljungberg, Hans Kvisgaard og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg tror ikke på den der med levebrødspolitikere. Jeg tror der er tale om ildsjæle, hvis visioner bare ligner hinanden alt for meget.

Ib Christensen

@Heidi Larsen

Vi har pressionsmidler. Men vi magter ikke at bruge dem lader det til.
Jeg talte netop med en kollega forleden om at tage ansvar og, at i et demokrati skal vi træffe valg hver dag og ikke kun til valg.
Han svarede mig med, at han havde børn og de var fem mennesker i hjemmet. Han havde sgu ikke tid til at være ansvarlig.

Når jeg ser jobannoncer, som f.eks. Bilka har haft. Hvor de uden skam frabeder sig ansøgere der ikke kommer med penge fra fælleskassen, til Bilkas behov for hænder. Så stopper jeg med at handle sådanne steder.
Der burde være en form for varedeklaration på kvitteringer, hvor det fremgår hvor meget vi havde betalt for varerne allerede før vi betalte mere.

Har også boykottet vare fra USA, hvor alternativ fandtes, siden de løg os med i krig.
Men det er åbenbart ikke alle der har "tiden" til at vælge.

Britta Hansen, Elisabeth Andersen, Hans Kvisgaard, Allan Stampe Kristiansen, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Flemming Berger, Ebbe Overbye og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar

@ Jannik Lindkvist

De ledige og de syge får IKKE en bedre tilværelse af forringelser, fordi du ønsker en bedre verden for dem, der er i arbejde.

Din kyniske liberale tankegang (og ligesindede) er ganske enkelt en decideret og rendyrket HÅN mod medmenneskeligheden…

Venstre, Liberal Alliance, Konservative, Dansk Folkeparti & Nye Borgerlige burde skamme sig noget så eviggyldigt…!

Hans Kvisgaard, Allan Stampe Kristiansen, June Pedersen, Steffen Gliese, Heidi Larsen, Jens Erik Starup og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Først - nej, demokratiet virker ikke - bliver brugt til at lukke munden på modstand. Hvor godt har det fungeret siden man "opfandt det"? Meget forskelligt - det er ikke en sikker løsning, kun flertal.

Der tales om indkomst og politikeres smarte manipulationer. Det, der ikke tales om - er hvad det gør ved vores personlighed - vores overskud og empati.
Dette snigende spøgelse udvikler intet overskud til at se det fra andres side. Folk føler sig ramt og via politikernes hjælp - og naturligvis i høj grad medierne - aviser og TV - hjernevaskes vi til generaliserende patos mod netop dem, der er kommet uheldigt afsted. Det kan udmærket være via sygdom, stress og forkert behandling.
For vist er der garantier og pakker til snart sagt hvadsomhelst - men det er der også på overfladiskhed og væren sig selv nok - ikke bevidst - kun snigende.
Ved politikerne det? - muligvis - men det er som krige, for langt væk til at man kan gøre noget. Vi er jo et velfærdssamfund, ikke? Ikke menneskeligt, der er fattige mere "primitive" samfund, hvor man kommer hinanden mere ved.
Naturen vinder til sidst? - men arbejder langsomt.
Tænker måske Svend Brinkmann eller andre havde et bud på konsekvenserne? Det er sikkert ikke det "offentlige", endsige regeringen, der vil hjælpe - tværtimod.

June Pedersen, Katrine Visby og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar

@Ib Christensen

Hvilke pressionsmidler har folk på overførselsindkomst? Jeg kan desværre ikke se nogen. Hvis en på kontanthjælp eller dagpenge nægter at tage et "job" i fx Bilka med tilskud fra fælleskassen med på arbejde, så bliver vedkommende straffet af systemet. Og det hjælper da ikke at presse Bilka ved ikke at handle der, med mindre folk der er i arbejde hjælper til... Hvilket fx din kollega og mange andre så ikke vil.

Karsten Aaen, Elisabeth Andersen, June Pedersen, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Søren Kristensen,
Det vil jeg give dig ret i. Langt de fleste politikere starter som ildsjæle. Men jeg tror også nogle beruses af den magt de får, og glemmer de ideologier de gik ind i politik for.
Og nogle bliver magelige med årene og kører bare partiets program.

Christian Lucas

Jeg har svær morbus bechterew og jeg næsten hellere have en førtidspension end at vinde 200 millioner i Euro Jackpot. Jeg ved alligevel ikke hvad jeg skulle bruge alle pengene til. Jeg vil bare kunne leve værdigt, gå i fitness center og holde min ryg fra at gå helt i spåner.

Det er utroligt stressende og besværligt at skulle stille op til alle mulige (og umulige) job ideer fra min kommunes side. Jeg er tilkendt et fleksjob men så længe jeg ikke har fundet noget jeg kan klare er det samme sats som kontanthjælp. Den endeløse strøm af banal NLP-speak, der skal "tale mig op" i stedet for rent faktisk at sætte sig ind i min sygdom er bare irriterende og spild af min tid.

Karsten Aaen, Britta Hansen, Anne Eriksen, June Pedersen, Jesper Frimann Ljungberg, Elisabeth Andersen, Hans Kvisgaard, Allan Stampe Kristiansen, Jakob Silberbrandt, Steffen Gliese og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det bør være den praktiserende - i særlige tilfælde den behandliende - læge, der indstiller til førtidspension og måske også til fleksjob. Det kræver professionel vurdering, ikke økonomiske kalkuler eller moralske forforståelser af, hvad borgeren bør stille op til.

Karsten Aaen, Britta Hansen, Anne Eriksen, Ivan Breinholt Leth, Elisabeth Andersen, Allan Stampe Kristiansen og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

En singel mor med 4 børn på kontanthjælp kan få 23.000 kr. udbetalt hver måned.
Er det ikke nok?
Så meget har de færreste, der går på arbejde, udbetalt.
Er det rimeligt?

Fleksjob ordningen blev et stort uadministrerbart og populær ordning, der nu koster lige meget som Folkeskolen. Skal der ikke ryddes op i det?

Jobcentrene koster i samme størrelsesorden, 17 mia. kr. p.a., og formidler blot 10 % af jobsene.
Er det så ikke bare spild af penge, når rekrutteringsbureauerne o.a. klarer opgaven uden at belaste fællesskabets kasse?

Kommentatorerne her brokker sig over politikerne og sågar vores demokrati: kun 3% af os er medlem af politisk parti.
Hvorfor lægger folk ikke fjernbetjeningen fra sig og tager ansvar / yder en indsats, hvis det er så slemt?

Tue Holgersen, Randi Christiansen og Martin Lund anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det sidste først, Niels K. Nielsen: fordi de partier, der burde arbejde for folkets interesser, er filtret ind i den samme dræbende bureaukratiske logik, som er årsag til alle problemerne, virker de ikke tillokkende for medlemmer. Det tyder dog på, at valget af den rette partiformand kan gøre meget, som man har set det med Corbyn i England, der på et år har gjort Labour til Europas største parti.

Reelt er det jo netop de partiløse opportunister, der bestemmer i samfundet i dag, fordi partierne må lefle for dem, mens de kan regne med, at medlemmerne nok skal bakke op.
Mht. fleksjob er det jo ganske bemærkelsesværdigt, at den blev sådan en succes, og reelt er den vel flagskibet for den integration-gennem-arbejde-stat, politikerne ønsker: at man er villig til at bruge ressourcer på foretagende fremfor at tjene penge på det.
Mht. jobcentrene er det jo en kontrolforanstaltning, hverken mere eller mindre, som dog gør sit bedste ved at holde et personale beskæftiget - der vel kunne gøre bedre fyldest med andet, når sandheden skal frem: det kan aldrig blive statens opgave at kontrollere borgerne.

Mht. det konstruerede 23.000-eksempel, så gælder det jo i den yderst sjældne situation, hvor vi har en enlig mor med fire børn, og hvor det er børnepengene, der udgør de sidste godt 5.000. Disse skal jo så betales af en far eller fædre et andet sted, muligvis ud fra en kontanthjælp også - her ligger måske samfundets dybeste interesse i delt forældremyndighed?
Men essensen af diskussionen er: at den enlige arbejdende forælder i et lavtlønsjob OGSÅ modtager de samme ydelser til bolig og børn og altså kommer flere tusind kroner OVER de 23.000 - hvis børneflokken er så stor som fire, hvad den som bekendt er i meget, meget få hjem.
Hvad velfærdsstaten gav os, da den fandtes, var et hævet hoved, hvor ingen skulle spise nådsens brød, og ingen skulle ynkes.

Karsten Aaen, June Pedersen, Lars Bo Jensen, Jakob Silberbrandt, Lise Lotte Rahbek, Ebbe Overbye, Heidi Larsen, Elisabeth Andersen, Hans Kvisgaard og Allan Stampe Kristiansen anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Et cirkus, der skal legitimere og skjule hensigten med at sænke lønningerne, ved kynsik at benytte det sikkerhedsnet, som være forældre og bedsteforældre har knoklet for at få.

Jeg er helt sikker på, at hvis vore forældre og bedsteforældre var unge og rørige i dag, så ville Venstre have blå og gule mærker, der ikke var til at tage fejl af. Lige nu vender de sig i graven. Vi kan kun håbe, at nogle af dem rejser sig, og hjemsøger dem og vender deres tilværelse til en rædsel, som de aldrig har kendt mage til.

@Niels K. Nielsen

Du glemmer, at en enlig mor der er i lavtlønsjob og som har 4 børn, får de akkurat samme ydelser som hende på kontanthjælp. Ergo, skal alle de ydelser tælles med i hendes eksempel, ellers sammenligner du på et helt forkert grundlag.

Hvis vi tager eksemplet fra detektor, som der er blevet linket til tidligere, https://www.facebook.com/detektorDR/?fref=nf
så er
Børne/Ungeydelsen 4500
Børnetilskud 2300
Børnebidrag (fra faderen) 4500
Dertil kommer boligsikring, som den enlige mor i lavtlønsjob også vil kunne få, hvis hun bor i lejebolig. Det skal også oveni.

Det bliver med garanti mere end de 23.000 du nævner!

Jeg gik da heller ikke som enlig uden børn og sammenlignede min indkomst med mine kolleger der havde børn, da jeg gik på arbejde,. Gør du? Hvorfor bliver en enlig kontanthjælpsmodtager så konsekvent altid sat op i mod en modpart hvor børn ikke tælles med?!

Sider